Books published by Aarhus Universitetsforlag

Projektorienteret undervisning er en oplagt metode, når elever skal undersøge verden. Men det er en krævende undervisningsform både for lærere og elever, ikke mindst i det digitale klasserum. Digitale teknologier kan understøtte elevernes selvstændige undersøgelser, samarbejde og kreative produktion – men de kan også forstyrre og komplicere læreprocessen, især for usikre elever.I Digital projektdidaktik analyserer en række didaktiske forskere, hvordan lærere kan rammesætte projektforløb med it, så alle elever bliver passende udfordret. De ser også på, hvordan skoler kan understøtte en fælles udvikling af en inkluderende digital projektdidaktik. Bogen er blevet til på baggrund af et omfattende udviklings- og forskningsprojekt på otte frie grundskoler og tilbyder en ny forståelse af projektarbejde med få, men centrale projektkompetencer, hvor it er didaktisk integreret.

Skriv for at få luft og finde ro. Skriv for at tænke, mærke og forstå. Skriv for at få det bedre. At skrive kan nemlig gøre godt og fremme vores sundhed. Derfor er det danske sundhedsvæsen og kultur- og uddannelsesinstitutioner de seneste år begyndt at tilbyde skrivekurser.Skrivning og sundhed undersøger skrivningens helende og styrkende potentiale for mennesker, uanset om de er sårbare, syge, pårørende eller arbejder i sundhedssektoren. I bogen deler 17 forskere og praktikere deres viden om og erfaringer med, hvordan man kan bruge skrivning, og hvad der sker, når man skriver.Med afsæt i skrivetilbud inden for alt fra psykiatriske afdelinger til kommunebiblioteker udfolder bogens forfattere, hvordan kunsten at skrive kreativt og reflekteret kan have en positiv effekt på sundheden. Ved at skrive tekster om følelser, oplevelser, håb og drømme kan gymnasieelever mindske stress, psykisk sårbare vende negative selvbilleder og medicinstuderende blive klogere på både dem selv og deres patienter. Så skriv – skriv af hjertens lyst.

Marsilius af Padua (1275/80-1342) regnes for en af middelalderens største filosoffer. Han brød radikalt med læren om kirken som centrum for det kristne samfund og så staten som samfundets midtpunkt og politiske autoritet. Med sit store værk, Defensor Pacis (Fredens Forsvarer), skabte han sin tids måske mest markante intellektuelle vidnesbyrd om en ny måde at begribe stat og samfund på. Værket blev en inspirationskilde for eftertidens statsteoretikere og for reformationerne i det 15. og 16. århundrede. Samtidig foregreb det oplysningstidens tanker om republik og demokrati. Claus Bryld er dr.phil., professor emeritus i historie ved Roskilde Universitet. Han har især forsket i arbejderbevægelsens historie, politisk idéhistorie og kollektiv erindring. Han har blandt andet skrevet Edmund Burke. Konservatismens profet (2018).

Inden for klassisk teologi skelnes der mellem en synlig og usynlig kirke. Den synlige finder vi her på jorden, men hvem der hører med i den sande og altså usynlige kirke, ved kun Gud. Så vidt teologien. Ikke desto mindre har kristendommen gennem sin næsten to tusind år lange historie sat sig en række synlige spor: bygninger, kunst, bøger – kort sagt kristendommens materielle kultur. Det er de elementer, kirkehistorien beskæftiger sig med. Men med en omskrivning af skellet mellem den synlige og usynlige kunne man også tale om den sete kirke.Kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen har et særligt blik for denne sete kirke – et blik, han har udviklet gennem snart 40 år. I Den sete kirke hylder 20 forskere og en enkelt kunstner Bach-Nielsens bidrag til den kirkehistoriske forskning. Gennem undersøgelser af emner så forskellige som fladskærme i kirker, 1700-tallets opfattelse af reformationen, dåbsritualet, altertavler, et bispeportræt i Ribe viser bogen kirkehistorien i hele sin bredde. De enkelte bidrag giver også et indblik i, hvordan kirken ikke kun er et teologisk begreb, men et historisk, håndgribeligt fænomen, der giver sig til kende, synliggør sig, og ja, bliver set af den, der vil åbne sine øjne for det.

