Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
En hjælp til projektledere til at kunne navigere i komplekse sammenhænge, hvor standardiserede processer oftest langt fra er løsningen. Forfatterne bidrager med teori, tanke- og handleværktøjer som gør projektledere i stand til: - At forholde sig reflekteret til de værktøjer, som projektledere har adgang til- At klæde projektledere på til at kunne facilitere de nødvendige processer i og omkring projektet. Det er ikke de enkelte værktøjer og tilgange som er afgørende for om en projektleder lykkes. Det er i højere grad den måde man som projektlederen og projektorganisation ser på disse værktøjer og bringer dem i spil, der er afgørende. Formålet med denne bog er at skærpe projektlederens opmærksomhed på og refleksion over de værktøjer, der nu engang er til rådighed, samt at skabe refleksion over, hvordan man kan tænke og arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for projektledelse.
Socialkonstruktivisme - Videnskab i virkeligheden kapitel 8.Videnskab i Virkeligheden tager afsæt i de studerendes fremtid som vidensarbejdere. Andreas Beck Holm kombinerer en grundig gennemgang af videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger med en perspektivering til vidensarbejdernes udfordringer i virksomheder og organisationer og til, hvordan de studerende selv kan arbejde med teorierne. Stoffet præsenteres tilgængeligt og overskueligt, bl.a. gennem opsummerende kapitler, fremhævning af nøglebegreber, samt arbejds- og refleksionsspørgsmål.
Den grænseløse er sjette binde i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q.Midt i sin sædvanlige hårdt tilkæmpede morgenlur med benene på skrivebordet i kælderen på Politigården, får Carl Mørck, leder af Afdeling Q, en opringning fra en bornholmsk kollega. "Ja, undskyld, jeg forstyrrer dig, men måske har du lidt tid til at høre på mig." Men Carl er afvisende, da han bliver klar over, at han er ved at blive prakket en ny sag på, og så bliver røret i den anden ende lige så stille lagt på. Kun få timer efter er konsekvenserne fuldstændig uforudsigelige og Carls egenrådige assistent Rose mere rasende end normalt. Hårdt presset fører han Afdeling Q ind i en sytten år gammel og ekstremt tragisk sag om en ung, livsglad kvinde, der forsvandt fra sin højskole og blev fundet hængende dræbt i et træ. Den særdeles jordbundne Carl står nu foran en besværlig og mystisk efterforskning, alt imens en dygtig manipulator med jernvilje beskytter sig selv og sine med alle tilgængelige midler og ikke lader nogen eller noget komme i vejen. Undervejs og i kompromisløse, alternative miljøer bliver Rose, Assad, Carl og den nytilkomne Gordon udfordret på alle tænkelige måder, og gamle sager og hemmeligheder truer med at vælte firkløveret omkuld.
Poppers kritiske rationalisme - "Videnskab i virkeligheden" - kapitel 2.Videnskab i Virkeligheden tager afsæt i de studerendes fremtid som vidensarbejdere. Andreas Beck Holm kombinerer en grundig gennemgang af videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger med en perspektivering til vidensarbejdernes udfordringer i virksomheder og organisationer og til, hvordan de studerende selv kan arbejde med teorierne. Stoffet præsenteres tilgængeligt og overskueligt, bl.a. gennem opsummerende kapitler, fremhævning af nøglebegreber, samt arbejds- og refleksionsspørgsmål.
"Historien om et nyt navn" begynder der hvor "Min geniale veninde" sluttede, nemlig med den sekstenårige Lilas bryllup med viktualiehandleren Stefano Carracci. Allerede under bryllupsnatten erfarer Lila at hun ikke kender den mand hun har giftet sig med. Med fortvivlet energi kaster hun sig over Carracci-familiens to forretninger, der blomstrer under hendes opsyn. Et sommerophold på Ischia bliver en opvågning for hende, men sætter venskabet med Elena på prøve. "Historien om et nyt navn" er en roman om et venskab der rummer kærlighed og had, beundring og jalousi, men som er så stærkt at ingen af de to kvinder er helt sig selv uden den anden.
