Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
“Anna stoppede brat på dørtrinnet til stuen. Hun mærkede dårligt nok sammenstødet med Nora, der ikke havde været opmærksom på opbremsningen. En kold rislen løb op langs ryggen på hende og forstærkede hovedpinen. Det var, som om hele stuen befandt sig i et andet univers. Et univers uden tyngdekraft. Den store, tunge egetræssofa kom let svævende over gulvet, som en satellit på nattehimlen. Spisebordet og dets otte stole gled let rundt i vægtløsheden, bogreolen med alle Sørens krimier mindede om en slowmotion malstrøm af bøger.”Annas Evne vågner efter et opgør mod hendes forfølgere. For at lære at kontrollere sine kræfter bliver hun sendt til Jordens parallelverden, Elamenta. Anna befinder sig nu i en racekrig mellem Elamenta og Skyggeriget, og da hendes Evne udviser særlige egenskaber, bliver hun undervist af selveste Seeren.Men hvorfor underviser Seeren hende i emner, som er forbudt for andre elever på Underskolen? Hvorfor hvisker folk bag hendes ryg? Og hvad er i virkeligheden sandheden om hendes forældre?
Hele Elamenta ved nu, at Anna er Derek De Valentins datter. Flere af adelshusene ser hende som en trussel mod deres ve og vel, fordi hendes Evner vokser sig stærkere. Samtidig indblandes Vilat og Anna i efterforskningen af en gammel, blodig religion, som er vendt tilbage til De Fem Riger, synkront med at angrebene fra Skyggeriget bliver hyppigere.Alt tyder på, at noget grufuldt vil ramme Elamenta, og da den mystiske Dodekatheon også rører på sig, begynder et mønster at tage form. Et mønster med Anna i begivenhedernes centrum.Afsløringen er andet bind i serien Verdensherrerne.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.