Books published by Aarhus Universitetsforlag

Vand ligner på overfladen et simpelt molekyle. To hydrogenatomer og et oxygen = H2O, og så har vi formlen for den unikke forbindelse, der overalt danner basis for liv og planter og fordeler Solens energi på kloden. Men leder vi efter ophavet til vands både vanvittige og vitale egenskaber, bliver denne gennemsigtige væske mere grumset. På nær for Søren Rud Keiding, klarsynet kemiker ved Aarhus Universitet, der har gennemskuet, at det er vands indre tiltrækningskraft, der får det nok vigtigste molekyle i universet til at opføre sig anderledes end alle andre stoffer.

I stenalderen fandtes der europæisk østers til overflod langs de danske kyster. Den lille salte slimklat udgjorde en uundværlig fødekilde for vores forfædre, og den nemme adgang til det næringsrige skaldyr forsinkede måske ligefrem agerbrugets indtog i Danmark. I dag er østers en delikatesse, men også en kilde til bekymring.Som følge af de sidste årtiers mildere klima lever der nu også stillehavsøsters i blandt andet Limfjorden og Vadehavet, en uønsket invasiv art, som har spredt sig fra kommercielle dyrkningsanlæg. De tilpasningsdygtige dyr sydfra ser som sine oprindelige artsfæller lækre ud på menukortet, men har udviklet sig til et mareridt for naturelskere, fordi de udkonkurrerer de hjemmehørende arter.Østers åbner for østersens natur- og kulturhistorie i Danmark og byder på smutture til Sydafrika, Middelhavet, Frankrig og Amerika. Bogens forfattere graver østersen frem fra køkkenmøddingen, dykker ned i arternes biologi og serverer de rå fakta om den eksklusive spises rolle som konsumvare og økosystemingeniør. Østers er ægte palæokost med vigtige mineraler og flerumættede fedtsyrer, som allerede stenalderens sankere slugte med velbehag.

Danmarks fortid som kolonimagt og slavenation er mere aktuel end nogensinde. Det globale opgør med racisme og kontroversielle symboler fra kolonihistorien har bredt sig til Danmark, hvor politiske aktivister malede ”DECOLONIZE” på statuer af grønlandsmissionæren Hans Egede både i Nuuk og København, og kunstgruppen Anonyme Billedkunstnere smed ”slavekongen” Frederik V’s buste i Københavns havn. Mens aktivisterne og mange indbyggere i tidligere danske kolonier anser Danmarks fortid som arnestedet for nutidens racediskrimination opfatter andre postyret som en selvpinerisk og proportionsløs dyrkelse af Danmarks fortidssynder. Ikke mindst derfor er det vigtigt, at forskere forholder sig kritisk til dansk kolonihistorie og kvalificerer fortidens rolle i aktuelle diskussioner om Danmarks kolonihistorie. I Globale og postkoloniale perspektiver på dansk kolonihistorie præsenterer ni forskere udvalgte postkoloniale og globalhistoriske strømninger. Hver især tager de udgangspunkt i konkrete eksempler fra enten Dansk Vestindien, Grønland, Indien, Island, København, Sápmi eller Siam. Bogen åbner nye perspektiver på Danmarks fortidige engagement i verden, som trænger sig på i aktuelle debatter om eksempelvis identitetspolitik, rigsfællesskab og racisme.

En videnskabsmand sagde engang, at Salmonsens Konversationsleksikon gjorde de fleste andre bøger overflødige. Det hævdede forlaget i hvert fald i sit salgsmateriale i 1893. Og encyklopædierne solgte hurtigere, end de kunne skrives. Viden blev mere folkelig, da det nu var økonomisk muligt – og lidt trendy – at pynte stuen med et opslagsværk i 20-30 bind. Man kom ikke bare fra et hjem med klaver, men også fra et hjem med leksikon. De franske, engelske og tyske opslagsværker kunne sættes i kælderen, for Danmark havde fået sit eget. Encyklopædiernes historie er fortællingen om generationers adgang til viden og national identitet og kan stadig få folk op i det røde felt.Følg Maria Simonsen, historiker ved Aalborg Universitet, når hun gennemgår danskernes jagt på viden – fra A til Å.

