Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
• Hold op med at håbe på, at din kvinde bliver nemmere• Skift aldrig mening bare for at behage en kvinde• Værdsæt hende• Foreslå ikke, at en kvinde skal klare sit eget følelsesmæssige problem• Lad være med at analysere din kvinde• Dit livsmål må gå forud for dit parforholdEt revolutionerende syn på hvad det betyder at være mand i dag såvel som en praktisk guide til at leve et kompromisløst og autentisk maskulint liv ved at slappe af og være sig selv.Den maskuline mand er en opdagelsesrejse ind i hjertet af de moderne maskuline erfaringer. Med stor åbenhed og indsigt i de dybeste lag af mødet mellem det maskuline og feminine afdækker Deida de mest betydningsfulde udfordringer i mandens liv.Med udgangspunkt i, at ligeberettigelsen mellem kønnene er blevet integreret i vores del af verden, beskriver Deida de naturlove, der gælder for kønnene. Han udleverer med stor autoritet de spil, som de fleste af os kan nikke genkendende til. Og ved at dække mandens forhold til både arbejde, karriere, sex og kvinder viser han, hvordan det er muligt for en mand at finde mening og formål i en stadig mere overfladisk verden.Endelig en bog, der forklarer en kvindes hjerte og sjæl til mænd. Som kvinde har jeg aldrig tidligere følt mig så forstået og værdsat. - Marci Shimoff, forfatterEn bog for den ikke-kastrerede mand. Den vil fornærme og irritere nogle, inspirere og teste andre og udfordre så godt som alle og enhver. Jeg ser den som vis, indsigtsfuld, nu og da fremragende og altid fuld af ressourcer. – Ken Wilber, forfatter
Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet. 8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie - startende helt tilbage fra hulemalerierne - er produceret indenfor de seneste to år.
Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper. FADERENS SYNDER er andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd. "Lige som man sidder og forventer, at alle de løse ender vil samle sig i en elegant sløjfe, smider Archer en bombe i sidste afsnit på sidste side ... Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator
Christian holder parkeret i skoven, så Leonora ikke kan se ham. Hun løber derude på vejen, hans kone gennem tyve år. Med musik i ørerne, fordybet i sit løb og i sig selv. Hun ser intet, aner ikke, at han om lidt i skjul af mørket og regnen vil indhente hende bagfra, med bilens lys slukket. Og på brutal vis gøre en ende på deres ægteskab. Christian og Leonora har det hele, et godt ægteskab, et drømmehus med udsigt over Vejle fjord og en søn, der netop er blevet erklæret rask efter lang tids sygdom. Men til en fest i Christians firma, ser Leonora sin mand sammen med en yngre kvinde. Leonora indser, at hun risikerer at blive forladt. Tænk, at Christian kan. Tænk, at han kan forlade den kvinde, der har ofret sin karriere, alt, for at passe sønnen og sørge for familien. Leonora tager en beslutning: hun nægter at stå tilbage som hende, der blev forladt – uanset hvilke midler, hun skal tage i brug. Kærlighed for voksne er en roman om ægteskab, om hvem der ofrer mest i et forhold, om parforholdets vindere og tabere, om lidenskab, sex og mord.
I denne bog introducerer Lisbeth Klastrup kort til udfordringer ved og muligheder for at kommunikere strategisk på de sociale netværksmedier.Bogen præsenterer aktuel viden om og forskning inden for feltet og viser i forlængelse af udgivelsen Sociale netværksmedier, hvordan man kan forstå brugernes interaktion med organisationer og brands på de sociale netværksmedier som et samspil mellem brugernes behov, organisationens handlen og mediets egne rammer.Lisbeth Klastrup kommer også ind på, hvordan man skal indtænke brugeren i kommunikationen, og hvordan man får gennemslagskraft i en kaotisk medievirkelighed.