This is a book on the rise and fall of diasporic communities in Early Modern urban centers in Denmark and Sweden. It contains 17 chapters written by archaeologists, historians and scientists, ranging from in-depth studies of artefacts, biofacts and archaeological features to large-scale analyses of community formation among natives and migrants of multiple origins. The plethora of sources and approaches afforded by the numerous disciplines involved enables a significant new insight into the creation and recreation of migrant communities in these Early Modern towns.

Philosophy originates in wonder that generates sensitive thinking, also called ‘aesthetic thinking’—an expanded mode of thought that bridges and dissolves contradictions. This book questions the disregard for such thinking in modern society, including the neglect of it in most educational institutions and contemporary research. It describes what it means to think in an aesthetic way when ‘aesthetic’ is synonymous with ‘sensitive’ (not ‘sensuous’), including how such thinking may foster human well-being and develop our notions of history, hospitality, freedom, and the good life. The formative nature of aesthetic thinking is presented alongside the attestation of its relevance in many disciplines and a broad spectrum of society—in border studies, education policy, and social work, and in life in general.Poetic Inclinations: Ethics, History, Philosophy is related to the simultaneously published monograph Imaginative Moods: Aesthetics, Religion, Philosophy. Together they constitute a comprehensive presentation in English of the author’s philosophy of experience, which includes new ways of conceiving of and applying aesthetics, hermeneutics, and phenomenology, and of integrating these disciplines, as well as theology.

En bombe i en turban i en jysk avis førte til Danmarks voldsomste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. Jyllands-Postens 12 karikaturer af muslimernes hellige profet satte i efteråret 2005 fut i en følelsesladet debat mellem politikere, forkæmpere for ytringsfrihed og troende og ikketroende muslimer. Er ytringsfriheden hellig og ukrænkelig – eller bør man tage hensyn til religiøse mindretals følelser? Debatten løb løbsk og især i Mellemøsten udløste den bølger af vrede, boykot af fetaost og afbrænding af ambassader. Her blev karikaturerne anledning til, at regionens opgør med Vesten om fortidens magtforhold og uretfærdigheder blussede op på ny.Kirstine Sinclair, lektor på Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet, løfter sløret for, hvorfor karikaturkrisen fortsat kan gøre såvel internationale toppolitikere som almindelige mennesker rygende uenige.

Following modern and postmodern philosophy’s critique of metaphysics, experiences of transcendence are often considered ‘aesthetic’ rather than ‘metaphysical.’ However, aesthetics is mostly identified with the study of art, and aesthetic phenomena are considered particularly sensuous. This book criticizes such an approach to aesthetics, which has led many philosophers and theologians to neglect or reject aesthetics as a philosophical or theological discipline. It demonstrates how contemporary philosophy and theology may benefit from studying the mind-opening and world-transformative nature of our experiences of transcendence. In addition, it presents the significance of such experiences for the understanding of, for example, art, faith, prayer, presence, beauty, sensitivity, imagination, receptivity, and divinity.Imaginative Moods: Aesthetics, Religion, Philosophy is related to the simultaneously published monograph Poetic Inclinations: Ethics, History, Philosophy. Together they constitute a comprehensive presentation in English of the author’s philosophy of experience, which includes new ways of conceiving of and applying aesthetics, hermeneutics, and phenomenology, and of integrating these disciplines, as well as theology.

Son of Spinoza sheds light on the interconnectedness between Jewishness and cosmopolitanism in the oeuvre of the Danish-Jewish intellectual Georg Brandes (1842-1927). Today, the historical tradition of interconnecting these concepts has largely been forgotten, although the construction of a somewhat synonymous relation between them became a key structuring element of modern antisemitism and later Nazi ideology. In this context, Georg Brandes–his writing and practice–stands as a crucial European cosmopolitan archive, due to the great influence he enjoyed throughout the European continent.Son of Spinoza challenges the presentation of Brandes in previous research as a so-called assimilated Jew who distanced himself from Jewishness, instead recognizing Brandes’ own self-identification as a Spinozist cosmopolitan and his depiction of himself and other modern Jews as ‘sons of Spinoza’.

