We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the Verdens klassikere series

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • by Jane Austen
    £6.99 - 10.49

    Jane Austens klassiske fortælling Overtalelse nyoversat af Vibeke Houstrup. For otte år siden forelskede 19-årige Anne Elliot sig i den fattige men ambitiøse søofficer, Frederick Wentworth. Dengang overtalte Annes familie hende til at bryde forlovelsen. Da Anne atter møder Frederick Wentworth, er hun 27 år, ugift og er aldrig kommet sig over sin forelskelse. Han er blevet velhavende og er stadig på udkig efter en hustru, men han har ikke tilgivet hende, at hun afviste ham dengang. Overtalelse er en morsom og gribende klassiker om kærlighed og kvindesind. Det er den sidste roman, Jane Austen selv færdiggjorde, og den blev udgivet posthumt i 1818.

  • by Mary Shelley
    £6.99 - 10.49

    I sorg over sin mors død begraver den unge videnskabsmand Victor Frankenstein sig i et vanvittigt eksperiment og stykker et væsen sammen af kropsdele fra lig. Ved hjælp af lyn i natten gnistrer han liv i skabningen, men da han ser den åbne sine døde øjne, flygter han i rædsel, og det forladte væsen er overladt til sig selv, mens det vandrer rundt i verden i en desperat søgen efter venskab og forståelse. Overalt møder det afsky og frygt, og verdens afvisninger og dets egen ensomhed ender med at gøre dets indre lige så ondt og ækelt som dets ydre."Frankenstein" er ikke bare en gruopvækkende og hjemsøgende gyser. Det er også historien om et væsen, der fødes med potentiale for det gode, men som en uforstående verden forvandler til et hævngerrigt monster, og om et skæbnesvangert bånd mellem skaber og skabning, som ingen af dem formår at bryde.Den engelske forfatter Mary Wollstonecraft Shelley (1797-1851) er bedst kendt for sin roman "Frankenstein" og sit ægteskab med den store romantiske digter Percy Bysshe Shelley, som hun stak af med som 16-årig og levede sammen med frem til hans tragiske død i 1822. Mary Shelley var kun 20 år, da Frankenstein udkom anonymt, og mange antog, at det var hendes mand, der var den egentlige forfatter. Selvom Mary Shelley fortsatte med at skrive gennem hele sit liv, nåede ingen af hendes værker samme succes som "Frankenstein", og efter Shelleys død ernærede hun sig hovedsageligt ved at udgive hans efterladte værker.

  • by Daniel Defoe
    £4.49 - 13.49

    I Daniel Defoes klassiske fortælling stikker den unge englænder Robinson Crusoe til søs for at blive rig og opleve store eventyr, men ender i stedet med at strande alene på en øde ø. Her må han bruge alle sine evner og snilde for at overleve – specielt da det går op for ham, at øen måske alligevel ikke er helt øde ...Den engelske forfatter Daniel Defoe (ca. 1660-1731) er bedst kendt for sin legendariske roman "Robinson Crusoe", men ved siden af forfatterskabet levede han også et spændende liv som handelsmand, journalist og endda spion. Daniel Defoe var med til at starte romangenren i England, og hans forfatterskab har haft stor indflydelse på hele den europæiske litteraturhistorie.

  • by F.M. Dostojevskij
    £8.99

    Den unge fyrst Mysjkin vender hjem til Rusland efter at have tilbragt det meste af sit liv i behandling for epilepsi på et sanatorium i Alperne. Den unge mand er ren godhed og tilgivelse, ja, alt hvad man kan ønske af et menneske. Men den slags værdier er ikke i højsæde i 1800-tallets Sankt Petersborg. Hans barnlige uskyld er lige så kompromisløs som den verden, der prøver at mane den i jorden, og hans godtroenhed bliver udnyttet af rig og fattig, ven og fjende, til det til sidst er svært at se forskel.Erna Juel Hansen har oversat romanen, der i denne udgave er nyrevideret og gennemredigeret til moderne retskrivning.

