Books published by Aarhus Universitetsforlag

Mojn. Jysk er ikke bare jysk, der er både nuerenfywrs, wæsterfræ’, kro·njysk og synnejysk. Jysk fra Skagen i nord til Padborg i syd, endda lidt over grænsen også. Og så er der rejti jysk, som selv jyder knap fatter. Ifølge Inger Schoonderbeek Hansen, skabsjyde ved Aarhus Universitet, har jyder talt jysk i tusind år, men af og til render de fra det. Sønderjyden slæe øwwe i dansk og tysk, og hovedstadens jyder skjuler bønderord for at tale byens sprog. Så de· gåt nåk. Det jyske forlag hylder halvøens dialekter, inden de helt forstummer, med Jysk: Tænkepause nummer 100. Mojn.

Bogen skildrer klosteranlæggets bygningshistorie på baggrund af talrige arkæologiske undersøgelser gennem årene.Der er tale om en grundlæggende fremstilling, der kildekritisk samler de forskellige undersøgelsesresultater til en helhed.

Forfatterne forsøger med udgangspunkt i stednavnestudier, talrige arkæologiske undersøgelser, analyser af omfattende og systematiske metaldetektorafsøgninger samt nye borgstudier at tegne et billede af bebyggelsens på Samsø i vikingetid og middelalder – dens karakter og udvikling. I flere tilfælde kan bosættelserne føres tilbage til yngre germansk jernalder, samtidig med Kanhavekanalen, der blev anlagt i 720’erne, men efter sandsynlighed stadig var i brug i vikingetiden.

Svend Åge Madsen er bogstaveligt talt uden for nummer. Det er nok også derfor, at han har skrevet Tænkepause 0, som er hele tre ting på en gang. Den er en del af serien, den er helt sin egen, og så fejrer den, at hele 100 forskere fra Aarhus Universitet i ti år har gjort alle os andre læsende væsner klogere på alt fra Ansvar til Ære. Den slags jordnære betragtninger hæver aarhusforfatteren par excellence sig selvfølgelig over. Han tilsteder i stedet ordet til to overjordiske rumboer med de passende betegnelser Zero og Orez, som fra deres sted, som de naturligvis i et ord kalder ”Vortsted”, tænker deres om det sted, som både de to og vi kender som ”Jord”.

’Lysets elsker’ kaldte en fransk kritiker i 1912 den store danske maler Peder Severin Krøyer, der i mere end to årtier havde nær tilknytning til den franske kunstscene. Krøyer kom første gang til Paris i 1877, og hans mange breve fortæller om, hvilken betydning den franske kunst havde ikke blot for Krøyers egen udvikling som maler, men også for kunstnerkolonien i Skagen og dansk kunsthistorie.I Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner beskriver de to kunsthistorikere Mette Harbo Lehmann og Dominique Lobstein Krøyers kunstneriske udvikling fra akademiets guldaldertradition til naturalismen og det moderne gennembrud. De viser, hvordan inspirationen fra Frankrig kan spores i hans maleteknik og i friluftsmalerierne fra Skagen og peger på, hvordan den franske naturalisme satte sig spor i Krøyers særlige stil.

Six years of excavations in Tell F3 have uncovered several occupation phases belonging to the middle of the 2nd millennium BC, Failaka period 3B (c. 1600 BC). Though the material culture of Dilmun was heavily influenced by South Mesopotamia, this was a period where Dilmun regained its former importance after the economic and political collapse around 1700 BC, perhaps leading up to a final conquest by the Sealand Dynasty.The end stages of the development of Dilmun stamp seals are documented, e.g. the first find of a Style III Dilmun seal in a safe period 3B context. The renaissance in stamp seal Style III is paralleled in stone vessels decorated in the Failaka Figurative Style.Flemming Højlund: Former Head of Oriental Department at Moesgaard Museum, Denmark; directed excavations in Bahrain, Qatar and lately on Failaka Island in Kuwait (2008-2017); published numerous articles and monographs on Arabian Gulf archaeology; and organized exhibitions on the history and culture of the Gulf at Moesgaard Museum, at the Bahrain National Museum and in Abu Dhabi.Anna Hilton: Educated at the Carsten Niebuhr Institute of University of Copenhagen and excavated extensively in the Near East, lately (2014-2019) as Field Director on Failaka. Published a monograph on the stone vessels found during the Danish excavations 1958-1963 at Tell F3 and F6 on Failaka, Kuwait.

