Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Tredje bind i Lucinda Rileys store serie De syv søstre, der denne gang tager læseren med til England – fra det smukke og idylliske Lake District i nord til storbyen London i syd – hvor den tredje søster Star leder efter sit ophav. Star d’Aplièse står ved en skillevej i sit liv, efter at hendes elskede adoptivfar, Pa Salt, er død. Ligesom sine fem søstre har Star også modtaget en ledetråd til at finde sine rødder. Men Star – der er den mest forsigtige og tryghedssøgende af søstrene – er bekymret for, hvad det kan betyde for hendes forhold til de andre søstre, ikke mindst til den dominerende CeCe. Hun beslutter sig dog alligevel for at følge det første spor, Pa Salt har efterladt hende, hvilket fører hende til et gammelt antikvariat i London, hvor hun skal spørge efter en kvinde ved navn Flora MacNichol. Hundrede år tidligere lever den nittenårige Flora MacNichol et lykkeligt og ubekymret liv i det naturskønne Lake District, hvor hun bor tæt på sit store idol, forfatterinden Beatrix Potter. Men skæbnen vil det anderledes og fører Flora til London, hvor hun indlogeres hos en af selskabslivets største personligheder, Alice Keppel, der er kong Edward 7.s elskerinde. Her bliver Flora en uskyldig brik i et spil, som hun ikke kender reglerne til. Efterhånden som Star dykker længere og længere ned i Floras utrolige historie, bliver hun også klogere på sin egen og måske klar til endelig at træde ud af sin søsters skygge.
Lisbeth Salander afsoner en kortere straf i kvindefængslet Flodberga. Hun gør alt for at holde sig fri af konflikterne mellem fangerne, men da en ung kvinde fra Bangladesh bliver mishandlet i sin celle, griber Lisbeth ind. Det betyder konflikt med Benito, en brutal livstidsfange med gode kontakter både inden for og uden for murene. Lisbeth får besøg i fængslet af Holger Palmgren, der har fået fat i dokumenter, som kaster nyt lys over hendes barndom. Hun beder Mikael Blomkvist om hjælp til nogle undersøgelser, og sporene leder dem til Leo Mannheimer, partner i Alfred Ögrens Kapitalfond. Hvordan hænger en velbeslået finansmands baggrund sammen med Lisbeths? Og hvordan skal Lisbeth håndtere den stadig alvorligere trussel fra Benito og hendes bande?MANDEN DER SØGTE SIN SKYGGE, femte bog i Millennium-serien, er en historie om statslige overgreb, æresrelaterede konflikter og de skygger fra barndommen, der stadig plager Lisbeth Salander.
Romanen PETERS KÆRLIGHED fortæller Peter von Scholtens utrolige historie. Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien. Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han - omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske - endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free! Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen. PETERS KÆRLIGHED bygger videre på handlingen i Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.
Sandheden om sukker stiller skarpt på dit blodsukker og dine mange veje til at stabilisere det, så du får et af de bedste medicinskabe til behandling af overvægt, træthed, allergier, type 2-diabetes, humørsvingninger og autoimmune sygdomme. Din sundhed handler ikke om, hvor meget sukker du spiser. Den handler om, hvor meget sukker du har i blodet!
Gå glip handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele.
Hvilken farve er du? Omgivet af idioter er den fagbog alle taler om - næsten 600.000 svenskere har allerede købt bogen og den er udgivet i 40 lande. Er du "gul" og impulsiv eller "blå" og analytisk. Måske du er "rød" og målbevist med tendens til at være styrende eller måske er du "grøn" og tålmodig og fantastiske teamplayer. Har du nogensinde diskuteret med din partner og følt, at I gik fuldstændig skævt af hinanden? Eller har du prøvet at forlade et møde med en følelse af, at du slet ikke forstod de andre i lokalet? Eller oplever du, at visse mennesker aldrig forstår dig, uanset, hvor klart du udtrykker dig? Omgivet af idioter byder på en række forfriskende ”aha-oplevelser” – og sandsynligvis også nogle ”åh nej-oplevelser”. Når du har læst denne bog vil du forstå, hvad folk omkring dig virkelig mener. Du vil helt sikkert få reduceret mængden af idioter i dine omgivelser. Omgivet af idioter beskriver underholdende og konkret en af verdens mest udbredte redskaber til analyse af menneskelig kommunikation. Med en videnskabelig forankring præsenterer bogen, gennem en række eksempler fra hverdagen, et værktøj, der kan hjælpe læseren med at forstå forskellige måder at kommunikere på. Den udpeger en af de mest almindelige årsager til konflikt i hverdagen – dårlig kommunikation. Og den giver dig, læseren, svaret på spørgsmålet: hvad gør jeg ved det? Når du har læst bogen, vil intet være, som det var før.
