Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Uden omsvøb eller metafysiske fantasterier præsenterer Eckhart Tolle kernen i det ægte spirituelle budskab: væren i Nuet. Der er en sjælden kraft i hans ord, som giver os glimt af en større virkelighed. En virkelighed vi tager del i, når vi er fuldkomne nærværende og slipper vores stadige grublen over fortiden og bekymring for fremtiden. Eckhart Tolle introducerer begrebet ´smertekroppen´ som betegnelse for summen af de negative følelser som den enkelte har ´sparet sammen´ gennem livet og bærer på. Smertekroppen er sammen med vores identifikation med sindet og tankerne de to største forhindringer for at opnå spirituel frigørelse. Der er en guldgrube af indsigter i Nuets kraft: - Vi er ikke vores sind og tanker - Vi kan finde vej ud af psykologisk smerte - Der er autentisk styrke i at overgive sig - Kroppen er en indgang til totalt nærvær - Stilheden og rummet, der omgiver os, er veje til Nuets kraft - Også parforhold kan fungere som en nøgle, når de bruges til at blive mere bevidste og dermed mere kærlige. Tolle springer alle meditative og terapeutiske ´mellemled´ over og arbejder i stedet med direkte væren i nuet - identifikation med den iagttagende bevidsthed, der er vidne til sind, krop og følelser.
Lars J. Sørensen skriver i forordet: ”Pas på! Dette er en underholdende fagbog.” Der er i den rig mulighed for at identificere sig med de krinkelkroge, som kærligheden kan fare vild i, når det vedrører et parforhold. Samtidig lykkes det forfatteren at komme godt igennem den yderst vanskelige praksis, som det kan være at hjælpe og give gode råd uden hverken at blive belærende eller dogmatisk.”Bogen tager dig således med på en spændende og til tider forunderlig rejse i et univers med to menneskers yo-yo tur gennem et kærlighedsforhold. En historie fra det virkelige liv.Du lærer om de stærke impulser, følelser og reaktioner i kærlighedslivet. Hvordan du håndterer disse og om psykologien bag. Blandt andet den udbredte måde at indgå i forhold på, nemlig Den ambivalente/nervøse tilknytningsform. Den, som resulterer i vil/vil-ikke kærester.Bogen er smækket med konkrete råd til at styrke dine kærlighedsevner. Du får samtidig nøglen til at åbne din kærlighedskode og øge Din trygge tilknytning. Sådan dit kærlighedsliv kan blomstre!Connie Kragelund (f. 1961) er en erfaren kærlighedsrådgiver, par- og psykoterapeut med egen praksis siden 1992. Dagligt hjælper hun mennesker med selvværdet og Kærlighedslivet.Hun er desuden leder på KærlighedsCoach og KærlighedsTerapeut uddannelsen.
Bogen udkommer ultimo november. Det er svært at lave en forretningsmodel, fordi der er så mange ting at tage hensyn til, og fordi de fleste er usikre på, om de kan. Med denne bog får læseren en meget enkel og let tilgængelig skabelon til at lave en forretningsmodel. Det er en håndbog for nytænkere, banebrydere og rebeller med ambitioner om at trodse forældede forretningsmodeller og designe morgendagens virksomheder. Det er en bog for forretningsmodel-generationen. Bogen er en af de mest omtalte business-bøger inden for de seneste år. Fordi bogen er super brugbar for både store og små virksomheder og også enmandsvirksomheder, og derfor er den faktisk allerede blevet populær i Danmark (på engelsk). Hvordan laver man så en forretningsmodel? Jo, man udfylder et ”strategilærred”, som er en skabelon, med de ting, man skal bruge, og så er man i gang, let og elegant, uanset hvilken forretning man ønsker at lave, eller hvad man arbejder med.
Vådrum hører til de mest kritiske rum i en bygning, både på grund af den direkte vandpåvirkning og den høje relative luftfugtighed, der ofte forekommer i længere perioder.Denne anvisning giver vejledning i planlægning, projektering og udførelse af vådrum i overensstemmelse med kravene i Bygningsreglement 2010.Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til.Anvisningen beskriver, hvordan gulve, vægge og installationer kan udføres, så bygningsreglementets krav er overholdt, og så der opnås størst mulig sikkerhed mod skader fra vand og fugt.Målgruppen er især byggeriets projekterende og udførende samt bygningsmyndighederne.Målgruppen er især byggeriets projekterende og udførende samt bygningsmyndighederne.