In the First Millennium BC present-day Italy was inhabited by many different ethnic groups, most of which spoke a language affiliated with Latin. Sardinia, a large island to the West of the Italian mainland, had a culture characterized by nuraghs, a kind of massive stone tower, presumably for defense purposes. Many finds of bronze statuettes of warriors show the concern of the population to protect themselves from aggressors, also with divine support secured by impressive priestesses. However, Rome’s closest neighbours to the North were the Etruscans, who spoke a language quite different from any other people in Italy. For a long period Etruscan kings ruled the Romans who, however, liberated themselves from the foreigners and, in reverse, started to conquer their territory. Gradually, from about the Sixth Century BC to about 100 BC, the Romans came to dominate the Etruscans as well as the ethnic groups we call the Italics. But, apart from the military conflict, from which the Romans emerged victorious they were in many ways influenced by the Etruscans, whose prevalence in the field of religion and art they admired. Actually, they welcomed cultural exchange. A striking example is that the Romans invited a famous Etruscan artist to decorate their most important temple, dedicated to Jupiter, on the Capitol Hill. The Etruscan excellence in bronze casting has left a rich heritage of bronze sculpture. Statues and statuettes were used as gifts for the gods in sanctuaries both in Etruria and Rome, as well as in many other parts of Italy.

Vi kan læse i Bibelen, at Gud skabte mennesket i sit billede, men hvor kommer menneskets billede af sig selv og det guddommelige fra? Ved at rette blikket mod religionerne og deres fortællinger bliver det tydeligt, at forestillinger om dyret indtager en afgørende rolle, når mennesket på den ene side prøver at forstå sig selv som andet og mere end et dyr og på den anden side som andet og mindre end guddommelig.Ud fra begrebet livsvæsen, der dels omfatter dyr, mennesker og guder som levende væsener, dels livets eget væsen, afdækker Lars Albinus, lektor i religionsfilosofi, hvordan dyr og deres livsvilkår har påvirket menneskers kultur, myter og tænkning i mere end 30.000 år. Lige fra det moderne menneskes dagligdag, hvor økofeminister sammenligner husdyrhold med fastlåste kvinderoller, til de fortidsmennesker, der på hulemalerierne i Chauvetgrotten kun afbildede seks mennesker, men over 400 dyr og gav dem et guddommeligt skær. Bogen undersøger en række forskellige aspekter af forholdet mellem dyret, mennesket og det guddommelige, men det centrale spørgsmål forbliver dog det samme: Hvordan forstår vi dyret i lyset af os selv og os selv i lyset af dyret? Religion, filosofi og litteratur giver os forskellige svar, men rummer alligevel en fælles klangbund: Dyret fremstår på den ene side som fortroligt og kendt og på den anden side som utilgængeligt og fremmedartet; det synes med andre ord at repræsentere en form for immanent transcendens.

In 1919, the Ford Motor Company – the world’s largest automobile manufacturer – decided to make a small Nordic country its bridgehead to continental Europe. Denmark was a good choice geographically and because of the country’s favourable customs policy. During the 1920s, Ford’s iconic Model T was assembled in Copenhagen, with large quantities exported from there to most of north-eastern Europe. The innovative manufacturing technology employed in Copenhagen was the same as that used in Ford’s American assembly plants, and the Copenhagen plant was actually designed by Albert Kahn – the architect behind Ford’s famous Highland Park factory in Detroit, Michigan.The Danish Ford Motor Company successfully continued production throughout the recession of the 1930s, the German occupation of Denmark in 1940–1945 and the Cold War and economic boom of the 1950s. The Copenhagen factory closed in 1966, obliged to give way to Ford’s larger operations elsewhere in Europe.Henry Ford’s pioneering principles of mass production went beyond mere technology. The large-scale serial manufacturing of uniform products was also a way of fulfilling his vision of an affluent consumer society. But as Fordism was relocated across the Atlantic, the rigorous discipline and fast-paced work routines applied in Detroit were challenged by local traditions, shifting market conditions and, most notably, a labour movement that was far more powerful than its American counterpart.Between Denmark and Detroit offers a detailed history of the Danish Ford Motor Company, but the book also has a wider scope, elucidating the concept of Fordism and how it was transformed by its move across the Atlantic.Lars K. Christensen holds a PhD in history. He is the author of several publications on labour history and industrial heritage. Presently, he is head of research and cultural heritage at the ROMU museums group.

