Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Med Stenfjæs tager Lars Daneskov igen arven op efter Ole Lund Kierkegaard og leverer en sprudlende, sjov fortælling om børn og venskaber, om sære voksne og alle deres ord og tavshed, og ikke mindst om hvad der sker, når man ønsker sig alt muligt, og det hele pludselig går i opfyldelse.Når Lulu staver sit navn bagfra, bliver det til Ulul. Når hun læser ordet føn den forkerte vej, står der pludselig nøf. Det er den slags, man ved, når man har en levende fantasi og en mor, der er damefrisør. Lulu har begge dele.Desværre er Lulus mor fuldstændig umulig at forstyrre, når hun klipper pandehår, og hendes far har travlt med at gå til møder med nogen, der hedder kommunen. Hendes lillebror, Morgan, kan ikke andet end at savle og bøvse. Der er således ikke meget sjov ved at være Lulu. I hvert fald ikke før den søndag, hvor hun møder Stenfjæs, og alt forandrer sig. Pludselig står der en to en halv meter høj mand midt i værelset - en mand med skjold og lysende øjne, der mistænkeligt minder om et af de FlexoMasters-kort, hendes bedste ven Otto altid vrøvler om.Stenfjæs er en fuldtonet hyldest til fantasien og det rene børneliv, hvor alt er muligt, og der ikke er noget ”fordi”, men kun et ”tænk nu hvis”. Man bliver nemlig aldrig for stor til at være lille.Bogen er gennemillustreret i s/h af Charlotte Pardi.
Lars Daneskov fortsætter sin humoristiske og fantasifulde serie om Lulu og Otto og den magiske ønskesten Stenfjæs. Stenfjæs går igen er en spøgelsesfuld historie om lejrskole og hjemve, ketchup og usynlige heste og om, hvad der kan ske, når ens ønskesten pludselig kommer i de forkerte hænder.Lulu og Otto skal på lejrtur med klassen. I to dage skal de bo på Hasselback Slot, hvilket Otto ikke er særlig glad for. Han har nemlig læst, at der bor spøgelser på slottet. Heldigvis forsikrer klasselæreren, Verner Dam, dem om, at spøgelserne på slottet selvfølgelig ikke findes i virkeligheden – selvom man nogen gange godt kunne ønske sig, at de gjorde.Lulu når lige akkurat at se, hvad det er for en sten, Verner Dam sidder med i hånden, mens han ønsker, og før hun kan nå at forhindre det, har Stenfjæs fået alle spøgelserne på Hasselback Slot vakt til live. Snart står de to venner ansigt til ansigt med den gamle Baron von Schmuksak, hans store kærlighed, køkkenpigen Iris, og især hans meget rasende kone, Bothilde. Der er nemlig mere mellem himmel og jord, end man måske lige går rundt og tror. Det er bare noget forfærdelig rod, når det også er på det værelse, hvor man selv skal sove. Lulu ved, at det igen er op til hende at få fingrene i Stenfjæs, så verden kan blive sig selv igen.Stenfjæs-serien er en fuldtonet hyldest til fantasien og det rene børneliv, hvor alt er muligt, og der ikke er noget ”fordi”, men kun et ”tænk nu hvis”. Man bliver nemlig aldrig for stor til at være lille.Bogen er gennemillustreret i s/h af Charlotte Pardi
Stenfjæs siger stop er tredje og sidste bog i Lars Daneskovs serie om Lulu og Otto og den magiske ønskesten Stenfjæs. Det er en rablende fortælling om klovne og scorekarle, banditter og forvoksede babyer, og om hvor galt det kan gå, når en tunghør ønskesten kommer i de forkerte hænder. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Lulu har efterhånden fundet ud af, at det er rigtig dejligt at have en ønskesten som ven, men allerbedst når man kun bruger ham til at opfylde små ønsker som at score flest mål i fodbold eller flere vingummier i slikskålen – altså bare lige til at ordne det værste og gøre kedelige ting lidt sjovere. Ellers kan det nemlig godt gå rigtigt galt.Det ved Lulus lillebror Morgan til gengæld ikke, så da han ved et uheld får fingrene i Stenfjæs og med sine vrøvleord pludselig kommer til at ønske, bliver der endnu engang vendt op og ned på alting. Og da det både indebærer en bandende lillebror i dobbeltstørrelse, en trist klovn, dameglade cowboys i sort-hvid og en nådesløs lasso, der kan fange alt – både damefrisører og tørrehjelme - bliver Lulu nødt til at bede Stenfjæs om hjælp igen.Men selv en ønskesten kan blive træt, og når den ovenikøbet også har problemer med hørelsen, er det ærlig talt ikke den nemmeste opgave i verden.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.