Books in the Nordisk kriminalreportage series

"Rigspolitistyrelsen har grebet ind overfor en terroristorganisation. Af sikkerhedsgrunde kan man på dette tidspunkt ikke give yderligere oplysninger. Regeringen er informeret."Det var indholdet af det communique fra Rigspolitistyrelsen, der blev udsendt kl. 10.00 den 1. april 1977 som en bekræftelse på, at sikkerhedspolitiet havde slået til overfor en terroristgruppe i Stockholm. På dette tidspunkt havde oplysninger om en razzia allerede nået massemedierne, og det varede ikke længe, før aviser, radio og fjernsyn var i fuld gang og ville have detaljer om den sensationelle sag.

Juridisk set er det altid kompliceret at efterforske kriminalitet, der begås inden for kunstverdenen. Nogle gange er det svært at finde den rigtige rubricering, nogle gange kan der sættes spørgsmålstegn ved, om en bestemt handling er kriminel eller ej. Når der er tale om kopiering eller forfalskning af et kunstværk, er der tale om et brud på loven om ophavsretten. Værket er i så faldfremstillet i strid med kunstnerens ophavsret. Den, der forfalsker et kunstværk, gør det for det meste med det formål at tjene penge, altså for at sælge "værket". En sådant salg opfylder således kriterierne for bedrageri.Men salg eller overdragelse af et uægte kunstværk kan også være sket i god tro - er det så kriminelt?

Mellem Rena og Trysil ligger bygden Osen i Åmot. Der er langt mellem folk i syvmileskoven. Men om sommeren kommer der turister fra ind- og udland.Tyskerne kommer i autocampere, mens nordmænd og svenskere holder til i campingvogne og hytter. De ønsker at opleve følelsen af frihed, uberørt natur, stilhed og villige bækforeller. Brøl fra bjørne bryder nogle gange suset fra fyrretræerne. Lyden gør folk og dyr i skoven bange. Men på en solrig sommerdag vil ingen have fantasi til at forestille sig Osen som et sted for international kriminalitet.

Onsdag den 7. september 1988 kl. 00.16 slås brandalarm over alarmcentralen i Luleå: en villa i Trångfors, en forstad vest for Boden, er i brand. Dette er en del af et hændelsesforløb, der kommer til at sætte sig dybe spor i de implicerede personer og deres fremtidige liv.

Kort efter klokken 13.00 mandag den 14. september 1992 kører en enlig mand en hvid Volvo 744 GLT ind på den lille idylliske gade i det centrale Lund. Manden kører hen til enden af gaden og banker på en sort dør i et af de små huse. Ingen åbner. Han går tilbage til bilen og sætter sig til at vente. Kort tid efter drejer endnu en bil ned ad gaden. Det er en nyere Jeep. Et ungt par stiger ud af bilen. Manden bærer et lille barn – en otte måneder gammel pige – på armen. De går ind ad den sorte dør. Klokken er præcis 13.21. I løbet af nogle få minutter bliver livet radikalt ændret for de involverede – for nogle af dem på en meget dramatisk måde.

Sensation i 2004 i Sverige: Ung kriminalkommissær anholdes i Stockholm, mistænkt for ulovlig agentvirksomhed, narkotika- og våbenkriminalitet. Avisernes spisesedler annoncerer, at politimanden har allieret sig med underverdenen og antyder desuden, at han "har købt" sin titel ved at "smørre" sine overordnede med attraktive lejligheder. Men hvad var der foregået? Kan en politimand dømmes for at have infiltreret kriminelle organisationer? Og hvordan blev det afsløret?

De fleste har sikkert hørt eller læst en hel del om det berygtede Vaterland fra gamle dage. Denne lille bydel blev tidligere betragtet som en verden for sig selv. Udefrakommende har vel med en vis spænding benyttet anledningen under et ophold i hovedstaden til også at gå en tur gennem denne berygtede bydel. Bortset fra nogle få større bygninger, der ligger spredt, består området af små 1, 2 og 3-etagers huse og rønner. Ellers består Vaterland af gammel trist bebyggelse, selv om det så at sige ligger i byens centrum. Selv om Vaterland er det samme i dag, så er det liv, der udfolder sig der, ikke det samme som for 35-40 år siden. Byen fik navnet Oslo i 1048, et nyt navn – Christiania – i 1624. I 1877 blev det til Kristiania og igen til Oslo i 1925. Alt dette vil jeg fortælle en del om ud fra en personlig erfaring som politimand i området.