Dansk, tysk, dari, grønlandsk og urdu. Børn i danske skoler taler alverdens sprog. Nogle bruger mest dansk, andre to eller fire sprog, men alle elever kan udvide deres sproglige repertoire, når lærere i alle fag nysgerrigt og aktivt arbejder med flere sprog i klassen.

Norgemiu palasi Hans Egede 1721-mi Kalaallit Nunaannut aallarami eqqortumik oqaatigissagaanni aalajangersimasumik anguniagaqarluni taamaaliorpoq Kalaallit Nunaanni innuttaasut kristumiunngortinniarpai, iluatsippaalu inuunermini suliassatut misigisimasaminut Frederik 4-annit tapersersorneqarnissani. Egede aamma ilaqutai Nuup eqqaani najugaqalerput, tamaani eqqaani najugaqartut inuit kristumiunngortinniarlugit ilungersuutigalugu. Kisianni Egedep Kalaallit Nunaat 1736-mi qimakkammagu ilagiit amerlanerpaartaat, aamma Egedep nulia Gertrud Rask, nappaalallutik toqusimapput, imminullu assortortorujussuuvoq ilumut Guutip suliassaritaa suliarisimanerlugu.Kalaallit Nunaanni upperisaq inuiaqatigiillu Egedep ajoqersuiartorneranik nutaamik paasissutissiivoq, suliaata ullumikkut akerleriissutaanera pillugu. Ilaasa Danmark sinnerlugu nunasiaatilittut nunap inoqqaavinik, immikkuullarissumik kulturilinnik, naqisimannittutut peqqarniitsutut isigaat. Allat aniguisitsisutut inuppalaartutut isiginiarpaat, Kalaallit Nunaannik siuarsaasutut ataqatigiissitsisutullu taamalu ukiut 300-t qaangiunneranni inuiaqatigiit atugartuunngorsakkat nutaaliaasut aqqutissiuisuattut.

Vi har konstant brug for vores opmærksomhed. Til at opbygge viden, planlægge og interagere med verden, og alt efter situationen kan vi tiltrække, aflede og vække vores egen eller andres. Nogle af os tror endda, at vi kan dele den og multitaske. Men det er en håbløs opgave – for mænd som kvinder. Ja, ikke engang fuldt koncentrerede forskere kan udskille opmærksomhed fra hjernecentre med fokus på erindring, motivation og læring. Dog kan Emma Louise Louth, målrettet biomediciner ved Aarhus Universitet, åbne vores øjne for, hvorfor vores opmærksomhed er så svær at fange.

”Jødeparagraffen”. Det var politikerslang for den paragraf, der blev vedtaget af Folketinget i marts 1939. Paragraffen var nemlig tænkt som et værn mod den nazistiske antisemitisme, der føg op over den danske grænse. I årene forinden var en række aktivister blevet dømt for at have hånet den ”jødiske race” ved at kalde dem parasitter, rentehajer og pestbylder. Få troede på disse myter, men justitsministeren fandt dem farlige for demokratiet. Hans svar blev § 266 b, i daglig tale kaldt racismeparagraffen. Den gjorde racistiske ytringer strafbare – hvilket har været kontroversielt lige siden. For hvor meget kan man egentlig begrænse demokrati og ytringsfrihed i forsøget på at beskytte begge dele?Sofie Lene Bak, lektor i historie ved Københavns Universitet, ordner paragrafferne og gennemgår nogle af de dramatiske retssager.

I 1906 blev 14 mænd anholdt i en stor homoskandale og siden dømt for at have dyrket sex med andre kønsfæller. Pressen døbte retssagen Den store Sædelighedssag. Mens journalister beskrev mændene som kvindagtige og bundfordærvede, diagnosticerede progressive psykiatere dem som personer med en sygelig medfødt kønsdrift. I årtierne fremover regulerede læger, lovgivning og onanibetjente de homoseksuelles lyst og liv. Gradvist begyndte bøsser og lesbiske dog at kunne kysse offentligt og vifte med regnbueflag til Pride-optog. I dag har de fået ret til kunstig befrugtning, adoption og ægteskab.Spring ud i historien med Niels Nyegaard, postdoc ved Universitetet i Oslo, når han udfordrer idéen om frisindet, der bare er vokset og vokset siden homoskandalen i 1906.