En ny generation af familien Lauritzen er i centrum. Lauritz’ yngste datter, Rosa, er ansat i forsvarets efterretningstjeneste. Hun tilhører dermed den lille kreds i samfundet, som ved allermest om krigen. Hendes søster, Johanne, arbejdede allerede fra begyndelsen af krigen som kurér for den norske modstands¬bevægelse. Nu befinder hun sig i Stockholms illegale verden af spionage, svigt og forræderi, rekrutteret af den engelske spion- og sabotageorganisation SOE. Efter en række spektakulære operationer får hun ansvaret for den største og vigtigste: at redde Norges jøder på flugt fra holocaust. Englændernes kodenavn for Johanne er Blå Stjerne. BLÅ STJERNE er femte bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous roman¬serie om 1900-tallet. Tiden er den samme som i IKKE AT VILLE SE, men vi møder en helt anden og sjældent skildret side af Anden Verdenskrig."Jan Guillou skriver medlevende, underholdende og humoristisk tilsat en sej agent, som vi kender fra Hamiltonserien.At helten denne gang er Hamiltons kvindelige modstykke er uimodståeligt."Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★"Jan Guillou [er] på suveræn hjemmebane, når han skildrer Stockholm som spionagens myretue..."Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★"...glimrende og eftertænksomhedsfremkaldende underholdning"Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★"Bogen er elementært spændende og velskrevet… Jan Guillou skal have ros for at tage kvindernes parti og bruge dem som udgangspunkt for en fortælling, der både i fag- og skønlitteratur ofte handler om stærke mænd og hvor kvinderne ofte kun spiller en birolle…"Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★"Jan Guillou er bare en rigtig dygtig forfatter, der formår at skrive på en måde, så man forstår, hvad han vil med sine bøger."- Boghandler Marianne Hübert Hansen fra Bog & Idé i HerningCentret i Herning Folkeblad
Mange mennesker oplever det at arbejde med selvværd som en svær og diffus opgave. Vi har hørt det mange gange; du skal lære at elske dig selv, men de fleste af os ved ikke hvordan. Derfor er ”Elsk den du er” opbygget som en konkret træningsguide, hvor du bliver guidet trin for trin i, hvordan du opbygger et stærkt selvværd. ”Elsk den du er” handler om, hvordan du kan lære at vise dig selv kærlighed, både i dine tanker, ord og handlinger. Hvis du virkelig lærer at elske dig selv, præcis som det menneske du er, så vil andre også elske dig.. Når du sidder med denne bog i hænderne, er tiden kommet til at genfinde den følelse af kærlighed til dig selv og den lethed og glæde, der ligger dér.
Aktionslæring er en metode, der kan bidrage til at understøtte pædagogisk udvikling rettet mod børnenes hverdagsliv og medarbejdernes faglighed. Samtidig kan aktionslæring være med til at sikre, at den pædagogiske udvikling baseres på viden og målformuleringer og bliver omsat til konkret praksis i hverdagen.Denne bog er en praktisk og overskuelig hjælp til institutioner, der arbejder med aktionslæring. I bogen præsenteres den didaktiske aktionslæringsmodel, og modellens ni arbejdspunkter gennemgås.Bogen henvender sig til ledere og medarbejdere i børnehaver og vuggestuer, 0-6-årsinstitutioner, fritidsinstitutioner, klubber, dagplejere og studerende ved grund-, efter- og videreuddannelser på dagtilbudsområdet.
En aften i maj 2013 går 38-årige Flemming Kozok aggressivt ind i to amerikanske aktier. I løbet af få timer køber og sælger han titusindvis af værdipapirer. Da handelsdagen er omme, har han tjent 4,6 millioner kroner. En formiddag i midten af april 2015 shorter 45-årige Tom Hougaard det tyske DAX-indeks med voldsom gearing. Da han tjekker sin telefon i IC 3-toget fra Jylland få dage senere, er han oppe med 3,3 millioner kroner. I fem personlige interviews løfter Danmarks bedste private daytradere sløret for, hvordan de er i stand til at vinde over børsmarkedet, både når kurserne stiger, og når de falder. Samtidig går bogen bag om det barske liv som trader, og hvad der kræves for at holde hovedet koldt, når store beslutninger skal tages på et splitsekund. Det handler ikke om at knække tørre regnskaber eller læse tykke årsrapporter, men derimod om at forstå og forudsige kursgrafernes bevægelser. En evne alle i princippet kan lære sig.