Oven på sin succesbog Den medicinske seer er forfatteren og mediet Anthony William tilbage med en anderledes kostguide for at hjælpe sine mange tusinde læsere yderligere til et bedre helbred og større velbefindende. I sin nye bog præsenterer han overraskende dyb åndelig indsigt og ernæringsmæssig viden om fordelene ved at spise grønt og påviser, hvordan især visse frugter, grøntsager, urter og krydderier er yderst potente, når det kommer til at forebygge og behandle sygdomme. Han kommer bl.a. ind på, hvilke grøntsager, der kan reparere vores DNA, booste vores immunforsvar, styrke vores mentale klarhed og hjælpe os med følelsesmæssige problemer. Og han giver instruktioner i, hvilke fødevarer, der er bedst at spise for at slippe af med specifikke problemer som f.eks. galdesten, forhøjet blodtryk, mental uklarhed, kronisk træthed, angst, søvnløshed, skjoldbruskkirtel sygdomme, migræne og en lang række andre symptomer og sygdomme. Bogen er fuld af indbydende opskrifter og konkrete råd til, hvordan vi får det bedste ud af planternes healende kraft. Som Williams første bog vil Den medicinske seers kostguide have stor interesse for både syge og raske, der ønsker at styrke deres helbred, samt alle alternative behandlere.
1939 - Berlin: Gaderne i den tyske hovedstad er hyllet i sort, rødt og hvidt; familien Rosenthals ejendele bliver konfiskeret, og de er ikke længere velkomne i den by, hvor de altid har hørt til. Ruteskibet SS St. Louis giver håb om en sikker vej ud af Tyskland til det solrige Cuba. Livet ombord er en hvirvelvind af maskeballer, udsøgte måltider og høflig opvartning, der føles som en surrealistisk ferie for unge Hannah Rosenthal og de øvrige flygtninge. Men ude på åbent hav når ildevarslende rygter fra Havana frem til passagererne, og deres skrøbelige tryghed begynder at smuldre. 2014 - New York: På Anna Rosens 12-års fødselsdag dukker en uventet pakke op. Den viser sig at være fra en ukendt slægtning på Cuba, og det særprægede indhold sender Anna og hendes mor på en opdagelsesrejse til Havana, tilbage til familiens tragiske fortid. Den tyske pige tager læseren med til Berlin under optakten til 2. verdenskrig, over Cuba på tærsklen til revolution og til New York i efterveerne af 11. september, før den når sin slutning i nutidens omtumlede Havana.
Et fejltrin kan koste dig alt. Kriminalkommissær Logan McRae er blevet forflyttet til det mørkeste Aberdeenshire, hvor han tilbringer dagene med at fange butikstyve og løbsk kvæg. Men stilheden og forudsigeligheden brydes, da kroppen af en lille pige skyller op på en strand. Et opklaringsteam tilkaldes fra Aberdeen og McRaes tidligere chef, vil have hans hjælp. Snart bliver han trukket dybere og dybere ind i sagen, og en ting er sikkert: nabolaget er ikke så idyllisk, som det ser ud. Og det er ikke sikkert, at alle kommer igennem denne opklaring i live. "Mød den øldrikkende og baconsandwich-spisende politiassistent (endelig en underordnet kriminalbetjent) Logan McRae hos den spændende Stuart MacBride, der har gjort Aberdeen, denne grå, kolde og vindblæste nordskotske by, til skueplads for sine tartan noir-romaner – her passer betegnelsen perfekt!”– Sven Hakon Rossel, Professor i skandinavisk litteratur i Berlingske
En slægtsroman om kærlighed og indavl. For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem. ?
Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression. Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.
At være iværksætter er at skabe noget nyt, det er at gå ind i det ukendte og starte projekter, hvor man på forhånd ikke kan overskue udfaldet eller finansieringen. Serieiværksætterne Mads Faurholt og Lars Tvede har skabt en række nye virksomheder ud af gode ideer, og de viser her, hvordan man gør.Denne guide giver svar på, hvordan man klarer det enorme arbejdspres i en startup-virksomhed, laver effektiv marketing for få midler, vinder vigtige ordrer, bygger stærke team samt rejser penge, udvikler produkter og sælger dem. Hvordan du får overskuddet eller stopper, mens legen er god, har de også input til.