Hedmark mandag den 23. januar 2012 klokken 08.54: Politiet i Hamar modtager en alarmerende opringning fra alarmcentralen. "En yngre kvinde er fundet livløs i sin lejlighed i Elverum af ægtefællen. Genoplivningsforsøg fra ægtefællen og ambulancepersonale hjalp ikke hun er erklæret død."Det var begyndelsen på en stor og meget alvorlig straffesag for politiet i Elverum i Hedmark.

Sagen begyndte, da byens sognepræst mødte op på det lokale lensmandskontor med to mærkelige breve, som han fortalte, at han havde modtaget i en postkasse på væggen til præstegården. Han gav udtryk for, at han ikke forstod ret meget af det hele, eller hvad han skulle lægge i det. Det endte med, at han anmeldte den eller de, som havde sendt brevene til ham, for at komme med alvorlige trusler mod ham.

Klokken 02.43 fredag den 1. december 2006 modtog alarmcentralen i Satakunta en anmeldelse om en grov voldshandling, der var foregået i Vanhakylä i Ulvsby. Ifølge den, der ringede, familiens mor – den 41-årige Anneli Auer, var en mand trængt ind gennem terrassedøren hjemme hos dem på Tähtisentie 54. Han var i 30-40 års alderen med rundt ansigt, klædt i tætsiddende, mørkt tøj og havde delvis maskeret ansigt. Inde i huset havde han stukket Anneli Auers mand, den 51 år gamle Jukka Lahti, ihjel.

Alle har hørt om den italienske mafia med forgreninger til USA. Den har gennem mange årtier efterladt et blodigt spor af organiseret kriminalitet, infiltration, kidnapning, røverier, likvideringer og mord. Mafiaen opererer på hjemmebane, så det har ikke forstyrret vores fredelige Norden. Vi har kun læst om den slags. Kan vi fortsat føle os trygge? For nogen tid siden blev der holdt en konference i Prag med omkring 50 ledere fra verdens mægtigste forbrydersyndikater. Mødets hensigt var klar: Samarbejde om organiseret kriminalitet. Tornerosesøvnen i det fredelige Norden er slut. Torsdag den 29. september 1994 udspandt der sig et gidseldrama i Torp lufthavn i Vestfold. To hårdkogte forbrydere tog fire gidsler og truede med at skyde dem en efter en, hvis de ikke fik penge, faldskærme og fly, der kunne krydse Atlanterhavet. Var dette en forsmag på, hvad vi kan vente os i fremtiden?

Jomar Gustavsen havde økonomiske problemer. For at rette op på finanserne påbegyndte han et nyt projekt, men prognoserne holdt ikke stik. I stedet for havnede han i en virkelig gældskrise. Noget måtte gøres for at komme ovenpå, og det skulle ske hurtigt. Han arbejdede på en dristig og farlig plan. Lykkedes det, ville det redde hans økonomi.

I en dom, der blev afsagt den 21. maj 1976 ved Eidsivating lagmandsret, blev tre personer dømt får groft bedrageri og dokumentforfalskning. To af dem fik seks års fængsel og den tredje fik fem år. Højesteret afviste senere appellen med hensyn til strafudmålingen. I foråret 1977 blev der afsagt yderlig en dom i Oslo forhørsret, hvor en kvinde blev idømt seks måneders fængsel for de samme forbrydelser.

Meddelelsen i september 2003, om at Anna Lindh, Sveriges udenrigsminister, var blevet offer for et brutalt mord, sendte chokbølger gennem hele landet og vakte følelser til live langt uden for landets grænser på samme måde som mordet på statsminister Olof Palme den 28. februar 1986. Men denne gang lykkedes det hurtigt for politiet at opklare sagen. Efter en intensiv efterforskning kunne gerningsmanden pågribes.

