Books in the Nordisk kriminalreportage series

En strålende forsommerdag i slutningen af maj 1999, nærmere bestemt den 28. maj, blev det svenske folk igen lammet af en afskyelig kriminel handling. Sidste gang var efter mordet på statsminister Olof Palme, en kold vinternat den 28. februar 1986. Denne gang var det efter mordene på politimændene Olov Borén og Robert Karlström, i det smukke Östergötland.

I kongeriget Norge er der 27 politidistrikter. Lige vest for hovedstaden Oslo ligger et af landets arealmæssigt allermindste politidistrikter – det er Asker og Bærum politidistrikt. Hovedpolitistationen ligger i Sandvika, som for ikke lang tid siden mere eller mindre fortjent er begyndt at kalde sig for en by. Asker og Bærum politidistrikt har det politimæssige ansvar for befolkningen i de to kommuner Asker og Bærum, der nu har i alt lidt over 170.000 indbyggere. Mange af de, der bor i politidistriktet, arbejder inde i Oslo centrum, og de to kommuner må betegnes som typiske forstadskommuner.

Ja, ud i fra overskriften kunne man jo tænke på flere ting, men flere af de efterhånden anholdte hovedpersoner fortalte længe en "historie" om, at de egentlig ville importere blomster, da der var højere fortjeneste på blomster end på narkotika. Vel, men selv om flere narkotikatyper stammer fra planteverdenen, og chaufføren havde det passende navn "Floris", var der nu ikke mange blomster i denne last. Som det senere viste sig, er det indtil videre Rogalands største narkotikasag siden 1995, hvor 20 tons marihuana forvildede sig ind i en havn i Tananger. Endnu engang begynder sagen i Østfold politidistrikt, der altid er ''fremme i skoene".

Mange vil have erfaret, at kvinder føler mere omsorg for deres medmennesker, end mænd gør. De er hurtigere til at få ondt af syge og handicappede, og de hjælper dem gerne, hvis de kan. Denne kvindelige omsorg er ofte blevet udnyttet, men få har gjort det så bevidst og systematisk som "krykkemanden", der opererede i Oslo. Gang på gang stjal han penge fra kvinder, der ville hjælpe ham, og gang på gang kom han i fængsel. Efter et kort ophold blev han prøveløsladt, og så kørte karrusellen igen.

Torsdag nat den 12. september 1946 brød en eller flere ind i Svenska Nitroglycerinbolagets lager i Snickarkrogen i Fittja. Der blev stjålet store mængder dynamit, lunter og tændsatse. For at slette alle spor blev lageret sprængt i luften. Ødelæggelserne var enorme. Skov i op til 75 m. fra eksplosionsstedet blev ødelagt. Der opstod et krater, der var 1 m. dybt og 7 gange 7 m. stort, på det sted, hvor lageret engang havde ligget. Mennesker, der boede mange kilometer væk, vågnede ved eksplosionen. Vidner fortalte, at det var, som om en atombombe var eksploderet. Aviserne slog det stort op, men nyheden blegnede hurtigt, og historien blev glemt. Nogle måneder senere kom der igen løbesedler og spektakulære forsider. Om titusinde frivillige der patruljerede i Stockholms gader. Om en by i rædsel, hvor ingen vidste, hvor der næste gang ville komme en eksplosion, kun at der ville komme en. Og om politiet, der stod magtesløse over for en uberegnelig bombemand, som principielt ikke efterlod sig nogen spor. I de sidste måneder af 1946 holdt Sabbatsabotøren Stockholm i et rædselsgreb hver lørdag.

Ved freden i Europa den 8. maj 1945 udbrød der voldsomme uroligheder i Reykjavik. Dagen havde haft en flot optakt, og der var arrangeret store festligheder i Reykjavik, men ud på eftermiddagen samlede der sig store menneskemængder på gaderne i byens centrum, og politiet måtte rykke ud for at forhindre uroligheder. Om eftermiddagen fik en politimand besked på, at en mand var på vej mod centrum fra havnen medbringende et maskingevær. Det viste sig at være en plørefuld marinesoldat, der slæbte på et Vickers maskingevær med et fuldt ladt cirkelformet magasin. Han nærmede sig Arnarholstunet, hvor tusindvis af mennesker var forsamlet.Læs denne og mange andre spændende historier fra det Islandske politi.

