Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
”Guide til spørgeskemaundersøgelser, interview og observationer” er i al sin enkelhed en hjælp til at undgå de værste faldgruber i arbejdet med at indhente ny viden.Når viden er vigtig, er måden, du indsamler viden på, også vigtig. Derfor er det afgørende, at du følger de grundlæggende metodiske spilleregler, når du indsamler viden. En godt gennemført undersøgelse styrker din troværdighed. En dårlig undersøgelse gør det modsatte.I bogen gennemgås den grundlæggende sociologiske metode – skridt for skridt, lige fra viden om hvad holdninger er, til praktiske anvisninger på hvordan du opbygger fx dit spørgeskema.
En 7 ugers hverdagstestet kur til smidigt stofskifte, stressfri krop og kurver som et timeglas.Har du svært ved at holde vægten? Stritter din krop imod dine forsøg på at blive stærkere og slankere? Mangler du overskud til træning og små ting i hverdagen?Denne bog tester din forbrænding og fører dig gennem en 7 ugers kur, som kickstarter dit stofskifte og booster din forbrænding.Når forbrændingen er smidig og kan køre på max, har du legende let ved at smide overskydende kilo og komme i form. Uden madrestriktioner og militære træningsprogrammer.På 7 uger bringer du kroppen ind i en balance, hvor det er let at forbrænde fedt. Og ved at skrue på kost, træning og restitution lærer du din krop at samarbejde. Energi og vitalitet kommer i top.• Med 4 x 15 minutters træning om ugen og en varieret kost på de rigtige tidspunkter beroliger du nervesystemet og stimulerer stofskiftet på den helt rigtige måde. • Du lærer, hvornår det er smart for dig at skrue op eller ned for proteiner, kulhydrater og fedt, og hvornår du spiser mere eller mindre for at sikre højest mulig forbrænding døgnet rundt. • Du spiser varieret og uden dogmer og restriktioner. Der er plads til udskejelser og alt det forbudte. Med Skyhøj forbrænding bliver træning og vægttab overraskende let. Du kan med en minimal indsats få dagligt velvære og en krop med naturligt runde og spændstige former, samtidig med at du bliver slankere og stærkere.Anna Bogdanova er personlig træner, coach og sundhedsskribent og har en unik hjernebaseret tilgang til forandringsprocesser og kropstransformation. Hun er bl.a. uddannet i forandringsprocesser på CBS og som Senior Trainer hos Z-Health Performance, som er en længerevarende uddannelse inden for anvendt neurologi og bevægelse. Anna har dyrket styrkeløft på konkurrenceplan og med sin russiske baggrund har hun indsigt i de mest effektive strategier til, hvordan man skaber en stærk og vital krop.
Skam er knyttet til selvet og vedrører den enkeltes selvforståelse, som er opstået som ens egen, yderst personlige udgave af en subtil neuroaffektiv interaktion, skabt af kærligheden til livet og samspillet med forældrene. Vi har en medfødt skam i form af følsomme sansninger af verden, der beskytter vores inderste sårbarhed og registrerer enhver form for forkerthed. Skam hører således lige så meget hjemme i nervesystemets og kroppens beredskab som i personens sociale forståelse. Bliver der taget ordentligt vare på denne følsomhed, er den med til at skabe vores menneskelighed. Skam opstår, når man ikke bliver set, som den, man er, og når man bliver behandlet forkert og spejlet forkert tilbage. At føle sig set og føle sig mødt i sin selvforståelse er en kærlighedsbekræftelse. Alene berørtheden ved at føle sig set bringer kærlighed ind i det fælles rum, og for mange vil det tillige føles som en bekræftelse på kærlighedens eksistens. Forkrøbles vores selvforståelse, er det ifølge bogens forfatter et sjælemord, der alt for let kan føre til vold og overgreb – og i værste fald til mord eller selvmord.