I de senere år har Norge på det nærmeste en strøm af kriminelle fra det udlandet, der kun har en ting for øje: Stjæl mest mulig på kortest mulig tid og forsvind. Nyhedsbrevene fra Kripos til de enkelte politidistrikter peger på denne type kriminalitet som en af de større trusler mod velfærdssamfundet, senest her i september 2012. Der henvises til, at gerningsmændene er relativt godt organiseret - de er målrettede, og de stjæler/ødelægger for store værdier i løbet af meget kort tid.

Historien om Even Olsen Tagholdt og mordet på Jens Byberg i Stavanger i 1854 er i al sin gru et spændende stykke norsk kriminalhistorie. Samtidig er det historien om tragiske menneskeskæbner, der ødelægger både egne og andres liv i jagten på rigdom. Gennem studier af det righoldige kildemateriale i Riksarkivet har det været muligt at rekonstruere begivenhedsforløbet.

Midt om natten den 24. juli 2009 hørtes en kraftig eksplosion i den stille landsby Hauho. Lyden og trykbølgerne vækkede flere af områdets beboere. Nogle troede, at det lynede og tordnede og tænkte ikke mere over det. De, der boede nærmest eksplosionen ved Andelsbankens afdeling, blev nysgerrige og løb hen til vinduet for at se, hvad der var sket. Næsten alle kunne se omtrent det samme. To mænd stod ved banken, inden de kort efter forsvandt i en mørk, stor personbil i høj hastighed i retning mod rigsvej 12. Man kunne ikke se mange detaljer, da det var mørkt, og alt var overstået i løbet af et par minutter.

Penge kan være årsag til meget. De giver velstand og magt, men de kan også sende svage sjæle ud på skråplanet, når begæret efter de knitrende sedler bliver så stort, at det indbyggede forsvarssystem svigter. Historien om Ulven er taget fra politiets arkiv og handler om en ung mand, der tidligt startede på sin kriminelle løbebane. Selv om han gentagne gange blev hjulpet på "ret køl", førte trangen til let tjente penge ham til stadighed tilbage i suppedasen.

Den 9. september 1976, en torsdag, ville Gerd Myklebust fra Romedal være fyldt 21 år. Dagen ville blive fejret i Trondheim. Hun ville måske være gået en tur i byen sammen med sine studiekammerater og fejret den store dag. Men denne dag blev aldrig fejret. 1 stedet begyndte efterforskningen af en af de mest omfattende drabssager, som Trondheim politikammer nogensinde har haft. I aviserne blev sagen kaldt Gerd-sagen, og den blev ikke opklaret før end fire år senere.

Om aftenen pakkede de to politimænd deres tasker, mens de grundigt overvejede, hvad de skulle tage med. Turen skulle kun vare et døgn, så det var ikke nødvendigt med så meget. De pakkede derfor kun et par sommerskjorter og personlige ting ned. Dokumenter og billetter lå på deres arbejdsplads.

Trolltindemassivet er en af de mest vilde fjeldformationer i Norge. Bjergkæden hæver sig med sine toppe og tinder godt 1.700 meter over dalen. Blandt bjergbestigningsentusiaster betragtes Trollveggen som Europas højeste lodrette fjeldside. Denne kendsgerning lokker hvert år klatrelystne vovehalse og dristige faldskærmsudspringere til Romsdalen. Romsdals politidistrikt har været skueplads for en lang række ulykker, der i de sidste 20 år har kostet henved 30 mennesker livet. I forbindelse med disse har politidistriktet været nødt til at iværksætte redningsaktioner, som mange gange har været dramatiske, og som har været på nippet til at koste flere liv.

Tre malerier blev fundet i tre sorte skraldeposer under en ransagning angående bedragerier med falske hævekort. Malerierne er malet af Edvard Munch, Gustaf Rydberg og Pär Siegård. Det viser sig, at Munchmaleriet er 10 millioner kroner værd, og de to andre omkring 200.000 kroner hver. Malerierne er mærket MMK, som er Malmö Kunstmuseum – men der mangler de ikke malerierne. Museet tror, de ligger i et aflåst depot ...