Alle lider i et diktatur. Befolkningen henslæber tilværelsen i et jerngreb af overvågning og undertrykkelse uden antydning af retssikkerhed. Selv de arme diktatorer bliver ifølge Jakob Tolstrup, antiautoritær autokratinørd ved Aarhus Universitet, ofre for deres begær efter magt og ussel mammon. Ingen diktator kan nemlig regere alene og må derfor konstant knokle for at sikre sig alliancepartnere, som desværre ofte viser sig at være vendekåber til salg for højestbydende. Vi andre kan glæde os over, at tyrannerne med et så stressende arbejdsmiljø også får løn som forskyldt.

I begyndelsen var ordet. Påstod nogen få årtier e.Kr. Men et ord er ikke bare et ord fra tidernes morgen til dommedag. Vores vigtigste værktøj til kommunikation er snarere under evig forvandling. Vi opfinder nye ord, ændrer de gamles betydning eller lader dem gå i glemmebogen. Gudskelov har Linda Greve, Aarhus Universitets ordholdende sprogspiller, ordet i sin magt og kan indvie os i alle ords sande oprindelse: Sprogets mindste betydningsbærende enheder opstår ikke ud af intet, men i et syndigt rod af private tanker, kropslige erfaringer og omgivelsernes påvirkning.

Tidens urolige sammenblanding af fakta og fiktion, historie og kunst, har igen gjort fortiden til en akademisk, politisk og kulturel kampplads.Det historiske blik undersøger spændet mellem genskabelse af fortiden, ”som den var,” og aktualisering af historien i kulturelle og politiske sammenhænge. Forfatterne beskriver, hvordan det historiske perspektiv kan bidrage til forståelsen af aktuelle konflikter og trends. Samtidig stiller de skarpt på det tilsyneladende modsætningsforhold mellem den historiske forsknings retrospektive blik på den moderne verden og den aktuelle fordring om at løse samfundsproblemer her og nu.Det historiske blik diskuterer historiebrug og historisk forskning på tværs af traditionelle fagskel. Bogen samler forskere fra fagfelter som antropologi, kunsthistorie, lingvistik, historie, jura, teologi og litteratur. Tilsammen giver de et bud på den historiske forsknings rolle og status – nu og i fremtiden.

Museer producerer og formidler viden om, hvordan vi opfatter og forstår verden. Museologi er videnskaben om, hvordan et samfund beskæftiger sig med kultur- og naturarv, blandt andet hvordan vi bruger museer. Derfor er museologi både et selvstændigt fag og et forskningsfelt for mange andre fag.I Museologi mellem fagene undersøger forskere fra 16 forskellige forskningsområder dialogen mellem deres fag og museologien. De benytter forskellige teorier og metoder inden for klassiske museumsfag som kunsthistorie, antropologi, arkæologi og historie, men anlægger også nye vinkler ud fra fag som strategisk kommunikation, litteraturhistorie, dramaturgi, medicin, didaktik og mediedesign. Denne tværfaglighed afspejler 50 års udvikling, hvor museumsansattes faglige baggrund er blevet mere forskelligartede, og forskere inden for flere og flere forskellige fag viser stigende interesse for museer som institutioner og analyseobjekter for samfundsproblematikker. Bogen handler om de mest relevante emner for nutidens museer, om alt lige fra levendegørelse over brugerinddragelse og stakeholderanalyse til udstillingsæstetik og postkolonialisme og udfolder et mangefacetteret blik på museologien i dag.

Lægen Harald Selmer er med rette blevet kaldt den danske psykiatris fader. Hans pionerindsats fandt sted i midten af 1800-tallet, hvor han oprettede den første moderne anstalt til behandling af sindssyge i Risskov ved Aarhus. Han var forarget over datidens usle behandling af de sindssyge og ønskede med det nye hospital at forbedre deres vilkår.Takket være Selmer fik Danmark et nationalt, tidssvarende sindssygevæsen med anstalter i hele landet, der samtidig dannede grobund for det lægelige speciale psykiatri. Med flid og nidkærhed kontrollerede Selmer ikke bare den mindste detalje i patienternes behandling på anstalten i Risskov, han styrede også den nationale psykiatris store linjer.I Den klassiske psykiatris historie fortæller tidligere overlæge og professor Per Vestergaard, hvordan Selmer gennem sit 25-årige virke lagde grunden til den behandlingskultur, der på godt og ondt kom til at præge de næste mange års danske psykiatri. Selmer argumenterede i skrift og gerning så overbevisende for den lægefaglige psykiatris overlegenhed, at nye videnskaber som psykologi, pædagogik og sociologi først ved indgangen til det 21. århundrede for alvor vandt fodfæste i dansk psykiatri.