"Hun er blond, min fars kvinde. Naturligvis. Hvad skulle hun ellers være? Hvordan skulle han ellers være blevet fanget, denne mand som havde bevæget sig så langt bort fra alle de ydmyge fælder for vores slags, spiritus, sniffen lim, hustruvold, højrøstet gadeuorden, krybende tiggeri (kunne herren ikke godt, åh hvad, baas?), og alle de mere forfinede fælder i spytslikkeri, korruption, nepotisme, som venter på mænd der tiltager sig privilegier på bekostning af andres liv og deres egen selvrespekt. Selvrespekt! Den har været hans religion, hans guddom. Den har aldrig svigtet ham, når han gerne ville vide hvilken retning han nu viser, hans prøvesten. Gør hvad der sætter dig i stand til at bevare din selvrespekt. Det er den visdom han har tilbudt os – min søster og mig."I Nadine Gordimers roman "Min søns historie" ses livet i Sydafrika i årene op til 1990 gennem en sort drengs øjne, mens han ser sin far deltage aktivt i kampen mod apartheid og selv betaler de store personlige omkostninger.Den sydafrikanske forfatter Nadine Gordimer (1923-2014) debuterede i 1938 med en novelle, der blev udgivet i Johannesburg Magazine. Sidenhen udgav hun en lang række romaner, hvoraf mange handlede om social og politisk uretfærdighed i Sydafrika under apartheidstyret. Nadine Gordimer var kendt for sin aktive deltagelse i bekæmpelsen af apartheid og vandt i 1991 Nobelprisen i litteratur.
Næppe er den danske læge Karoline Branner ankommet til Genève for at starte på en frisk som koordinator i WHO’s afdeling for pandemibekæmpelse, før en ny og dødelig influenza bryder ud. Først i Danmark, siden kloden rundt. Den idealistiske Karoline sættes på sit livs prøve. Ikke alene skal hun stoppe pandemiens gruopvækkende hærgen, hun skal også kæmpe mod stærke politiske og økonomiske kræfter. Oveni er hun trængt på hjemmefronten, hvor hun må slås for at holde sammen på en umulig kærlighed. Forfatteren Hanne-Vibeke Holst er tilbage med en højdramatisk samtidsroman om det moderne menneske på kanten af katastrofen. Som pesten er en stor fortælling om et af de værst tænkelige scenarier. Hvordan reagerer vi, hvis vi trues af en ødelæggende virus, der kan udrydde millioner? Træffer vi de rigtige valg?
Alle mennesker bærer rundt på skygger – sider af os selv, som vi ikke vil være ved. Hver gang du oplever at bliver irriteret på andre, når du undskylder for dig selv, når du føler, at du ikke er det sted i dit liv, du gerne vil være – så står der altid en skygge i vejen.En skygge er en projektion, dvs. en side af din personlighed, som du ikke vil kendes ved og derfor kaster over på andre. Hvis du oplever at: – du er træt af ikke at være det sted i dit liv, hvor du gerne vil være – du føler dig låst fast i en bestemt rolle – du bliver let dømmende over for andre eller dig selv – du længes efter mere personlig power og mere balance og ro i dit liv. Så vil skyggearbejde være oplagt, da det hjælper dig til at finde: Mod, ro, balance, øget selvværd og en større karisma. Bogen indeholder en grundlæggende introduktion til, hvad skyggearbejde er, og en præsentation af psykolog Mette Holms unikke SKYGGE-model, som du lynhurtigt vil kunne anvende i dit eget liv. Du vil blive introduceret til begreberne projektion og integration. Du vil lære forskellige typer skygger at kende, og du vil få inspiration til, hvordan du kan arbejde videre med dine egne skyggesider. Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hendes arbejde omkring skyggerne kommer i særdelshed fra hendes egen personlige rejse og fra en dyb interesse for det faglige perspektiv omkring skyggearbejde.