  • by Jules Verne
    £10.49 - 8.99

    Da professor Lidenbrock finder et lønskrift i en gammel islandsk bog, hvori en lærd alkymist fra det 16. århundrede har angivet vejen til Jordens indre, drager han straks af sted til Island sammen med sin nevø Axel for at efterprøve det.Et par måneder senere står professor Lidenbrock, Axel og deres islandske fører Hans Bjelke foran en bundløs skakt i den udslukte vulkan Snæfell og skal til at begynde et af de største eventyr nogensinde.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.OM FORFATTERENJules Verne (1828-1905) var en fransk forfatter. Han er kendt for sine eventyrromaner til lands, til vands og i luften, herunder Cinq semaines en ballon (1863, da. Fem uger i ballon, 1874), Voyage au centre de la terre (1864, da. Rejsen til Jordens indre, 1946), Les Enfants du capitaine Grant (1867-68, da. Kaptajn Grants børn, 1879), Vingt mille lieues sous les mers (1870, da. En verdensomsejling under havet, 1872) og Le Tour du monde en quatre-vingts jours (1872-73, da. Rundt om Jorden i 80 dage, 1873). Verne besøgte København i både 1861 og 1881, og en tur op til toppen af spiret på Vor Frelsers Kirke gjorde så stort et indtryk på ham, at han valgte at omtale det i værket Rejsen til Jordens indre.

  • by Alexandre Dumas D.Æ.
    £12.99

    Den unge sømand Edmond Dantés angives anonymt som bonapartist af sine misundelige venner Danglars, Caderousse og Mondego, og han anholdes ved sin forlovelsesfest med den smukke Mércèdes, som også Mondego er forelsket i. Den nidkære dommerfuldmægtig de Villefort, hvis fader har bonapartistiske sympatier, vil ikke risikere af få sat sin familie i søgelyset, og han sørger dermed for, at Dantés fængsles i en celle dybt nede i fængselsslottetskælder til evig tid.I fængslet møder Dantés fangen abbed Faria, der afslører den sandsynlige årsag til hans fængsling for ham, og som på sit dødsleje vælger at betro ham hemmeligheden om en skjult skat på øen Monte Cristo.Gemt i abbedens ligpose undslipper Dantés sit fangenskab, og han tænker nu kun på én ting: at få hævn.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning. Alexandre Dumas den ældre (1802-1870) var en fransk forfatter. Han er mest kendt for sine talrige historiske romaner og eventyr, som har gjort ham til den mest læste franske forfatter i verden. Dumas skrev også skuespil, artikler for magasiner og tidsskrifter, og han var en højt profileret korrespondent. Dumas var mulat, idet hans farmor var afroamerikansk slave, og han måtte derfor tåle en del racisme. Hans søn, Alexandre Dumas den yngre, blev også forfatter og er mest kendt for sit værk Kameliadamen.

  • by Jules Verne
    £6.49 - 8.99

    England 1862: Dr. Fergusson og to venner starter på en dristig og farefuld færd for at krydse det afrikanske kontinent i luftballon for at finde Nilens kilder.Fem uger i ballon, Jules Vernes’ klassiker fra 1874, er i denne udgave oversat og bearbejdet af Arne Herløv Petersen."Fortællingen er frisk, underfundig, fuld af herlige hændelser og kendetegnet ved mange af de træk, som i øvrigt karakteriserer forfatterskabet: en solid, alvidende fortæller, en farlig natur, en ide- og evnerig hovedperson, en loyal og kæk ven og en trofast tjener. Hertil kommer primitive vilde uden sans for videnskabens skønhed, men heldigvis har Fergusson ballast om bord, så han kan lette gondolen og stige op over spydenes og pilenes rækkevidde."- Niels Vestergaard, Forfatterweb/iBureauet

  • by Rudyard Kipling
    £4.49 - 8.99

    14 fortællinger fra den indiske jungle blandt andet om menneskebarnet Mowglis opvækst i et ulvekobbel og hans oplevelser med Baloo, Shere Kahn, Kaa, Bagheera og de andre dyr i junglen.Junglebogen, Rudyard Kiplings klassiker fra 1894, er en af de helt store klassikere inden for moderne børne- og ungdomslitteratur. Denne udgave er oversat og bearbejdet af Arne Herløv Petersen.