Vor Frue Kirke i København fremstår som et samlet værk tegnet af arkitekten C.F. Hansen og med udsmykning af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Bygningens stramme, antik-inspirerede former taler samme sprog som de monumentale, hvide marmorstatuer og -relieffer, og Kristus-statuen i apsis over alteret har i snart 200 år har haft hovedrollen – både i kirkerummet og i kirkens liturgi.I KRISTUS. Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke bliver der sat fokus på begge dimensioner, det æstetiske og det liturgiske. Ud fra en tværfaglig tilgang analyserer og fortolker kunsthistorikeren Margrethe Floryan Kristus-statuen, dens fremtræden og betydning i samspillet med de øvrige knap 30 Thorvaldsen-skulpturer i Vor Frue Kirke og i forhold til kirkerummet som ramme om gudstjenesten.Bogen handler også om Vor Frue Kirkes tilblivelse, om Thorvaldsens forudsætninger og inspirationskilder og om hans andre kirkeværker. Med afsæt i Grundtvigs teologi og nugældende ritualpraksis argumenterer Margrethe Floryan for en æstetisk-liturgisk nytolkning af Thorvaldsens Kristus-statue.KRISTUS. Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke er den første større bogudgivelse om Thorvaldsen som kirkekunstner.

Nogle afskyr emojis, fordi de efter sigende forfladiger sproget, andre tyr til hele arsenalet af grinende, grædende og grublende billedsymboler i snart sagt hver eneste besked. Ifølge Tina Thode Hougaard, dekrypterende sprogforsker ved Aarhus Universitet, er emojis dog ikke bare ligegyldig staffage i vores digitale kommunikation, men de små detaljers kunst. De giver nuancer til vores samtaler, som bogstaver ikke kan få frem, og en velvalgt smiley kan endda sikre, at vi ikke taber ansigt over for hinanden. Det er faktisk bare at finde en grimasse, der kan passe

Evaluering betyder vurdering. Det foregår hver dag i skolen. Lærerne evaluerer eleverne, eleverne vurderer lærerne, staten evaluerer eleverne og skolen lærerne. Formålene er forskellige, og det er deres virkning også. Nogle evalueringer kan gøre os dygtigere, andre kan kontrollere os. Derfor er det vigtigt, at lærere kender til evaluering på godt og ondt.

Lobbyisme er lidt et fyord. Det lugter af lokumsaftaler mellem mørke kræfter, når lobbyismens lyssky lejesvende bag lukkede døre påvirker politiske beslutningstagere for egen vindings skyld og på samfundets bekostning. Men ifølge Peter Munk Christiansen, Aarhus Universitets mest upartiske djøf’er, stinker lobbyisme ikke så slemt. Lobbyister bidrager med viden til landets lovgivere, forbinder politikere med befolkningen og sikrer gode relationer borgerne imellem. Faktisk ville det danske demokrati ikke fungere så glat, hvis ikke lobbyisterne plejede alskens særinteresser.

Stavnsbåndet betød et liv på slavelignende vilkår med godsejeren som almægtig overmagt. Søndagseksercits i timevis bag sognekirken. Bundet til sin hjemstavn på livstid uden mulighed for at søge nye udfordringer i den store verden. Sådan så livet ud for bønderne i 1700-tallets Danmark. Det var først, da den unge kronprins Frederik i 1784 uformelt overtog magten fra sin gale far og hans konservative rådgivere, at ændringen til det bedre tog sin begyndelse. Stavnsbåndets ophævelse er siden blevet fejret som den begivenhed, der gjorde bonden til en fri borger i staten – men meget tyder faktisk på, at stavnsbåndet levede videre, blot under andre former.Tag med en tur på landet, når Peter Henningsen, leder af Frilandsmuseet Det Gamle Danmark, fortæller om den stavnsbundne bondes hårde lod i enevældens Danmark.