Da den tidligere politimand ved Stockholms politi Sam Berger slår øjnene op, aner han ikke, hvor han er. Alt er hvidt, en verden uden tegn. Men så står Molly Blom der, og det går op for ham, at de to er på flugt fra en retfærdighed, der er holdt op med at være retfærdig. Sam og Molly får i hemmelighed overdraget en ubehagelig sag fra fortiden. Morderen er for længst fanget og dømt, men er han virkelig den skyldige? INDLAND er en rejse ind i mørkets iskolde hjerte og den anden bog om Berger & Blom. ”En klasse for sig… Som sædvanlig dyrker Arne Dahl en prosa af noget mere ambitiøst tilsnit, end hvad vi ser i genren... Hos Dahl males der verbaltekspressionistisk, så det svenske "indlands" enorme snehvide flader får et helt særligt liv. Man kan endnu en gang konstatere, at der er krimier, og så er der Arne Dahl.” ★ ★ ★ ★ ★ 5 stjerner, Jyllands-Posten “Arne Dahls fortælleglæde og talent er uomtvisteligt.” Fyens Stiftstidende "...som altid uhyre velskrevet." ★ ★ ★ ★ 4 stjerner Ekstra Bladet "INDLAND er rasende spændende, ingen tvivl om det. Det er ikke en bog, man lægger fra sig." ★ ★ ★ ★ 4 hjerter, Politiken ”Herligt med en spændende og velfortalt krimi, der ikke er forudsigelig!” Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter ”… højt spændingsniveau.” Lolland-Falster Folketidende ”Han forstår at konstruere sine plots” Jysk Fynske Medier ”… en forrygende fortælling, som i den grad lægger op til en efterfølger.” Krimisiden.dk ”Sådan skal en krimi skæres. Forfatteren er helt afgjort noget af det bedste på markedet netop nu.” Litteratursiden ”… masser af spænding og isafkølede gys” Bogrummet.dk ”Arne Dahls nye makkerpar, Berger og Blom, som vi mødte første gang i SKYGGEZONE er et dejligt bekendtskab, omend de to stadig ikke stoler på hinanden … At forfatteren er en fremragende skribent, slog han fast for mange år siden.” Nordjyske Stiftstidende, 4 af 6 stjerner
Et dramatisk skibsforlis bringer en forkælet, amerikansk rigmandsdatter og en ung, brav styrmand fra Danmark sammen. Kvindens liv er i hænderne på den unge mand, der frygtløs overtager kommandoen af en lille redningsbåd og forsøger at redde dens passagerer i sikkerhed.
Da fireårige Linnea forsvinder ved en gård lige uden for Fjällbacka vækker det tragiske minder til live. Tredive år tidligere forsvandt en lille pige fra præcis samme sted, nu gentager historien sig. Lillebyens beboere engagerer sig i eftersøgningen, men da Linnea bliver fundet, myrdet, breder angsten sig i gader og stræder. Kan flere piger være i fare? Og er der en sammenhæng mellem de to tilfælde? Det bliver en efterforskning, der river op i gamle sår, og mens tiden går, viser indbyggernes stigende uro sig at få fatale følger. Heksen er en elegant, kompliceret og nervepirrende kriminalroman. Om kvinders rolle, nye generationer og angsten for det, vi ikke kender eller forstår. Heksen er den 10. bind i serien om Fjällbacka. Camilla Läckberg har haft en enorm succes med sine kriminalromaner om forfatteren Erica og politimanden Patrik. Bøgerne udkommer i mere end 60 lande, er solgt i over 20 millioner ex, filmatiseret og indspillet som tv-serie. Camilla Läckberg er Sveriges bedst sælgende forfatter og en af Europas allermest læste forfattere.