  • by Charles Dickens
    £8.99 - 16.99

    "Please, sir, I want some more," Oliver says, holding out his bowl for more gruel, a Dickens scene recognisable to most. A young orphan, Oliver Twist has only ever seen the tough side of life and having to suddenly live on the streets does not make surviving any easier. But being the sweet and innocent boy he is, Oliver eventually manages to attract the compassion of others, and time will reveal secrets about his past that could radically change his bleak future. Originally published in instalments, Oliver Twist (1839) is Charles Dickens‘ second – and hugely successful – novel. It introduced the concept of the child protagonist in the Victorian novel, and while doing so, plainly criticised the social injustices in England.Charles Dickens (1812-1870) was an English author, social critic, and philanthropist. Much of his writing first appeared in small instalments in magazines and was widely popular. Among his most famous novels are Oliver Twist (1839), David Copperfield (1850), and Great Expectations (1861).

  • by Jack London
    £7.49 - 10.49

    I "Ulvehunden" af Jack London er hovedpersonen vildhunden Hvidtand, der lever i den barske canadiske vildmark. Sammen med sin mor bor den hos nogle indfødte indianere, men Hvidtand gør sig uvenner med alt og alle, da hans følsomme natur ikke passer sammen med resten af spandet. Eksklusionen gør Hvidtand hårdhjertet og til en slagsbror. En dag træffer Hvidtand dog et menneske med en overmenneskelig tålmodig. Et menneske, der bliver hans redningsplanke tilbage til sit egentlig, gode hunde-jeg

  • - Bind 1
    by Charlotte Brontë
    £5.49

    Ny oversættelseJane Eyre er den victorianske askepot-historie om den forladte pige, der vokser op som udstødt først hos sin tante – siden på en kostskole for forældreløse piger. Men Jane Eyre er andet og mere end det; kreativ, videbegærlig og ambitiøs, som hun er, får hun arbejde som guvernante på et gods tilhørende den vilde og sprudlende mr. Rochester med de mere ”mørke” sider. Jane er derimod følelsesmæssigt et ubeskrevet blad, da hun møder Rochester, men sammen med ham lærer hun gradvist sine følelser og lidenskaber at kende. Et universelt og nuanceret portræt af en selvstændig kvindes udvikling og selvrealisation.Denne nye oversættelse af Charlotte Brontës evige klassiker om Jane Eyre består af to bind. Dette er det første.Den engelske romanforfatter Charlotte Brontë (1816-1855) er især kendt for Jane Eyre, der føjede nye og mere realistiske nuancer til victoriansk fiktion. Hun var den ældste og mest produktive af de tre Brontësøstre, hvor Emily Brontë er mest kendt for Stormfulde højder, og Anne Brontë for Agnes Grey.Jane Eyre (1845) var Charlotte Brontës første roman og skulle blive et af de allermest kendte og berømmede værker fra den klassiske engelske victoriatid. Genfærd, mystiske hændelser, låste værelser, afdøde personer, der får markant indflydelse på romanernes handling – dette var emner, den såkaldte gotiske roman tog op, godt inspireret af samtidens store interesse for det overnaturlige – og for det spirende psykologiske. Også i Jane Eyre findes disse virkemidler, og tilbage står man med en roman, som hensætter læsereni gys og spænding.De gotiske romaner skulle over én kam komme til at skabe inspiration for meget senere litteratur og danne grobund for mange især kvindelige forfattere, der i de tre Brontë-søstre fandt stærke forbilleder. Brontë-søstrene skabte værker, der i dag stadig står som varige fyrtårne i den klassiske litteratur. Charlotte Brontës roman om Jane Eyre er et af dem.