Den voksende elevmangfoldighed i klasserummet udfordrer lærere til en stadig refleksion over, hvordan de bedst muligt kan understøtte alle elever i deres læringsprocesser. Denne bog ønsker at sætte fokus på lærerens inkluderende klasseledelse for på den måde at åbne for nye og konkrete veje til en mere inkluderende skole.Bogen tilbyder et teoretisk og forskningsbaseret grundlag for viden om og udvikling af inkluderende klasseledelse samt en dynamisk analyse- og udviklingsramme, der kan bruges både i forhold til egen praksis og til skoleudvikling af ledelsesprocesser på klasserumsniveau. Det er således målet at understøtte og igangsætte kompetenceudvikling i teamet og på skolen, så lærere formår at møde og tackle de udfordringer, en mere mangfoldig elevgruppe betyder for deres ledelse. Dette søger bogen at imødekomme ved at vise og forklare, hvordan tre skoler har arbejdet med at udvikle inkluderende klasseledelse på baggrund af deres lokale projekter i relation til analyse- og udviklingsrammen. Samtidig gives en række helt konkrete og situationsbestemte praksisudsnit til inspiration for det videre arbejde på skolerne.Bogen henvender sig til lærere og ledere i skolen samt studerende ved lærernes grund- og efter/videreuddannelse.På bogens hjemmeside kan du finde inspiration til det videre arbejde med inkluderende klasseledelse i praksis. Se www.dafolo.dk/læringsløft.
Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen er en vejledning til lærerstuderende om den afsluttende opgave i læreruddannelsen. Bogen præsenterer en samlet fremstilling af de problemstillinger, spørgsmål, muligheder og svar, man som studerende oplever, når man skal skrive sin professionsbacheloropgave.Der fokuseres på den empiriske dimension i opgaven, som kædes sammen med teorien i analysen for at bevidstgøre den studerende om mulighederne ved konstant at undersøge og analysere egen og andres praksis for at udvikle sin professionalitet. Den studerende skriver for professionen, hvor begreber fra fagene og de pædagogiske fag integreres og aktiveres gennem anvendelse inden for den kontekst, der anlægges i problemformuleringen.Bogen leder den lærerstuderende gennem overvejelserne før opgaveskrivningen, de centrale elementer og afsnit i bacheloropgaven og afslutter med en gennemgang af de formaliakrav, der er til skriftlige opgaver, samt anbefalinger i ft. effektiv brug af vejledere. Alt sammen med henblik på at skrive den gode, læseværdige og relevante opgave!
En bog om undervisning i engelsk, tysk og fransk i grundskolen. Bogen omhandler såvel sprogfagenes hvad og hvorfor som deres hvordan og sætter ikke mindst fokus på den ofte vanskelige omsætning af uddannelsespolitiske lovkrav og pædagogiske ideer til faktiske læringsprocesser i skolens praksisrum.Forfatterne tager afsæt i et funktionelt sprogsyn, hvor sprog ses som et middel til kommunikation, og hvor sprog og sprogtilegnelse ud fra et sociokognitivt læringssyn ses som processer og produkter af social interaktion mellem mennesker, der skaber kommunikation qua deres egen individualitet og i skiftende fællesskaber. Bogens kultursyn er dynamisk, hvor kultur forstås som noget, der skabes mellem mennesker i kraft af de globale medier, verdenshandel, omfattende turisme og international migration.Bogens kapitler omhandler:praksis, dvs. selve undervisningenalmen fagdidaktik som også indeholder undervisningens metodelære, dvs. dels fagdidaktikken som blandt andet omhandler valg af stof og indhold og dels almendidaktikken, fx stoffets sværhedsgrad og relevans både i forhold til elevgruppen og den enkelte elev,pædagogik som udtryk for undervisningsteori, dvs. metoder og refleksioner til at gøre undervisningen anderledes,skolekultur som samlende udtryk for forhold mellem undervisning, didaktik og pædagogik.I denne 2.udgave af bogen relateres der til de nye Forenklede Fælles Mål fra 2014, og relationerne mellem de uddannelsespolitiske tekster, undervisnings- og læringsteorier og undervisningens praksisrum i et brobygningsperspektiv fra grundskole til universitet bliver løbende behandlet gennem bogen.Bogen henvender sig til lærerstuderende, sproglærere, pd- og masterstuderende, studerende på sproglige universitetsuddannelser kort sagt alle med interesse for udvikling af sprogfag i en dansk uddannelseskontekst med det globale perspektiv for øje.