Hvad gør du, hvis du ønsker dig mere fysisk styrke, større udholdenhed og en slankere krop? Du lægger kosten om og motionerer. Men hvad gør du, hvis du ønsker dig en større en skarpere hjerne; en(endnu) bedre hukommelse og en øget koncentrationsevne? Sandsynligvis ikke noget. Du tænker, at du nu engang er, som du er. Men ny forskning viser, at hjernen kan ændres. Vores tankegange, holdninger og adfærd er ikke statiske karaktertræk, men (indgroede)vaner, der kan forandres Med de rette øvelser kan du optimere dinhjerne. Permanent.I Knivskarp er hjerneforsker Troels W. Kjær og skuespiller Mikael Birkkjær gået sammen om at dokumentere, at hjernen vitterlig kan forandres gennem træning. Troels W. Kjær beskriver, hvordan hjernen er bygget op, og hvordan den dirigerer vores tanke- og handlemønstre. Han præsenterer dig samtidig for en række øvelser, der kan styrke din evne til at holde fokus, bevare overblikket under pres og huske det vigtigste og samtidig sortere unødvendige informationer fra.Mange af øvelserne indgår i det 6-ugers træningsprogram, som Mikael Birkkjær har gennemgået. Vi følger ham gennem hele forløbet, hvor hanudfordres både mentalt og fysisk med blandt andet ord-, tal og billedopgaver, som skal løses under tidspres, en række socialestress-øvelser foruden fysisk træning og 'hjernekost'. Og for at dokumentere effekten af træningsprogrammet er Mikael Birkkjær blevet testet både før, under og efter forløbet af en neuropsykolog.Om forfatterne: Mikel Birkkjær (f.1958) er uddanent skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1985. Troels W. Kjær er hjerneforsker og overlæge ved Rigshospitalets Neurofysiologisk Afdeling på Rigshospitalet. Anne Mette Futtrup er freelance-journalist og redigerer og ghostwriter bøger. Derudover skriver hun portrætter, baggrundsartikler, reportager og nyheder til hjemmesider, magasiner, dagblade og fagblade.
Novelle inspireret af folkevisen "Agnete og Havmanden". Den handler om hjemløse Agnete, som flakker omkring i Helsingør med sin hund og gemmer på en stor sorg.
I "Meyers bageskole" kan både nybegynderen og den mere øvede hjemmebager være med. Bogen tager udgangspunkt i få grunddeje, der danner basis for de ca. 70 opskrifter, der spænder fra croissant over rugbrød til sprøde hvedebrød.Bogen henvender sig til dem, der bare gerne vil hurtigt i gang med at bage, men der er også masser af ekstra at hente for bagenørderne, der gerne vil vide, hvorfor surdejen skal have mindst lige så meget opmærksomhed som en krævende elskerinde, og hvor lange glutenstrenge egentlig kan blive. Opskrifterne er udviklet i tæt samarbejde med de dygtige fagfolk i Meyers bagerier, der hver dag beskæftiger sig med dej og bagning og svarer på spørgsmål fra folk, der har kvaler med surdejen derhjemme eller ikke kan få brødet til at hæve, som det skal. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Da en kvinde bliver dræbt i England, viser det sig helt overraskende, at hun egentlig er dansk, og at hun i 18 år har stået på dansk politis liste over savnede.Der er ingen spor efter gerningsmanden, så engelsk politi prøver i stedet at finde et motiv til drabet. Derfor beder de kriminalassistent Louise Rick fra eftersøgningsafdelingen undersøge, hvorfor en række danskere har indsat meget store beløb på kvindens bankkonto.Det bliver starten på en større efterforskning. Da alt er afdækket, har man ikke bare fundet det chokerende svar, men hele sagen kommer også til at vende op og ned på alt i Louises liv.
Operativ gynækologi er en kirurgisk håndbog efter kogebogsprincippet. Den rummer detaljeret vejledning i de almindelige gynækologiske og obstetriske operationer. Den er skrevet af gynækologisk/obstetriske og kirurgiske eksperter fra hele landet og er gennemillustreret i farver. Bogen henvender sig til læger under uddannelse i specialet, men kan også bruges som opslagsbog af praktiserende læger, medicinske studenter og plejepersonale.
Lotte Salling har skrevet denne fantastiske Krible Krable-bog på rim om alle de små krible krable-dyr, som findes i naturen: myrer, bænkebidere, mariehøns, tusindben, lus, larver og mange flere.Smukt illustreret af Lea Letén.På højresiden finder man forslag til aktiviteter, som børnene kan lave enten derhjemme eller i daginstitutionen.Bogen giver bud på dialogisk læsning og motorisk deltagelse i sprogprocessen.For piger og drenge fra 2-6 år.