Tiden efter Anden Verdenskrig var præget af krisestemning og kulturkritik. I ruinerne efter krigens barbari voksede en gennemrationaliseret og affortryllet verden frem. De gamle myter var forstummede, og mennesket var efterladt i en moderne virkeligheds ørken. Det var svært at se et grundlag, kulturen kunne bygge på.I Danmark kom kulturkrikken blandt andet til udtryk i tidsskriftet Heretica, hvor digterne ønskede at gøre op med rationalisme, ideologier og politik. Man ventede på nye tider og ville bringe poesien i centrum.I ti artikler af danske og internationale forskere ser Den stumme myte tilbage på efterkrigstidens kulturkritik i dansk litteratur, film og kunst. Med særligt fokus på dansk-tyske forbindelser undersøges de historiske forløbere, og kulturkritikkens status og relevans diskuteres. Fra Kierkegaard og Spengler over for eksempel Blixen, Bjørnvig og Sarvig til Dreyers filmkunst og det kunstneriske nybrud hos Jorn dykker antologiens forfattere ned i forestillingen om den myteforladte modernitet og ser på de erfaringer, der dannede grobund for kritikken.

Bier spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. De bestøver frugttræer, blomster og kornafgrøder. Beregninger fra EU-kommissionen viser, at biernes indsats ude i markerne øger høstudbyttet med helt op til tre milliarder kroner årligt alene i Danmark. Det tænker de færreste af os nok over, når talen falder på dette sort-gule fire centimeter lange insekt. Det er snarere honning, der falder os ind. Denne søde, klæbrige og gyldne masse, som bierne danner ud af blomsternes nektar, er da også hovedårsagen til, at bier og mennesker har haft et nært forhold i årtusinder. Og helt frem til at sukker i 1800-tallet blev tilgængeligt for almindelige danskere, var honning et uundværligt sødemiddel i madlavning, ølbrygning og naturligvis honningkager.I Biavlens kulturhistorie i Danmark fortæller museumsinspektør Peter Bavnshøj om danske biavlere fra oldtiden til i dag. Fra de første bistader i hule træstammer til nutidens opmærksomhed på vilde bier, sprøjtemidler og bæredygtighed. Bogen er den første udgivelse om biavlens udvikling i Danmark og portrætterer både professionelle biavlere og fritidsavlere. Honning er stadig det primære produkt, men bivoksen som man engang brugte til vokslys og til bronzestøbernes produktion af kirkeklokker, benyttes i dag også i alt fra kosmetik til overtræk til granater og moderne jagerfly.

H.C. Andersen er et verdenskendt kulturelt ikon. Mennesker spejler sig i ham og hans værk og knytter den danske digter til steder, forestillinger og værdisæt.Både i og uden for Danmark begyndte de første mytedannelser om H.C. Andersens person og værk allerede i hans egen tid, og de er taget til i styrke og omfang gennem årene. H.C. Andersens samlede eventyr er i dag hos mange stadig en obligatorisk dåbsgave og en del af det, danskere forstår som en fælles kulturel identitet.Processerne, der har ført til Andersens enorme kulturelle indflydelse, er genstand for analyserne i denne bog, der viser, hvordan et kulturelt ikon skabes og forvaltes.

Buddha er blevet et globalt varemærke. Den over to tusind år gamle indiske prins med visdomsknold og den ranke ryg i perfekt lotusstilling symboliserer det, vi drømmer om i Vesten: sundhed, skønhed og stilhed. Men ifølge Jørn Borup, reinkarneret religionsforsker ved Aarhus Universitet, ville Buddha nok rotere i kosmiske cirkler i nirvana over den fæle kommercialisering, vi har udsat hans indsigter i livet for. De er nemlig ikke helt så salgbare: Livet er lidelsesfuldt, og vi skal fødes igen og igen i et hamsterhjul, der holder os fanget i en uendelig trædemølle.