Stories of gods, heroes and monsters permeated discourses of national selfhood in the nineteenth century. During this tumultuous time, Europe’s modern nations arose from the misty waters of long-forgotten national pasts – or so was the perception at the time. Each embedded in their particular national and political contexts, towering cultural figures – N.F.S. Grundtvig, Jacob Grimm, Jonás Halgrímsson, William Morris, Adam Oehlenschläger and many more – were catalysts for the formation of national discourses of belonging, built upon the mythological story-worlds of Europe’s non-classical vernacular pasts.This interdisciplinary book offers new perspectives on the uses of pre-Christian mythologies in the formation of national communities in nineteenth-century Northern and Western Europe. Through theoretical articles and case studies, it puts forth new understandings of how cultural thinkers across Europe utilized pre-Christian mythologies as symbolic resources in the forging of national communities. Perceptions of national identity were thus shaped, many of which are still at play today.

Ting taler til os. Desværre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tæller arkæologer, konservatorer, kunsthistorikere og historikere i Tings tale heldigvis, og de kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vækkes følgende genstande til live:Farver på kældervæggene i det tidligere Statsfængsel i Horsens Geigertælleren Tre guldaldermalerier af Jørgen Sonne Tenvægte af ler Astrid Noacks skulptur ”Sovende barn” Kolding under pestudbruddet i 1654

I de tidlige aprildage 1848 var stemningen hektisk på Slotsholmen i København. Borgerkrigen rasede i hertugdømmerne, og bag duggede ruder diskuterede man rigets fremtid. De høje herrer skulle enes om en ny forfatning, men hvem turde de give indflydelse? ”Demokrati” var et skældsord, og det danske samfund var indrettet som en forstørret model af husstanden – med husbond i spidsen. Helt uhørt foreslog ministrene at indføre politisk lighed. Dog kun for selvstændige mænd med egen husstand. Fruentimmere, folkehold, fattige og en del flere var der ingen, der regnede med. Alligevel var forslaget nærmest revolutionerende, fordi det gav magt til en ny gruppe af hidtil magtesløse. Og resten af 1800-tallet blev en lang strid om de nye rettigheder. Kom ind i kampen med Anette Faye Jacobsen, historiker og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Præstationer er en del af livet. Ikke mindst for børn og unge. De præsterer i fritiden, blandt vennerne og på de sociale medier. Og særligt i skolen. Det kan føre til mistrivsel og et alt for stort pres. Heldigvis kan skolens faglige og sociale fællesskaber være med til at modvirke skyggesiderne af det moderne samfunds præstationskultur.

Papers from a conference Skanderborg 27-28th of June 2019.An equestrian burial from the 10th century with an exceptionally elaborate horse harness was discovered at Fregerslev near Skanderborg in eastern Jutland, Denmark in 2012. This formed the starting point for the Fregerslev Research Project initiated by Museum Skanderborg in 2017. Two years later, the museum held a conference to present the preliminary results of the project. A group of researchers from neighbouring countries were invited to provide a wider international context for a discussion of the social, political, cultural and religious background of the Fregerslev burial.With 21 articles, Horse and Rider in the late Viking Age presents the outcome of the conference. Part I describes the excavation of the Fregerslev burial and its contents. The finds, particularly the harness fittings and the remains of a quiver of arrows, and the results of a wide range of scientific analyses demonstrate what a remarkable burial this once was. The excavation methods and documentation procedures, the sampling strategies, and the following conservation and preservation of the finds, give an idea of the many new approaches, which may be useful when dealing with a decomposed grave in the future. Part II and Part III present new research on 10th-century equestrian burials and their significance in contemporary society from a variety of countries across Central and Northern Europe.