Årets bestseller!Udkommer verden over den 3. oktober. Dan Brown er tilbage, hvor vi kender ham allerbedst – på en hæsblæsende jagt gennem skjulte koder, religion, symboler og kunst. Hvor Browns populære hovedperson, professor Robert Langdon, tidligere har været udfordret af skjulte symboler i klassisk kunst, er det i OPRINDELSE en verden af moderne kunst, han bevæger sig ind i. Her udfordres han af to grundliggende spørgsmål i menneskets historie. Spændingen er intens fra start til slut. Der er med andre ord al mulig grund til at glæde sig til en ny klassisk Brown-roman. Med OPRINDELSE slår Brown en tyk streg under, at han er konspirationsteoriernes og cliff-hangernes mester. Få forfattere har så dedikerede og trofaste læsere som Dan Brown – og det skyldes ganske enkelt, at han ikke skuffer sine læsere: gang på gang rives man med af hans bøger, og han er således garant for tankevækkende spænding og underholdning. Browns seneste roman – INFERNO – er solgt i mere end 160.000 eksemplarer i Danmark i originaludgaven.
Denne bibelhistorie er fra 1914 og autoriseret af Københavns Skoledirektion. (mindre kan ikke gøre det). Interessant er det at se, at man her fortæller detaljer, som man ikke ville fortælle idag.
1968: Modstanden mod Vietnamkrigen vokser til en venstreradikal bølge, der skyller ind over det politiske og kulturelle landskab og ændrer det for altid. Eric Letang, tredje generation af familien Lauritzen, er nyuddannet jurist og glødende politisk engageret. Som ung fuldmægtig i det berygtede advokatfirma Henning Sjöstrand oplever han, hvordan juraen kan bruges til både godt og ondt. Hans første store sag fører ham ud i Europa den varme sommer, da de røde faner dominerer gaderne i Paris, og drømmen om socialisme med et menneskeligt ansigt bliver knust i Prag.En langvarig arvestrid har splittet familien Lauritzen og sat en stopper for de fælles juleaftner i Villa Bellevue og sommerferierne på Sandhamn, men Eric og Henning, der tilhører hver sin gren af familien, mødes til en Vietnamdemonstration og bliver venner. For dem er den fælles kamp for socialismen vigtigere end gamle arvestridigheder. 1968 er en roman om en omstridt epoke, skrevet af en forfatter, der selv befandt sig midt i begivenhedernes centrum. "Med vanlig selvironi og fortællelyst gør Jan Guillou det igen: Fryder, fængsler og fascinerer sine læsere til blandt andet at interessere sig for Thalidomid-skandalen, til Vietnamkrigen, til socialismen set gennem juraens øjne." ★ ★ ★ ★ ★ 5 stjerner, Nordjyske Stiftstidende "1968 er ganske enkelt god, fængende og lærerig underholdning. Guillou kan skrive, så man flyver gennem siderne." Bogblogger.dk "Jeg (er) sikker på, at Jan Guillous romanserie vil fremstå som endnu mere unik og storslået samt som et blivende og personligt hovedværk i nordisk litteratur." DrustrupsBogblog.dk, 5 af 5 stjerner "Som altid er Jan Guillou en velskrivende og underholdende fortæller." Lektør ”Politisk aktivisme versus traditionel borgerdyd.” 4 stjerner i Jyllands-Posten "Guillou mestrer som altid det slagkraftige …" Ekstra Bladet
Skal du skære ned på fedt eller kulhydrater, når du vil tabe dig og holde vægten bagefter? Det har forskerne skændtes om de sidste 30 år, så der er ikke noget at sige til, hvis du er forvirret. Især hvis du har prøvet kur efter kur uden at opnå de resultater, du drømte om. Endelig har videnskaben fundet forklaringen: Hvem du er, og hvordan dit personlige sukkerstofskifte er indrettet, er helt afgørende for, hvilken kur der virker for dig. For nogle mennesker fungerer det fremragende at skære ned på fedtet og passe på portionsstørrelserne, mens andre opnår resultater ved