Livet i vuggestuen handler om børnenes indbyrdes samvær, deres fælles aktiviteter og spirende venskaber. Det handler også om det pædagogiske personales målrettede samvær og interaktion med det enkelte barn og grupper af børn. Denne bog sætter fokus på, hvordan pædagogerne sammen med børnene kan skabe et optimalt læringsmiljø, der åbner mulighed for børnenes trivsel, læring og udvikling. Bogen dækker blandt andet emner som: - typiske træk ved det 0-3-årige barns udvikling - de helt små børns læring - planlægning - dokumentation og evaluering af læringsaktiviteter - overgangen fra hjem til vuggestue - det vigtige forældresamarbejde - børn, der ikke trives i vuggestuen
Vinder af BogForums Debutantpris 2015 Morten vokser op i ghettoen Urbanplanen på Amager med det værst tænkelige udgangspunkt - han er intelligent, dygtigere end sine jævnaldrende i skolen, og drømmer om at blive skuespiller. Men drømmene lever under umulige vilkår i et understimuleret miljø præget af vold og kriminalitet, samt en selvforstærkende underklasse-jantelov, der mere end noget andet dikterer, at man ikke skal tro, man er en skid. Da Mortens forældre bliver skilt starter en kædereaktion af svigt, der vender op og ned på alt, og langsomt identificerer den stille og nørdede dreng sig mere og mere med sine indvandrervenner og deres had og vrede mod samfundet og ikke mindst sig selv. Planen er en coming-of-age-fortælling om at være barn, vokse op, blive forelsket og forsøge at finde sig selv i et betændt multikulturelt mikrokosmos, som de færreste undslipper eller kender til. Samtidig er Planen en historisk roman om de menneskelige omkostninger ved 90’ernes fejlslagne integration og 00’ernes fjendtlige indvandrerdebat, der kulminerede med profet-karikaturer, bandekrig og en hovedstad, der blev sat i flammer. Om forfatteren: Morten Pape (f. 1986) er opvokset på Amager i Urbanplanen. Han er under uddannelse som manuskriptforfatter på den alternative filmskole Super16. Planen er hans debutroman.
Den nyeste forskning afslører den centrale rolle, som sammensætningen af menneskets mikroorganismer spiller for hjernens helbred. I HJERNENS NYE LIV forklarer David Perlmutter det potente samspil mellem tarmens mikrober og hjernen. Han beskriver, hvordan tarmens mikroorganismer udvikler sig fra fødslen og frem baseret på omgivelserne, hvordan de kan blive ”syge” og hvordan det at nære tarmfloraens sundhedstilstand gennem nogle få nemme strategier kan ændre hjernens tilstand til det bedre.
Vinder af De Gyldne Laurbær 2015 En mand findes lemlæstet og torteret til døde i en penthouselejlighed i Amagers prestigebyggeri 8tallet. Vicepolitikommissær Axel Steen sættes på sagen, der bliver hans første, siden han knap to år tidligere var en hårsbred fra at miste livet under en storstilet undercoveroperation. Axel Steen er mærket. Han har fysiske men, hans datter lider af angst for, at han skal dø, han har været nødt til at forlade sit elskede Nørrebro, han har fået ny chef, ny kæreste og ny makker, og han kæmper mod sin lyst til at give efter for de gamle dæmoner, der tidligere har styret hans liv. Nu står han midt i en spektakulær drabssag, der har alles bevågenhed. Offeret i 8tallet er den midaldrende Sten Høeck, sikkerhedschef i Mærsk, tidligere ansat i PET’s antiterrorkorps og veritabel kvindebedårer. Da Axel retter blikket mod en tre år gammel terrorsag, støder hans privatliv sammen med efterforskningen, og han møder mere modstand end nogensinde før. AISHA er en rå københavnerkrimi om en mand, der blot ønsker retfærdighed for ofrene – koste, hvad det vil. Som sine anmelderroste forgængere URO, BYE BYE BLACKBIRD og AKRASH foregår den i et nutidigt storbymiljø. Om forfatteren: Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er journalist på Jyllands-Posten og har i ti år arbejdet som rets- og kriminalreporter i København. I 2008 skrev han, i samarbejde med Bent Isager-Nielsen, bestselleren Man jager et bæst og fanger et menneske. I dag skriver han om litteratur. Uro var hans debut som skønlitterær forfatter.
