Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Sallys liv bliver vendt på hovedet, da hun bliver sendt på kostskole langt væk hjemmefra. Pludselig består hendes verden af morgenvækning, fællesspisning og uforståelige traditioner. Og ikke mindst tre fremmede piger, som hun skal dele værelse med: Det kan være svært at få nye venner, når man har mest lyst til at stikke af.Velkommen til første skoledag fra helvede!
Sally er ved at være landet på Egelund kostskole. Hun farer ikke vild længere og har næsten vænnet sig til at dele værelse med de tre piger Sofie, Maya og Tilde.Men så er der høstballet. Og Johan fra niende, som ikke vil forsvinde ud af Sallys drømme. Og veninder, der svigter. Sally finder ud af, at man godt kan føle sig ensom, selvom man aldrig er alene.
Sally er begyndt at føle sig hjemme på Egelund kostskole. Hun er kommet tættere på sine roomies, hun elsker sin svømning – og så har hun en hel koloni af sommerfugle i maven, der vågner, når Johan fra niende kommer forbi. Men da hendes bedste ven Mia kommer på besøg, bliver både venskaber og forelskelser sat på prøve, og Sally føler sig tvunget til at vælge. Måske kan man kun føle sig hjemme et sted? Måske kan man ikke få noget nyt uden at miste noget gammelt?
Sally har det godt. Hun er glad for Egelund Kostskole, glad for sine roomies og glad for Mikkel, der måske, måske ikke er ved at blive mere end en ven. Så da Sallys mor pludselig er på vej til Danmark, bliver Sally næsten mere irriteret end glad. Hun har gemt sit mor-savn meget langt væk, og hun har ikke spor lyst til at finde det frem igen. Og så er der for resten også en temmelig vigtig fest samme weekend … ”… kommer til at blive elsket og højt skattet af de 10-13-årige.”- BOGOPLEVELSEN.DK
Glæd dig til at læse om Maya, der er den nye hovedperson i ROOMIES. Maya er smuk, alle drengene på Egelund Kostskole er vilde med hende, og hun er altid glad og sjov at være sammen med. Sådan vil hun i hvert fald gerne have, at det ser ud. Men det kan godt være svært at være glad udenpå, når der sker alle mulige andre ting indeni. Selv for festens dronning er der ting, der er svære at få sagt. ”… kommer til at blive elsket og højt skattet af de 10-13-årige.” - BOGOPLEVELSEN.DK
Maya holder jul hos sin ven Mikkel. Det er den hyggeligste og mest julede juleaften nogensinde. Men da Maya og Mikkel vender tilbage til kostskolen efter ferien, begynder venskabet at slå sprækker. Og Maya kan ikke finde ud af at være ligeglad. For måske hænger det sammen med noget virkelig kikset, der skete på Mikkels værelse efter julemiddagen?
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.