‘A lover of light’: in 1912, a French critic used these words to describe the great Danish painter Peder Severin Krøyer, who had close ties to the French art scene for more than two decades. Krøyer first visited Paris in 1877, and his many letters clearly show the impact French art had on Krøyer’s own development as a painter, on the artists’ colony in Skagen, and on Danish art history in general.In Krøyer and Paris. French Connections and Nordic Colours, art historians Mette Harbo Lehmann and Dominique Lobstein describe Krøyer’s artistic development from the Golden Age tradition favoured by the Danish academy to Naturalism and the Modern Breakthrough. They show how inspiration from France can be traced in his painting technique and his open-air paintings from Skagen, revealing how French Naturalism made its mark on Krøyer’s distinctive style.

I en tegning af den danske guldalderkunstner Wilhelm Marstrand med titlen ”Stræben efter Idealet” driver en bonde sit æsel frem ved at holde en lanse med hø for dens snude. Her må maddingen være idealet, og aspiranten med de ideale ambitioner må være æslet. Tegningen er udført med markante, brede, mørke linjer og hastigt anbragte skraveringer. Den mangler tydeligvis finish og er derfor ikke et færdigt værk i klassisk forstand.Men Marstrands tegning antyder samtidig den proces, som tegninger i guldalderen sædvanligvis indgik i. I den første del af 1800-tallet tjente tegninger og skitser kun som forarbejder til et færdigt maleri. En tegning anså danske billedkunstnere først og fremmest for et skridt mod endemålet, nemlig kunstnerens idealforestilling omsat til et maleri.I Stræben efter Idealet. Guldalderens tegning får guldalderens tegnekunst for første gang særskilt opmærksomhed. For at forstå tegningen som kunstnerisk medium i guldalderen analyserer Thomas Lederballe, seniorforsker ved Kobberstiksamlingen hos Statens Museum for Kunst, fem væsentlige danske kunstneres produktion: C.W. Eckersberg, Christen Købke, Wilhelm Bendz, Wilhelm Marstrand og J.Th. Lundbye. På den måde kan han optegne tegnemediets udvikling i løbet af 1800-tallet og vise, hvordan disse blyantsstreger spillede en helt særlig rolle i guldalderkunstnernes kreative arbejde.

Min kone forstår mig ikke! Sådan er der sikkert mange ægtefæller m/k der har tænkt igennem tiden. Mange af de tanker vi deler med hinanden, står nemlig ikke på linjerne, men mellem dem. De er usynlige ved første øjekast fordi vi forudsætter eller underforstår dem – og alligevel er de afgørende når vi skal forstå et budskab. Det står mellem linjerne undersøger alt det vi lader være usagt, og sætter ord på kraften i vores udeladelser. Med en række virkelige eksempler viser bogen hvordan debattører, politikere og forfattere har større eller mindre held med at omsætte luftige idéer til klar tale. For kommunikation kræver samarbejde. Afsender skal sætte sig i modtagers sted, og modtager skal vise afsender barmhjertighed. Ellers mislykkes kommunikationen, uanset om den består i en Aarhusvittighed, et interview med Mette Frederiksen, en Facebook-sviner eller et digt af Grundtvig. Uden omskrivninger introducerer forfatteren til de vigtigste elementer af sprogvidenskaben. Og gør dermed læseren i stand til at gennem - skue halve sandheder og hele løgne, ondartet bullshit og spøgefuld ironi i alt fra vores politiske til private omgang med hinanden.