Kinesere med selfiestænger foran Den Lille Havfrue og tykke tyskere i strandtelte. Sådan er turister – lette at gøre grin med og svære at holde af. Og altid andre end os selv. I 1830’erne tog de første turister på udflugt til Møns Klint og Himmelbjerget med hat og spadserestok. Ja, helt til Vestjylland, hvis øde klitlandskab senere blev fyldt op med badehoteller og sommerhuse. Små lokalpatriotiske byer som Broager og Farsø satsede også på at vise sig frem på turismens Danmarkskort og tjene en skilling. For turisme handler også om dannelse og national identitet. Men idealetom det kulturmøde, der kan føre til forståelse og broderskab mellem turister og alle os andre, bliver skubbet til side af flyskam, krydstogtskibenes forurening og charterturisters elendige opførsel. Turen går til det danske turistland. Og Deres rejsefører undervejs hedder Mikael Frausing, historiker ved Dansk Center for Byhistorie.

Vi er vores data. Skruppelløse it-giganter gør os til viljesvage forbrugere ved hjælp af søgehistorik, hemmelige algoritmer og diskriminerende kunstig intelligens. Alligevel afgiver vi følsomme oplysninger mod at få et lidt lettere liv. Og så ignorerer vi, at vores adfærd ubemærket ændres, og truslen mod demokratiet vokser. Den slappe standardindstilling kan Anja Bechmann, opdateret medieforsker ved Aarhus Universitet, stramme op på ved at minde os om, at vi med vores krop, sanser og værdier er mere end de spor, vi efterlader os i diverse databaser. I hvert fald lidt endnu.

Den polsk-danske kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann rejste i årene 1869-75 til Konstantinopel og Kairo. Som mange andre af datidens malere var hun tiltrukket af Orientens mystik og eksotisme, men hun mødte i stedet et Osmannerrige midt i en brydningstid mellem et traditionelt og et mere moderne samfund.Baumann fandt en del kunder til sine portrætter af mennesker fra alle dele af det osmanniske samfund, og i sin jagt efter motiver besøgte hun blandt andet en række haremmer, hvor hun oplevede et på mange måder frit liv inden for murene. I et af disse haremmer traf Baumann den unge tyrkisk-osmanniske prinsesse Nazili, som gjorde et stort indtryk på hende. Prinsessen var allerede som purung aktiv forkæmper for kvinders rettigheder og blev en af de førende kvindesagsforkæmpere og antikolonialister i det 19. århundredes Mellemøsten.Baumann nedfældede sine betragtninger om mødet med prinsessen og om sex, ægteskab og kvinders og børns rettigheder i et par rejseberetninger. På den baggrund kan Kunstmaleren og prinsessen genoplive de to kvinders unikke forhold og derigennem give indblik i en periode, hvor kvinder både i Europa og i Osmannerriget fik øget mulighed for at præge deres eget liv og deltage i det offentlige rum. Anna Rebecca Kledal er forfatter og historiker samt ph.d. i køn og orientalisme fra Roskilde Universitet.

Skolen skal være for alle børn. Og give dem lyst til at lære. Desværre er det ikke alle, der trives og får det optimale ud af deres skolegang. Derfor har fire skoleforskere sammen med lærere og elever undersøgt, hvad der skal til for, at undervisningen fanger alle børn. I Det gode skoleliv fortæller forfatterne, hvad der sker med børnenes trivsel og faglighed, når de får medbestemmelse – og i god stemning arbejder aktivt med det, der inspirerer dem.

Folkeafstemningen den 2. juni 1992 sendte chokbølger igennem Europa – 50,7% af vælgerne havde stemt nej til Den Europæiske Union. Bekymringer og jubel blev erstattet af hårde forhandlinger og vanskelige kompromiser. 350 dage senere ændrede danskerne holdning, og Unionen var alligevel reddet. Dog kun med fire forbehold for Danmark – og ikke uden at brok og brosten fløj gennem luften. Det europæiske samarbejde har splittet befolkningen både før og siden. For står EU for fred, frihandel og indflydelse – eller for tab af national suverænitet, selvbestemmelse og identitet? Eller måske for begge dele? Meningerne er delte, og kampen om Unionen er stadig i gang. Sæt dit kryds ved Thorsten Borring Olesen, professor i historie ved Aarhus Universitet, for en sikker gennemgang af danskernes forhold til Europa.