  • by Charles Baudelaire
    £7.49

  • by Charles Dickens
    £15.49

    I årevis har sagen om mr. Jarndyce’ testamente skabt splid mellem hans efterkommere og har drevet flere til vanvid i håbet om at overbevise retten om, at det testamente, der peger på dem som arving, er det rette. Den ældre og godmodige John Jarndyce bliver værge for Ada og Richard, der ligesom ham selv er mulige arvinger, og lader dem sammen med sin anden myndling, Esther, flytte ind hos sig på hans landsted, Bleak House. Han forsøger at forhindre sine unge myndlinger i at lade sig rive med af forhåbninger om at vinde den endeløse retssag, men håbet om at vinde den enorme formue er nok til at drive den unge Richard til vanvid."Bleak House" er en eminent satire over det absurde engelske retssystem, men det er samtidig en medrivende psykologisk skildring af en række forskellige karakterer. Ligesom så mange andre af Charles Dickens’ fortællinger gemmer historien på et spændende plot fyldt med hemmeligheder, der ikke kan holdes skjult.slxCharles Dickens (1812-70) er et af de helt store navne i engelsk litteratur. Hans bøger læses stadig flittigt og lever videre på både teatret og filmlærredet. I hans bøger fokuserer han ofte på klasseskel og de fattiges kår, til tider tilsat en god portion humor. Foruden romaner har han skrevet mange kortere prosatekster samt skuespil, rejsebøger og børnebøger.

  • by Émile Zola
    £8.99

    I Émile Zolas psykologiske thriller "Menneskedyret" møder vi Jacques Lantier, som er lokomotivfører på jernbanestrækningen mellem Paris og Le Havre, hvor Roubaud er stationsforstander sammen med sin kone Séverine. Jacques bærer en farlig brist i sit sind, som er nedarvet gennem hans dysfunktionelle og tragiske familie. Hos Jacques kommer den til udtryk gennem en ustyrlig lyst til at myrde de kvinder, han begærer. Jacques er imidlertid ikke den eneste morderiske person i romanen, der sætter menneskenes værste sider under nådesløst skarpt lys."Menneskedyret" er syttende bind i Émile Zolas berømte serie "Les Rougon-Macquart", der i løbet af tyve bind fortæller historien om to adelige familier under det andet franske kejserrige fra 1852-1870. Bøgerne kan læses som serie eller uafhængigt af hinanden.slxÉmile Zola (1840-1902) var en fransk journalist og roman- og skuespilforfatter. Han er den bedst kendte forfatter inden for den litterære genre naturalisme og har været nomineret til to nobelpriser.

  • by Nathaniel Hawthorne
    £8.99

    I midten af 1800-tallet i New England står et gammelt hus, som er beboet af gamle frk. Hepzibah. Huset har været familiens i mange år, og fortidens gerninger har sat sine spor. Huset siges at være forbandet. Phoebe, som fjernt er i familie med Hepzibah, dukker op en dag og ændrer på tingene for det bedre, men forbandelsen hviler stadig over familien og huset. Er en ung ildsjæl nok til at bryde den?slxNathaniel Hawthorne (1804-1864) var amerikansk forfatter. Han var med til at føre den amerikanske litteratur frem i verden med sin bog "Det flammende bogstav", der også fik stor succes udenfor USA. Hawthornes værker berører ofte moral og religion og dykker ned i menneskets ondskab.