En mordbrand viser sig at have forbindelse til både en mystisk sekt og til de højeste kredse i det danske erhvervsliv, da Ravn får en tilsyneladende banal sag: Han hyres af den velhavende direktør Ferdinand Mesmer, som er ekspert i ledelsesstrategi, til at finde Mesmers forsvundne søn Jakob, der for 10 år siden grundlagde den nu skandaleramte sekt "Guds udvalgte". Da det viser sig, at Ferdinand Mesmer allerede tidligere har haft en privat efterforsker på sagen men som er forsvundet, indser Ravn, at det ikke bare er en banal sag om en savnet søn, men at der er langt mere på spil. Han lokaliserer Jakob og hans sidste disciple på et afsondret landsted på Lolland. Et sted som er tættere på helvedet end det paradis Jakob ellers har stillet sin menighed i udsigt. Ravns efterforskning fører ham dybt ind bag murene hos sekten, og langsomt afdækkes en både frygtelig og vanvittig hemmelighed i Jakobs og Ferdinand Mesmers fælles fortid. En hemmelighed, som får katastrofale følger for alle."Sekten" er tredje bind i Michael Katz Krefelds serie om privatopdageren Ravn, som bor på en båd i Christianshavns kanal. De to første bind i Ravn-serien er "Afsporet" og "Savnet".
Sort land er et kig ind gennem tillukkede og friturefedtede persienner til en indvandrerghetto i Danmark – et parallelsamfund, hvor egne love og regler hersker. Ahmad Mahmoud er vokset op i Askerød som den næstyngste i en søskendeflok på syv. Han giver i Sort land et rystende billede af ghettolivet, hvor vold er daglig kost på lige fod med de arabiske retter, der tilberedes af kvinderne 24/7, så de kan står klar til familiens patriark. Indvandrerghettoen – med dens mange børn, koranskoler, bander, arrangerede ægteskaber og folk på overførselsindkomst – har sin helt egen kultur, som ingen ønsker at ændre; slet ikke dem, der lever i den. Ahmad har selv brudt et socialt mønster, og Sort land er hans opråb til andre om at følge hans eksempel – ikke mindst indvandrerkvinderne, så deres børn kan få samme chance som han!
Den nye tantraForny din seksualitet og dit kærlighedslivHvad er god sex? Er det; når I begge har fået orgasme og ligger tilfredse og sunder jer bagefter? Ja; det er det. Men god tantra sex er langt mere.nbsp; Den nye tantra handler nemlig ikke kun om seksuel tilfredsstillelse; men om en personlig og fælles udviklingsproces. Tantra sex er en direkte vej til et langt større møde mellem jer; end ”den almindelige sex” sædvanligvis giver jer adgang til. Det handler om at mødes så dybt; så højt og så inderligt; som I overhovedet kan. Derfor mætter tantra sex bedre; og når du har fået; hvad du har godt af; ophører trangen til at søge de hurtige; tomme kalorier igennem overfladisk sex; utroskab og små illegitime forelskelser og dagdrømme. Der vil opstå en naturlig ro og harmoni i jeres forhold. Når du får; hvad du skal have; løber du ingen steder. Og det gør din partner heller ikke.Forfatter og spirituel lærer Anne Sophie Jørgensen inviterer både etablerede par; nye kærestepar og singler; der ønsker at arbejde med deres seksualitet og kærlighedsliv; indenfor i den nye tantra. Hun har opdateret en årtusindgammel lære fra Østen og bragt den ind i en moderne virkelighed. Hun inspirerer os til; hvordan vi kan arbejde med energi; chakraer og meditation; alt imens vi kaster os rundt i dynerne; eller hvor vi nu er; og leger os frem til en seksualitet; som opløfter os og beriger vores forhold.