Fabian Risk er 43 år og arbejder i politiet. To af hans kolleger blev dræbt under efterforskingen af en kompliceret sag, og Risk beslutter at forlade Stockholm og begynde på en frisk i sin fødeby Helsingborg.Risk kommer til Helsingborg sammen med sin hustru og sine to børn midt i en smeltende varm juli, og det er meningen, at Risk skal starte sit nye liv med en seks uger lang sommerferie, inden han tiltræder som efterforsker på stationen i Helsingborg. Men allerede efter nogle få timer i byen, bliver han kontaktet af sin nye chef, Astrid Tuvesson, angående et brutalt mord. Liget af Jørgen Pålsson, som er Risks gamle klassekammerat, er blevet fundet - han er blevet brutalt myrdet og har fået begge hænder skåret af. Der går ikke længe, før flere lig af tidligere klassekammerater dukker op, og Risk befinder sig meget hurtigt i en alvorlig sag, hvis opklaring bliver en kamp mod tiden. Og hvor han i høj grad selv kan komme til at spille en rolle ...OFFER UDEN ANSIGT er historien om, hvordan det at blive ignoreret og overset, hvordan følelsen af ikke at høre til noget sted i verden, kan skade et menneske så alvorligt og ødelæggende, at man ophører med at være menneske. Det er også historien om den ultimative hævn og driften efter ikke at forsvinde ind i glemslen - selv længe efter døden. OFFER UDEN ANSIGT er det første bind i Fabian Risk-serien."Glimrende krimidebut. Holder læseren fanget fra start til slut."- Plusbog
'Den letteste vej til LCHF kuren' indeholder 200 opskrifter på let og slankende hverdagsmad, der mætter, fordelt på morgenmad, frokost, aftensmad, snacks og energiboosters. Desuden giver bogens forfatter, Gitte Heidi Rasmussen - der er ernærings- og husholdningsøkonom og ugebladet SØNDAGs ekspert i sund og slankende mad - en række tips til, hvordan du kommer hele vejen i mål.LCHF er en nem og effektiv slankekur, hvor du hurtigt kan slippe af med de overflødige kilo. Low Carb High Fat opskrifterne indeholder proteinrige råvarer som fisk, æg, kød og nødder. Til gengæld er lyst brød, kartofler, pasta og ris bandlyst, lige såvel som de fleste rodfrugter og frugt. Med LCHF skal man kort sagt undgå dét, der indeholder for mange kulhydrater – men ikke spare på naturlige fedtstoffer, som også omfatter animalsk fedt. LCHF-kost har den positive virkning, at man bliver mæt, spiser mindre og derfor automatisk indtager færre kalorier.
I denne udgave af Dantes Guddommelig Komedie, er de rimende versefødder bevaret - senere oversættelser er gjort i prosa, idet man har ment, at det på denne måde ville blive mere forståeligt. Det kan diskuteres - men indrømmes skal det, at det kræver sin mand/kvinde, at få hold på dette værk. Det anbefales, at læse indledningen (hvis man har tålmodighed), og i øvrigt er det jo sådan idag, at nettet er lige ved hånden, hvis man skulle være i tvivl om noget, - og så er der jo en særegen charme over disse rimede vers.
Vicepolitikommissær Axel Steen er på sit livs nedtur, da hans chef, Jens Jessen, får et yderst penibelt tip om, at det er lykkedes den russiske mafia at placere en muldvarp centralt i den danske politietat. Jens Jessen begynder diskret at kredse stikkeren ind, og inden længe optræder fem navne på hans liste over mistænkte. Blandt dem er Axel Steen, hvis accelererende stofmisbrug og tætte kontakt til Nørrebros bandemiljø kun er med til at gøre ondt værre.Mens Axel nærmer sig bunden med faretruende hast, overskrider han alle sine personlige grænser i kampen for at rense sit navn og redde sit skrøbelige omdømme. Og først alt for sent går det op for ham, at hans ekskone, Cecilie, spiller en afgørende rolle i sagen.Om forfatteren:Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.Uro, der udkom i 2012, var hans debut som skønlitterær forfatter. I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, og i 2014 fulgte tredje bind, Akrash. Vinder af De Gyldne Laurbær 2015 for Aisha.De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.
