Books in the Roselil series in order

Elverkongen slog ud med hånden, men lænede sig så forover og spurgte: - Så I noget interessant ved det fortryllede palads? Vi hører så mange historier om den skrækkelige troldkælling? Roselil rystede på hovedet: – Nej, Elverkonge. Det eneste vi oplevede var tavsheden og en iskold vind, der nær havde gjort os til sten. Dunder siger, troldkællingen kun kommer ud i de mørke måneløse nætter, men mere ved jeg ikke. Da Elverkongen og Roselil begyndte at tale om troldkællingen og det fortryllede palads, blev der en vældig larm. Alle de mange gæster havde historier at fortælle om trolde, hekse, kæmper og drager fra Mørkebjergene. Der blev råbt og skreget og gyst, lige indtil Elverkongen bankede med sin stav: – Lad os gå til bords. Elverfolket havde dækket op med deres allerfineste ting. Pokalerne var af sølv, tallerknerne af guld og bestikket besat med glitrende stene. Der var mange forskellige slags mad på bordet, for Elverkongen ville have, at hans gæster skulle have det, de bedst kunne lide. Fuglene fik orme og snegle, nisserne spiste dejlig sommergrød med frugt, skovtrolde og gnomer fik edderkoppepaté med spindelvævssovs, og til Roselil og Silke var der i al hast skaffet noget dejlig kølig aftendug. Elverfolket spiste selv nattetåge med stjernedrys.

Dunder, Silke og Roselil begyndte at fortælle i munden på hinanden om den gamle Fedronnings død og om Bella Donnas ankomst, lige da de var parate til at vælge en ny dronning. Mosekonen virrede langsomt med det store hoved. – Så, så, så, jeg kan ikke forstå, hvad I siger, når I taler alle sammen på een gang. De tav alle tre stille, og det fik igen Mosekonen til at le. – Ja, nu siger I jo slet ikke noget! Men det gør ikke så meget, for alt det I fortæller, ved jeg allerede! Hun sænkede stemmen og lænede sig frem mod Roselil, Silke og Dunder. – Ved daggry var der et stort møde på den største af moseholmene. Jeg lå inde i sivene og lyttede, og I har helt ret i, at Bella Donna forsøger at blive dronning ved hjælp af insekterne. – Vi vil ikke have den grønne spaghetti til dronning, spruttede Dunder. – Vi vil have en smuk, flot Damascenerfe! – Men hvad hjælper det, at Bella Donna kan få insekterne til at støtte sig. Silke så eftertænksomt frem for sig med rynkede bryn. – Hun skal jo stadig vælges enstemmigt af både insekter, alfer og feer? Roselil sagde ivrigt: – Ja, men blomsterne kan jo ikke klare sig uden insekterne. Hvis I ikke er der til at bestøve blomsterne, kan de ikke sætte frø. Mosekonen nikkede fornøjet. – Du er en klog lille en! Det er lige netop det, der er planen. Så bliver alferne og feerne nødt til at stemme for Bella Donna. – Men hvem er hun egentlig, spurgte Silke. – Der er ikke nogen af os, der nogensinde har set hende før.

– Godmorgen, Drage, sagde Roselil, da hun fløj hen til Silke. – Har du haft en god nat? Dragen nikkede, og sommerfuglen fløj op bag dens øre, men her stødte hun ind i den usynlige Trikke, der hvæsede ad hende: – Pas dog på, sommerfuglesnaske! – Undskyld, Trikke, men jeg kan jo ikke se dig. Det lød som om Trikke stadig snøftede lidt. – Er du ked af det, spurgte Silke. – Bland du dig bare udenom, mumlede hun. - Du ved alligevel ikke noget om, hvad det vil sige at være usynlig. – Nej, men jeg vil gerne hjælpe dig, hvis jeg kan. Hvordan blev du egentlig usynlig? Trikke svarede ikke. Efter lidt tid i tavshed begyndte dragen tøvende: – Trikke og jeg ... ja, altså, Trikke fandt jo den her ... – Det taler vi ikke om, det har vi aftalt, afbrød hans usynlige ven rasende. - Det er vores hemmelighed.