"Sous vide i dit eget køkken" er både en grundbog til begyndere, der vil i gang med sous vide, og en bog med inspiration og ny viden til erfarne brugere. Til begynderne er der trin-for-trin vejledninger og 10 sikre hits. Avancerede brugere kan vælge blandt de mere end 300 tid/temperatur-kombinationer, der alle er gennemprøvet og beskrevet med hensyn til resultatets udseende, smag og tekstur. Bagest i bogen er der afsnit om, hvordan man bruger sous vide både i hverdagen og til fest, og vejledning i, hvordan man selv kan tilpasse en opskrift, så resultatet bliver præcist, som man vil have det. Med sous vide kan man få det bedste frem i hverdagsmad som kyllingebryst, laks, burger, flæskesteg, skinke, torsk, asparges og rabarber. Men sous vide er også perfekt, når man skal lave festmad til mange. Maden er mør og saftig, smager bedre og beholder sin flotte farve, fordi den er tilberedt skånsomt ved lavere temperaturer end ellers. Sous vide gør hverdagen lettere, fordi maden kan forberedes i god tid (evt. dage i forvejen), og så laves færdig på bare 5-10 minutter. Og maden er sund, saftig og velsmagende, selvom den er hurtigt tilberedt. Sous vide er meget velegnet til de billigere udskæringer, der bliver møre og velsmagende. ?Sous vide gør ikke automatisk nogen til mesterkok, men sammen med vejledningen i denne bog kan teknikken helt sikkert hæve grundniveauet markant for enhver madlavning. Desuden indeholder afsnittene om udskæringer, mørhed og om hvordan kødet påvirkes af opvarmning mange nyttige informationer, som selv rutinerede kokke kan have glæde af. Og de mange tid/ temperatur-angivelser med smagebeskrivelser findes simpelthen ikke nogen andre steder." Kenneth Toft-Hansen, Svinkløv Badehotel - Tidligere Årets kok-vinder og sølvvinder ved Bocuse d?Or Europe
På et hotel i Berlin møder den albanske mafiahåndlanger Bashkim en frygtindgydende dansk gangster. Narko og penge skifter hænder, og de aftaler en ny handel med store mængder våben – sælgeren er den russiske mafiaboss Papa og køberen colombianske FARC. Samtidig bliver 143 bankbokse tømt i en kælder ved Nørreport i København. Vicepolitikommissær Vicki Thomsen skal opklare sagen, og hun bliver fra første færd modarbejdet af sine midaldrende mandlige kolleger i Røveri. Ingen ved, hvad boksene præcist indeholdt, men det står hurtigt klart, at det har en forbindelse til russiske kriminelle. Vicki Thomsens tidligere kollega Axel Steen har skiftet job og er blevet ansat som undercoveragent i PET. Det bringer ham til Amsterdam, hvor han infiltrerer kriminelle miljøer. Han er den fødte agent, men en ny opgave udvikler sig til den farligste og mest omkostningsfulde aktion, han nogensinde har været involveret i. Papa er en rå krimi om at flygte fra sig selv og blive en anden, umulig kærlighed og om fædre og svigt, der får fatale konsekvenser. Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter. Uro, der udkom i 2012, var hans debut som skønlitterær forfatter. I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, i 2014 fulgte tredje bind, Akrash, og i 2015 udkom bind fire, Aisha, som sikrede ham prisen De Gyldne Laurbær. De udenlandske rettigheder til Jesper Steins romaner er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.