at skære ned på mængden af kulhydrater eller vælge de rigtige af slagsen. Vælger man den gale strategi, bliver man typisk skuffet. Den virker ikke, og i værste fald tager man ligefrem på. Men nu er det slut med at spilde tiden på fejlslagne slankekure, lover Christian Bitz og Arne Astrup. I denne bog præsenterer de Danmarks første videnskabeligt dokumenterede guide til personlig ernæring, nemlig en køreplan i tre spor. De hjælper dig med at finde ud af, om du skal følge planen for Type A, B eller C og giver dig alle de redskaber og madopskrifter, du har brug for, til at opnå et effektivt og varigt vægttab med den kost, der virker bedst for dig. I bogen "Spis dig slank efter dit blodsukker" får du bl.a.: · Test: Er du Type A, B eller C? · Kostplaner til et effektivt vægttab for dig · Råvareguider · 50 nemme opskrifter - i A, B og C-version
Rosa vokser op i Aarhus i 80erne blandt hippier, graffitikunstnere, BZere og venstreradikale. Hun bor sammen med sin mor, der går meget op i svampevidenskab og i kampen mod kapitalismen og mindre op i, hvem Rosas biologiske far er. Som voksen forsker Rosa i street art og har specialiseret sig i den anonyme street art-kunstner Blækhat, der provokerer og fascinerer hele verden med sin humoristiske, politiske kunst. Efter et forlist kærlighedsforhold rejser Rosa i Blækhats fodspor og ender i Berlin, hvor hun pludselig kommer meget tæt på gåden om, hvem hun selv er. Blækhat er en rørende og overraskende roman om familiehemmeligheder, om oceandybe venskaber og livskraftig kærlighed og om de politiske ekstremer, der enten skiller os ad eller binder os sammen.
INGEN KAN HOLDE PÅ EN HEMMELIGHED TIL EVIG TID. London, 1945. Englands befolkning holder vejret, mens Overhuset voterer om det er Harry eller Giles, der er den retmæssige arving til Barrington Shipping Line. Harry vender tilbage til Amerika for at promovere sin nyeste roman, mens Emma leder efter en lille forsvunden pige, hvis sande identitet for alt i verden skal holdes hemmelig. Parlamentsvalget står for døren, og Giles skal forsvare sit sæde i Underhuset men bliver chokeret, da han opdager, hvem modkandidaten er, og i sidste ende bliver det Sebastian Clifton, der må afgøre sin onkels skæbne. En velbevaret hemmelighed er tredje bind i Clifton-krøniken, en episk fortælling om magt, forræderi og familiebånd. ?Førsteklasses håndværk.? - Weekendavisen om Clifton-krøniken
Michael Katz Krefeld har begejstret læserne herhjemme og i 20 lande verden over med sine hæsblæsende, nervepirrende og stærkt underholdende krimier om den tidligere politibetjent Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn.I PAGTEN satser Ravn alt på at få opklaret en traumatisk sag: Hvem dræbte hans kæreste Eva i deres hjem for fem år siden?Nye oplysninger i sagen fører Ravn til en aldrende lejemorder og til en gruppe kriminelle betjente med forbindelse til en skræmmende magtfuld person i samfundets øverste top. Men først da Ravn indgår en fatal pagt med gangsterkongen Kaminsky, får han viden og forbindelser, der måske gør det muligt at afsløre korruptionen og den anonyme bagmand - og at finde Evas morder. Men alting har en pris, helt præcis 71 skjulte millioner fra et gammelt, uopklaret røveri, som Kaminski ønsker at få fat i.PAGTEN er femte bog om den coole privatopdager Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin hund Møffe.
Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig.Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold. Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty. "Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …" Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller.