For 400 år siden havde Djævelen frit spil i Danmark. Dommedag var nær, og trolddom kunne være allevegne. Henover blot fem år blev 60% af samtlige danske trolddomssager ført. I snart sagt alle byer fyldte lugten af brændt menneskekød luften. Processerne spredte sig som ringe i vandet, bl.a. fordi de anklagede under tortur angav medskyldige i nabosognet. Forbandelserne ramte både vejret, kvæget, mandens potens og kvindens fertilitet. Én adelskvinde mistede ikke mindre end 15 børn, fordi hun var blevet forhekset. Forsamlingen af troldfolk generede ikke kun bønderne ude i landsognene – de kunne ramme selv de allerøverste i riget med deres onde vilje.Louise Nyholm Kallestrup, lektor på Syddansk Universitet, fremmaner historien om troldfolk og trolddomsforfølgelser ved at gå helt tæt på en håndfuld danske sager.

Fantasi er ikke kun skæg og ballade. Uden en vis forestillingsevne kunne vi ikke lave aftensmad, og vi havde nok aldrig fundet på at forlade Afrika og befolke kloden. Fantasi er nemlig både drivkraft i vores evolution og et produkt af den. Netop derfor er den måske så svær at lokalisere i vores hoveder, selv for Andreas Lieberoth, Aarhus Universitets mest hittepåsomme hjernevrider. Fantasi opstår kun, når alle hjernens systemer sammen skaber et unikt mentalt laboratorium, hvor vi kan tænke nyt, se frem i tiden, dagdrømme eller bare opfinde fantastiske fantasterier for sjov.

I foråret 2018 udkom Inger Christensens verden ønsker at se sig selv. Bogen er næsten 1.000 sider lang og fyldt med færdige og ufærdige digte, prosaskitser, anmeldelser og meget mere. Tilsammen kaster teksterne væsentligt nyt lys over et af det tyvende århundredes vigtigste danske forfatterskaber og en af de internationalt mest fejrede moderne nordiske lyrikere.I denne bog spørger en række fremtrædende Inger Christensen-forskere, hvilke konsekvenser verden ønsker at se sig selv har for vores billede af forfatterskabet. Inger Christensens værker udmærker sig ved at være usædvanligt gennemarbejdede. De virker som om, de ikke kunne være anderledes. Undersøgelsen af hendes papirer fører os bag dette perfekte billede af værkerne og ind i den proces, som lå forud. Ikke alene støder vi på et hidtil ukendt udkast til en krimi fra Paris, vi får også lejlighed til at genbesøge Christensens spekulative essays og hovedværkerne det, Brev i april og alfabet. Frem træder et revideret og endnu rigere billede af forfatterskabet.

Følg rytmen, siger dem med en tone i livet. Det er sværere end som så. For rytme svæver frit i luften, indtil vi sanser den. Manglende rytmesans betyder dog ikke, at vi skal føle os ude af takt med omverdenen. Ifølge Birgitte Stougaard Pedersen, Aarhus Universitets træfsikre rytmeekspert, er rytme meget mere end gentagelser i musik. Rytmer er overalt, de påvirker vores måde at opfatte livet på og opstår i mødet mellem begivenheder, tid og energi. Derfor former rytme både samfund og kropslige fornemmelser – det ses også på alle os, der ikke kan ramme beatet på dansegulvet.

The Viking Age is marked out as a watershed for profound cultural and social changes in northern societies: from the spread of Christianity to urbanization and political centralization. Interaction across boundaries or within communities constitutes the substance of the events of this dynamic period, and is prominently reflected in its legacy. The investigation of social networks and cultural encounters has formed an active focus of Viking Studies in recent years, from the mapping of geographical interaction attested by the archaeological and scientific evidence to the analysis of social relations in written records and literature. Meanwhile, the memory and heritage of the Viking Age has been a matter of profound fascination for later generations, from medieval historians and saga writers to contemporary novelists, artists and popular media.This major volume presents the proceedings from the 18th Viking Congress, held in Denmark in 2017. Catalysts and change, social networks, memory and heritage are the themes explored in the contributions, which also comprise a section focused on new discoveries pertaining to Viking-Age Denmark. Since 1946 the Viking Congress has been a common forum for current research and theories within Viking-Age studies, bringing together leading scholars in the fields of archaeology, history, philology, place-name studies, numismatics, runology and other disciplines, including the natural sciences, relevant to the study of the Viking Age.