Laura bliver født under en voldsom tordenstorm, og hendes mor dør i barselssengen. Dette bliver blot den første ulykkelige episode i Lauras liv, der igen og igen bliver afbrudt af voldsomme og uhyggelige oplevelser. Men hver gang det er ved at gå galt for hende, dukker den samme lyshårede mand op og afværger katastrofen i sidste øjeblik. Er manden hendes skytsengel eller noget ganske andet?Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) er kendt for sine spændingsmættede thrillere, som ofte strejfer andre genrer så som gyser, fantasy, science fiction og satire. Dean R. Koontz har skrevet dusinvis af romaner og noveller og har solgt over 450 millioner bøger verden over.
Vild blanding af Homeland, The Wire og Jason Bourne-filmene! – Mail on Sunday ER DET MULIGT AT BEGÅ DEN PERFEKTE FORBRYDELSE? En kompromisløs international sammensværgelse fører til et halsbrækkende kapløb mod tiden. En anonym ung kvinde findes dræbt på et nedslidt hotel på Manhattan. Alle kendetegn er ætset væk. En far halshugges offentligt i den brændende saudiske ørkensol. En berygtet syrisk biotek-ekspert får skåret øjnene ud på en losseplads i Damaskus. De sidste rester af et menneske brænder ud på en bjergside i Afghanistan. Ét spor forbinder forbrydelserne, og kun én mand kan drage ud på rejsen. Pilgrim. NUMMER 1 PÅ NEW YORK TIMES’ BESTSELLERLISTE Årets thriller. – The Guardian Sæsonens mest spændende. – New York Times Årets bog. – Huffington Post Terry Hayes kan fortælle historier, så man glemmer alt omkring sig. Få spændingsromaner har så meget fortælleglæde i sig som Jeg er Pilgrim. - Jesper Stein, forfatteren bag bestsellerserien om Axel Steen. Om forfatteren: Terry Hayes har skrevet og produceret en række film i Hollywood, inden han skrev Jeg er Pilgrim, som er blevet en international bestseller med udgivelse i mere end 30 lande. Bogen er pt. ved at blive filmatiseret, og Terry Hayes arbejder på opfølgeren, der udkommer til august på engelsk. Han bor i dag i Schweiz med sin kone og fire børn.
Lille minibog om Mimbo Jimbo der maler.Mimbo Jimbo skal male et billedet. Han kan godt lide farver. Mumbo Jimbo hjælpe også til. Det bliver et flot billedet. - og selvfølgelig skal man huske at vaske hænder.I Lyt&læs-udgaven af "Mimbo Jimbo maler" kan man vælge om man vil lytte til den indtalte historie eller om man selv vil læse op. Man kan også vælge mellem automatisk og manuelt sideskift, så man kan se på bogens flotte illustrationer, så længe man har lyst til.
Det er isvinter i København. En mand findes død i en snedrive i Ørstedsparken. Politiet tror først, det er en hjemløs, der er frosset ihjel. Men offerets halvt opløste mund viser hurtigt, at der er tale om et yderst grusomt mord. Politiassistent Jeppe Kørner er netop kommet hjem fra en lang rejse med fornyet livsmod i bagagen. Men feriestemningen fordamper hurtigt, da sagen udvikler sig, og Jeppe bliver personligt involveret. For tingene er ikke altid, som de ser ud. Det ved Esther de Laurenti, pensionist og snushane, bedre end nogen anden. Hun går politiassistenterne Jeppe Kørner og Anette Werner i bedene og begynder sin egen efterforskning.
Verden larmer. Tempoet er højt, kravene er mange, og det kan give uro og stress i både hjerne og krop. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man udsættes for stress? I denne bog deler børnepsykolog Charlotte Bjerggaard og fysioterapeut Pernille Thomsen ud af deres mangeårige erfaring i arbejdet med stressramte børn og deres familier og giver håndgribelige råd og vejledning til at lette en presset dagligdag. Søhesten, hippocampus, er det område af hjernen, der skrumper under stress, og som derfor skal fodres og styrkes med søhestemad. Få opskrifterne her!
