We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the Ravenel series in order

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • - Ravenel-serien 1
    by Lisa Kleypas
    £7.99 - 6.99

    Den nye jarl er første bind i Lisa Kleypas' nye historiske Revenel-serie.Devon Ravenel, en af Londons mest største skørtejægere,  arver uventet en jarltitel med tilhørende gods. Med den nye magtfulde position i selskabslivet følger en række forpligtelser ... og adskillige overraskelser. Hans besiddelser er tynget af gæld, og den afdøde jarls tre søstre bor fortsat i huset ... sammen med Kathleen, Lady Trenear, den smukke, unge enke. Hendes skarpe vid og målbevidsthed matcher Devons, så et viljernes sammenstød er uundgåeligt. Kathleen ved bedre end at stole på en skruppelløs slyngel som Devon, men der er en gensidig tiltrækningskraft imellem dem, som det er umuligt at kæmpe imod- Og da Devon først holder hende i sine arme, sværger han at gøre hvad som helst for at få hende. Kathleen falder for hans kompetente erotiske forførelse, og så er der kun et spørgsmål tilbage: Hvordan undgår hun at overgive sit hjerte til den mest farlige mand, hun nogensinde har kendt?

  • - Ravenel-serien 2
    by Lisa Kleypas
    £7.99 - 6.99

    Lady Helen er andet bind i Lisa Kleypas' nye historiske trilogi, 'The Ravenels'.Trods sin almindelige opvækst har dristige ambitioner bragt walisiske Rhys Winterborne umådelig rigdom og succes. Rhys er vant til at få præcis det, hvad han ønsker - både i forretningslivet og ellers. Da han møder den generte, aristokratiske Lady Helen Ravenal, ved han, at han for enhver pris må have hende. Hun falder for Rhys' målrettede kurmageri, og de bliver forlovet, selv om hendes familie er imod forbindelsen. Den prøver at få ophævet forlovelsen, men Lady Helen vil ikke afskrive Rhys og opsøger ham i hans forretning - mod etiketten - for at forsøge at rydde misforståelserne af vejen. Hun påtager sig at forklare sin familie, at hun virkelig vil giftes med ham -  og han på sin side griber chancen for at tage hendes dyd for at sikre sig, at hendes familie bliver nødt til at acceptere giftermålet.  Bogen byder på et spændende persongalleri og en fascinerende rejse tilbage til victoriatidens England.

  • - Ravenel-serien 3
    by Lisa Kleypas
    £7.99 - 6.99

    Lady Pandora Ravenel er smuk og ambitiøs og driver en forretning, men socialt er hun en katastrofe. Under et bal kommer hun til skade i en havepavillion, og Gabriel Challon, lord St. Vincent, bliver tilfældigt den, der dukker op og kan befri hende. Under redningsmanøvren bliver de opdaget af ballets vært, og når to fremmede bliver fundet alene i en penibel situation under et bal i victoriatidens London, må der gøres noget for at bevare facaden. altså tvinges Pandora og Gabriel ind i en forlovelse, som ingen af dem ønsker ... i begyndelsen.  Og her i tredje bind i Lisa Kleypas' Ravenel-serie viser det sig, at Gabriel er søn af Evie og Sebastian fra Wallflowers-seriens Vinterens løfter.

  • - Ravenels 4
    by Lisa Kleypas
    £6.99 - 12.49

    To fremmede er fjerde bind i Lisa Klaypas' romatiske serie om Ravenel-familien.Ethan Ransom, lord Ravenels uægteskabelige søn, har arbejdet i Scotland Yard. Han er lige så galant, som han er mystisk. Ethan bryder sig ikke om selskabslivet, men betages af Garrett Gibson, Englands første kvindelige læge, der er lige så modig som nogen mand. Hun går ikke af vejen for de fornøjelser, der byder sig. Alligevel har hun aldrig før indladt sig på et seriøst forhold til en mand. De to giver efter for deres begær efter hinanden og tilbringer en nat sammen. Trods en aftale om, at de efter den sublime nat igen skal være som fremmede for hinanden, trækkes Garrett snart ind i en af Ethans risikofyldte opgaver. Da missionen mislykkes, kræver det alt af hende at redde ham. De opdager, at de involveret i en farlig sag på regeringsniveau, og Ethan er villig til at satse alt for kærligheden til den mest usædvanlige kvinde, han nogensinde har mødt. En kvinde, der trodser sin tids normer. En mand, der bryder alle regler.

  • - Ravenel 5
    by Lisa Kleypas
    £7.99 - 6.99

    I dette femte og helt nye bind i Ravenel-serien betyder mødet med Weston Ravenel en storm af splittede følelser i den unge enke Phoebe, lady Clares sind.Selv om den smukke unge enke, Phoebe, lady Clare, aldrig har mødt Weston Ravenel, er der én ting, hun er sikker på: Han er den usling, som gjorde hendes afdøde mands skoletid til et helvede. Men da Phoebe deltager i et bryllup i familien, støder hun ind i en flot og charmerende fremmed, som får hendes blod til at rulle. Og da de bliver introduceret, viser det sig, at han er ingen anden end Weston Ravenel. Den rødhårede skønhed tænder en brand i ham, men West er sig sin anløbne fortid bevidst og klar over, at en kvinde som Phoebe er uden for hans rækkevidde. Hun er nemlig datter af Evangelina Jenner, den kvinde, der i sin tid løb væk og giftede sig med den berygtede Sebastian, lord St. Vincent - den nuværende hertug af Kingston. Phoebe gør alt for at komme tættere på manden, der har vist hende, hvad nydelse kan være. Vil deres overvældende passion for hinanden være nok til at bekæmpe fortidens spøgelser? Det kan kun djævelens datter vide ...

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.