Books in the University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences series in order

En 65-årig svært dement mand har gennem længere tid været nedtrykt og ulykkelig. Han er ikke i stand til at kommunikere med omverdenen. Patienten har pådraget sig en akut livstruende lungebetændelse og vil dø inden for få dage, hvis denne lungebetændelse ikke behandles. Bør sundhedspersonalet afstå fra at give den livsnødvendige behandling mod lungebetændelsen, eller bør patientens liv reddes?På en hospitalsafdeling indgår akupunktur som en del af smertebehandlingen. Behandlingseffekten er ikke dokumenteret ud fra randomiserede kliniske forsøg, men praktiseres fordi personalet på afdelingen har haft gode erfaringer med akupunktur, og fordi patienter efterspørger denne behandling. Er det fagligt forsvarligt, at afdelingen bruger ressourcer på en sådan behandling?Sundhedsfaglig etik og videnskabsteori går blandt andet ud på at diskutere spørgsmål af den karakter. Bogen præsenterer en række etiske teorier og giver støtte til diskussioner af etiske problemer inden for sundhedsvæsenet. Den giver endvidere et grundlag for at analysere forskellige sundhedsfaglige forskningstraditioner samt sundhedsfaglig viden. Pålideligheden af forskellige forskningsmetoder diskuteres. Bogen inddrager argumentationsteori og behandler spørgsmålet om, hvornår en person kan siges at være syg. Er man syg, bare fordi man fx er overvægtig? Forskellige sygdomsmodeller tages op, herunder apparatfejlsmodellen.Bogen erstatter tidligere anvendte grundbøger af Wulff et al. (Medicinsk filosofi) og Lynøe et al (Medicin & filosofi) ved medicinstudiet ved Syddansk Universitet. Bogen benyttes også på studierne i farmaci, audiologi og logopædi ved SDU samt på enkelte sygeplejerskeuddannelser. Morten Severinsen er ekstern lektor ved SDU og har tidligere undervist i videnskabsteori på Panum-instituttet i mange år.

“Islam er så ond, at man kan sige alt det onde om den, som man kan finde på.” Dét var kristnes holdning til islam og til profeten Muhammad i middelalderen, og islam blev skildret som voldelig, videnskabsfjendsk, djævelsk, latterlig og sexfikseret. Hvorfor? Islam var dybt fascinerende for kristne i middelalderen, men også skræmmende. Teologisk rykker islam ved hele fundamentet for kristendom ved at påstå, at Jesus ikke er Gud. Militært sejrede islam i hundreder af år. Videnskabeligt var islam langt forud for Vesten.Bogen viser de kristnes svar, fra islams opståen i 600-tallet til omkring 1500. De ætsende polemiske teologiske afhandlinger, smædeskrifter om Muhammad, korstog og tanken om civilisationernes sammenstød, den kristne længsel efter det søde martyrium og paradis, missionen blandt muslimer og vantro, kristne munkes dybdeborende studier af koranens vanskelige tekst. Alt dette hang sammen og skabte det billede af islam, som afgørende præger den moderne verden.Bogen bygger på forfatterens studier gennem 25 år i middelalderens religionsmøde og kulturmøde. Den indeholder egne oversættelser af de vigtigste kilder fra middelalderen, som aldrig før har været tilgængelige på dansk.