I 1886 solgte staten et plantageområde samt nogle klitter med tør marehalm, og snart var fiskerlejet ved Hornbæk forvandlet til en lille kopi af Amalfikysten. Landets første sommerhusområde var en realitet, og konceptet tiltrak danskere som et fluepapir. I Skagen var malerne en slags tidlige Airbnb-gæster, i Nordsjælland nød borgerskabet ro og fred i familiens skød, i Hvidovre fik storbyens godtfolk et lille kvadrat til kål, kartofler og skramlede lysthuse, og snart stod en rand af små weekendhytter ved enhver bynær sandstrand. Men den slags bosættelser sled på miljøet og blev ofte arkitektoniske øjebæer. Fredningslove har forhindret første parket til kysten, men ikke svækket vores længsel efter det andet hjem væk fra hverdagen.Slap af med etnolog Line Vestergaard Knudsen, lektor på Aalborg Universitet, når hun fortæller sommerhushistorie.

Billeder taler direkte til os – sådan fornemmer vi det ofte, når vi oplever udtryksfuld kunst. De vækker vores nysgerrighed, rører os følelsesmæssigt, udfordrer vores kunstsyn eller leger med vores perception. Vi får lyst til at komme i dialog med værkerne og sætte ord på oplevelsen. Det kan viden om oplevelsespsykologi, formlære, betydningsanalyse og tegnteori hjælpe os med.I Kunstværk, udenværk og visuel kultur præsenterer Anders Troelsen centrale begreber i billedanalysen og fører os ind i en visuel verden af middelaldermalerier, tegneserier og vodkareklamer foruden markante værker af kunstnere fra Rembrandt til Gerhard Richter. Samtidig viser han, hvordan vores opfattelse af kunsten også hænger sammen med det, der er uden om værkerne. Rammer, titler og signaturer såvel som historiske forløb, forestillingsmønstre og museumsarkitektur har betydning for, hvordan billederne taler til os – og for vores samtale med dem.Anders Troelsen er mag.art. i litteraturvidenskab og exam.art. i filmvidenskab. Professor ved Arkitektskolen i Aarhus og tidligere lektor ved Kunsthistorie, Aarhus Universitet.

For omkring 100 år siden satte tre danske pædagoger sig for at undervise og opdrage deres elever til at blive frie og naturlige børn – til barnets og samfundets bedste. Deres ideer stod i skærende kontrast til praksis i tidens strengt disciplinerende folkeskole. De tre var skolebestyrer Thora Constantin-Hansen, lærer Olaf de Hemmer Egeberg og skoleinspektør Asger Rosenstand Schacht, og de var alle inspireret af en international strømning, som de mødte på rejser, kongresser, ved foredrag, i foreninger og tidsskrifter. De tre reformpædagoger, som vi ville kalde dem i dag, udviklede tre vidt forskellige visioner, som fik betydning for form og indhold i den danske folkeskole.

En sensommerdag i 1387 greb Margrete 1. magten. Ugen forinden var hendes søn, teenagekongen Oluf, pludselig død, og Norden stod uden regent. Men ikke længe. Som datter af Valdemar Atterdag kendte Margrete magtspillets regler, og ved snarrådig snilde blev hun indsat som rigets overhoved. Efterfølgende satte hun sine krigslystne konkurrenter skakmat og forenede Norden. Margrete var nu middelalderens mægtigste majestæt. Andre dronninger som Thyra, Dorothea eller Sophie Amalie har måttet stå i skyggen af deres mænd. Ikke desto mindre er det ikke blot lykkedes dem at opfostre magtbegærlige sønner, men også at præge nationens sindelag.Følg med, når museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen røber, hvordan landets dronninger fra den ene Margrete til den anden har været med til at forme Danmark.

Karrieremennesker arbejder målrettet for magt, status og penge. En karriere er ifølge Rie Thomsen, karrierebevidst karriereforsker ved Aarhus Universitet, dog ikke lig med en konkurrence for få udvalgte. Vi kan alle tage aktiv stilling til vores levevej og med fordel opfatte den som en rejse gennem livet. Vi skal styre retningen mest muligt selv, men forlige os med, at tilfældigheder, lykketræf og uheld kan påvirke løbebanen. Når vi lærer at gøre karriere, opnår vi bedre målet med hele tilværelsen: at få arbejdsliv og resten af livet til at gå op i en højere enhed.

