We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the Reformationsserien series

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • - Om reformationen og individet
    by Christian Hjortkjær
    £2.99

    Det enestående individ er både verdenshistoriens største bedrag og det bedste, man kan gøre for et andet menneske. ”Bare vær dig selv” siger de venligt til jobsamtalen. Men hvad nu, hvis jeg slet ikke er mig selv? Hvad nu, hvis jeg ikke lever op til tidens krav om at være unik, autentisk og enestående? Hvordan skal jeg så få et job, en kæreste eller finde en mening med livet?For 500 år siden forsvarede Luther sig med ordene ”Jeg står her og kan ikke andet”. I dag er det ikke blot individets pligt at stå ene – det skal også være enestående. Det er selvrealiseringens evangelium, hvor kaldet til at arbejde for Guds ære er afløst af kaldet til at realisere sig selv. Mens renæssancehumanismen har givet os sandheden om det stærke individ og det sunde kerneselv, er det arven fra Luther til Kierkegaard og Freud, der har insisteret på, at nok er enhver sig selv nærmest, men eksistentielt set er vi os selv fjernest. Mennesket er en gåde for sig selv. Selvet er ikke en kerne men en splittelse. Og det er i denne splittelse, at vi alle er individer. Læs Christian Hjortkjærs bidrag til serien om reformationen og dens virkningshistorie fra Eksistensen, og bliv klogere på, hvorfor det enestående individ både er verdenshistoriens største bedrag og den største sandhed, man kan hjælpe et andet menneske ind i.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.

  • - Om reformationen og sproget
    by Marita Akhøj Nielsen
    £2.99

    For de fleste er det en selvfølge, at vi taler dansk i Danmark. Det danske sprog opfattes som en del af vores identitet, en forudsætning for nationens sammenhængskraft. Derfor kræver vi, at indvandrere lærer dansk, helst om­gående og helst til perfektion.Sådan var det ikke for 500 år siden. Dengang dominerede latin i kirken og i den lærde verden. Store dele af rigets befolkning havde et andet modersmål end dansk: plattysk, norsk, islandsk, færøsk. Plattysk var modersmålet i hele Nordtyskland, og det var udbredt overalt i Østersøområdet. Stort set alle danskere kunne forstå plattysk, og i et par århundreder var dansk udsat for en massiv påvirkning fra plattysk. Omkring år 1500 kunne man med god grund vente, at dansk ville blive fortrængt af plattysk inden for få generationer. Sådan gik det ikke, og en af grundene er reformationen. Det er en lang og kompliceret historie, som her fortælles kort og let.Læs Marita Akhøj Nielsens bidrag til Eksistensens serie om reformationen og dens virkningshistorie, og bliv ­klogere på, hvordan Luthers 95 teser har æren af eller ­skylden for, at vi taler dansk i dag.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.

  • - Om reformationen og teologien
    by Niels Henrik Gregersen
    £2.99

    Denne bog giver en oversigt over reformationens teologiske udvikling fra Martin Luther og Johannes Calvin frem til nutidens globale protestantisme. På den baggrund giver forfatteren sit bud på, hvordan Luthers teologi kan forstås i dag. Hvad sker der i sammenstødet mellem den førmoderne Luther og vor tids kristendom? Luther tænkte altid eksistentielt og talte til sin læser som et du: Tro er at acceptere at blive accepteret af Gud. Synden betyder, at du skal acceptere, at du aldrig bliver perfekt. Endelig skal du bruge din fornuft og dømmekraft, så langt den nu rækker. Men du skal også acceptere, at du ikke kan forstå det hele. Det havde Luther lært af samtidens mystik.Niels Henrik Gregersen er professor i systematisk teologi (samtidsteologi) på Københavns Universitet. Han har bl.a. udgivet Lutherbilleder i dansk teologi 1800-2000 (2012, 2. oplag 2014) og Den generøse ortodoksi. Konflikt og kontinuitet i kristendommen (2015, 5. oplag 2017).2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.

  • - Om reformationen og æstetikken
    by Dorthe Jørgensen
    £2.99

    Bogen ser nærmere på æstetikkens rolle i forbindelse med reformationen. Hvad sker der med religionens betydning for mennesket, når vi lever i et samfund, hvor alt skal måles og vejes? Reformationen erstattede én forestillingsverden med en anden. I stedet for ikoner, vievand og røgelse fyldtes de danske kirker af fællessang, personligt engagement og en ny åndelighed. Men kilden til eftertidens anstrengte forhold til det æstetiske skal ikke søges i Luthers forhold til det sanselige. Den ligger derimod i hans kritik af sværmerne – en protestantisk bevægelse, der dyrkede Helligånd, spiritualisme og mystik. Det er fantasiens andel i det æstetiske, der har anfægtet og stadig gør det; problemet er forestillingen om, at fantasien vildleder erfaringen. Denne forestilling er resulteret i en fantasiforskrækkelse, som spænder ben for den skønhed og erfaring, der kan være forbundet med religion, og som har befordret et samfund, hvor kun det, der kan måles og vejes, har betydning. Men hvad sker der så med troen – når fantasien bliver glemt? Dorthe Jørgensen er professor i filosofi og idéhistorie, Aarhus Universitet, og har doktorgrader i både teologi, filosofi og idéhistorie. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger. Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov. Bind nr. 8 i Reformationsserien ★★★★ Det er tydeligvis et stof, forfatteren er dybt fortrolig med og formidler sobert og sikkert. Kristeligt Dagblad

  • - Om reformationen og krigen
    by Carsten Selch Jensen
    £2.99

    Historisk set har forestillingen om den retfærdige krig meget dybe rødder i den kristne teologi og kultur. Derfor stiller denne bog skarpt på de kristne rødder bag forestillingerne om retfærdig krigsførelse. Kan man gå i krig i retfærdighedens navn eller måske ligefrem i Guds navn? Nogle siger ja, andre nej! Historisk set har forestillingen om den retfærdige krig meget dybe rødder i den kristne teologi og kultur. Derfor stiller denne bog skarpt på de kristne rødder bag forestillingerne om retfærdig krigsførelse. I takt med, at Europa forandrede sig og gav rum for stærke nationalstater, blev kirkens indflydelse skubbet mere og mere i baggrunden. Undervejs blev reformationen en af de afgørende historiske begivenheder, der var med til at drive refleksionerne over krigens legitimitet fremad. Carsten Selch Jensen er lektor ph.d. i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.