Det er et sjovt ord, romantik. For nogle er det noget med Otto Brandenburg, et par veldresserede køtere, én kødbolle og to lys på et bord. For andre en kunstnerisk periode i 1800-tallet domineret af forlæste tyske filosoffer. To vidt forskellige betydninger. Og så alligevel ikke. Romantik er nemlig ifølge Aarhus Universitets egen romantiker, Katrine Frøkjær Baunvig, altid et spørgsmål om dedikation. Til hinanden, til kunsten, til Sagen. Og ikke mindst til os selv - for i dag er vi alle uforbederlige romantikere. Ligesom den der bonderøv på DR1.
Jordens Søjler er den spændende historie om England i 1100-tallet. Der er borgerkrig i landet, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd, der i de urolige tider tilsidesætter alles tarv undtagen deres eget. Prior Philip kæmper for at bygge en katedral i Kingsbridge, og bag sig har han stærke allierede: Tom Bygmester, Aliena, den afsatte jarl af Shirings datter, og Jack, der bliver den, der til sidst bygger katedralen.Mod sig har han lige så stærke kræfter: Waleran Bigod, den magtsøgende biskop, der ser Philips planer som en trussel, William af Shiring, den brutale herremand, der betragter landet som sin egen legeplads, samt ikke mindst kongerne, der skalter og valter med retfærdigheden.Historien kulminerer med det dramatiske mord på Thomas Becket, der markerer Kirkens sejr over Kronen. Pressen skriver:»... det er så detaljeret, spændingsmættet, fortællemæssigt imponerende og fængslende, at det er synd for al anden litteratur, der blegner ved siden af...«- Chili»... man kan lugte blodet i kampen og den salte fisk i klosterkøkkenet... En mesterlig middelalderroman!«- Jyllands-Posten.
ONDSKABEN er en roman om en dreng, hvis liv er indrammet af vold. Gennem hele sin barndom bliver Erik systematisk og rituelt afstraffet af sin far. I skolen slås han for at bevare magten i sin bande, og på kostskolen, som han sendes til, da han ikke længere kan skjule sine slagsmål bag sit overklassesprog og evne til at klare skolearbejdet, hersker der »kammerat-opdragelse«.Erik er ikke nogen ynkværdig person. Han er intelligent, dygtig til sport og har et stærkt venskab med værelses-kammeraten Pierre. Han nægter at lade sig knægte af gennem-bankninger og ydmygelser, men kan han gøre oprør mod uretfærdighederne uden at bryde reglerne og risikere at blive smidt ud af skolen? Kan han beholde sin værdighed uden at blive trukket ind i den voldsspiral, der truer hans fremtid?ONDSKABEN er en barsk roman, som bygger på Jan Guillous egen barndom og opvækst, en roman hvor lettelsen og hævnens adrenalinrus til sidst også er læserens.ONDSKABEN er filmatiseret, og filmen blev nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film og fik Sveriges mest prestigefyldte filmpris Guldbaggen for bedste svenske film i 2003.