Millionærfruen og veninderne lo, da de maskerede mænd pegede på dem med våben og spurgte efter pengeskabet. Det, de troede, var en dårlig spøg, skulle bagefter blive kendt som TS-røveriet. Denne sag førte til optrævlingen af et benhårdt miljø af organiserede kriminelle.

I løbet af sommeren og efteråret 1988 oplevede Oslo en stribe post- og bankrøverier. Røverierne var professionelt gennemført. Udstyret var haglgevær, strikhue og trædecykel. Til trods for at politiet lå inde med fingeraftryk og et glimrende signalement, vandrede gerningsmanden frit og frejdigt omkring i byen. Beruset af sit held og de lettjente penge glemte han det gamle råd om at stoppe, mens legen er god. Alle personnavne er fingerede.

Natten til fredag den 23. marts 2001 blev der begået et drab, der rystede befolkningen i Sandnes. Nu fik man det tæt inde på livet, at narkotikahelvedet også kastede sine mørke skygger over dette lokalsamfund. Under et slagsmål var en heroinmisbruger blevet mishandlet, skudt og dræbt i sin lejlighed af to narkomaner.

Det, der skulle blive en af de værste begivenheder i norsk politis historie, startede som en rutineopgave en eftermiddag på Helgelandskysten. Rutineopgaven gik ud på at pågribe en psykiatrisk patient. Det hele endte med, at to kære kolleger blev skudt og dræbt under udførelsen af denne opgave. Politimanden, der som den første kom frem til gerningsstedet for drabene, og som overtog den operative ledelse, fortæller her sin historie om det, der for altid vil være en af de mest tragiske begivenheder i norsk politis historie.

Da Christer Morberg fra Securitas i Eskilstuna besluttede at henvende sig til lenskriminalpolitiet i Södermanland for at få hjælp med en vægter, som var mistænkt for uærlighed, vidste han ikke, hvad han satte i gang.

Politifolkene så sig omkring. De så palle efter palle med kasser af forskellig slags spiritus. Og det var ikke et af systembolagets lagre, men et beskedent lagerlokale i et fabriksområde i Bålsta, vest for Stockholm. Alle navne på mistænkte personer er fingerede.

Dette er den rystende beretning om et mord i nærheden af Åbo i 1947. Dramaet udspillede sig i Ruissalo, og artiklen er først og fremmest baseret på arkivoplysninger. Da det er følsomme emner, der bliver behandlet i artiklen, er samtlige navne fingerede. Det gælder både navnet på ofret og hendes pårørende og navnet på gerningsmanden og hans pårørende. Beretningen tager sin begyndelse den skæbnesvangre onsdag den 9. april 1947.

To unge mænd mente i fuldt alvor, at de tilhørte en intelligent minoritet, der var højt hævet over den grå masse. Derfor behøvede de ikke altid at rette sig efter landets love. Resultatet af deres tankegang og livsførelse havde nær kostet en ung politimand livet. En af de fremmelige unge mennesker affyrede flere skud mod politimanden. Et af skuddene ramte ham i ryggen, så han blev lam og lænket til en kørestol resten af sit liv.

Når der er begået et mord, og gerningsmanden er helt ukendt, kalder politiet det for et "efterforskningsmord". Det betyder at politiet må bruge tid og kræfter på at finde frem til morderen. Hvis der er tekniske beviser f.eks. spor, der kan knyttes til gerningsmanden, kan slutfasen af opklaringen være ret enkel. Hvis der mangler sådanne beviser, må gerningsmanden "skrives fast". Det indebærer, at begivenhedsforløbet skal beskrives og bevises meget omhyggeligt med hensyn til fund, motiv osv. men ikke mindst med hensyn til vidnes forhør. Mange vidner og deres iagttagelser førte til sidst til, at gerningsmanden i dette drama blev dømt i alle retsinstanser.