  • by Jules Verne
    £8.99

    Den franske ingeniør Cyprien Méré er udsendt til Griqualand i Sydafrika af den franske regering. Her forelsker han sig i diamantmineejeren Watkins' smukke datter Alice, men Watkins vil ikke give sin datter til en fattig civilingeniør, der tilmed ikke er englænder.For at afhjælpe problemet med den manglende formue investerer Cyprien i en diamantmine, men da udbyttet ikke svarer til forventningerne, benytter han sin kemiske og fysiske viden til at fremstille kunstige diamanter.Cyprien forærer straks sin frembringelse, den kæmpestore diamant Sydstjernen, til Alice, men diamanten forsvinder sporløst under en festlighed, og Cyprien må drage af sted for at jage tyven op i håbet om at vinde Alices hånd. Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Jules Verne (1828-1905) var en fransk forfatter. Han er kendt for sine eventyrromaner til lands, til vands og i luften, herunder Cinq semaines en ballon (1863, da. Fem uger i ballon, 1874), Voyage au centre de la terre (1864, da. Rejsen til Jordens indre, 1946), Les Enfants du capitaine Grant (1867-68, da. Kaptajn Grants børn, 1879), Vingt mille lieues sous les mers (1870, da. En verdensomsejling under havet, 1872) og Le Tour du monde en quatre-vingts jours (1872-73, da. Rundt om Jorden i 80 dage, 1873). Verne besøgte København i både 1861 og 1881, og en tur op til toppen af spiret på Vor Frelsers Kirke gjorde så stort et indtryk på ham, at han valgte at omtale det i værket Rejsen til Jordens indre.

  • by Jules Verne
    £8.99

    Den argentinske stat har netop færdiggjort et fyrtårn på øen Isla de los Estados ved Kap Horn og landsætter det første hold fyrvogtere bestående af Vasquez, Felipe og Moriz til at passe fyret i tre måneder.På øen befinder sig dog en bande vragrøvere under ledelse af Kongre og hans næstkommanderende Carcante, som ikke viger tilbage for at narre skibe til forlis og myrde besætningerne for at stjæle skibenes last. Deres eget skib er imidlertid også forlist, og de kan ikke komme bort fra øen ved egen hjælp.Da avisodamperen Santa Fé forlader øen for først at vende tilbage tre måneder senere, er scenen sat til et drama på liv og død mellem fyrvogterne og vragrøverne.Den franske forfatter Jules Verne (1828-1905) er ofte blevet kaldt science fiction-romanens forgænger. I sine romaner lod han sig inspirere af den moderne videnskabs landvindinger og nyeste fremskridt, og dette resulterede i bøger om rumfart, undervandsbåde og andre teknologiske bedrifter, der først lod sig realisere i virkeligheden flere årtier senere. Jules Vernes er en af de mest oversatte forfattere i hele verden, og hans romaner henvender sig til børn såvel som voksne.

  • by Miguel de Cervantes-Saavedra
    £12.99

    Herremanden Alonso Quixano, der har forlæst sig på ridderromaner, får den fikse idé at tage ud på de spanske landeveje som den vandrende ridder Don Quijote for at tage kampen op med kæmper, troldmænd og anden ondskab, han måtte støde på. Han hyrer derfor den noget enfoldige bonde Sancho Panza til sin væbner og drager af sted, han på en gammel krikke, der til lejligheden har fået det velklingende navn Rosinante, og Sancho på sit elskede æsel Rucio.Værket består af bind 1 og 2 og er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning. Miguel de Cervantes Saavedra (1547-1616) var en spansk forfatter. Han skrev både romaner, skuespil og digte, men er især kendt for ridderromanen Don Quixote (1. bind El ingenioso hidalgo don Quixote de la Mancha, 1605, 2. bind Segunda parte del ingenioso cavallero don Quixote de la Mancha, 1615.)