Bliv slank for altid! 30,9 kilo! Så meget tabte Brian Sønderbye på 16 uger, da han testede Birgitte Nymanns slankekur. Nu kan du gøre ham kunsten efter. Hvis du følger hendes anvisninger, vil kiloene rasle af. Kuren er enkel: Den varer 16 uger. Hver anden uge sker der noget nyt, så dit vægttab ikke stagnerer undervejs. Den er nem at følge - uanset om du spiser derhjemme eller har et job med kantineordning, eller du er på farten hele dagen med medbragt mad. På Birgitte Nymanns kur får du balanceret dit blodsukker, og du får masser af energi og et større velvære. Slankekuren er lavet sådan, at du sagtens kan spise det samme som resten af din familie - blot med nogle få ændringer. Du får ikke sukker og kun lidt stivelse, men spiser masser af kød og grøntsager, og du skal også have fedt. For eksempel må du gerne spise smør. Du skal altså ikke sidde med en portion kål og appelsiner, mens resten af familien spiser "almindelig" mad. I stedet for får du 35 dejlige og sunde opskrifter, der hjælper dig godt på vej og får kiloene til at forsvinde. Du bliver guidet igennem alle 16 uger og får lette træningsprogrammer, der er nemme at udføre. Du får også gode råd om, hvordan du kan forbrænde ekstra kalorier uden at træne. Endelig har bogen en række overbevisende personlige fortællinger om mennesker, der har gennemført Slankekuren, og som har holdt vægten efter kuren eller automatisk har tabt sig endnu mere, fordi den har hjulpet dem med at ændre deres kostvaner.Birgitte Nymann er en af Danmarks mest populære forfattere inden for træning, kost, sundhed og motivation og har udgivet 19 bøger, 23 dvd’er med hjemmetræningsprogrammer og lavet 32 specialproduktioner for Bonniers publications. Derudover er hun programudvikler for Wexer.com, skribent for bl.a. Femina, kursus og foredragsholder i ind- og udland og uddannet i idræt fra Københavns Universitet og i holistisk sundhed gennem CHEK institute, Californien og ejer og ansvarlig for træningen i Effektiv Fitness.
Michael A. West samler i denne nyklassiker mange års viden og praktiske erfaringer med arbejdet i team. Velfungerende teamarbejde er helt afgørende for organisationers udvikling, konkurrenceevne og tilpasningsdygtighed. Det udgør samtidig et veletableret forsknings- og praksisfelt, og Michael A. West samler i denne nyklassiker mange års viden og praktiske erfaringer med arbejdet i team.TEAMWORK er i 4. udgave blevet opdateret med den nyeste forskning på området og flere temaer, heriblandt konflikt- og problemløsning samt social støtte, er blevet udvidet. Derudover er der tilføjet nye kapitler om virtuelt teamarbejde og toplederteam.TEAMWORK beskriver med mange praktiske eksempler, hvordan team kan blive mere effektive, når teammedlemmerne får mulighed for at anvende deres unikke evner og ressourcer i gruppens arbejde. Samtidig fokuserer den på, hvor vigtigt det er, at teammedlemmer er udviklingsorienterede og reflekterende, og at der i teamet og for teamet er opstillet visioner og mål for arbejdet.TEAMWORK henvender sig til alle, der indgår i team og interesserer sig for gruppers effektivitet og kreativitet – fx teamledere, ledere, konsulenter eller erhvervs- og organisationspsykologer.
"Skyd alle de skovskader, I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er en synd at dræbe en sangfugl." Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by.Set gennem øjnene på den niårige Scout Finch udforskerHarper Lee med hjertevarmende humor de voksnes irrationelle holdning til race og samfundsklasse i 1930’ernes Alabama."Det er en helt særlig person, der har skrevet denne fremragende roman, det er en forfatter, som besidder den livligste sans for livet og den varmeste, mest autentiske humor. Det er en rørende bog; og så morsom, så vindende." – TRUMAN CAPOTE
Denne 4. udgave er udvidet med flere nye emner og enkelte emner er omskrevet eller uddybet.I nutidens omskiftelige verden bruger vi en masse energi på at forandrealt det, som mennesker bruger og lever i: boliger, kontorer, omgivelser,hjælpemidler og organisationer. Men vi glemmer ofte, at mennesker ogsåskal forandres for at kunne forstå, bruge og passe til de ændrede vilkår. Vi undervurderer forandring af mennesker, selvom det er det allervigtigste.'Forandringsledelse og forandringskommunikation' handler om, hvordanman får menneskene med i forandringsprocessen, når man gennemfører et projekt, en proces eller en omstrukturering.'Forandringsledelse og forandringskommunikation' besvarer blandt andet følgende spørgsmål:• Hvad er forandringsledelse?• Hvordan finder man ud af, om der er behov for forandring, og om menneskene er klar?• Hvad forandrer mennesker, og hvordan reagerer de på forandring?• Hvilke egenskaber skal forandringslederen have for at lykkes?• Hvordan skal forandringslederen kommunikere for at nå sine mål?• Hvad findes 'færdige' forandringsstrategier, og hvilke skal man vælge?'Forandringsledelse og forandringskommunikation' kan både benyttes af ledere til at blive klogere og som lærebog ved de videregående uddannelser.