I 1753 skete der et tragisk uheld på fregatten Falster, mens den lå for anker ud for Marokkos kyst. Skibet, der befandt sig i Nordafrika for at aflevere kongelige beskyttelsespenge til lokale pirater, brændte, og flere søfolk druknede. Den unge søkadet Peter Schiønning var med og noterede detaljerne i sin dagbog, som giver et unikt indblik i den danske flådes storhedstid. Fra 1720 til 1801 var Danmark ikke for alvor i krig, og den lange fredsperiode blev et højdepunkt i flådens historie. Men selv i fredstid var livet om bord ikke noget for landkrabber. Flådens togter bød på havnebesøg på horehuse og snobberi om rang og ære, kistekammerater, blødende skørbug, tørre beskøjter og den nihalede kat. Dengang fandtes der rigtige søfolk.Stik med til søs, når historiker Jakob Seerup fra Bornholms Museum besynger den periode, hvor Danmark virkelig udmærkede sig på de syv verdenshave.

The history of modern design and architecture has seen many attempts to embrace and merge different art forms, and to bring art into the framing of everyday life and the organisation of modern society, in a process understood as total design or total architecture. These attempts were historically based on the romanticist idea of merging all art forms into a uniting and transgressing work of art, mostly associated with – but certainly not limited to – Richard Wagner’s theoretical writings and musical dramas.This utopian dream of the Gesamtkunstwerk, or Total Work of Art, was intended both to bring unity to the people and to bring art into the everyday life of their homes, as well as into factories, cities and even modern media. As a result, the experiments ranged from music, poetry and drama to architecture, design, visual communication and city-planning. These ideas of merging art forms into more immersive and transgressive installations or design interventions to change everyday life are widespread today, but their complex and often problematic roots are mostly ignored. Design and architecture have delivered some of the broadest and most influential experiments with the Gesamtkunstwerk, from garden cities for workers and corporate identity design to the German AEG corporation.

Danske unge er blandt dem i verden, der interesserer sig mest for samfundsforhold, men de er også nogle af de mest forbeholdne over for at involvere sig aktivt i politik. De diskuterer gerne samfundets indretning med venner og familie, men viger tilbage fra offentlige debatter. De forstår, hvordan demokratiet hænger sammen, men deres lyst til at forandre det er begrænset. De unge borgere undersøger, hvad der kendetegner nutidens unge, og hvordan de forholder sig til demokratiske og politiske aspekter af samfundet. Med udgangspunkt i International Civic and Citizenship Education Study, der kortlægger 8. klasseselevers viden, holdninger og værdier i Europa, Asien og Latinamerika, sætter bogens forfattere de danske unge ind i en international kontekst og afdækker, hvordan de både i skole og samfund dannes som borgere. Bogen diskuterer samtidig de filosofiske problemstillinger, der knytter sig til dannelsesbegrebet i dag. Den udgør således et bidrag til den danske debat om unges dannelse og skolens rolle som bærende samfundsinstitution.

ivet er en risikabel affære. Vi dør af at leve, og vi må endda erkende, at vores risikosamfund skaber den ene livsfare efter den anden på en planet truet af undergang. Denne evige usikkerhed risikerer at lamme os så meget, at vi helt mister modet til at prøve os selv af. Men ifølge Antoinette Fage-Butler, veltalende vovehals på Aarhus Universitet, kan vi lige så godt se i øjnene, at risiko udgør en uundgåelig del af tilværelsen. Til gengæld kan vi ved at udfordre skæbnen i ny og næ også finde et potentiale for forandring, som vi næppe tør risikere at leve foruden.

I sommeren 1971 tog hundredvis af kvinder færgen til Femø. På den lille ø holdt de verdens første kvindelejr og satte deres kroppe og tanker fri, mens de dansede til Janis Joplin og på fællesmøder og i basisgrupper diskuterede traditionelle kønsroller og patriarkatets undertrykkelse. Bare bryster, korthårsfrisurer og lilla bleer er sidenhen gået over i den kollektive erindring om rødstrømpernes Femølejr og feministiske fællesskab i 1970’erne, mens kvindelejrens senere historie er mere ukendt. De næste par årtier bød både på afmatning inden for hele kvindebevægelsen og opbrud på Femølejren. Især lesbiske kvinder sikrede lejrens overlevelse og har i dag forvandlet øen til et lesbisk fri- og feriested. Tarzan er død, og Jane er på Femø. Kom med ind bag teltdugen, og lyt til Anne Brædder, postdoc på Roskilde Universitet, berette om 50 års kvindebelejring af en lille ø nord for Lolland.