  • by Johann Wolfgang von Goethe
    £6.49

    Den unge Werther forelsker sig i den smukke Lotte, som han imidlertid ikke kan få, da hun er forlovet med den mindre romantiske, men mere jordnære Albert.Da Lotte og Albert gifter sig, ser Werther ingen mulighed for at blive forenet med hende, og han drives til selvmord.Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof. Han var enormt produktiv, og hans værker spænder fra digte, dramaer og romaner til essays og naturvidenskabelige afhandlinger. Blandt hans vigtigste værker er Den unge Werthers lidelser, Faust og Zur Farbenlehre.

  • by Adelbert von Chamisso
    £6.49

    Ved et selskab hos den rige købmand Thomas John træffer Peter Schlemihl den mærkværdige grå mand, der opfylder alle gæsternes ønsker. Da Schlemihl forlader selskabet, følger den grå mand efter ham og giver ham et ganske specielt tilbud: Han skal sælge sin skygge for Fortunatus utømmelige lykkepung.Peter Schlemihl går ind på tilbuddet, men må snart erkende, at penge ikke er alt, da han trods sin rigdom bliver et ensomt og ulykkeligt menneske, genstand for omgivelsernes frygt og foragt. Schlemihl opsøger derfor den grå mand for at få sin skygge tilbage, men sådan forhandler man ikke med Djævelen.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning. Adelbert von Chamisso (1781-1838) var en tysk digter. Han kendes i dag mest for værket Peter Schlemihls vidunderlige historie, hvis motiv kan sættes i forbindelse med Adelbert von Chamissos egen søgen efter national og social identitet, splittet som han var mellem sin franske herkomst og sin voksende tilknytning til Tyskland.

  • by Honoré de Balzac
    £4.49

    Clémentine har giftet sig med eksilpolakken grev Laginski, men opdager, at der er en anden mand i huset, som styrer og sørger for alt. Denne mand er Thaddeus Paz, som har viet sit liv til Laginski, efter at Laginski har frelst hans liv under et oprør mod Rusland, hvor begge kæmpede på polsk side.Clémentine føler sig straks tiltrukket af den smukke, heroiske mand og forsøger at drage ham ind i husets daglige liv. Hvad hun ikke ved er dog, at Paz gengælder hendes følelser, men at hans æresbegreber forbyder ham at svigte sin gode ven.slxHonoré de Balzac (1799-1850) var en fransk forfatter, der hovedsageligt skrev noveller og romaner. Honoré de Blazac er berømt for sine realistiske skildringer af den klassekamp, der foregik i det franske samfund i de første fire årtier af det 19. århundrede.

  • by Alexandre Dumas D.Æ.
    £11.49 - 15.49

    Der er gået tyve år, siden vi sidst hørte om d'Artagnan og hans tre venner, Athos, Porthos og Aramis, i De tre musketerer. Kardinal Richelieu er død, og Frankrig styres nu af enkedronning Anna af Østrig og den nye kardinal, italieneren Mazarin.Da kardinal Mazarin hører om d'Artagnans tidligere bedrifter, beder han ham om at samle sine gamle kammerater for at udføre en mission i England som hemmelig ambassadør for Oliver Cromwell. Det lykkes dog ikke helt, da Athos og Aramis tilsyneladende ikke har lyst til at genoptage deres gamle håndværk, og d'Artagnan og Porthos drager til England, hvor de tager Athos og Aramis til fange i et slag mellem Cromwell og den engelske kong Charles I.Skønt de kæmper på hver sin side, er det gamle venskab stærkere, og sammen forsøger de at hindre henrettelsen af Charles I og befri den faldne konge.slxAlexandre Dumas den Ældre (1802-1870) er mest kendt for sine talrige historiske romaner og eventyr bl.a. "Greven af Monte Christo" og romanerne om "De tre musketerer", der har gjort ham til den mest læste franske forfatter i verden. Dumas skrev også skuespil, artikler for magasiner og tidsskrifter, og han var en højt profileret korrespondent.