LØB SOM ELITEN er den ultimative bog til den seriøse løber. Den handler ikke om, hvordan løb kan gøre dig lykkelig, sund eller slank, men udelukkende om, hvordan du skal træne for at blive en hurtigere løber og få mest muligt ud af dit potentiale.Bogen indeholder specialdesignede 12-ugers programmer til distancerne 5 km, 10 km, halvmaraton og maraton. Programmerne er seriøse og målrettede og arbejder på at optimere både din udholdenhed, kondition og løbeøkonomi, så du får de bedst mulige kort på hånden i den evige jagt på nye personlige rekorder. Derudover er der generelle afsnit om fysiologi, træningszoner, løbeteknik, styrketræning, træningsmængde og meget mere, så du bliver i stand til at forstå principperne bag din træning.Claus Hechmann er tidligere landsholdsløber og er i dag ansat som elitetræner i Sparta. For første gang deler han ud af alle sine træningshemmeligheder – og fortæller bl.a. om, hvorfor man faktisk kan blive hurtigere ved at løbe langsommere, og hvorfor hård intervaltræning ikke altid er nogen særlig god ide.
Pierre Bourdieu blev en af de mest betydningsfulde sociologer i det 20. århundrede. Hans begreber om habitus, kapital, symbolsk vold og felt inspirerer fortsat forskere og studerende inden for en lang række forskellige fag og hanssamfundskritiske værker er stadig udgangspunkt for vigtige diskussioner om globalisering, social ulighed, marginalisering og kønsforhold.Bourdieu for begyndere giver en kort introduktion til Pierre Bourdieus forfatterskab. Bogen forklarer Bourdieus vigtigste analytiske begreber og giver anvisninger på, hvordan man selv kommer i gang med at læse hans egne tekster.
Bogen drejer sig ikke om den ledende sygeplejerskes opgaver og funktioner, men om den ledelse af sygepleje, som er alle sygeplejerskers opgave. Denne opgave er ikke blevet mindre gennem de seneste år, hvor pakkeforløb, accelererede patient- og operationsforløb, kvalitetssikring, akkreditering, kontaktpersonordninger, patientsikkerhed osv. er begreber, som er blevet en del af sygeplejerskens hverdag.Samtidig har planlægning af patientforløb fået et mere tværprofessionelt islæt, som kan udmønte sig på forskellig vis. Det stiller krav til samarbejdsevnen, men også til bevidsthed om, hvad den enkelte faggruppe kan bidrage med, og hvad det er for en monofaglighed - og dermed hvilke kompetencer, man selv bringer med ind i samarbejdet. Det har ikke mindst betydning i forhold til den opgaveglidning, der sker på baggrund af den fleksibilitet, som er en del af det vellykkede tværprofessionelle samarbejde.Hvert kapitel indledes med en case, som henfører kapitlets organisatoriske problemstilling til den kliniske praksis, som en studerende møder. Det praksisnære perspektiv understreges af, at der hele tiden i teksten henvises til casen, og casen indgår ofte i de studiespørgsmål, som afslutter hvert kapitel.Bogen tager højde for, at patientforløb foregår både i den primære og den sekundære sundhedstjeneste og kan være såvel elektive, akutte som kroniske forløb.Målgruppen for bogen er studerende på modul 10, 11 og 12 samt den nyuddannede sygeplejerske.