NY UDGAVE UDKOMMER I OKTOBER (978 87 7184 728 4)Opdragelse, dannelse og uddannelse. Livslang læring og kompetenceudvikling. Den pædagogiske retorik breder sig langt ud over skolen og uddannelsessystemet. Vi taler om læreplaner for de yngste, om læring i arbejds- og fritidslivet og om omskoling og opkvalificering af de ufaglærte og de ældre. Uddannelse er blevet et eksistensvilkår. Det er nyt - og så alligevel ikke. For alle samfund opdrager og underviser den opvoksende generation. Det gør de, fordi samfundets egentlige livsnerve er medlemmernes egenskaber og kundskaber. Men ikke alle samfund griber sagen an på samme måde. Gennem historien har forskellige pædagogiske ideer gjort sig gældende. Ideerne er ikke vilkårlige og tilfældige, men opstår i tæt samspil med de grundlæggende problemer og specifikke udfordringer, som et samfund står over for i en bestemt historisk epoke. Pædagogikkens idehistorie er en samlet fremstilling af centrale ideer, institutioner og professioner fra antikken til i dag. Bogens forfattere lægger særlig vægt på de ideer, der har haft betydning i dansk sammenhæng gennem de seneste 500 år, og beskriver også nogle af de lange linjer og gennemgående temaer i pædagogikkens idehistorie.
Om Vitello møder Gud: Vitello har en af de dage hvor det ikke er så sjovt at være Vitello og ikke at have nogen far. Men så møder han en gammel mand med et meget stort hvidt skæg. Han sidder med en øl på en bænk ved centeret. Vitello kender kun to gamle mænd med så store hvide skæg. Gud og Julemanden. Og det er ikke jul. Og Gud kan som bekendt få alting til at ske, alt i hele verden ...I Lyt&læs-udgaven af "Vitello møder Gud" bliver teksten læst højt samtidig med, at børnene kan bladre i bogens sider og de flotte illustrationer. Men man kan også vælge at læse teksten selv og se på de flotte billeder.
Han ved, hvor hun er. Hun er på flugt. Og det er ikke første gang ... Rina kan ikke genkende ansigter. Hun er læge, men om natten lever hun et dobbeltliv: For at kompensere for sit handicap og selvbehandle en svær barndom klatrer hun på høje bygninger og laver anonym street art under navnet Private Eye. Men en nat går det galt. En ung mand styrter i døden tæt på Prismet i Aarhus, hvor hun netop har klatret. Og da hun kommer hjem, bliver hun overfaldet af en mand med en kniv. Ting begynder at ske, og hun ved, at nogen er efter hende. Da efterforskeren Helge Stanek konfronterer hende, har hun sine egne grunde til at lyve, og han har sine egne grunde til at acceptere løgnen. Han forsøger at beskytte hende, men da Rina bliver mistænkt for drab, må hun flygte fra både politiet og sin ansigtsløse forfølger. Og det er ikke første gang, hun er på flugt. I Jeg finder dig altid introducerer Elsebeth Egholm en ny og anderledes hovedperson, Rina. Om forfatteren: Elsebeth Egholm (f. 1960) er født og opvokset i Aarhus. Efter en årrække på Det jyske Musikkonservatorium tog hun uddannelsen som journalist og blev herefter ansat på bl.a. Berlingske Tidende. Egholm debuterede i 1999 med De frie kvinders klub og har siden udgivet en række bøger. Første bind om Dicte Svendsen, Skjulte fejl og mangler, udkom i 2001, og Dødvægt er den 9. bog i serien. Med Tre hundes nat fra 2011 og De dødes sjæles nat fra 2012 har forfatteren udgivet endnu to bøger, hvor Dicte Svendsens søn, Peter Boutrup, er hovedperson, mens både Boutrup og Dicte Svendsen i Eget ansvar fra 2013 spiller hovedrollerne. Elsebeth Egholm er blandt Danmarks mest læste forfattere, og hendes forfatterskab er solgt til udgivelse i en række lande, bl.a. Sverige, Norge, Holland, Italien, Frankrig og England.