Det var den 18. januar 2001, en torsdag, som burde have været en almindelig skoledag for den 16-årige Nicola. Men det blev det ikke. Ved frokosttid blev han fundet skudt ihjel på et af skolens toiletter. Nicola gik i 1.g på den naturfaglige linje på Bromma gymnasium, et gymnasium der ligger i en af Stockholms forstæder. Denne dag havde Nicola besluttet sig til at blive hjemme fra skole. Der var egentlig ingen gyldig grund til at blive hjemme, og grunden var helt sikkert ikke, at han ikke trivedes i skolen, tværtimod. Det gik godt for Nicola, og han havde mange venner og gode karakterer. Hvorfor valgte han så at blive hjemme denne dag, og hvad fik ham til at skifte mening?

Fredag den 17. marts 1989 blev det delvist forbrændte lig af en mand fundet på en skovvej lige nord for Barkhytten i Hofors kommune i Gastrikland. Fundet af liget gav startskuddet til en af de største efterforskningsindsatser nogensinde i Sandviken politidistrikt. Begivenheden gav arbejde til den lokale politistyrke, rigskriminalpolitiet, anklagemyndighed, tingsret, havret og til sidst højesteret igennem fjorten måneder.

I dag begynder folk allerede at holde weekend om fredagen. Nogle begynder weekenden stilfærdigt sammen med deres familier, andre ved at gå på restaurant eller i biografen eller ved at foretage sig noget sammen med deres familie. Vi tænker ikke så tit på, at der også er en gruppe mennesker, som ikke har mulighed for at koble af og hvile ud fredag aften eller i weekenden i det hele taget, da de skal passe deres arbejde. Det gælder for eksempel alle dem, der er ansatte i restaurationsbranchen, inden for sundhedssektoren, ved brandvæsenet og ved politiet.

At Sveriges vitterligt eneste togrøveri til dato fandt sted den 18. marts 1907 mellem stationerne Staffanstorp og Djurslov på den fredelige jernbanestrækning Malmø-Simrishamn havde sin baggrund i to forhold. Det ene var erhvervsgeografisk og havde sammenhæng med det skånske jernbanenets udvikling. Det andet var politisk og havde forbindelse til ung socialisme.

Dette er en utrolig historie fra Oslo Kommune, hvor kommunen i en periode på flere år blev narret af en højt betroet medarbejder. I tidsrummet september 2003 til januar 2006 drænede Frank Murud Oslo kommune for 89,5 millioner kroner. Selv om han væltede sig i privat luksus, indså ingen, at noget var galt, før dygtige politifolk fra Oslo Politidistrikt på grund af en MT-melding og godt efterforskningsarbejde kom på sporet af sagen, som efterfølgende antog voldsomme dimensioner.

Lørdag den 5. november 1991 blev en ung kvinde fundet død ved Svartholmen i Vassorfjärden. Da politiet begyndte deres efterforskning, kunne ingen vide, hvor lang tid, der ville gå, inden sagen fandt sin afslutning. Man kunne hurtigt fastslå kvindens identitet og dødsårsagen, men det lykkedes længe for gerningsmanden at undgå at blive afsløret. Han nåede at myrde endnu en kvinde, inden han kunne anholdes. En mærkelig tilfældighed var, at begge hans ofre hed Pia.

Den 13. september 2000 indkaldte politiet i Kristiansand til pressekonference for at fortælle, at de havde opklaret en af tidens mest rystende drabssager. Ugerningen var sket i Baneheia, et udflugtsområde lige nord for Kristiansand centrum. To små piger, på otte og ti år, var blevet voldtaget og dræbt, og to unge mænd var sigtet for at have begået drabene. Denne artikel handler om politiets indsats for at finde de forsvundne piger, hvordan man derefter forsøgte at kortlægge enhver bevægelse af alle, der havde været i området, for derefter at finde frem til hvem af disse der havde begået den grusomme forbrydelse.