Journalisten Ellen Hørup (1871-1953) var fra sin tidligste ungdom en frontløber og en normbryder. Som Politikens første kvindelige udenrigskorrespondent var hun bestandigt involveret i kampen mod uret, hvad enten det drejede sig om social og økonomisk ulighed, om imperialisme og nationalisme, om oprustning og krig eller om forskelsbehandling og kønsdiskrimination. Få har som Viggo Hørups rebelske datter formået at skille vandene. Lige så elsket og beundret hun var for sin hjælp til mennesker på samfundets bund, lige så frygtet og forhadt var hun for sin skarpe pen og sin fandenivoldskhed. Denne bog – den første samlede biografi om Ellen Hørup – skildrer hendes begivenhedsrige liv fra barndom til død. Vi følger hende under det årelange ophold i fascismens Italien, hvor hun indleder et stormfuldt forhold til den unge katolske præst Giuseppe Averna. Vi tager med på hendes rejser til Indien, hvor hun lærer Mahatma Gandhi at kende og involverer sig i kampen for et selvstændigt Indien. Vi er med under hendes ophold i Genève, hvorfra hun rapporterer om Folkeforbundets arbejde i tiden op til anden verdenskrig. Og vi er med, når hun taler efterkrigstidens nye verdensorden midt imod med sin kapitalismekritik og sit kompromisløse krav om kvinde- og minoritetsrettigheder. Det er historien om en idealistisk og viljestærk kvindes vej i en mandsdomineret verden. Bogen henvender sig således til alle med interesse for kvindehistorie, men kan læses af enhver, der interesserer sig for det 20. århundredes historie.

Admiral Hans Jørgen Garde nåede at være forsvarschef i blot 124 dage, før han og otte andre omkom ved en tragisk flyveulykke den 3. august 1996. Flyvevåbnets Gulfstream III F-330 havarerede denne dag imod en fjeldside under indflyvningen til Vágar Lufthavn på Færøerne. Om bord var ud over forsvarschefen hans hustru, tre medlemmer af hans stab og fire besætningsmedlemmer.Denne bog fortæller historien om Gardes karriere fra tiden i Torpedobådseskadren i 1960’erne over hans år som underviser på både Forsvarsakademiet og civile universiteter til de større chefposter i Søværnets Operative Kommando og Forsvarsstaben, inden han den 1. april 1996 blev udnævnt til forsvarschef – den højeste post i Forsvaret. Både Gardes operative virke, ledelsesstil og akademiske meritter beskrives og sættes ind i den større sammenhæng, han og Forsvaret virkede i under og efter Den kolde krig.Katastrofen på Færøerne oprulles gennem øjenvidneskildringer, politirapporter og interviews med de personer, som i minutterne, timerne og dagene efter ulykken måtte håndtere den uventede situation. På havaristedet arbejdede indsatspersonellet under svære vilkår, og identifikationsarbejdet krævede specialister fra Danmark. Samtidig skulle en krisestab i Forsvarskommandoen under tidspres arrangere både hjemtagelse af de omkomne og officiel bisættelse af forsvarschefen og hans hustru.Havarirapporten konkluderede, at piloternes fejlvurdering af vejrforholdene forårsagede dødsulykken. Forsvaret reagerede dog skarpt, da pressen anklagede den afdøde forsvarschef for at have presset piloterne til at lande. Afslutningsvis undersøger bogen, hvad konsekvensen af den øverste chefs pludselige død blev for Forsvaret som organisation både på kort og længere sigt.Bogen bygger på flere end 50 interviews, arkivstudier, aktindsigt og en omfattende litteratur.

Mennesket er motiveret for at løse sine problemer og leve et meningsfuldt liv. Barriererne kan dog være så store, og råderummet så lille, at man kan have brug for professionel hjælp for at leve det hverdagsliv, som man er motiveret for. Som professionelle risikerer vi at hjælpe for meget, for lidt, forkert, mest for vores egen skyld eller kun med det mest synlige. Vi risikerer også at styre for meget. Mennesket er motiveret er et opgør med styring som megatrend. Hjælpearbejdet er så meget mere end styring. Og ledelse er så meget mere end styring. Bogens budskab er, at vi ikke kan have prøvet alt, og at noget må kunne hjælpe de mennesker, som vi samarbejder med. Uanset hvor fastlåst situationen kan opleves, så vil der være andre paradigmer og flere metoder at vælge imellem. Det skaber håb. Håb om, at der er mere at gøre for at hjælpe andre.