Books in the Nordisk kriminalreportage series

I slutningen af 1950'eme opstod der flere mystiske brande i en mindre by i det nordlige Norge. Politiet havde mistanke om, at brandene var påsatte, men hverken efterforskningen eller det tekniske materiale afklarede brandårsagerne. Efterforskningen i brandsager er meget vanskelig, fordi ilden ødelægger bevismaterialet. Efterhånden udkrystalliserede der sig mistanker om, at en bestemt person havde tilknytning til alle brandene.

Ved 21-tiden den 23. august 1983 vinkede toldere ved den danske grænse i Padborg en norsk lastbil ind til siden for at foretage en nærmere kontrol. Bilen var udstyret med en såkaldt tryktank, og i den stod 8.000 flasker brændevin og 360 flasker vin nydeligt opstablet. Det var indkøbt fra et lager i Hamburg. Dette markerede indledningen til den hidtil mest komplicerede smugleraffære i Norges historie. 71 gange tidligere var smuglerligaen kørt over landegrænserne uden at blive stoppet af toldmyndighederne, og det var lykkedes at indføre næsten en million flasker fra Tyskland til Norge – men nu revnede ballonen altså.

Artiklen handler om en forundersøgelse, der blev foretaget af afdelingen for økonomisk kriminalitet i Göteborgs politidistrikt i løbet af 1989. Man havde mistanke om grove bedragerier i stort omfang, hvor gerningsmændene bestilte mange varer og serviceydelser uden at betale for det.

I foråret 2001 blev en kvinde fundet død i sit badekar, og samtidig var hendes et-årige søn forsvundet fra lejligheden. Næsten fem år efter søger en mand asyl i Sverige. Med sig har han en seks-årig dreng...

Der er ofte langt mellem politistationerne og politi i det nordlige Sverige. Der er dog mennesker, der bemærker skumle personer og usædvanlig adfærd. I denne artikel bliver det beskrevet, hvordan røverne blev iagttaget, inden de gik ind i banken, og at nogle jægere blev mere end mistænksomme, da fuglekiggeren havde almindelige sko på i skoven i oktober måned. Politiet fik gode indfaldsvinkler og takket være vedholdende arbejde, kunne tre mænd anholdes, men havde der været flere indblandet?

Mandag eftermiddag den 10. maj 1999 mødte tre personer op hos Kriminalvakten ved Oslo politikammer og anmeldte, at Karin al-Amin var savnet. De tre var hendes mand Agib al-Amin, søsteren Eli Knudsen og moderen Anne Knudsen. Dette var optakten til en grusom kriminalsag, som i flere uger prægede nyhedsbilledet i Norge.

Verden ændrer sig hurtigt. Den historie, som jeg skal fortælle, stammer fra min tid som nyansat politimand i Økonomiafdelingen. Ja, jeg var faktisk blandt de første politifolk, der var øremærket til dette sagsområde. Her i Norge var der meget få politifolk, der beskæftigede sig med økonomiske kriminalitet. Økokrim var ikke oprettet, og først i begyndelsen af 1980'erne afsatte Stavanger politikammer politifolk til dette område.

Det er ikke så tit, at Højesteret genoptager en kriminalsag. I al fald ikke når det er til ulempe for den tiltalte. Artiklen belyser lidt af baggrunden for sagen, procedurerne omkring genoptagelse af sagen og de spørgsmål, der opstår.

Følgende artikel tager os tilbage til året 1922. Den unge finske republik havde endnu ikke overstået sine politiske børnesygdomme, da tilværelsen pludseligt rystedes af mordet på landets indenrigsminister. Morderen blev anholdt efter kort tids efterforskning. Han viste sig at være en sindsforstyrret, midaldrende mand, uden egne formulerede politiske mål, men han forsøgte senere til dels at inddrage et antal kendte personer ved at udnytte de stærke politiske passioner, der bølgede gennem det finske samfund i disse år. Omstændighederne omkring mordet og morderen optager historieforskerne den dag i dag.

Sverige er et land, der i moderne tid er blevet forskånet for krigens uhygge, politiske yderligheder, organiserede terrorhandlinger, religiøs fanatisme og meget andet, der er realiteter i mange lande. Men i efteråret 1991 skete der noget, der satte hele vores civiliserede livsstil i bevægelse. En ukendt person skød på indvandrere på offentlige steder. Hvordan kunne noget sådant ske i vores oplyste samfund, der i lang tid var sluppet for terror og denne type af racistiske massemord? Overfaldene tiltrak en enorm medieinteresse, næsten på niveau med dækningen efter mordet på statsminister Palme. Det hele blev optakten til en af de mest omfattende efterforskninger, der har fundet sted i Sverige. Det blev afsluttet med den første retssag mod en mistænkt massemorder, en mand der længe blev betegnet som "lasermanden".