En regnig kväll i oktober 1935 kliver den unga ädlingen och cirkusflygaren Carl Gustaf von Rosen in på Folkets hus i Göteborg, mest för att skydda sig mot kylan. Där inne pågår ett föredrag om italiens hänsynslösa bombanfall av Etiopien. Omedelbart därpå kontaktar han ordföranden över Röda korset i Sverige, Prins Carl, och ställer sig och sitt flygplan till tjänst. Detta leder honom vidare på oräkneliga äventyr och ett hisnande stycke samtidshistoria. Få levnadsöden torde ha varit lika händelserika och sammantvinnade med 1900-talets historia som flygkapten Carl Gustaf von Rosens (1909-1975). Hans öde löper från det grevliga slottet Rockelstad i Sörmland och de första halsbrytande flygförsöken på 1920-talet, via flyguppvisningarna på 1930-talet, till det humanitära engagemanget och mattransporten till Etiopien på 1970-talet. Ralph Herrmanns går på djupet vilket får von Rosens många äventyr att framträda än starkare. Efter mångårig vänskap och ett grundligt historisk sakkunskap skänker har han skrivit en både lärorik och spännande biografi.Ralph Herrmanns (f. 1933) kommer ursprungligen från Berlin men har länge bott i Stockholm. Hans böcker läses över hela världen och han rör sig över flera genrer: spänning, roman och populär fakta. Dessutom har han arbetat som journalist och TV-producent.
Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om den jyske præstesøn Per Sidenius' søgen efter det lykkelige liv.Efter en svær opvækst i det religiøse hjem vælger Per i protest at studere til ingeniør i København og kappe enhver forbindelse til familien. I hovedstaden kaster han sig derefter ud i livet, som åbner sig i alle dets afskygninger. Men er dette lykken for Per?Lykke-Per er en klassisk samtidsroman om det moderne menneskes jagt på meningen med tilværelsen, og et hovedværk i dansk litteratur. I denne nye udgave indledes bogen med et forord af Ida Jessen.
Skipper er en flink mand, der bor i et hus ved havet. På sin fødselsdag modtager han en blåternet dug, og før Skipper ved af det, har den sendt ham ud på et eventyr.Bogen er udgivet i serien ÆLLE BÆLLE med hyggelig historier velegnet til oplæsning eller letlæsning. Alle bøgerne er illustreret med de oprindelige tegninger, som mange kender og elsker fra deres egen barndom.
En pragmatisk guide til kundehåndtering på sociale medier. Denne guide er møntet på at hjælpe dig med at ramme jorden løbende, når det virkelige arbejde med sociale medier melder sig, og kunderne/fansene begynder at skrive til dig. Bogen er på ca. 21 normalsider.
BAGEBOG er den komplette samling af alle bageopskrifterne fra Meyers Bageri, Almanak og Meyers Kager. I en og samme bog får du alt, hvad der er værd at vide om bagning af brød og kager; råvarerne, processerne, teknikkerne, historierne bag og sidst, men ikke mindst, et hav af gode, gennemprøvede opskrifter på bagværk i både det salte og det søde køkken.BAGEBOG indeholder mere end 200 opskrifter på bragende gode brød og fuldfede, smørgode kager. Glæd dig til at have klassikere som ølandshvedebrød, kanelsnurrer, citronmåne og hindbærsnitter samlet under et, og gør dig klar til at gå på opdagelse i et overflødighedshorn af fabelagtigt bagværk fra Claus Meyer og hans bagerier.
Dette er en dansk litteraturhistorie, men det særlige er, at den ser sit emne fra så højt et fugleperspektiv, at detaljerne forsvinder og hovedkonturen - hovedsporet - træder frem. I én bog på 700 sider når vi fra Vølvens spådom og de islandske sagaer over Kingo, Holberg, Oehlenschläger og Hauch til Brandes, Blixen, Brøgger og Guldager. Arbejdsgruppen bag Hovedsporet - Jens Anker Jørgensen, Johnny Kondrup, Peter Olivarius, Bjarne Sandstrøm, Svend Skriver, Marianne Stidsen og Knud Wentzel - har skåret en principielt grænseløs historie ned til en stor, spændende fortælling om dansk litteratur.Denne e-bogsudgave er uden illustrationer.