I de første årtier af 1800-tallet tog mange af guldalderens berømtheder som Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og H.C. Ørsted turen ud til Bakkehuset på Frederiksberg. De kom for at besøge ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek og nyde godt af et miljø med åndeligt frisind og samtaler om kunst og videnskab. Med til oplevelsen hørte også gåture i Kammas romantiske have med blomsteranlæg og udsigt over markerne. Dengang bød Bakkehuset sig til som kulturpersonlighedernes fristed fra det trange byliv bag voldene i København, mens den gule tolængede bygning for enden af Rahbeks Allé i dag er et velbesøgt museum, hvor gæsterne kan opleve de stuer, der var med til at skabe en national guldalderkultur.I Bakkehuset. Ikon, erindringssted, museum undersøger professor i kulturstudier Anne Scott Sørensen, hvordan Bakkehuset er blevet en del af den kulturelle erindring om dansk guldalder. Bogen følger Bakkehusets receptionshistorie fra de tidligste mindeskrifter til Rahbek-parret i 1830 til den seneste istandsættelse i 2020, som har gjort det muligt for museet igen at invitere kunstnere og kulturpersonligheder indenfor til oplæsninger, koncerter og workshops. Dermed videreføres Bakkehusets 200 år gamle traditioner for kulturoplevelser og demokratisk deltagelse.

Populistiske strømninger vinder frem både til højre og venstre for midten. Vi råber ad hinanden i debatfora på internettet som aldrig før. Og vi bliver identitetspolitisk sårede, hvis nogen truer vores selvopfattelse med holdninger, vi ikke kan holde ud.I affekt giver en kritisk karakteristik af fremtrædende træk ved samtidens politik og kultur med udgangspunkt i affektbegrebet. Hvad sker der med vores måde at forstå, debattere og tage demokratiske beslutninger på, hvis dannelse og rationalitet fortrænges af følelser? På et kritisk-teoretisk grundlag går forfatteren i rette med den fremherskende, vitalistiske brug af affektbegrebet og foreslår i stedet en alternativ forståelse af de fænomener og processer i samtiden, som begrebet italesætter.Bogen giver således et teoretisk-analytisk bud på en rammeforståelse af affekters rolle i det senmoderne samfunds almene sociale praksis, i politisk praksis og i æstetisk praksis.

Præstegården var i det 19. århundrede den bærende institution i lokalsamfundet. Foruden det kirkelige arbejde havde præsterne administrative og kommunale opgaver, og præstegårdens kontor var en redningsplanke for mange af samfundets svageste. Præstefamilierne levede af tiendeindtægt fra sognets beboere og af landbrug, og man havde råd til at bygge store imponerende præstegårde, som i dag betragtes som værdifuld kulturarv.Alligevel forsvandt mange præstegårde på landet efterhånden i det 20. århundrede. Præsten blev tjenestemand og lejer med menighedsrådet som husvært. I dag står flere præstegårde tomme om dagen, fordi ægtefællerne oftest arbejder andetsteds, og børnene er i skole. Mange sælges eller rives ned, og landsbysamfund affolkes, og udfordringen er at tilpasse disse bevaringsværdige bygninger til nutidens krav, så præstegårde på landet stadig kan være et kulturelt kraftcenter i lokalsamfundet.I Præstegården i lokalsamfundet belyser Jens Rasmussen denne problematik med mange nye og gamle illustrationer af præstegårde fra hele Danmark, herunder de flotte grundmurede præstegårde fra det 19. århundrede og det 20. århundredes præstegårde, som var mere ydmyge i størrelse og efterhånden kom til at ligne moderne parcelhuse. Tillige beskriver bogen præsternes dagligliv med mange eksempler, især fra Fyn.Jens Rasmussen har arbejdet som sognepræst i både land- og bysogn samt som hospitalspræst på Odense Universitetshospital. Han er ph.d. i kirkehistorie og tidligere redaktør på Kirkehistoriske Samlinger. Derudover har han skrevet en række bøger om etik og religiøs kommunikation i medicinsk praksis, om religionstolerance og religionsfrihed og om forholdet mellem kirke og stat.