Vi kender historien om blomsterne og bierne. Deres frugtbare og million år gamle udveksling af pollen og nektar sikrer os et farverigt udbud af frugt og grønt. Vores måde at sige tak for mad på er dog ifølge Yoko Luise Dupont, biglad biolog ved Aarhus Universitet, ikke helt naturlig. Som klodens dominerende art ødelægger vi biernes levesteder ved at sprede giftstoffer og dyrke ørkener af monokultur. Vi må skrive en ny historie uden den slags bivirkninger om vores samliv med denne pelsede og arbejdsomme gruppe af insekter, som rent faktisk giver os honning på brødet.

Endlich befreit. Die Erleichterung in Dänemark im Frühjahr 1945 war groß. Allerdings war dies keine große Hilfe für die über 200.000 deutschen Flüchtlinge, die in den letzten Kriegsmonaten auf der Flucht vor der Roten Armee ins Land kamen. Der Zufall wollte, dass die in Dänemark gestrandeten Flüchtlinge von der Gnade ihrer dänischen Gastgeber abhingen. Die Deutschen träumten von einem neuen Leben, doch Dänemark war soeben erst von einer verhassten Besatzungsmacht befreit worden. Deswegen waren die Flüchtlinge nicht sonderlich beliebt – sie trafen auf Ablehnung bei den Dänen und bei den Behörden bis die letzten deutschen Flüchtlinge im Februar 1949 ausreisen konnten. Sie dokumentierten ihre Schicksale in Briefen und Tagebüchern, die in einer globalen Welt mit großen Flüchtlingsströmen eine zeitlose, aktuelle Geschichte erzählen.Treten Sie mit John V. Jensen, Kurator beim Vardemuseerne, hinter den Stacheldraht und tauchen sie ein in eine Geschichte von Unglück, Leid und einem kleinen Hoffnungsschimmer.

Stormen på den amerikanske kongres den 6. januar 2021 kom som et chok for hele verden. Men de voldsomme begivenheder i Washington, D.C., er ifølge mange iagttagere blot en del af en verdensomspændende demokratisk krise. I Mali, Thailand, Tyrkiet og Venezuela er demokratiet allerede brudt sammen, og det vakler faretruende flere steder i Europa og i USA, verdens ældste repræsentative demokrati.Demokrati synes med andre ord at være ude af trit med tiden. Det er ikke i stand til at levere svar på menneskehedens vigtigste spørgsmål – fra klimaforandringer over økonomisk ulighed til velfærd, fred og fordragelighed. Folkestyre lader også til kun at vokse frem og overleve i lande med en europæisk kulturarv, og selv her er demokratierne mere skrøbelige, end vi forestiller os. Men er vores mindst ringe styreform virkelig i så dårlig forfatning?Syv myter om demokrati tager de væsentligste påstande om demokratiets væsen, udvikling og tilstand under kritisk behandling og viser, hvordan disse udbredte forestillinger helt eller delvist savner et solidt grundlag. Ved at aflive disse sejlivede myter om demokrati opnår vi et mere retvisende billede og bliver klogere på demokratiets natur, historie og evne til at håndtere politiske udfordringer. Ikke mindst, når det kommer under angreb.