Ned i vægt med LCHF er en bog for alle kvinder og mænd, der gerne vil tabe sig, men ønsker at følge en 'kur', hvor det ikke føles surt at smide kiloene.Den giver konkrete råd om, hvordan man får et effektivt vægttab ved at spise en kost med få kul- hydrater og fedt i mættende mængder (Low Carb High Fat), og hvordan man gør LCHF til en livsstil.Bogen er skrevet af klinisk diætist Diana Kaiser, der i det daglige arbejder med LCHF-principperne i en kostklinik og her oplever gode resultater med klienter, der taber sig meget.I denne bog forklarer hun, hvordan LCHF påvirker stofskiftet og hvorfor det er, at fedt skal erstatte kulhydrat - at der er en god og vigtig grund til, at vi skal spise fedt, udover at det smager godt. Hun beskriver, hvordan man kommer uden om de almindelige opstartsvanskeligheder og afliver samtidig en række myter om LCHF.Med bogens konkrete kostplan og 65 opskrifter på lækker hverdagsmad er du hurtigt i gang. Samtidig får du gode ideer til madpakken og bonusviden i form af spørgsmål og svar-bokse og cases med andre menneskers erfaringer med at tabe sig med LCHF. Alt sammen noget, der vil gøre dit vægttab lettere og mere effektivt.Om forfatteren: Diana Kaiser (40 år) er autoriseret klinisk diætist med en fortid i sygehusvæsenet, hvor hun blandt andet har hjulpet diabetes- og hjertepatienter samt apopleksipatienter.Hun er i dag ansat i Kostklinikken Immanuel i Hellerup, hvor hun primært arbejder med vægttab efter LCHF-principperne. Diana har selv et stort vægttab med i bagagen. Hun tabte for 12 år siden næsten 50 kilo, så hun ved, hvad det vil sige, at være svært overvægtig samt hvilke problematikker, det kan medføre - både helbredsmæssigt, og når man er på kur. Diana og hendes mand og to store børn lever alle selv efter LCHF-principperne.
Med denne bog får proceskonsulenten, lederen eller facilitatoren en metode til at udvikle medarbejdere på arbejdspladsen, hvor det har størst organisatorisk nytte og effekt, samtidig med at deltagerne udvikler netop de kompetencer, der er nødvendige for at løse de problemstillinger, de står over for i deres daglige arbejde. Bogen er opdelt i en teori- og en praksisdel, som tilsammen giver et solidt overblik over organisationens strategiske forandringsproces og indblik i de konkrete dele og opgaver i strategiske aktionslæringsforløb. Del I beskriver metodens teoretiske fundament og de seks grundelementer i et vellykket strategisk aktionslæringsforløb: læreprocessen, implementeringsplanen, konteksten, ledelsen, proceskonsulenten og projektloggen. Del II giver konkrete redskaber og metoder, som kan anvendes bredt i forskellige strategiske aktionslæringsforløb.Bogen henvender sig til såvel den erfarne praktiker som den, der ikke tidligere har haft ansvar for at lede forandringsprocesser.
