We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the Socialpædagogisk Bibliotek series

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • - Den integrerende baggrund i en narrativ og anerkendende pædagogik
    by Vicki June Sieling
    £14.49

    Narrativ og anerkendende pædagogik har i de senere år fået stor opmærksomhed i mange pædagogiske kredse, men det kan være svært at omsætte de gode intentioner om en anerkendende holdning til praksis. "Børns fortællinger" beskriver, med afsæt i den pædagogiske retning ”Den Integrerende Baggrund”, hvordan man kan arbejde med narrativitet og anerkendelse i pædagogisk praksis. Den Integrerende Baggrund er inspireret af systemisk teori og sigter mod at skabe en inkluderende og integrerende pædagogik, hvor det enkelte barns fortælling og dennes betydning integreres i børnegruppens fælles fortællinger, lege og aktiviteter. Bogen handler om ”det lige møde”, hvor børn og voksne handler sammen i en ligeværdig situation. Barnet udvikler med den voksnes hjælp erkendelser om sig selv og verden gennem fortællinger. Dette dokumenteres i form af plancher, i ”barnets bog”, læringshistorier om barnet m.v., som den voksne bruger til at følge op på og støtte det enkelte barns engagement og kompetence. "Børns fortællinger" henvender sig til uddannede pædagoger i institutioner, der ønsker at påbegynde eller videreudvikle arbejdet med anerkendende og narrativ pædagogik med udgangspunkt i Den Integrerende Baggrund. Den henvender sig desuden til studerende på pædagoguddannelsen. Vicki June Sieling, cand.psych.aut., er efteruddannet i systemisk og narrativ teori og metode, bl.a. på DISPUK. Hun har de sidste 10 år arbejdet i offentlige organisationer, både som supervisor, projektleder, konsulent, terapeut og kursusholder primært med socialt arbejde med børn, unge og deres familier, men også i en række daginstitutioner, bl.a. i Hillerød Kommune.

  • - 0-6-årige børn og musik
    by Henny Hammershøj
    £13.49

    Hvordan udtrykker børn sig musikalsk?Hvordanbruger de musikken, der omgiver dem?Hvordan tolker man børns musikalske udtryk?Hvad er spontansang?Hvorfor er improvisation så vigtig?Hvordan udvikler man sit barns musikalske sans?Disse spørgsmål giver forfatteren sit svar på i bogen, der er den første grundige behandling af børns musikalske grundlag, som et menneske bygger på resten af livet.Bogen henvender sig til interesserede voksne uden at kræve en særlig viden eller kunnen indenfor musik. I et dagligdags sprog gennemgås barnets musikalske udvikling med en række jordnære eksempler. På hvert udviklingstrin gives anvisninger på, hvordan man kan dyrke musik med børn i denne aldersgruppe og således hjælpe barnet på vej mod et rigere musikalsk liv.

  • - En håndbog om sprogstimulering og børns sprogudvikling
    by Gry Hodal & Lis Klausen
    £16.99

    "En let, konkret, praktisk anvisende og tilgængelig fremstilling om børns sprog i tiden fra fødsel til skolestart ... en glimrende paraply for en masse, vi ved om børn." (Bjarne Købmand Petersen, Læsepædagogen) Siden Et sprog – flere sprog udkom i 2005, er der sket en lang række nye tiltag mht. sprogscreening og sprogstimulering af børn i børnehave og dagpleje og ved skolestart. Desuden er børns sprogudvikling nu blevet et fagområde, der indgår i pædagoguddannelsen. Bogen er derfor blevet gennemgående revideret i denne nye udgave. Henvisninger til lovbestemmelser m.v. er ajourført, og de nye sprogvurderinger – dvs. tilbuddet om treårsvurdering af alle børn, den obligatoriske vurdering i børnehaveklasen samt de obligatoriske sprogvurderinger til tosprogede børn – gennemgås i første del af bogen. I bogens anden del relateres vurderingerne til børns sproglige udvikling. I bogens tredje del er der foretaget væsentlige ændringer og udvidelser i de praktiske forslag, og de beskrevne aktiviteter er blevet relateret til læreplanernes fokusområder. Endelig er bogens litteraturreferencer blevet udvidet og højtlæsningslisten revideret og opdateret. Bogen henvender sig til både pædagogstuderende og færdiguddannede pædagoger. Den kan desuden læses af lærere i indskolingen og af forældre, der ønsker at udvikle deres børns sproglige kompetencer. Lis Klausen er tale-/hørepædagogisk leder og konsulent for særlig indsats til tosprogede børn i daginstitution og skole i Gladsaxe Kommune.Gry Hodal er ansat som tale-/hørelærer i Gladsaxe Kommune.Begge forfattere underviser hyppigt på kurser i sprogstimulering og børns sprogudvikling.