JANUARMØRKET HAR RAMT FJÄLLBACKA. Byen er som frosset fast i vinterkulden, da en næsten nøgen pige går i blinde gennem skovens tunge snedække ud på vejen og fanges i forlygterne fra en bil. Føreren når ikke at undvige hendes spinkle skikkelse. DA PATRICK HEDSTRÖM og hans kollegaer modtager alarmopkaldet, er pigen allerede identificeret. Hun hedder Victoria og er en af hestepigerne fra den lokale rideskole. Ingen har set skyggen af hende, siden hun forsvandt på vej hjem fra stalden fire måneder tidligere, men det er tydeligt, at hun er blevet mishandlet i mellemtiden. Sagen om Victoria er ikke den eneste familietragedie i Fjällbacka den vinter. Erica Falck er ved at skrive en bog, der bygger på en gammel sag om familien Kowalska. Faderen var cirkusartist og polsk af oprindelse, moderen sidder stadig fængslet for mordet på ham. Erica har gennem længere tid forsøgt at få hende i tale for at høre nærmere om, hvad der skete dengang. Nu har hun indvilliget i, at Erica besøger hende i fængslet. Men Erica ved, at hun ikke fortæller hele sandheden. Løvetæmmeren er en mørk og gådefuld fortælling om blodets bånd og Camilla Läckbergs niende fritstående kriminalroman i serien om forfatteren Erica Falck og politibetjenten Patrick Hedström
To danske piger forsvandt sporløst på Englandsbåden i 1985. Mange år senere dukker et foto af dem op i en gammel kuffert hos en marskandiser i den engelske kystby Brine. Journalist Nora Sand, som arbejder i London for det danske blad Globalt, graver i historien og tager til Danmark for at undersøge pigernes brogede baggrund på en ungdomsinstitution. Snart vikles hun ind i en sag om en uhyggelig seriemorder, der afsoner en livstidsdom i det berygtede fængsel Wolf Hall. Begivenhederne tager fart, og Nora begynder pludselig at frygte for sit eget liv.Lone Theils er journalist og bl.a. korrespondent for dagbladet Politiken, bosat i London gennem 15 år. Pigerne fra Englandsbåden" er hendes første roman og inspireret af en virkelig hændelse, hvor nogle fotos af ukendte piger, taget på Københavns Hovedbanegård, pludselig dukkede op hos en amerikansk seriemorder."Den er en kandidat når "Årets Bedste Danske Kriminalroman" for 2015 skal kåres"- KRIMICIRKLENLone Theils er dansk korrespondent for Politiken, bosat i London.
Tessa er en pæn pige. Hun har en dejlig, loyal kæreste derhjemme og er dygtig og ambitiøs i skolen. Men så møder hun Hardin. En mørkhåret dreng med britisk accent og tatoveringer. Hardin er helt anderledes end de fyre, Tessa er vant til at hænge ud med. Han er flabet og upålidelig. En type Tessa normalt hader, lige indtil de to ender alene på Hardins værelse. Der er noget ved Hardin og hans mystiske fortid, som Tessa tiltrækkes af. Hun er sikker på, at han slet ikke er så hård i filten, som han giver sig ud for at være.Men Tessa har allerede den perfekte kæreste derhjemme, så hvorfor er hun overhovedet interesseret i Hardin? Han har kun fordomme tilovers for pæne piger som hende.Måske fordi det føles som forelskelse.Anna Todds fan fiction-serie "After" om Tessa og Hardin er læst mere end én milliard gange på internetsiden Wattpad.
Dette er en bog om pædagogisk arbejdsglæde. Gennem tiden er der skrevet mange bøger om kriser og krisehåndtering, men kun meget få om glæde og håndtering af begejstring. Forfatterne forsøger ikke at bilde sig selv eller andre ind, at man ved at sætte glæden på den pædagogiske dagsorden har fundet en genvej. Der findes ingen nemme smutveje til en glad og god pædagogisk hverdag. Men det er forfatternes hypotese, at når man lader glæden, optimismen og anerkendelsen være en betydningsfuld del af den faglige drivkraft, skabes en stødpude mod pædagogisk handlingslammelse skabt af pessimisme og katastrofetænkning. Det er bogens intention at stille skarpt på de positive konsekvenser, det kan afstedkomme, hvis man bevidst, systematisk og målrettet bygger det pædagogiske liv op omkring sine personlige styrker. Autenticiteten betyder bl.a., at man tager sig selv alvorligt som ressourceperson. At den enkelte anerkender sine egne personlige ressourcer. Afslutningsvis er der en ønskeliste til morgendagens pædagogiske helte. Bogen henvender sig bredt til pædagoger, lærere, psykologer, studerende og andre med interesse for anerkendende relationsarbejde.
Babytegn er simpelt og let at lære. Dog samtidig revolutionerende i al sin enkelthed. Babytegn er en stor hjælp for ikke mindst barnet, som takket være simple og lette tegn pludselig bliver forstået. På et tidspunkt, hvor barnet nok forstår, men desværre endnu ikke formår med ord at udtrykke sine ønsker, følelser og behov.Babytegn er særligt værdifuldt for at forebygge konflikter og mobning. Det kan med fordel bruges såvel derhjemme som i dagpasningen.