Bogen er skrevet til undervisning i naturfagene: fysik, kemi, biologi og geografi. Fokus er på de fagdidaktiske aspekter og spørgsmål, som naturfagene er fælles om. Bogens to forfattere stiller skarpt på fem aktuelle udfordringer – læring, dannelse, motivation, samspil og lærerudvikling – som de mener bør imødegås for at løfte naturfagsundervisningen i Danmark (og internationalt). De diskuterer, hvilke udviklingsspor, der viser sig forude, præsenterer den nyeste forskning og omsætter de vigtigste resultater til pejlemærker og anbefalinger til undervisning i praksis. Bogen inspirerer læseren til refleksion og videreudvikling af egen praksis gennem emner som:Hvorfor undervise i naturfag?Læringsteori og evaluering.Undersøgelsesbaseret undervisning og it.Sprog og kommunikation i undervisningen.Bogen er et bind i serien Didaktik, en række af didaktikbøger til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt lærerstuderende. Bøgerne går praktisk til værks og er baseret på den nyeste forskning inden for området. Lars Brian Krogh er lektor, ph.d. i naturfagsdidaktik og ansat ved læreruddannelsen på VIA University College i Aarhus. Hanne Møller Andersen er lektor, ph.d. i naturfagsdidaktik og ansat ved Aalborg Katedralskole.
Neil Gaiman genfortæller på ægte Gaimansk facon med dybde, passion og humor de fascinerende historier fra den nordiske mytologi. Gaiman forbliver tro mod myterne og formidler dem, så både unge og voksne trækkes ind i de gamle guders magtkampe, deres letantændelige temperamenter og deres forsøg på at narre hinanden og skabe intriger. ”Læser man mere end fire ord, har man vanskeligt ved at stoppe. Man ønsker mere. Man borer sine øjne ind i fortællingen og lader den folde sig ud.” Nordjyske Stiftstidende, 5 stjerner af 6 ”En gedigen genfortælling af de nordiske myter.” Politiken, 4 af 6 hjerter ”Helt igennem fantastisk!” romeoreviews.com "Bogen er yderst underholdende. Den er delt op så hver historie har sit egen afsnit i romanen. De er alle delt op i kapitler så man kan, hvis man har lyst, sagtens læse myterne lidt af gangen. Hvis der skulle komme endnu en bog om mytologi fra Gaimans hånd – vil jeg stille mig som først i køen. Han skriver fremragende." Bogfidusen.dk "Mytologier er fantastiske og Gaiman serverer dem her (i en virkelig god oversættelse af Karen Vad Bruun og Benni Bødker) i et meget spiseligt og fængende sprog. De er let tilgængelige og en rigtig god indgang til mytologien. I øvrigt både for nye, men også læsere, der allerede kender til de mytiske fortællinger. Oplagt julegave, hvis du spørger mig." Trolderier.dk "Guddommeligt." Litteratursiden.dk "En fed læseoplevelse." Evaluciamusicandliterature.com, 4 af 5 stjerner "Ved at fortolke fortællingerne så trofast og med så stor glæde tager Gaiman rollen som skjald og opfordrer os til at sætte os tæt sammen på en kølig vinternat og klukle og undre os sammen med ham." Financial Times "Gaimans genfortællinger burde være alle læseres første bog om nordisk mytologi." KIRKUS
Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel. To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge. Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret. BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.
Hvordan er jeg endt her? Sådan spørger gidselforhandleren hos Københavns Politi, Niels Bentzon, sig selv, igen og igen. Hans elskede kone, astrofysikeren Hannah Lund, er terminalt syg. Hun er rejst til Sydfrankrig, til den lille bjergby Lourdes, i et desperat forsøg på at blive mirakuløst helbredt. Og mens Niels står tilbage, alene med to små børn og udsigten til et liv uden Hannah, havner han pludselig midt i en spektakulær mordsag: En 33-årig gymnasielærer findes myrdet i en kælder på Nørrebro. Hvad der ved første øjekast ligner et fatalt knivopgør, viser sig at blive startskuddet til en sag, der trækker tråde tilbage til Jesu lidelse og død på korset i Jerusalem for 2000 år siden. Gymnasielæreren er nemlig blevet korsfæstet. Korset er blevet fjernet, det eneste politiet har at gå efter, er hullerne i håndleddene og fødderne, og en mystisk tegning på væggen i kælderen. Findes der mirakler? Ikke i Lourdes, konstaterer den dødsmærkede Hannah. Men måske i Jerusalem, den hellige by, miraklernes hovedstad? Miraklernes nat er femte, selvstændige bind i serien om gidselforhandleren Niels Bentzon og astrofysikeren Hannah Lund. Den flere gange prisbelønnede serie har solgt 300.000 eksemplarer i Danmark og udkommer i mere end tyve lande verden over. Den første bog i serien, Den sidste gode mand, er solgt til filmatisering i Hollywood. Yderligere findes den som graphic novel.