Niels Oxen, Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde, bor og arbejder under rumænsk identitet på et afsides dambrug i Jylland. Skjult for omverdenen slås krigsveteranen med sine traumer, samtidig med at han lever i konstant alarmberedskab. For han har en hemmelighed, som holder ham i live - men som også kan slå ham ihjel.Da en museumsinspektør bliver myrdet på et slot, udløses en lavine af voldsomme begivenheder, som involverer Danmarks justitsminister. Der er kun få, der kan skimte en forbindelse til Oxen. En af dem er hans gamle makker, Margrethe Franck fra Politiets Efterretningstjeneste. Hun har ledt forgæves efter ham i mere end et år. Da hun endelig finder ham, besegler hun også hans skæbne.Oxen ser pludselig sig selv som centrum i en menneskejagt. Nogle vil hjælpe ham. Nogle vil dræbe ham. Men hvem er ven, og hvem er fjende? Franck og Oxen slutter sig på ny sammen mod de mørke mænd, der har magten. For den jagede krigsveteran har kun to muligheder: -Gå til grunde # eller gå til angreb.DE MØRKE MÆND er en fortsættelse af første roman med krigsveteranen Niels Oxen, DE HÆNGTE HUNDEOm forfatteren:Jens Henrik Jensen, forfatter og journalist, slog igennem med trilogien Kællingen i Kraków (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002). Han indledte derefter den anmelderroste serie om kriminalassistent Nina Portland med Økseskibet (2004), Kulmanden (2007) og Spøgelsesfangen (2010). I 2012 udkom De hængte hunde, første bog i en serie med krigsveteranen Niels Oxen. Flere af Jens Henrik Jensens bøger er udgivet i en række europæiske lande.
Nour levede et sorgløst storbyliv i Damaskus. Hun kørte på arbejde i egen bil og drak cocktails med veninderne, indtil syrerne i 2011 begyndte deres oprør mod præsident Bashar al-Assad. Revolutionen forvandlede Syrien til et land i borgerkrig og forandrede Nours liv for altid. Hvor solen græder er Puk Damsgårds på én gang gribende og rædselsvækkende fortælling om at kæmpe for frihed og forfølge sin revolutionsforelskelse på trods, men også om, hvad der sker, når kampen for at holde sig i live overskygger længslen efter demokrati. Puk Damsgård er den danske journalist, der har rejst mest i Syrien. Bogen er hendes personlige beretning om at blive smuglet over grænsen for at rapportere fra et land i opløsning og om mennesker, hvis liv er i en permanent undtagelsestilstand. Vi møder blandt andre den heroiske og lattermilde læge Dr. Kassem og den unge Mohannad, der modvilligt er draget i krig, mens han drømmer om at blive gift med sin elskede. Men først og fremmest følger bogen storbykvinden Nour, der i en frihedsrus engagerer sig i det syriske oprør, som ender med at blive hendes livs mareridt.Hvor solen græder tager læseren med på en sjælden rejse ind bagfrontlinjerne i en krig, hvor mere end 150.000 mennesker er blevet dræbt, og millioner er sendt på flugt.Om forfatteren:Puk Damsgård, f. 1978, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har siden juli 2011 været DR's mellemøstkorrespondent med base i Beirut og nu Kairo.Tidligere har hun skrevet bøgerne "De Renes Land" (JP's Forlag, 2009) og "Ulvehjerter" (Politikens Forlag, 2011). Puk Damsgård har modtaget flere priser for sit arbejde, bl.a. journalistprisen fra Den Berlingske Fond og i december 2012 var hun nomineret til Cavling-prisen for sin dækning af krigen i Syrien.
TOPTRIMMET på 12 uger er den komplette guide til en stærkere, skarpere og mere markeret krop. Bogen indeholder dag for dag-kostplaner, der tvinger din fedtprocent i bund, og specialdesignede styrketræningsprogrammer, der øger din muskelmasse markant. Og der er ikke noget hokuspokus: Sund og nærende mad, hård træning og en stramt tilrettelagt hverdag er alt, der skal til for at opnå utrolige resultater.Anne Bech er Danmarks hotteste fitnesstræner og har udviklet denne bog specifikt til mænd. Principperne er testet på bl.a. Thomas Skov Gaardsvig, Emil Thorup, Esben Pretzmann og Joakim Ingversen, og slutresultatet har ikke været til at tage fejl af: De fire drenge er alle gået fra småsplejsede og utrænede til toptunede og markerede.