I 15 år kæmpede Godhavnsdrengene for at få en und­skyldning fra den danske stat for overgreb og svigt på danske børnehjem. Deres kamp nuancerede den idealiserede historie om en velfærdsstat, som ydede omsorg og hjælp til de svageste.Anerkendelsen fra offentligheden ændrede samtidig tidligere børnehjemsbørns muligheder for at genforhandle deres erindringer og fortælle åbent om dem. Kvinder og mænd med en barndom på vidt forskellige børnehjem begyndte at beskæftige sig aktivt med deres egen historie. Nogle fordi fortiden var omgærdet af uvished og tavshed, andre fordi deres smertelige erfaringer blev ved med at forfølge dem. Enkelte fordi de oplevede, at det ensidige fokus på fortidens skyggesider ikke gav plads til deres gode barndomsminder.Antropolog Stine Grønbæk Jensen viser i Livtag med fortiden, hvordan disse tidligere børnehjemsbørn som voksne har opsøgt deres journaler på Rigsarkivet, genbesøgt barndommens sovesale og landskaber, forsøgt at finde frem til forældre og søskende, de aldrig har kendt, dannet nye fællesskaber på internettet og skrevet digte og bøger om deres erindringer. Hun viser, hvordan de gennem deres erindringspraksis prøver at vriste sig fri af skam og forandre forholdet til sig selv. Ofte bliver de også politiske aktører, som træder frem i offentligheden for at gøre deres version af historien gældende.

I 1782 udåndede H.C. Schimmelmann, rigets rigeste mand og største slaveejer. Det år blomstrede København som aldrig før med luksusforbrug og fester i prægtige palæer, fordi handelen med kinesisk te, indisk bomuld, jysk kød, caribisk sukker og afrikanske slavegjorte forsødede livet for en snæver elite. Under parykken havde Schimmelmann været hjernen bag hele menageriet. Han havde opkøbt den danske stats plantager i Vestindien, var rigets skatmester, og med sine skibe og selskaber købte og solgte han på et glødende globalt marked. Men det søde liv kom med en bismag af lig i lasten. For at nogle kan blive meget rige og privilegerede, må andre som regel være meget fattige og undertrykte.Bliv indfanget af Niels Brimnes, historiker på Aarhus Universitet, når han fragter os tilbage til et florissant kapitel i danmarkshistorien, som langtfra er sort og hvidt.

Der er ingenting at være bange for. Tomhed, død og fravær skræmmer os ellers mere end noget andet, men vores frygt er helt og aldeles grundløs. Der vil altid være et eller andet, for hverken noget eller ingenting kan eksistere alene; de er indbyrdes afhængige. Det er nemlig kun ved, at dele af verden træder i baggrunden og forsvinder, at andre dele kan blive til noget. Det ved om nogen Martin Demant Frederiksen, ekspert i nul og niks ved Aarhus Universitet, da han har fyldt en hel Tænkepause med alt det, der ikke findes, men som giver mening til alt det andet.

Skomagere, skoledrenge og snarrådige degne stormede mod bådene. Overalt gik rygtet – silden var kommet! Siden middelalderen var silden strømmet til gydepladser i danske farvande og ofte i så tykke stimer, at de kunne skovles direkte fra overfladen. Den fede fisk blev Nordens sølv, for både pave og pøbel slubrede salte sild i sig på årets fastedage. Eksporteventyret forvandlede Limfjordens ukendte flækker til hovedrige købstæder, og i 1703 kvitterede en kvotekonge i Nibe med et nyt kirkeskib – en model af en sildebåd. I 1820’erne endte det vilde sildeboom brat, da havet gennembrød klitterne ved Nordsøen og sendte mindre sildevenligt vand ind i fjorden. I dag er silden henvist til højtidsbordet, hvor vi samles som sild i en tønde.Gennemtrawl sildens danske kulturhistorie med historiker Jakob Ørnbjerg.

I januar 1962 dumpede en tynd, mørkeblå pjece ind ad brevsprækken hos samtlige danskere. Afsenderen var Statsministeriet, og overskriften lød Hvis krigen kommer. 17 år forinden havde USA afsluttet verdenskrigen med to atombomber over Japan. De dræbte tusinder og satte gang i Den Kolde Krig mellem USA og Sovjet, der gjorde ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt nedfald til allemandseje. Senere råbte miljødemonstranter nej tak til atomkraft, og det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl nedsmeltede i en stråleregn. I dag er der igen stærke kræfter, der promoverer kernekraft som fremtidens blændende brændstof.På sikker afstand flyver Casper Sylvest, historiker ved Syddansk Universitet, over paddehatteskyen for at overskue, hvordan danskerne håndterede deres atomfrygt.