Robusthed er en nødvendighed i nutidens samfund, hvor hastighed, forandringer og krav om fleksibilitet hele tiden øges. Vil vi møde denne udfordring klogt, er det vigtigt, at vi sætter fokus på at øge både den individuelle og kollektive robusthed i hverdagen. Samtidig kræver det en accept af, at det er et fælles ansvar, og at robusthed ikke er noget, der kan pålægges den enkelte alene.Forskning i robusthed og resiliens dokumenterer i stigende grad, at forhold som følelsesmæssig selvindsigt og reguleringsevne, oplevelse af mening, mulighed for fordybelse og utilgængelighed, vedholdenhed og samarbejdsevne, engagement og mestring kan øge vores trivsel og robusthed.Robusthed i praksis er en introduktion til, hvordan vi kan forstå robusthedsbegrebet, og hvorfor det er væsentligt lige nu. Bogens 11 forfattere kommer på den baggrund med en række konkrete bud og anvisninger på, hvordan man kan udvikle robusthed privat, på arbejdspladserne og i samfundet.Bogens klare sprog, værktøjer og anvisninger samt de mange specifikke øvelser, refleksionsbokse og oversigter gør den velegnet til ledere, konsulenter, undervisere, coaches, sundhedspersonale og terapeuter.
Ilka er rejst til USA, hvor hun har arvet en bedemandsforretning efter sin afdøde far. Han forlod hende og moren for 33 år siden og lod aldrig høre fra sig, og nu vil Ilka vide hvorfor. Men det er ikke så let at finde ud af. For bedemandsforretningen er på fallittens rand, faren har en ny familie, der ikke vil vide af hende, og ingen vil tilsyneladende besvare hendes mange spørgsmål. Til sidst har Ilka mest lyst til at dreje nøglen om og rejse hjem. Men så finder hun et brev, der tyder på, at faren har været udsat for pengeafpresning, og da hun borer i det, kommer sandheden langsomt for en dag. En sandhed, der er helt anderledes og meget frygteligere, end Ilka har kunnet forestille sig. ILKAS ARV er andet bind i en trilogi om bedemandsdatteren Ilka og hendes jagt på sandheden om sin far.
Hendes sjældne skønhed bringer hende i fortræd! Mænd efterstræber hende, kvinder intrigerer mod hende, og ophidsede menneskeskarer – vildført af tidens overtro – udskriger hende som heks og vil kaste hende på bålet. Men hun møder sine fjender med rank trods, og intet øjeblik svigter hun sine høje idealer og de to unge adelsmænd, der elsker hende og rivaliserer om hendes gunst. Margaret Widdemer blev født 30. september i Doylestown, Pennsylvania 1884 og døde den 14. juli, 1978. Hun var en amerikansk digter og romanforfatter og vandt Pulitzer-prisen (dengang kendt som Columbia University-prisen) i 1919 for hendes samling "The Old Road to Paradise".