Ny revideret og opdateret udgave af mindfulness-klassikeren LEV MED LIVETS KATASTROFER.Stress! Det kan tappe vores energi, svække vores helbred, og endda forkorte vores liv, hvis vi giver efter for det. Stress gør os mere sårbare over for angst, depression og sygdom.Jon Kabat-Zinns verdenskendte program mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) har skabt et helt nyt felt inden for medicin og psykologi. I Lev med livets katastrofer, der er et hovedværk i mindfulness-litteraturen, præsenterer Kabat-Zinn sit banebrydende arbejde og viser, hvordan meditations- og yoga-teknikker kan modvirke stress, skabe balance og velvære i krop og sind og forbedre din generelle livskvalitet, dine relationer og dit sociale netværk.Ved at træne og integrere mindfulness i dit liv fra øjeblik til øjeblik og fra dag til dag kan du lære at håndtere kroniske smerter, fremme optimal helbredelse, reducere angst og styrke din generelle modstandskraft.Denne reviderede og opdaterede udgave indeholder resultater fra den nyeste forskning i mindfulness, en ny introduktion, opdateret statistik og en omfattende revideret læseliste.Lev med livets katastrofer er en bog for unge og gamle, raske og syge og alle dem, der ønsker at leve et sundere, rigere og mere meningsfuldt liv i vores hektiske verden.
Da Ravn bliver involveret i en forsvindingssag, udvikler det sig til en dramatisk jagt på sandheden. Sporene fører til Berlin og en uhyggelig sag fra Stasi-tiden – en sag der bringer Ravn i stor fare, da han i sit forsøg på at løse mysteriet får vækket fortidens rædsler til live …SAVNET er en højspændt krimi om en ensom mand der begår underslæb for at rejse til et hemmeligt møde i Berlin, men som forsvinder sporløst. Ravn bliver gennem mandens søster Louise involveret i eftersøgningen og må sande, at flere enlige mænd er forsvundet på mystisk vis i den tyske hovedstad. Snart er Ravn selv i fare på sin jagt efter at løse mysteriet. SAVNET er andet selvstændige bind i MICHAEL KATZ KREFELDs serie om privatdetektiven Ravn. Pressen skrev om første bind i serien:"Med AFSPORET viser Katz Krefeld, at han stadig befinder sig i den liga, han landede i, da han sidste år modtog Det Danske Kriminalakademis pris for årets danske krimi. Blandt de bedste." POLITIKEN"AFSPORET er den slags letantændeligt brænde, der giver læserne ophedede, søvnløse nætter." BERLINGSKE"Ny krimiserie fra én af Danmarks bedste spændingsforfattere er et særdeles behageligt og spændende bekendtskab." LITTERATURSIDEN"En helt igennem fantastisk velskrevet krimi. Efter de første par sider sad jeg og ønskede, at jeg kunne læse meget hurtigere, da spændingen bare blev bedre og bedre, og da bogen var slut, sad jeg og ærgede mig over, at jeg var bleven for hurtig færdig." KRIMIFAN
I tredje og sidste bind af Ken Folletts populære trilogi følger vi familierne fra Giganternes fald og Verdens vinter fra 1960’erne og frem – en tid præget af kold krig, fri kærlighed og rock’n’roll.Berlin 1961. Rebecca Hoffmann, datter af Carla og Werner Franck, opdager, at hendes mand har haft sine egne skumle grunde til at gifte sig med hende, og i løbet af en eftermiddag mister hun både mand og job. Der er ingen fremtid for hende i Østberlin, og hun beslutter sig for at rejse til Vesten. Men for sent.Samtidig i Washington gør den unge sorte advokat George Jakes, søn af Greg Pesjkov og Jacky Jakes, sig klar til at stige på en bus, der skal føre en flok borgerrettighedsforkæmpere gennem Sydstaterne i protest mod den ulovlige raceadskillelse. En tur, der kommer til at få afgørende betydning for Georges fremtid, både hvad angår kvinder og karriere.På kanten af evigheden er tredje bind i Ken Folletts store trilogi om det 20. århundrede. Denne gang er det børnebørnene af personerne fra Giganternes fald, vi følger – fra Berlinmuren bliver rejst i 1961 til dens fald i 1989, og Follett fortæller igen lyslevende og bevægende om de store historiske begivenheder gennem en række familier, der kæmper og ofrer sig for den personlige frihed – for dem selv og dem, de elsker.