  • - Om alvorlig sygdom, livsmod og dødsbevidsthed
    by Marianne Davidsen-Nielsen
    £18.49

    "Skulle dette virkelig til, før jeg kunne tage mit liv alvorligt?" spørger mange mennesker, når de rammes af sygdom, ulykke eller død. Det er netop i erkendelsen af det forandrede liv, at der findes muligheder, der kan give trøst, håb og lettelse, når tilværelsen bliver kaotisk og angstfuld.Blandt løver fokuserer på den specielle form for forandring, som kræft, AIDS, et dårligt hjerte eller andre livstruende sygdomme fører med sig. Den handler om, hvordan vi kan flytte opmærksomheden fra sygdom, angst og overlevelse til dødsbevidsthed og livsenergi. Vi lever i dag længere med de livstruende sygdomme end før. Og den eksistentielle udfordring bliver større i en samfundsorden hvor vi i samme takt har fået vanskeligere ved at acceptere at ingen af os "kender dagen før solen går ned". Vores iboende dødsangst for ikkeværen, for at forsvinde, for kontroltab og for adskillelse kan få neuroser til at blomstre og dermed svække friheden til at leve livet. I denne reviderede 2. udgave tematiseres i endnu højere grad de tilknytnings- og adskillelsesprocesser som er grundlaget for at kunne leve håbefuldt med sin sygdom. Herudover er der tilføjet et kapitel om den udfordring det er at arbejde i løveland, som behandler og hjælper. Bogen henvender sig til alle, som skal klare den eksistentielle udfordring, det er at leve med en livstruende sygdom. Den er samtidig beregnet for læger, sygeplejersker og andre behandlere, som arbejder professionelt med liv og død. fo

  • by Jørgen Riber
    £11.49

    Samarbejde er en nødvendighed, når lærere og forældre, elever og lærere – og professionelle og klienter i almindelighed – mødes for sammen at finde løsninger på problemerne. Desværre ender det gensidige ønske om samarbejde ofte i det modsatte: Man går uforløste hver til sit med en følelse af ikke at være blevet forstået. I værste fald risikerer man i stedet at komme til at modarbejde hinanden.  Samarbejdets medie er samtalen, og i Relationskompetence giver Jørgen Riber anvisninger på, hvordan man kan fremme den professionelle samtale, så de involverede udvikler sympati for hinandens sag. Bogens grundholdning er, at det må være et krav til professionelle, der dagligt interagerer med andre mennesker, at de ved noget om, hvad der hhv. fremmer og hæmmer en samtale. Relationskompetence  henvender sig til professionelle, der i deres daglige arbejde indgår i samarbejdsrelationer med andre mennesker, bl.a. lærere, pædagoger, specialpædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejersker m.fl. Jørgen Riber er læreruddannet og efteruddannet på DISPUK. Han arbejder i dag som selvstændig supervisor og terapeut. Han har tidligere udgivet Forstået og forstyrret på Hans Reitzels Forlag.

  • by Anette Hegelund Dalsgaard & Lotte Mejl
    £14.49

    Den primære opgave for pædagoger i daginstitutioner er naturligvis den pædagogiske indsats i forhold til børnene. Men side om side hermed tager den professionelle pædagog sig af en lang række andre ting, der sammen med den pædagogiske kerneydelse udgør hendes faglighed, hendes professionsviden. Denne bog, der henvender sig til såvel pædagogstuderende som allerede uddannede pædagoger, beskriver ”alt det andet”, som pædagogens arbejdsliv også rummer: mødehåndtering, kommunikation med forældrene, den vanskelige samtale, dokumentation, samarbejde med kolleger og andre faggrupper m.v. Herudover giver den gode råd om at være ny i institutionen, pædagogisk skriftlighed, god planlægning og ledelse og om, hvordan man kan forebygge stress og udbrændthed. Bogen kombinerer teori og praksis, men er primært praksisorienteret. Den viser, hvordan man kan handle i forskellige hverdagssituationer og derigennem styrke sin gennemslagskraft som professionel pædagog. Hvert kapitel afsluttes med nogle spørgsmål, som læseren kan reflektere over sammen med medstuderende eller kolleger. Bogen er desuden forsynet med skemaer, planlægningsark og modeller, der kan hjælpe til at skabe overblik i det daglige arbejde.   Anette Hegelund Dalsgaard er uddannet pædagog. Bachelor i pædagogik og psykologi i 2005 og master i professionsuddannelse og -udvikling i 2007.Lotte Mejl er uddannet pædagog. PD i ledelse og organisation i 1999 og master i pædagogisk udviklingsarbejde i 2007. Arbejder i dag som konsulent og underviser i bl.a. assertion, medarbejdersupervision, den vanskelige samtale og MUS.

  • by Alice Miller
    £8.49

    Den kendte psykoterapeut Alice Miller beskæftiger sig med årsagerne til traumer i barndommen og med forebygelsen af dem. Hun beskriver følgerne af fortrængning og de muligheder, der findes for at blive befriet for tidligt opståede traumer.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.