  • by Émile Zola
    £11.49

  • by Émile Zola
    £8.99

    Gervaise Macquart er ganske ung, da hun stikker af fra sin adelige familie for at leve et liv i fattigdom med sin elsker, Lantier. Hun finder arbejde på et vaskeri i Paris, hvor hun slider dagen lang. I starten er hun høj på kærlighed til Lantier, men efterhånden begynder glansbilledet at krakelere. Da det går op for Gervaise, at Lantier ikke er den, hun troede, er det allerede for sent. Gervaise lader sig imidlertid ikke kue, og hun kæmper en møjsommelig kamp for at rejse sig fra rendestenen."Faldgruben" er syvende bind i Émile Zolas berømte serie "Les Rougon-Macquart", der i løbet af tyve bind fortæller historien om to adelige familier under det andet franske kejserrige fra 1852-1870. Bøgerne kan læses som serie eller uafhængigt af hinanden.slxÉmile Zola (1840-1902) var en fransk journalist og roman- og skuespilforfatter. Han er den bedst kendte forfatter inden for den litterære genre naturalisme og har været nomineret til to nobelpriser.

  • by Jules Verne
    £13.49

    Et par år efter den amerikanske borgerkrig har en gruppe tidligere artilleriingeniører dannet ’Kanonklubben’ og er begyndt at lege med tanken om at bygge et våben, der kan skyde et projektil til månen. Det er ikke en del af planen, at der skal være mennesker ombord, men efterhånden udvikler idéen sig, og ikke én, men tre af opfinderne vælger at tage del i turen. Vil de overleve den utrolige acceleration, som eksplosionen vil forårsage? Vil det lykkes dem at nå til Månen?Jules Verne tager os med på en videnskabelig og fantasifuld rejse til Månen i science fiction-romanen "Rejsen til Månen". Historien er ikke kun imponerende på grund af Jules Vernes formidable fortælleevne, men også fordi den er skrevet næsten 100 år før, mennesket endelig satte fod på Månen.slxJules Verne (1828-1905) var en fransk forfatter. Han er kendt for sine eventyrromaner, der foregår til lands, til vands og i luften – blandt andet "Rejsen til Jordens indre", "En verdensomsejling under havet" og "Jorden rundt i 80 dage".Jules Verne besøgte København i både 1861 og 1881, og en tur op til toppen af spiret på Vor Frelsers Kirke gjorde så stort et indtryk på ham, at han valgte at omtale det i værket "Rejsen til Jordens indre"

  • by Anne Bronte
    £6.49

    Da familien Grey mister hele sin formue i en økonomisk fejlspekulation, beslutter den yngste og forkælede datter, Agnes, at finde arbejde som guvernante, både for at bidrage til familiens økonomi og for at vise sin selvstændighed. Hun starter med de vanartede unger hos familien Bloomfield, men bliver efter nogen tid afskediget, da mrs. Bloomfield ikke mener, hun er opgaven voksen. Agnes bliver derefter ansat hos overklassefamilien Murray, hvor hun får ansvaret for at opdrage den smukke og selvoptagne Rosalie og drengepigen Mathilda. Efter moderens ordre må Agnes gøre, hvad hun vil, for at indgive børnene lærdom – hun må blot ikke kede dem, og hun skal sørge for at involvere forældrene så lidt som muligt.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning. OM FORFATTERENAnne Brontë (1820 –1849) var en britisk forfatter og den yngste af de tre Brontë-søstre. Charlotte, Emily og Anne Brontë skrev alle dramatiske historier om altfortærende kærlighed, vild natur og hvileløse genfærd. Selv levede de en tilbagetrukket tilværelse i faderens præstegård, hvor de sad og skrev deres store romaner. Agnes Grey er Anne Brontës debutroman.