Vi glemmer – både derhjemme og i institutionerne – at udfordre børnenes motoriske evner. I denne bog samler både den teoretiske og praktiske viden om børns motorik og bevægeomsorg.Børn elsker at bevæge sig; at løbe, hoppe, snurre rundt, slå kolbøtter og vende med hovedet nedad. Det handler om at tage vare på barnets motoriske udvikling, så det får de bedste muligheder for at udfolde sine bevægelser aktivt og produktivt.Alt for megen leg er i dag stillesiddende, og det kan skade børnene på længere sigt. Barnets bevægelser er en del af dets totaludvikling, og de hænger sammen med såvel den fysiske som den psykiske konstitution. Det er en kompliceret og mangesidig proces, som kræver de nære personers opmærksomhed og omsorg – og på trods af voksenverdenens travlhed må den respekteres og støttes.Bogens forfatter, Birte Servais Bentsen, har i årtier talt for, at børn skal bevæge sig. Og hun har påvist, hvordan motorik er med til at udvikle barnet. I denne bog har hun samlet sin viden og sine praktiske erfaringer i en sammenskrivning af sine tidligere bøger, ligesom nye kapitler og afsnit er kommet til.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med børn, specielt spæd- og småbørn, f.eks. krops-, fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, afspændingspædagoger, sundhedsplejersker og psykologer.
Dødemandsbugten er tredje bind i Thomas Rathsacks thrillerserie om jægersoldaten Michael Plessner. Årtiers hårdeste vinter hærger Grønland, hvor jægersoldaten Michael Plessner har slået sig ned i hovedstaden Nuuk efter en personlig tragedie. Et slædehold fra den danske Siriuspatrulje meldes savnet og formodes at være frosset ihjel i en voldsom snestorm. En af de savnede er tidligere jægersoldat og Plessners bedste ven. Maliki, kvindelig geolog og ekspeditionsleder, kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at han er i live, og at snestormen ikke er den virkelige årsag til slædeholdets forsvinden. Fast besluttet på ikke at lade sin ven i stikken begiver Plessner sig sammen med Maliki til verdens største nationalpark for at lede efter ham. Plessner erfarer dog hurtigt, at nogen for hver en pris vil forhindre deres redningsaktion. Han og Maliki suges ind i en verden af narkogangstere, korrupte politikere, et forbrydersyndikat og en fremmed efterretningstjeneste, som alle viser sig at være kontrolleret af én kynisk og grådig overmagt. Om forfatteren: Thomas Rathsack (født 1967), fhv. sergent i livgarden, blev i 1990 optaget i Jægerkorpset som jæger nummer 229, og han har efterfølgende været indsat i en række specialoperationer i Irak og Afghanistan. I 2009 skrev han ’Jæger – i krig med eliten’, som blev en bestseller med 150.000 solgte eksemplarer, og udløste den største skandale i dansk forsvars nyere historie. Thomas Rathsack udgav i 2012 sin debutroman ”Shadow army”, som ”Sort daggry” er opfølgeren til.
De tre afløbsanvisninger (SBi-anvisning 255, 256 og 257) beskriver, hvordan afløbsinstallationer udføres i overensstemmelse med Bygningsreglementet og afløbsnormen DS 432:2009.Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til.De tre anvisninger erstatter SBI-anvisning 185 om afløbsinstallationer.Ud over ændringer som følge af nye byggeregler og nye produkter og materialer, er behandlingen af følgende emner udvidet:* Lokal afledning af regnvand* Klimaændringer* Rottesikring* Afløb fra flade tage* Spildevandsafledning i det åbne land* Administrative forhold* CE-mærkning
Glad mave med Low FODMAP Op mod en tredjedel af danskerne lider af problemer med maven. Det kan være oppustethed, luft i maven, smerter og dårlig fordøjelse. Disse gener kan være både ubehagelige og pinlige, men med den rette ernæring er det muligt at få ro i maven. Denne bog er din hjælp på vejen til en ny hverdag med en gladere mave og mere energi. Trin for trin bliver du ledsaget gennem forslag til kostplaner, opskrifter og brugbar viden om, hvordan fordøjelsen fungerer. Low FODMAP-diæten behøver hverken at være vanskelig eller kedelig at følge. Her får du opskrifter på retter, der både er velsmagende, lette at lave og gode for en sart mave.