Vinder af Pulitzer-prisen 2015Marie-Laure LeBlanc mister som seksårig synet. Hendes far, låsesmeden på det naturhistoriske museum i Paris, bygger en perfekt miniaturemodel af deres kvarter til hende, så hun kan lære at finde vej hjem. Men da Paris invaderes af tyskerne under anden verdenskrig, må far og datter flygte.Med sig har de en uvurderlig hemmelighed.Den forældreløse Werner Pfennigs skæbne er de tyske kulminer, hvor hans far mistede livet. Men da han en dag finder en ødelagt radio, fyldes verden pludselig med muligheder. Hans evner vinder ham en plads på et eliteakademi for Hitlerjugend, men hvor store bliver omkostningerne, når Werner tvinges til at forfølge sine ambitioner?Langt væk i den ældgamle fæstningsby Saint-Malo lytter en ensom mand med granatchok til en for længst forsvundet stemme. Han går på opdagelse inye verdner uden nogensinde at forlade sit hus, men alligevel får hans eventyr alvorlige konsekvenser.I et Europa opslugt af krig kolliderer tilværelser uforudsigeligt. ALTDET LYS VI IKKE SER er et studie i, hvordan mennesker mod alle odds forsøger at finde ud af, hvad der er rigtigt og godt. En medrivende historie om mod og tvivl, en bittersød fortælling om kærlighedens væsen.Ros til ALT DET LYS, VI IKKE SER:Nomineret til National Book AwardNummer to på Amazons liste over de hundrede bedste bøger i 2014Nummer et på New York Times' bestsellerlisteEn af de ti bedste bøger i 2014, New York Times Book ReviewEn af de ti bedste bøger i 2014, San Fransisco ChronicleEn af de ti bedste bøger i 2014, Entertainmet WeeklyEn af de ti bedste bøger i 2014, The Washinton PostEn af de ti bedste bøger i 2014, The GuardianEn af de ti bedste bøger i 2014, Kirkus Reviews"Noget af det smukkeste." - New York Times"Altomsluttende fortalt, smukt skrevet. hver eneste oplysning fylderhistorien med vigtighed, indtil plottets puslespil til sidst er lagt ogafslører den skat, der gemmer sig deri." - Washington Post"En dybt rørende, dristig, hjerteknusende, underligt glædesfyldt roman."- Seattle Times"En bog man flytter ind i, lærer noget af, og med sorg tager afsked med,når sidste side er læst." - Booklist"En meditation over skæbnen, den frie vilje og over hvordan småbeslutninger kan have afgørende konsekvenser." - The New YorkerAnthony Doerr er født og opvokset i Ohio, hvor han stadig bor med sinkone og to sønner. Han har skrevet flere romaner, senest ALT DET LYS, VIIKKE SER, som skulle vise sig at blive hans store gennembrud.
Det er en kort godnathistorie, der handler om et barn og en far. Faren er lidt en 1000 kunstner og laver sammen med barnet alle mulige og umulige ting omkring sin car-port (der var ikke råd til en garage). Det gør nogen gange naboen Jansen sur, men det hele ender godt.
Dette er en fortælling om, hvorfor evnen til at samarbejde er den ultimative konkurrencefordel for en virksomhed.Kathryn Petersen, nytiltrådt CEO i it-virksomheden DecisionTech A/S, er af sin bestyrelsesformand blevet sat på en umulig opgave: at vende den lurende nedtur i det stærkt udfordrede firma. Hun bliver hurtigt klar over, at DecisionTechs problemer ikke bunder i økonomi, strategi eller teknologi, men i en dysfunktionel ledergruppe, og hendes opgave bliver nu at træde i karakter som leder og få gruppens vidt forskellige medlemmer til at arbejde sammen som et team.I løbet af fortællingen afdækker Lencioni de fem mest almindelige samarbejdsdefekter:• Fravær af tillid• Konfliktskyhed• Manglende commitment• At undgå at holde hinanden ansvarlige• Uopmærksomhed på resultaterVed at introducere en enkel og letforståelig model viser Lencioni, hvordan man kan overvinde disse fem dysfunktioner og skabe det perfekte team, der er i stand til at arbejde sammen, bede hinanden om hjælp, trække på hinandens kompetencer, omfavne fejl og begrænsninger, træffe kvalificerede beslutninger og ganske enkelt udrette mere på kortere tid.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.