I årtier er El Zorro i eventyrbøger og på det hvide lærred blevet fremstillet som en forkæmper for retfærdighed. Klædt i kappe og halvmaske er han kommet ud af intet og forsvundet lige så hemmelighedsfuldt efter veludført gerning uden at efterlade nogen spor bortset fra et stort Z på væggen. De mexicanske myndigheder har aldrig haft held til at fastslå Zorros rigtige identitet. Den 3. marts 1997 fik Centralkriminalpolisen i Vasa til opgave at fastslå Zorros identitet og samtidig finde en morder.

Lykkes flugten? Kan noget sådant virkelig ske? Er jeg i livsfare? Hvordan kan nogen flygte fra et fængsel? Kan man ikke bygge fængsler, som man ikke kan flygte fra? Disse spørgsmål er begrundede, men der findes desværre ikke noget godt svar på dem. Der er i det mindste ingen, der er helt sikre, og som man ikke kan have indvendinger imod.

"Fængslet styrtet i døden fra politistation". Aftenavisernes spisesedler slog nyheden op med store sorte overskrifter i begyndelsen af juni måned 1981. David Baltschuck (fingeret navn), en 40 år gammel mand, var samme morgen blevet fundet hårdt kvæstet i politistationens gård i Göteborg. Han var i live, da han blev fundet, men afgik ved døden kort efter sin ankomst til hospitalet. Hans død betød en uventet og tragisk epilog på en efterforskningssag om grove narkotikaforbrydelser, der var startet for flere måneder siden, og hvor man havde benyttet sig af ukonventionelle metoder for at opnå det bedste opklaringsresultat. En kvindelig politibetjent, her benævnt Kristina, spillede en vigtig rolle i politiaktionens slutfase, hvor hovedmændene i forhandlerkæden blev pågrebet i Amsterdam. Overskriften hentyder til det navn, som der hollandske narkotikapoliti døbte sagen.

I slutningen af 1980'erne begyndte en bande unge fra en forstad nord for Göteborg at begå indbrud og småtyverier. Nogle af dem hang omkring i Göteborg centrum, hvor de slog og sparkede folk ned. Men deres største fælles interesse var at få fingre i hurtige biler, fortrinsvis de større BMW-modeller, som blev bragt i anvendelse på en helt speciel måde.

77 mennesker mistede livet den 22. juli 2011. Det var dagen, da en enkelt mand fra Vestlandet gjorde Norge til skueplads for sin egen hellige krig. "For fanden, der sprængte en bombe!" Vagtmandskabet i Regjeringskvartalet talte i telefon med politiet, da ordene faldt. Samtalen handlede om den mystiske bil, som kort forinden var blevet parkeret foran Høyblokka. Sekunder før ordene faldt, var hele Regjeringskvartalet, hele Oslo og Norge for evigt blevet mærket af det første gennemførte terrorangreb på norsk jord. En ensom mand fra Vestlandet med computerinteresser og blond sideskilning, Anders Behring Breivik, havde gjort sig til terrorist.

Menneskehandel er et stort internationalt problem. Det bliver anset for at være en af de mest omfattende organiserede kriminelle aktiviteter i verden, sammen med organiseret illegal våbenhandel og narkotikahandel. Et skøn lyder, at der i Europa er mellem 300.000-500.000 børn og kvinder på prostitutionsmarkedet og alene i Vesteuropa 120.000. (Skøn fra EU-kommissionen).

En regnfuld og dyster oktoberaften i 1979 opdagede en fængselsbetjent i Vasa, at der var noget, der flimrede på toppen af fængselsmuren. Pludselig kunne fængselsbetjenten skelne konturerne af et menneske oppe på muren. Det, der var ved at foregå, var en befrielsesaktion i international stil. Planerne gik ud på, at man udefra under våbentrusler og i ly af mørket skulle befri en af de indsatte. På trods af at der var mange indblandede – eller det var måske netop derfor – mislykkedes befrielsesaktionen. Politiet kunne afværge det hele og desuden trævle hele historien op. Men det tog tid, og det var ikke så enkelt igen.

Biskoppens søn Bjarte Baasland spillede 60 millioner op og endte som hjemløs i en park i Prag. På vej mod undergangen narrede han sin mor og familiens venner godt og grundigt.