Den klassiske bog "Sundhedsjura" foreligger nu i 5. udgave med revisioner i forhold til lovændringer og lovpraksis og udvikling i lovpraksis.Der kan bl.a. nævnes den administrative praksis for sundhedspersoners pligt til at inddrage forældremyndigheden til mindreårige børn og unge i beslutning om behandling og servicelovens regler om behandling af mindreårige uden forældrenes samtykke. Desuden er der ændringer i offentlighedslovens aktindsigtsregler i og ændrede regler om videredelegation.Den juriske fremstilling af reglerne relaterer sig til den kliniske hverdag for det udøvende sundhedspersonale. Der er bl.a. refereret en lang række sager, som har været behandlet i Patientklagenævnet. Bogen er således både en lærebog for studerende i de sundhedsfaglige professionsuddannelser og en opslagsbog for det uddannede personale.
Det sker, at man møder et menneske, der klarer sig godt på trods af betydelig modgang eller traumatiske oplevelser. "Resiliens" bliver ofte brugt som betegnelse for dette fænomen, men spørgsmålet er, hvad resiliens i grunden er. "Resiliensprocesser" er en introduktion til begrebet resiliens. Bogen viser, hvordan resiliens kan forstås som en proces, som opstår i relationerne mellem personen og de miljøer, som han eller hun indgår i. Samtidig fortæller bogen, hvordan viden om resiliensprocesser kan bruges til at styrke disse relationer i praksis. Bogen er skrevet til både nuværende og kommende socialrådgivere, pædagoger, lærere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og psykologer – det vil sige til professionelle og til studerende på professionshøjskolerne og universiteterne, som arbejder eller kommer til at arbejde inden for vigtige professioner i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. Målet med bogen er at formidle viden om resiliens og derved støtte og fremme det tværfaglige samarbejde.
I bogen Videnskabsteori finder man overordnede, systematiske beskrivelser af kilderne til videnskabelig erkendelse og forskningens processer. Denne bog viser, hvordan betydningen af teoretiske diskussioner, synspunkter og begreber hænger sammen med videnskabelig praksis. Ved hjælp af eksempler, illustrative cases og kapitelopbygningen vises den naturlige forbindelse mellem abstrakte filosofiske overvejelser om videnskabens mål og erkendekilder, udvalgte eksempler på videnskabelige metoder, forskellige syn på forholdet mellem teori og virkelighed og spørgsmål om etik og forskningsprocesser. Bogens sidste kapitel omhandler opgaveskrivning som et udtryk for, at den videnskabelige model er basal i al akademisk tænkning.
Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings- og oplysningsbog. Den henvender sig primært til dem, der skal påbegynde eller er i gang med et humanistisk studium, herunder ikke mindst studerende på fagelementet "Fagets videnskabsteori". Men den vil også være nyttig for dem, der gerne vil have et ajourført overblik over de humanistiske videnskabsgrene.Tretten forskere skriver i femten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber og om de enkelte videnskabsteoretiske grene: positivisme, kritisk rationalisme/paradigmer, fænomenologi, hermeneutik, historisme, strukturalisme psykoanalyse, kognitivisme, socialkonstruktivisme, dekonstruktion, empiri og kvalitativ metode.Bogen indeholder et navneregister og en udførlig ordliste med begrebsforklaringer. Hvert kapitel er forsynet med en kommenteret litteraturliste.Denne bog er revideret og udvidet i forhold til de to første udgaver fra henholdsvis 1995 og 2003.
Da romanforfatteren Owen Quine forsvinder, ringer hans kone til privatdetektiven Cormoran Strike. I begyndelsen tror hun blot, at han er stukket af for sig selv et par dage – som han har gjort før – og hun beder Strike om at finde ham og hente ham hjem igen.Efterhånden som Strike efterforsker sagen, bliver det klart, at der ligger mere bag Quines forsvinden, end hans kone tror. Romanforfatteren har netop lagt sidste hånd på et manuskript, der rummer giftige portrætter af stort set alle, han kender. Hvis romanen blev udgivet, ville den ødelægge adskillige liv, så der er mange, der har god grund til at ville gøre ham tavs.Da Quine findes myrdet under bizarre omstændigheder, bliver det en kamp mod uret for at forstå den brutale morders motiver – en morder, der ikke ligner nogen anden, Strike nogensinde har været ude for …SILKEORM er en åndeløst spændende kriminalroman med uventede forviklinger og overraskelser på hver eneste side. Bogen er bind to i den anmelderroste serie med Cormoran Strike og hans energiske, unge assistent Robin Ellacott.
