Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Danmarks bedste oplæser fornøjer børn og barnlige sjæle med oplæsning af en rigtig børnebogsklassiker - verdens stærkeste pige Pippi Langstrømpe.
Pippi Langstrømpe bor alene i Villa Villekulla med sin hest og sin abe - selv om hun ikke engang er blevet ti år. Hendes mor er nemlig en engel og hendes far, Kaptajn Langstrømpe, er en gang blæst over bord og forsvundet i en storm på havet. Pippi mener, han må være drevet i land på en Sydhavsø. Mens hun venter på, at han skal komme og hente hende, finder hun på alverdens ting sammen med sine venner Tommy og Annika. Hun vil blandt andet gerne med dem på skoleudflugt. Men kan man komme på skoleudflugt hvis man ikke vil gå i skole og lære plutifikation?Pippi Langstrømpe er den anden af de tre bøger, Astrid Lindgren udgav i 1940'erne. I dag er Pippi kendt og elsket af børn i hele verden.De to andre bøger hedder Pippi Langstrømpe går om bord og Pippi Langstrømpe i Sydhavet.
Den lange, dejlige sommerferie var en skønne dag forbi, og Tommy og Annika begyndte i skolen igen. Pippi fandt stadigvæk, at hun var klog nok uden skolegang. Hun sagde meget bestemt, at hun ikke havde i sinde at sætte sine ben i skolen, før den dag kom, da hun absolut ikke kunne klare sig uden at vide, om søsyg skulle staves med stort eller lille s. Men eftersom jeg aldrig er søsyg, behøver jeg i første omgang ikke bekymre mig om stavningen, sagde hun. Og hvis jeg virkelig engang skulle gå hen og blive søsyg, så har jeg andet at gøre end at stave til det..
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.