Det tager kun en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der hensætter et menneske i en svimlende forelskelsesrus. Men hvad skal der til for at det sker? Hvorfor forelsker vi os i det hele taget? Og hvorfor går kærligheden så ofte i stykker igen? I denne banebrydende bog kortlægger Jytte Vikkelsøe den romantiske kemis mysterium. Gennem hendes skelsættende arbejde med kriseramte par får vi indsigt i forelskelsens og kærlighedens dynamik. En række fængslende cases demonstrerer, hvordan og ikke mindst hvorfor kærlighedens indbyggede uoverensstemmelser og konflikter både er forudsætningen for forelskelsen og samtidig ender med at dominere de fleste parforhold – men også, hvordan kærlighedens konflikter markerer et ulevet potentiale, vi sjældent gør os begreb om: potentialet til at finde tilbage til vores egen inderste kerne og leve livet fuldt og helt.
Mennesker i den virkelige verden opfører sig nemlig ikke som de mennesker, vi bygger vores alle vore sædvanlige strategier til. Morten Münster omsætter de seneste 40 års forskning i menneskers adfærd til en lettilgængelig metode i fire trin – en helt konkret håndsrækning til alle ledere og medarbejdere, som leder efter alternativer til de gængse virkemidler.
Med investering i fast ejendom har du mulighed for at slå renterne i banken - med ganske meget endda.Forfatterne - der mellem sig har et tocifret antal lejemål i Danmark - fortæller, hvordan du:- finder de rigtige mulige ejendomme til køb- sammensætter optimal finansiering- undgår de juridiske fælder i lejekontraktenog meget mere.15 % er Danmarks eneste fuldstændige guide til ejendomsinvestering for private - uanset om din formue er privat eller ligger i et selskab. Det er muligt at opnå 15 % (og mere til med de rigtige lejligheder og huse) med begrænset risiko, hvis du køber i de rigtige byer.15 % handler ikke om at købe fast ejendom i København og Aarhus og håbe på, den stiger - men om at købe udenfor, hvor boligerne er billige, Huslejeklagenævnet ikke er en risiko, og hvor du med husleje har et sikkert cash flow måned for måned til at betale alle udgifter.Udgivet 2015.Senest revideret i maj 2016.Hvis du er interesseret, så se også:Aktier for begyndere og Langsomtrig.dk.
"Det blinde punkt" er den spændende fortsættelse til den første bestsellerkrimi om drabsefterforskeren Rebekka Holm.Rebekka Holm bliver sat på sagen, da en midaldrende socialrådgiver findes myrdet på Kastellet. Desværre blev hun først fundet efter en gartner uforvarende kørte hende over med sin plæneklipper. Rebekka og partneren Reza Aghajan har kun få spor at gå efter. Rebekka bliver samtidig involveret i en anden sag, da der er en serie-voldtægtsmand løs i København og Sverige. Svensk politi vælger at sende en efterforsker til Danmark. Mens Rebekka kæmper med efterforskningen i "Det blinde punkt", begynder personlige problemer dog at trænge sig på.