Hvad vi ved om børn, der har det godt Hvad er det, der gør, at nogle børn bare har det godt, trives og har overskud til også at være noget for andre? Og hvad kan vi som forældre gøre for, at også vores børn er glade, stærke og omsorgsfulde? Kærlighed er ikke nok giver for første gang indblik i den nyeste viden om, hvordan forældre ruster deres børn til at have det godt med både sig selv og andre i børnehaven, i skolen og i resten af livet. For selvom kærlighed og omsorg naturligvis er en forudsætning for at trives, så er det ikke nok. Børn har også brug for at blive mødt af voksne, der ikke er bange for at opdrage, og som lærer dem at tage ansvar for at løse de udfordringer, de møder i hverdagen. Studie efter studie viser nemlig, at børn, der er rustet til modstand, er gladere, vurderer deres liv mere positivt, har stærkere relationer og har en højere selvfølelse – ikke bare mens de er børn, men også videre i livet. Men hvordan gør man det i praksis – og hvor er det nemmest og vigtigst at sætte ind? Gennem bogen giver Sofie Münster masser af råd, inspiration og værktøjer til bl.a. at: Lære sine børn at tage ansvar for sig selv og for andre.Give sine børn mod på at klare svære situationer, så de kan møde verden med gå-på-mod og tage nederlag med oprejst pande.Lære sine børn at tænke på andre og tage aktiv del i fællesskabet i børnehaven og i skolen.Lære sine børn at rumme, at tingene ikke altid kan være på deres måde, så de også kan forstå, at ’nej’ betyder ’nej’. Bogen henvender sig både til forældre til børnehavebørn og skolebørn, og alle konkrete råd er inddelt efter alder, så de er lette at gå til.
Jesper Wung Sung skriver her for første gang om sine oldeforældre i romanform. En anden gren er en kærlighedshistorie, en fortælling om at brænde sine broer og følge et andet menneske, en anden vej. I 1902 åbner Tivoli dørene for en eksotisk og spektakulær udstilling. Blandt parkens forlystelser kan man opleve ægte kinesere. De er kommet direkte fra Canton, Shanghai og Hong Kong. Man kan se dem arbejde, tilberede mad og underholde, og i programmet står der, at det er ”aldeles forbausende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler”. Blandt kineserne er San Wung Sung. Blandt gæsterne Ingeborg Danielsen. San og Ingeborg vækker skandale. Kvinder, der omgås kinesere, er halvkvinder. Det kan Ingeborg læse i avisen, det får hun at vide af sine nærmeste. Men Ingeborg er Ingeborg, og det er på grænsen til det utrolige, hvad hun kan udholde for den mand, hun har forelsket sig i, ordløst og intenst. Pressen skriver: »En rig kærlighedsroman fuld af træfsikre miljøbeskrivelser … En anden gren viser Jesper Wung-Sung som en stor fortæller.« – Weekendavisen »Det universelt menneskelige og det individuelt særlige sættes på prøver, som Jesper Wung-Sung både har sans for og intellektuel kapacitet til at udfolde.« ***** – Politiken »En nænsom skildring af kærlighed og et menneskeklogt studie i fremmedhed.« – Information »Sprogligt veloplagt og stemningsfyldt« ***** – Børsen »En absolut fantastisk roman … om fordomme, fremmedfrygt, etnocentrisme og stereotype forestillinger om dem, der ikke ligner én selv. Men det er først og fremmest en historie om en stor og kompromisløs kærlighed.« ***** – Berlingske »Wung Sung balancerer fornemt mellem det intimt personlige og en meget fin samtidsskildring af livet i København i begyndelsen af det 20. århundrede.« **** – Jyllands-Posten »Stor og indfølt litteratur.« ***** – Ekstra Bladet »Wung-Sung skriver præcist, kærligt og dramatisk, så man sidder med tilbageholdt Kleenex og bare holder vejret.« ****** – Femina »En meget vedkommende roman om at elske betingelsesløst, men også om den groteske og barske tilværelse som "fremmed" uden mulighed for nogensinde at blive noget andet i samfundets øjne – hvilket ikke gør romanen mindre aktuel.« ****** – Nordjyske Stiftstidende »Jesper Wung Sung har ikke alene vist en spændende flig af en slægtshistorie, men også formået at give klicheen, at modsætninger mødes, og sød musik opstår, et mere nuanceret og sagligt indhold.« ***** – Midtjyllands Avis »Det er en stor og smuk fortælling.« **** – Elle »En fantastisk kærlighedshistorie, der bestemt ikke bliver mindre interessant af at have fundet sted i virkeligheden.« – Helsingør Dagblad
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.