Klokken cirka 6.45 tirsdag den 16. juli 2002 kørte den 33-årige Janne i sin bil gennem det centrale Helsinki, langs Mannerheimsvägen i retning mod bydelen Kampen. Han var på vej på arbejde, en bygning i centrum. Janne var begyndt køreturen i Brunakärr i byens udkant, hvor han boede i et kolonihavehus. Janne regnede med, at det ville blive en helt normal arbejdsdag ligesom alle andre, og han havde ingen anelse om, at han kun havde et par minutter tilbage at leve i. I et vejkryds ved Hotel Heika lød et voldsomt brag. Jannes bil eksploderede pludselig, og Janne døde på stedet.

"Advarsel mod spillegalskab" var overskriften til en artikel på forsiden af Västerbottens Kuriren den 19. marts 1971. Ifølge artiklen havde "Skänningespillet" i Umeå solgt for 654.000 kroner i løbet af en uge. Det var begyndelsen til en spillekarrusel, der i løbet af de næste to år spredte sig som en løbeild over hele Sverige. I kølvandet på denne fulgte økonomisk ruin og alvorlige personlige tragedier for mange.

Mange personer, der er kommet ud på skråplanet og har haft med politiet at gøre, giver samfundet skylden herfor. Det er kun de færreste, der viser vilje og evne til at bygge en ny eksistens op på en mislykket fortid. At engangsforbryderen er i stand hertil, kan vel næppe undre, men at en gammel forhærdet stortyv kunne klare det, var faktisk imponerende, især nar man tager i betragtning, at han havde tilbragt hele sin ungdom og sine fleste voksne år i fængsler og interneringsanstalter. Her følger historien om "Biledskønne Bengtson".

Denne historie bygger på 100 år gamle, håndskrevne dokumenter, som blev fundet i Bredtveit kvindefængsel under en oprydning i 1980'erne. Artiklen giver et godt indblik i de elendige og kummerlige forhold, folk levede under på den tid. Der var arbejdsløshed, fattigdom, sult og nød. Folk kæmpede for at klare dagen og vejen. Historien handler om en ung kvinde, som kom galt afsted. Den giver et godt indblik i, hvordan anklagemyndighed og retsapparatet fungerede på den tid.

Det var tidlig morgen – fuglene kvidrede, og morgenduggen lå som et let slør langs cykelstien på vej til Stavanger politistation. Det var den første dag i august 2012, at jeg mødte på dagvagt. Da jeg kom på arbejde, gennemgik jeg sammen med flere kolleger arrestloggen, der viser, hvem der har haft æren af at sove i betoncellen i politistationens kælder. Nogle af navnene på dem, der sad i cellerne, var tydeligvis østeuropæiske, og det ene navn havde jeg godt kendskab til fra tidligere.

Foreningsbanken i Finland eksisterer ikke mere, den fusionerede med KOP og dannede Merita. Foreningsbankens lokaler i Sockenbacka, Helsinki, bliver heller ikke brugt mere. Den 1. september 1992 blev banken udsat for det måske største bankrøveri i Finland, et røveri der stadig er uopklaret. Der er ret mange komiske træk omkring dette røveri, men set fra ofrenes synspunkt har der været tale om blodig alvor, der forårsagede sygefravær og utryghed lang tid fremover. I en lang periode måtte man ikke engang tale om røveriet.

Eskilstuna politidistrikt er et miniature Sverige med alle de forskellige forbrydelser, som forbilledet har. Kriminaliteten i Eskilstuna står ikke tilbage for landsgennemsnittet. Mord, drab og grove voldtægter er måske ikke hverdagskost, men de er helt sikkert ingen undtagelse. I de seneste ti år har der i snit været mindst et par mord om året - med en stigende tendens. I denne periode er der i alt begået cirka 100 mord, drab eller forsøg på disse forbrydelser. Samtidig med at kriminaliteten stiger, har politikerne besluttet, at der skal spares.

Mange nye borgere er kommet til Skandinavien med de bedste hensigter og yder en fin indsats i deres nye hjemland. Andre er kommet på falske præmisser, og i stedet for at udnytte den mulighed de har fået, fortsætter de med deres uærligheder som tidligere. De ødelægger det ikke kun for sig selv, men også for de mange med ærlige hensigter. Dette er historien om en indvandrer, som ikke benyttede den mulighed, han havde skaffet sig. Nogle sted- og personnavne er opdigtede.