I 1990'erne blev Sverige ramt af en ny form for kriminalitet – måske ikke helt ny, da lignende kriminalitet tidligere havde ramt landet. Til at begynde med var det koncentreret til det nordlige Sverige og især til universitetsbyen Umeå. Målene var først og fremmest kødindustrien, grillbarer, møbel- og pelsindustrien. Overgrebene blev gennemført efter en tilsyneladende grundig planlægning, og der var tidligt indikationer på, at det tilsyneladende var unge mennesker, der stod bag. Endvidere at der ikke var tale om almindelige kriminelle – her var der tale om en ny type gerningsmænd med en til en vis grad ideologisk holdning.

I løbet af sommeren 1986 strømmede det ind med tyverianmeldelser til Oslo politikammer fra passagerer i undergrundsbanen, i sporvogne og busser, som havde fået deres punge og tegnebøger stjålet fra tasker og lommer. Politiet fik snart mistanke om, at der var kommet professionelle lommetyve til byen. Tyverierne kom i bølger. De foregik intenst i korte perioder, hvorefter de ophørte for så at starte igen med ubestemte mellemrum. Politiet jagtede tyvene, men det var som at lede efter en nål i en høstak. Først langt ud på efteråret havde man held til at gribe en mand på fersk gerning.

Tidligt om morgenen fredag den 7. november 1997 afsluttede politiet en længere efterforskning med at sætte håndjernene på to familiefædre, som bagefter skulle vise sig at være to af Norges mest aktive bank- og postrøvere.Da var der gået over fire år, siden de begik deres første røveri mod Sparebanken NOR’s afdeling i Greåker uden for Sarpsborg ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

I sidste halvdel af juli måned 2000 rejste det tyske ægtepar Guido og Dorothea Mahlberg og deres to 8-årige sønner på ferie i deres autocamper gennem Sverige til Nordnorge. Hjemturen gik via lensvej 392 syd for Pajala i Norrbotten. Ved frokosttid, lørdag den 29. juli, besluttede de at køre ind på en rasteplads ved en badesø uden for byen Ohtanajärvi, omkring 30 kilometer syd for Pajala. De syntes, at området var dejligt og bestemte sig til at blive til den følgende dag.

Satanisterne dyrker den tunge, mørke "Black Metal" -musik. Der knytter sig en ekstrem filosofi til denne musik: Dyrkelse af det mørke og onde. Det er djævledyrkernes hensigt at sprede frygt og djævelskab. Frygt for mørkets magter. Ekstreme tilhængere går med sort, stramtsiddende tøj og har langt hår. De samler på våben, nazieffekter, satanistiske symboler. De brænder kirker og skænder grave. Ideologiske modsætninger, der måske også havde et islæt af rivalisering og kamp om førstepladsen i satanistbevægelsen, endte med drab.

Kiruna kommune er med sin udstrækning på over 20.000 km2 en af verdens største kommuner. Hovedbyen Kiruna ligger 180 km nord for polarcirklen og har en befolkning på kun 26.000. Inden for kommunens grænser ligger Sveriges højeste bjergtinde, Kebnekaise, 2.117 meter over havet. Kirunas eksistens har været totalt baseret på enorme fund af jernmalm, og her findes også verdens største underjordiske mine med over 400 km asfalteret vej under jorden. Nu til dags har Kiruna udviklet sig til et moderne bysamfund, og den blev købstad i 1948. Den indre by har et befolkningstal på 22.000. Men moderne byer rammes også af moderne kriminalitet.

Ulf var en mand med en broget fortid. Efter flere års problemer hjalp en bekendt ham med arbejde og bopæl i Bromolla. Ulf begyndte så småt at finde sig til rette på egnen. Han mødte Janet og fik en hund. Parret var stamkunder på restaurant Royal Thai. Der plejede de at spise, drikke, spille og være sammen med andre. Fredag den 9. november 2012 var ingen undtagelse. Ulf og Janet var på Royal Thai hele aftenen. De spiste og drak, og Ulf spillede en del på spilleautomaterne. I løbet af aftenen lagde de mærke til en fyr. Han gloede flere gange på dem, da de sad ved deres bord i restauranten. De havde aldrig set ham før. Han spillede på spilleautomaterne og drak Minttu, som han betalte kontant. Kort efter forlod manden restauranten. Et par timer senere følte Janet sig træt og besluttede at gå hjem. Ulf blev på restauranten. Samtidig med, at Janet forlod restauranten, vendte manden, der drak Minttu, tilbage ...

Var det en iskold morder eller en gal mand, der begik massakren uden for Sturecompagniet i Stockholm, hvor fire unge mennesker mistede livet? Eller var det en helt almindelig person, der ''flippede ud" i en brøkdel af et sekund? Vil vi nogensinde få det rigtige svar på, hvorfor massakren uden for Sturecompagniet fandt sted?

I foråret 1992 blev en 77-årig forretningsmand myrdet lige uden for Helsinki. Det viste sig at være et lejemord: mandens søn havde fået faderen ryddet af vejen, så sønnen hurtigere kunne få fingre i sin arv. Efterforskningen bød på mange interessante detaljer, ikke mindst fordi politiet for første gang fik lejlighed til at samarbejde med det russiske politi.

