Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Bogen tager udgangspunkt i den strenge sædeligheds-lovgivning under den tidlige danske enevælde, hvor førægteskabelig seksualitet og ægteskabsbrud efter Bibelens anvisninger blev straffet med åbenbar skrifte, bøde, fængsel, landsforvisning eller døden. Men hvor den religiøse synd i begyndelsen af 1700-tallet var det centrale, blev det i slutningen af 1700-tallet vigtigere for styret at sætte de ugifte forældre i stand til at forsørge de uægte børn. Det ledte til en afkriminalisering af ugiftes første og andet seksuelle forhold i 1812, der i bogen kobles med en generel sekularisering af den enevældige konges politiske legitimitet. Nina Javette Koefoed, ph.d., er adjunkt på Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet.Modtager af Krakaprisen 2005.Fra priskomiteens begrundelse:"Der skabes opmærksomhed på børns forsørgelse og på de uægte børns vilkår og større ligeret. Parallelt hermed dokumenteres, at faderskabet udvikler sig fra at blive opfattet som reelt ægteskabsløfte til forsørgelsesansvar over for barnet, men ikke over for kvinden.Denne udvikling, der er helt original og ikke tidligere har været påvist i Danmark, tegnes med en historikers og arkivrottes sikre hånd. Med et omfattende og vanskeligt tilgængeligt arkivmateriale argumenterer Nina Kofoed i detaljer overbevisende for denne overordnede udvikling...Afhandlingen igennem forholder forfatteren sig selvstændigt og originalt til komplicerede historieteoretiske positioner, der udfoldes og diskuteres igennem analyserne og det empiriske materiale uden at blive påtrængende. Kønnet står klart, men diskret frem som det sted, hvor de afgørende skred sker."
Denis Diderot (1713-1784) var fransk forfatter og filosof. Han blev en prominent figur under oplysningstiden og var selv en af de to hovedredaktører på storværket L’Encyclopédie. Diderots mest kendte bidrag til litteraturen er romanen Fatalisten Jacques, hvor han bryder med de eksisterende konventioner for romanens struktur og indhold. For oplysningsmanden, kunstkritikeren og forfatteren Denis Diderot repræsenterede fysiologiens teorier om kroppens sensibilitet en vej ud af den kristne metafysik og overtro. I Sensibilitetens bevægelse spores den fysiologiske påvirkning igennem Diderots alsidige forfatterskab med særlig vægt på hans æstetiske refleksioner over maleri og musik. Bogen handler om, hvordan den nye vitalistiske retning inden for det 18. århundredes fysiologi påvirker Diderots forståelse af sanseerfaringen, herunder erfaringen af bl.a. billedkunst og musik. I en række tekstnære læsninger af nogle af de mest centrale naturfilosofiske og æstetiske skrifter i Diderots forfatterskab undersøger og diskuterer Anne Fastrup det erkendelses-mæssige og emancipatoriske potentiale, som Diderot tilskriver kunsten i forlængelse af impulserne fra den vitalistiske fysiologi. Bogen er den første i en ny serie om 16-1700-tallet, som udgives af Museum Tusculanums Forlag.Anne Fastrup (f. 1963), ph.d. i Litteraturvidenskab, er lektor og viceinstitutleder ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.Forlagets emneord: Filosofi og psykologi - Kunst og kunsthistorie - Litteraturvidenskab - Billedkunst - Fysiologi - Idehistorie - Litteraturhistorie - Oplysningstiden - Æstetik - Encyklopædi - Kunstudstillinger - Frankrig - Denis Diderot - 18. årh. - Dansk
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.