ET MESTERVÆRK I VERDENSLITTERATURENSkrevet for børn og elsket af voksneMåske den klogeste og mest underfundige fortælling om kærlighed og savn. ”Voksne forstår aldrig noget selv, og det er trættende for børn altid og hele tiden at skulle forklare dem alt …”
Beskrivelse: Den 22-årige lokale skønhed, Anna Gudbergsen, bliver myrdet i udkanten af Fruerskoven ved Ringkøbing Fjord. Mordet er særdeles brutalt: Anna Gudbergsen er slået ned med en golfkølle, stukket 21 gange med en kniv og til sidst kvalt. Det lokale politi tilkalder med det samme Rigspolitiets Rejsehold, i skikkelse af den 33-årige Rebekka Holm, som er specialist i gerningsmandsprofiler.Rebekka er født og opvokset i Ringkøbing, men har ikke været hjemme i 10 år, på trods af at forældrene stadig bor der. Hun tager modvilligt tilbage til sin fødeby og har svært ved at opretholde den professionelle facade, som hun ellers er kendt for på politigården i København.Sammen med den lokale kriminalbetjent, - Michael Bertelsen, hvirvles hun hurtigt ind i et spind af løgne, intriger og forstillelse, som lurer lige under overfladen i det ellers så idylliske lokalsamfund.Undervejs i opklaringen forsvinder den to-årige Anna sporløst i Bilka, og byens borgere er ude af sig selv af angst og mistro. Presset på Rebekka vokser og samtidig erkender hun, at hun ikke længere kan flygte fra sin egen sorte fortid.Nøglen til opklaringen af mordet på Anna Gudbergsen, den lille Annasforsvinden og ikke mindst forsoningen med Rebekkas egne indre dæmonerskal findes i fortiden, og det bliver en sindoprivende kamp på flere planer for vores heltinde. For hvad skete der egentlig i hendes fortid?En torn i øjet er en isnende spændende krimi, samtidig med, at det er fortællingen om at slå sit barn ihjel - fysisk eller psykisk. Men det er også historien om forældres afvisning og svigt og om hvordan forældrekærlighed må stå sin prøve, når ens ene barn – direkte eller indirekte - er skyld i ens andet barns død.
Kriminalefterforskeren Rebekka Holm bliver i "Blodig genvej" sat på en hård sag, da hun skal undersøge den 9-årige Sofie Kyhn Larsens mystiske forsvinden fra Valbyparken, hvor hun var på udflugt med sin familie. Sofies mobiltelefon bliver hurtigt fundet, men ellers er der ingen spor efter gerningsmanden. Rebekka Holm og hendes makker, Reza Aghajan, må finde rede i de få, forvirrende spor der er i deres kamp for at finde Sofie i tide. Pludselig tager sagen dog en meget personlig drejning for Rebekka, da efterforskningen begynder at række ind i hendes privatliv. Kender hun kidnapperen?"Blodig genvej" er Julie Hastrups tredje bog om Rebekka Holm.
"Farlig fortid" er det femte selvstændige bind i Julie Hastrups populære krimiserie om drabsefterforskeren Rebekka Holm.En kold februarnat forulykker en ambulance på en jysk landevej. Den ene ambulanceredder findes dræbt i vognen, den anden er hårdt kvæstet. Patienten - en livstidsfange fra Østjyllands Statsfængsel - er pist væk. Dagen efter, lidt uden for Ringkøbing, bliver en tidligere landmand stukket ihjel med en høtyv, og den lokale præst opdager chokeret sin egen dødsannonce i avisen. Få dage senere findes han dræbt i sin kirke.I "Farlig fortid" vender Rebekka Holm hjem til barndomsbyen Ringkøbing for at hjælpe sin mor efter farens død. Den altid ambitiøse Rebekka kan ikke holde sig fra efterforskningen og bliver omgående involveret i en sag, der blotlægger nye og gamle synder og på mystisk vis knytter sig til en række hændelser, der fandt sted i sommeren 1989.
Rebekka Holm bliver kaldt ud til en ny sag, og den viser sig ikke at være enestående: I løbet af kort tid findes to kvinder i 80'er-tøj og makeup myrdet, og nu skal der arbejdes stærkt.I "Portræt af døden" møder vi atter engang Rebekka Holm. Denne gang skal hun opklare en højest mærkværdig sag, hvor to kvinder findes myrdet med små injektionsstik i nakken. En seriemorder skal fanges, og helst før der falder flere ofre ved hans hånd."Portræt af døden" er en dramatisk og underholdende krimi i serien om Rebekka Holm af Julie Hastrup.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.