  • by August Strindberg
    £8.99 - 13.49

    Værkets titel henviser til et lokale i varieté-restauranten Berns Salonger i Stockholm, hvor byens bohemer mødes og diskuterer – og drikker og spiser, når en af dem er kommet til penge.En af dem er den unge Arvid Falk, der i sin stræben efter frihed og sandhed har sagt sit arbejde som kontorist op for at blive digter og forfatter. Romanen følger ham og en række andre personer i deres stræben efter deres respektive idealer og er samtidig en ondskabsfuld og morsom satire over det etablerede samfunds borgerskab: politikere, forretningsmænd, snyltere og veldædige fruer af det bedre selskab.Arvid Falk er Strindbergs alter ego, og romanen er i vidt omfang baseret på forfatterens egne oplevelser og erfaringer.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning. Johan August Strindberg (1849 –1912) var en af Sveriges mest betydningsfulde og internationalt kendte kunstnere. I fire årtier omkring år 1900 dominerede han Sveriges litterære verden med både romaner, noveller og dramaer, og han var altid omdiskuteret og involveret i en konflikt. Strindberg er ofte blevet omtalt som kvindefjendsk i sin litteratur og dramatik, og han blev betragtet som et modsvar til den norske Henrik Ibsen, der med sine værker kæmpede for kvinders rettigheder.

  • by Jørgen-Frantz Jacobsen
    £10.49 - 8.99

    Da præsten hr. Poul Aggersøe i 1700-tallet ankommer til Færøerne fra København, bliver han frarådet at gifte sig med den smukke enke Barbara, idet hendes følelser er stormende, men lige så ustadige som selve det hav, der omgiver den danske udpost.Ikke desto mindre forelsker Poul sig i hende, og de vælger at gifte sig. Men ikke længe efter ankommer en ung student fra København, og præsten føler, at hans forhold er truet.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter, der skrev på dansk. Han var cand.mag. i historie og fransk fra Københavns universitet og døde som blot 37-årig af tuberkulose. Jacobsens berømmelse bygger hovedsageligt på romanen Barbara, som er hans første og eneste roman. Værket blev filmatiseret i 1997.

  • by Frances Hodgson Burnett
    £6.99 - 10.49

    Den 7-årige Cedric Errol lever i fattige kår sammen med sin mor i New York, da en advokat fra England indfinder sig med en besked om, at Cedric er en lord Fauntleroy og arving til et gods og store rigdomme. Cedric må derfor drage over Atlanten for at indtage sin retmæssige plads i bedstefaderens hus. Hvad advokanten imidlertid ikke fortæller er, at bedstefaderen er en gigtplaget, menneskehadende og nærig gammel mand.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Frances Eliza Hodgson Burnett (1849–1924) var en engelsk-amerikansk forfatter. Hun voksede op i fattigdom i Manchester og emigrerede i 1865 til Tennessee i USA. Da hun var 18 år gammel fik hun ansvaret for sine fire yngre søskende, og for at forsørge dem begyndte hun at udgive historier.Burnett er bedst kendt for sine børnebøger The Secret Garden, A Little Princess og Little Lord Fauntleroy.

  • by Gustave Flaubert
    £8.99

    Under et sygebesøg hos en ældre bonde betages provinslægen Charles Bovary af den kønne pige Emma, som han vælger at gifte sig med.Desværre er Charles ikke i stand til at tilfredsstille Emmas virkelighedsfjerne drømme og forestillinger om kærlighed, og hun tager sig derfor flere elskere og indlader sig med provinsbyens snu handelsmand Lheureux, der forsyner hende med luksusvarer og samtidig skaffer sig viden om hendes hemmeligheder. Til sidst står Emma tilbage med en gæld, som hun ingen mulighed har for at komme ud af, og alle hendes tidligere elskere har vendt hende ryggen.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Gustave Flaubert (1821-1880) var en fransk forfatter. Med bøger som Madame Bovary og Følelsernes opdragelse overskred han datidens grænser for anstændighed og udvidede samtidig grænsen for, hvor realistisk fiktionen kan fremstå i litterær form. Af andre betydelige værker kan nævnes Den hellige Antonios’ fristelser, Salammbô og Tre fortællinger.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.