Retorik er en uundværlig kundskab. Ikke bare for politikeren med hang til let manipulation eller konfirmanden, der vil sige pænt tak for gaverne, men for os alle sammen. Retorisk viden om indhold, stil og struktur giver magt over vores tungemål, som ellers tilbyder så mange udtryksmuligheder, at det er til miste mælet over. Formuleringsevnen fejler dog ikke noget hos Stefan Iversen, tekstentusiast ved Aarhus Universitet, som ved, at kunsten at vælge de rette ord på rette sted kan hjælpe os med at træffe de bedste fælles beslutninger og sågar holde liv i demokratiet.

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns indre by. En russisk indvandrer havde skudt sin danske arbejdsgiver og forsøgt at gemme sig blandt Lille Brøndstrædes østeuropæiske jøder. Drabssagen satte fokus på den usle bydel, som pressen kort forinden havde døbt ”Københavns ghetto”, og på et betændt begreb, der rimede på fremmedfrygt, forbrydelse og fattigdom. I 1970’erne blev gæstearbejdere inviteret til landet, og mange af dem gjorde storbyernes betongrå boligblokke til deres nye hjem. Med dem genopstod den delikate diskussion om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan blive til rigtige danskere. Det har vi skændtes om lige siden. Overskrid grænsen til Danmarks eksotiske enklaver med Garbi Schmidt, migrationsforsker fra Roskilde Universitet, der guider dig igennem indvandringens farverige aftryk.

Proceedings of the well-esteemed Danish Institute in Athens conducting several archaeological excavations in Greece. This is the ninth volume of the journal. It includes articles on archaeology, art history, ancient and modern Greek history, philology and literature.

Jernalderens guldbrakteater er et velkendt arkæologisk materiale. Bogen præsenterer læseren for en række karakteristiske billedtemaer og analyser af guldbrakteaternes udviklingshistorie i Skandinavien. Under inspiration af Asger Jorns kunstneriske syn på brakteaternes billedverden anskues de som billeder i deres egen ret. Med forfatterens baggrund i både kunsthistorie og arkæologi lykkes det at bygge bro mellem to fagområder og gennemføre et originalt og inspirerende tværfagligt studium. Eigi Einhamr - Jernalderens guldbrakteater og den åbne krop som form er udgivet af Jysk Arkæologisk Selskab i samarbejde med Holstebro Kunstmuseum med støtte fra Ny Carlsbergfondet.

Den russiske komponist Nikolaj Rimskij-Korsakov forvandler i Scheherazade sultanens hustru til en soloviolin, der tryllebinder den hævnlystne ægtemand med 1001 nats eventyr. Hans landsmand, Modest Musorgskij, inviterer med fantasifuld musik lytterne til en kunstudstilling i Udstillingsbilleder. Franske Hector Berlioz maler med hele symfoniorkestrets farvepalet, når han i Symphonie fantastique fortæller, hvordan en kunstner bliver ulykkeligt forelsket, tager opium i fortvivlelse og siden med grotesk marchmusik bliver en hallucineret tilskuer til sin egen henrettelse.I Når musikken fortæller guider Leif Balthzersen lytteren og læseren igennem 75 klassiske værker og sørger for en endnu større musikoplevelse i koncertsalen eller derhjemme. Udvalget strækker sig over 200 år af musikhistorien – fra forårets fuglekvidder i Antonio Vivaldis udødelige violinkoncerter De fire årstider over Bedřich Smetanas strømmende flod i tonedigtet Moldau til George Gershwins jazzede oplevelser i En amerikaner i Paris.Leif V.S. Balthzersen er mag.art. i musikvidenskab og tidligere musikchef for Sønderjyllands Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester og har udgivet bøger om Mozarts operaer og Richard Strauss’ orkesterværker. Han er en efterspurgt foredragsholder på Folkeuniversitetet og højskoler samt i oplysningsforbund over hele landet og har arbejdet med musikformidling i over 30 år.