SBi-anvisning 255 beskriver afløbssystemer og retningslinjer for dimensionering af afløbssystemer i henhold til Bygningsreglement 2010 og derigennem DS 432:2009.Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til.Danner sammen med SBi-anvisning 256 og 257 den samlede anvisning for afløbssystemer, der erstatter SBi-anvisning 185.Anvisningen henvender sig til projekterende og udførende af afløbsinstallationer i nybyggeri eller eksisterende byggeri, eller som skal renovere eksisterende afløbsinstallationer
En ny måde at få dit barn til at falde i søvn på.Dette er den verdenskendte børnebog om Kalle Kanin, der ikke kan sove, selvom han så gerne vil. Den anderledes godnathistorie bruger en helt ny måde at fortælle på, som hjælper dit barn til at slappe af, falde hurtigere i søvn og sove godt. Historien er skrevet med en særlig teknik, sådan at sproget i sig selv virker beroligende, ligesom ekstra betoning af ord og sætninger under oplæsningen er med til at forstærke virkningen. Det er let at gøre, og alt er forklaret i bogen.”Kaninen der så gerne ville sove” kan både bruges som godnatlæsning derhjemme og i daginstitutioner, når børnene skal sove til middag. Søvnhjælpsbogen er skrevet af den svenske adfærdsforsker, coach og forfatter Carl-Johan Forssén Ehrlin, og den er på rekordtid udgivet i over fyrre lande – ganske enkelt fordi den virker.
SBi-anvisning 256 beskriver anlæg og komponenter, der indgår i afløbssystemer. Retningslinjer er relateret til Bygningsreglement 2010 og derigennem DS 432:2009.Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til.Danner sammen med SBi-anvisning 255 og 257 den samlede anvisning for afløbssystemer, der erstatter SBi-anvisning 185.Anvisningen henvender sig til projekterende, rådgivende og udførende, som har opgaver med afløbsinstallationer både i nybyggeri, eksisterende byggeri og ved renovering af eksisterende afløbsinstallationer.
Vægtkonsulenterne er diætister. Det betyder, at hvis man vil tabe sig ved hjælp af deres kostprogram, så skal man spise færre kalorier. Bogen indeholder opskrifter og madplaner til 5 uger. Alle opskrifterne er kalorieberegnet, så man selv kan føre regnskab over, hvad man har spist. Der er i alt 50 opskrifter: 8 x morgenmad 14 x frokost 8 x mellemmåltider 20 x aftensmad Bagerst i bogen er der plads til at føre kostdagbog. Kostdagbøger har vist sig at være en effektiv måde at få folk til at holde fast i et kostprogram. Vægtkonsulenterne har siden 1981 hjulpet tusindvis af danskere til varigt vægttab.
Slut med ømme led og sener, eksem, kredsløbsproblemer og en generelt hensygnende krop. Bogen giver svaret på det meste. Vejen til en antiinflammatorisk livsstil kan godt virke kringlet, men her er drejebogen, der er lige til at følge, inklusive fire ugers kostplan, masser af lækre opskrifter og en hel bunke værdifulde redskaber, der tilsammen hjælper med at slukke branden i kroppen. Bogen er en uundværlig guide for alle, der ønsker at tage livtag med de gængse velfærdssygdomme, ønsker større overskud i hverdagen og at kunne holde til udfordrende træning uden at gå i stykker. Læseren bliver udfordret på sine nuværende kostvaner, søvnen, motionen og flere andre områder. Ny vitalitet og livsglæde følger med den antiinflammatoriske livsstil. Om forfatterneMartin Kreutzer er ernæringskonsulent, EH, og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Har været ansat ved Institut for Human Ernæring, KU, i 10 år. Har et omfattende forfatterskab og er fast skribent ved flere forskellige medier. Martin står for bogens teori og råvarernes sundhedsvinkel. Anne Larsen er gennem en lang årrække succesfuld madskribent og foredragsholder. Forfatter til rigtig mange inspirerende og populære kogebøger. Fast skribent ved flere forskellige medier. Anne står for alle bogens mange velsmagende opskrifter.
Leg med din baby år indeholder idéer til lege og aktiviteter, som forældrene kan lege sammen med det lille barn under 1 år. Barnets fysik og motorik er grundlaget for hele dets tidlige udvikling og har stor betydning for både de social, psykiske og intellektuelle færdigheder.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.