Nadja Sudoplatova boede sammen med sine to sønner i Kostamus i Rusland. Hun havde arbejde og egen lejlighed. Det eneste, der manglede, var en mand. I minebyen var der også mange andre enlige mødre, der befandt sig i samme situation. Det, mange af disse kvinder drømte om, var et roligt og trygt liv sammen med en finsk mand.

Overskrifterne sagde:"Sønnen kørte Mercan i havnen, stedfaren reddede sig ud af den synkende bil i sidste sekund". "Kørte stedfaren, der havde armen i gips, i havnen: Jeg ville skræmme ham". "Han behandlede min mor dårligt". "Drengen efterlod stedfaren lukket inde en synkende bil".

Nationalmuseet i Stockholm ligger meget smukt på Blasieholmen med udsigt til Slottet på den anden side af Strömmen. Det er to dage før juleaften, udenfor er der er stort set helt mørkt, og det er snart museets lukketid. Der er ikke så mange besøgende på museet, de fleste har vel nok at gøre med at købe julegaver og julemad, så museumsbesøg bliver prioriteret lavt.

– Hvorfor turde ingen fortælle os noget? Hvorfor var der ingen, der brød tavsheden?Som et mantra gentager Johannas mor disse ord. Ingen ville svigte Johanna og fortælle hendes forældre om, hvor bange hun var, og om de truende SMS-beskeder hun havde fået på sin mobiltelefon. Johanna var stærk og kunne selv klare sine problemer, troede hun ...

Den 14. oktober 1964. Malmö havde klædt sig i efterårsfarver. Kirsten Lindkvist var urolig. Hun havde ikke hørt fra sin veninde Gurli i flere dage. De plejede at tale i telefon så godt som hver dag. Men nu havde hun ikke hørt fra Gurli siden den 2. oktober. Kirsten besluttede at tage hjem til Gurli. Hun tog bus og sporvogn fra sin bopæl i Rosengård. Hun stod af sporvognen ved Schougens bro, gik over Slussplan og ind på Slussgatan. Hun nåede frem til porten, der førte ind til Gurlis bopæl, Slussgatan 17. Hun bemærkede, at Gurlis bil, en folkevogn – med nummerpladen MA 79414 – havde fået en parkeringsbøde. Sedlen var dateret den 5. oktober 1964 mellem klokken 02.55 og 05.55.

Er det muligt at dømme nogen for mord på baggrund af oplysninger, der kommer fra den mistænktes egen datter 15 år senere? Dette problem blev tingsretten i Halmstad stillet overfor i 1995 og senere Hovrätten for det vestlige Sverige. For domstolenes vedkommende blev spørgsmålet kompliceret ved, at mordet blev begået i Tyskland, da kronvidnet, den mistænktes datter, var seks år gammel, og at hun havde glemt eller fortrængt en del af sine erindringer!

Natten til sankthansaften i 1959 er et af de mørkeste kapitler i norsk hotelhistorie. Det gamle, ærværdige Stalheim Turisthotel på Vossestrand brændte på få timer ned til grunden i et inferno af flammer. Denne nat var der 147 gæster på hotellet, og alle var udlændinge. 24 af gæsterne omkom i flammehavet.

Når sprængstof eksploderer, udvider gasserne sig og bliver 10.000-15.000 gange større end det oprindelige eksplosiv. Udvidelsen af gasserne går meget hurtigt og opnår en hastighed på cirka 8.000 meter pr sekund. Forvandlingen af det faste materiale til gas kan medføre temperaturer på 3.000-4.000 grader celcius. Hele denne proces foregår i løbet af brøkdelen af et sekund under tryk og efterfølges af en voldsom lyd. Alt materiale, der befinder sig i eksplosionens centrum, bliver ødelagt, og resterne spreder sig som splinter over et stort område. En eksplosion stiller derfor store krav til politiets tekniske undersøgelser. Man kan også udløse en eksplosion ved hjælp af en timer eller på afstand med en fjernkontrol. Hvis man ikke har vidner, der har set, hvem der har forårsaget eksplosionen, bliver efterforskningen en tålmodighedsprøve, hvor politiet nogle gange må håbe på lidt held for at få opklaret sagen.

Solen skinner, fuglene synger, og det dufter af forår. I en rækkehusbebyggelse i en lille tavastelandsk kommune er man ved at vågne op til en ny dag. Et af husene er tomt. Der, hvor denne beboer nu opholder sig, kan han ikke høre fuglesangen og mærke forårsluften. I løbet af natten var Reino Nyman nemlig blevet hentet af politiet og anbragt i arresten.

Lørdag den 2. december 2000 blev den 65-årige Gösta Andersson fundet død i bagagerummet på sin bil, en vinrød Volvo 440. På det tidspunkt havde Andersson været forsvundet siden den 20. november og efterlyst siden den 21. november. Bilen var låst, da den blev fundet. Den holdt par­keret i Pugerup på et forholdsvis øde sted cirka fire kilometer fra Rolsberga ved E22 i Skåne.

Dette er en beretning om et mord, der i sin tid vakte stor opmærksomhed. Selve opklaringen af mordet var ikke særlig mærkværdig. Derimod giver omstændighederne omkring begivenheden et interessant kulturhistorisk billede af Christiania i midten af 1860-erne.