Hver uge mødes hundredvis af dansk skilsmisseforældre i landets Familieretshuse, fordi de ikke kan blive enige om, hvor meget de hver især skal være sammen med deres børn. Antallet af sager er steget de seneste årtier. Ikke kun på grund af et stigende antal skilsmisser, men også fordi flere fædre i dag ønsker et nært forhold til deres børn, efter at parforholdet er gået i stykker. Fædrenes ønske om ligestilling er blevet fulgt op med påstande i den offentlige debat om mangel på ligebehandling i Familieretshusets håndtering af samværssager.I Køn og ulighed i samværssager undersøger forfatterne, om – og i givet fald hvordan og hvorfor – diskrimination af fædre forekommer i samværssager. De afdækker også, om mødre og fædre udviser en forskellig adfærd før og under mødet med Familieretshuset, og om deres adfærd kan påvirke sagernes udfald. Bogen diskuterer de forhold, der kan forklare mødres og fædres forskellige positioner i samværssager, såsom fordeling af praktiske opgaver i familien, kønsbias blandt jurister og børnesagkyndige og de to parters måder at forhandle på. Dermed anviser bogen også, hvordan vi i fremtiden kan opnå større ligestilling mellem kønnene i familieretlige konflikter. Så hverken mor eller far føler, at de mister deres børn, alene fordi de bliver skilt.

Folk flygtede i vild panik, men den sorte død løb hurtigere, og hverken salmer eller salver havde nogen effekt. Når man fik blodigt opkast, sorte pletter og buler på størrelse med hønseæg, var man færdig. I årene 1346-1353 døde op mod 30 % af Europas befolkning. Det var langtfra første eller sidste gang, at epidemier slog danskere ihjel i tusindvis. Siden fulgte bl.a. tuberkulose, kopper, den spanske syge og aids. Epidemierne udløste dog ikke kun død og ødelæggelse, men ofte sammenhold, samfundssind og effektiv sygdomsbekæmpelse. Nutidens indsats mod covid-19 med selvisolation, smitteopsporing og vaccine hviler netop på fortidens blodige erfaringer.Følg med læge og historiker Morten Arnika Skydsgaard fra Steno Museet, Aarhus Universitet, når han fører os levende gennem 700 års sygdomsbefængt danmarkshistorie.

Fjodor Dostojevskij ønskede i sine første bøger at give stemme til samfundets svageste i 1800-tallets Rusland, hvor zaren var enevældig og hierarkierne stærke. Men netop Dostojevskijs engagement i kampen for sociale og politiske ændringer af det traditionsbundne ​land førte til hans deportation til Sibirien, hvor han i ti år var frataget sin status som forfatter.Først efter sin benådning og rehabilitering i 1859 genoptog han famlende forfatterskabet, men viste også fornyet litterær styrke i Det døde hus og Kældermennesket, hvor han henholdsvis genfortæller sine fængselserindringer i romanform og uforfærdet går i rette med samtidens destruktive nihilisme. Med Forbrydelse og straf om den samvittighedsplagede øksemorder Raskolnikov fandt han frem til den ekstreme psykologiske realisme i både form og indhold, som også efterfølgende tillod ham at udforske faktiske forbrydelser, retssystemer og straf i hovedværker som Idioten, Onde ånder og Brødrene Karamazov. ​Dostojevskij kredsede desuden i hele sit forfatterskab om kristne temaer som tro, synd, anger og tilgivelse.I Dostojevskij. En introduktion tager Tine Roesen, ekspert i russisk litteratur, læseren med ind i en dramatisk periode af Ruslands historie, hvor en af verdenshistoriens mest anerkendte forfattere samtidig undersøgte menneskets sjæl grundigere end nogensinde før. Bogen gennemgår forfatterskabets forskellige perioder og dets litterære ambitioner og udgør en lettilgængelig guide til Dostojevskijs samlede værker.