Uden for Sveriges grænser buldrer den verdensbrand, som med tiden kommer til at hedde Anden Verdenskrig. Og snart er krigen ikke bare på vej til at splitte Europa, men også familien Lauritzen. Familiens største indtægter kommer fra Tyskland ligesom Lauritz’ og Oscars svigerforældre. Men Tyskland har besat brødrenes hjemland, Norge. Lauritz’ ældste søn, Harald, er Hauptsturmführer i SS og stationeret i Oslo. Den ældste datter arbejder for den norske modstandsbevægelse, hans yngste søn er officer i den svenske flåde, og den yngste datter ser ud til at være en slags spion. Hver gang det ser ud til at lysne, bliver det bare værre. Ikke engang i det idylliske Saltsjöbaden ved Stockholm, langt fra slagmarken, kan man længere beskytte sig mod mørket. Til sidst handler det kun om at overleve, fysisk og moralsk.IKKE AT VILLE SE er fjerde bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet.Det er et spændende og noget kontroversielt eksperiment, Guillou har gang i...Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★Guillou er en glimrende historiefortæller og mestrer som ingen anden antydningens kunst. Især da den moralske og troende Lauritz lader sig overrumple af kødets lyster. Og at slutte bogen med en cliffhanger er genialt.Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★Det er en lille genistreg, at Guillou vælger at skildre 2. Verdenskrigs begivenhederne fra et svensk perspektiv.Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★... en glimrende roman. Jan Guillous evne til at fortælle en god historie svigter ikke, og med lige dele kulørt underholdning, i form af lidt forbudt kærlighedsliv, og gedigen spænding, er man godt underholdt bogen igennem.Vejle Amts Folkeblad ★ ★ ★ ★Jan Guillou er ekspert i at levendegøre de store krige og verdensbegivenheder...Børsen...Jan Guillou har en særlig evne til at fremhæve ting fra Anden Verdenskrig, som ellers er gået i glemmebogen - blandt andet hvad man troede og ikke troede på i krigsårene.Helsingør DagbladIdeen er jo fremragende, og skrive, det kan og vil Jan Guillou.Fyens Stiftstidende
Den udviklingstvang, som præger vores kultur, gør os blinde for de væsentligste ting i livet som pligtfølelse, værdighed og sindsro. Svend Brinkmann gør op med den stædige selvudviklingsindustri inden for arbejdsliv, uddannelse og privatlivet og formulerer en modstand mod tidens krav til evig omstilling og forandring. Hans svar til den enorme mængde af selvhjælpsbøger er denne 7 trinsguide:1. Hold op med at mærke efter i dig selv2. Fokuser på det negative i dit liv3. Tag nej-hatten på4. Undertryk dine følelser5. Fyr din coach6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi7. Dvæl ved fortidenMed disse råd fortæller Svend Brinkmann med et glimt i øjet, hvordan man affinder sig med sig selv, kommer uden om uhæmmet positiv tænkning og opnår en mere realistisk livsindstilling. Bogen er indlæst af Morten Runge
Kapitel 1: Indledning til bogen "Videnskab i virkeligheden"Videnskab i Virkeligheden tager afsæt i de studerendes fremtid som vidensarbejdere. Andreas Beck Holm kombinerer en grundig gennemgang af videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger med en perspektivering til vidensarbejdernes udfordringer i virksomheder og organisationer og til, hvordan de studerende selv kan arbejde med teorierne. Stoffet præsenteres tilgængeligt og overskueligt, bl.a. gennem opsummerende kapitler, fremhævning af nøglebegreber, samt arbejds- og refleksionsspørgsmål.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.