Books published by Aarhus Universitetsforlag

”Lad ikke ’de faldne’ blive liggende!” Sådan lød et opråb fra en kirkelig forening i København i 1876. Livet i den relativt nye metropol var farligt. Pyntesyge piger og ensomme sømænd risikerede at blive ledt i fordærv. Nogen måtte spænde et sikkerhedsnet ud under de værdigt trængende fattige – altså kun de værdige af dem – så de kunne opfanges, før de dumpede ned i en armod så dyb, at kun det offentlige fattigvæsen kunne overtage plejen af dem. Den frivillige velgørenhed, der blomstrede frem i 1860’erne og 70’erne, kom som regel fra kristne kredse og var måske forsatsen til den statslige velfærd, vi kender i dag. Og som stadig er suppleret af frivilligt socialt arbejde.Karin Cohr Lützen, lektor på Roskilde Universitet (RUC), har gjort en god gerning og forsynet os med denne bog om at hjælpe andre.

Nutidens børn er født i en digital tidsalder. De lærer hurtigt at trykke på taster og swipe på skærme. Men de forstår ikke automatisk, hvordan digitale teknologier er designet, eller hvad brugen af dem betyder for dem selv, vores fællesskaber og vores samfund. Derfor må de udvikle teknologiforståelse.

I den iskolde vinter 1945 drager 24-årige Johannes Nicolaisen af sted på en eventyrlig skifærd for at leve blandt samerne og deres rener. Nic, som han kaldes, er studerende, han har været modstandsmand, og nu vil han forfølge en drengedrøm om at leve som nomaderne. Han vil tilegne sig deres viden om dyr og natur, og han vil opnå deres tillid, så de giver ham indsigt i deres kultur. For Nic vil være forsker og bryde nye veje for antropologien i Danmark. Det kommer han til. Nic bliver den første magister og den første professor i antropologi. Internationalt berømt for dybtgående studier af ’det blå folk’ i Saharas ørken og jægerfolk i Borneos regnskov.I Renernes land er en fængslende beretning om at stå i lære hos samerne og om gæstfrihed, skæbner, tro og overtro. Det er samtidig en skildring af en ung mands livsmod under barske kår, af ustyrlige situationer, stærke kvinder og svedigt arbejde – og af den lykke, Nic føler, når han ligger med forfrosne fødder ved bålet og ser op i stjernehimlen.

DNA er en sladrehank. Det røber forfædres eskapader og afslører forbrydere og fjerne slægtninge. Vi kan ikke løbe fra vores arv. Men DNA angår ikke bare fortidens anliggender. Ifølge Lotte Bjergbæk, medfødt nysgerrig molekylærbiolog ved Aarhus Universitet, er det ældgamle molekyle fremtiden. For det kan have stort potentiale at være lille. I teorien kan vi lagre hele verdens data i et par kilo DNA, og med kun en smule kan vi klone uddøde arter. Uden DNA fra fortidens kæmper får vi dog ikke dinosaurerne tilbage. Således er biologien fortsat herre over eget liv.

We read e-books and printed books. But are there differences in how and where we read? And what opportunities does a digital reading environment bring for writers and designers?The materiality of reading explores the experience of reading by examining the interaction between the reader and the object of reading. Bringing together an array of disciplinary perspectives such as neurobiology, embodied reading and typography, we aim to understand how the materiality of the text enhances reader engagement with digital and physical books.The papers of this anthology are the result of academic discussions and empirical explorations at universities in Zadar, Vilnius, Reading and Stavanger as the authors are all members of the European research initiative, ‘Evolution of Reading in the Age of Digitisation’ (E-READ).

Lige nu venter over 400 danskere på et nyt organ, der kan forbedre og forlænge deres liv. De venter i usikkerhed, og nogle venter forgæves. I Danmark dør der hver anden uge et menneske, der venter på en transplantation, fordi vi ikke har organer nok til at redde alle.Organdonation – og behovet for en ny model undersøger, hvorfor det danske system til organdonation ikke er godt nok. Herhjemme har vi aktivt tilvalg, mens en række andre lande såsom Wales, Belgien og New Zealand har andre donationsmodeller. De har eksperimenteret med både aktivt fravalg og tvungent valg, og deres resultater viser, at vi godt kan få flere til at donere på en måde, der er etisk forsvarlig.Bogen diskuterer således også de filosofiske problemstillinger, der knytter sig til organdonation. Om den enkelte kan bestemme over sin egen krop efter døden. Om efterladte familiemedlemmer skal have vetoret mod transplantation. Og om vi som samfund bør prioritere nogle mennesker over andre i køen til et nyt organ – og dermed, måske, et nyt liv.

Homeric Chalkis is situated on the coast of Aetolia at the very ‘gateway’ of the Gulf of Patras. The foundation occurred during an important period in early Greek history when trade and movement of peoples along the Gulf intensified with a resulting strong pull to the coast. Well-preserved stratigraphies date the foundation to the early seventh century BC and testify to a flourishing settlement in the sixth century lasting till the early fifth century BC when the site was temporarily given up. Walls and roads follow a rectilinear layout. A broad spectre of pottery shapes and wares attest to innovative local and regional workshops already from the onset of the settlement. Alongside the pottery, tools for complex textile manufacture were found in all houses, among which were many small, pyramidal loom weights and spools. These findings indicated a high degree of experimental weaving techniques and demonstrated how the courtyard house, as a new house model, was particularly well suited to accommodate this manufacture, probably mantels. The results therefore offer important new evidence on relations between gender behaviour and Greek houses.The catalogue is richly illustrated with profile drawings, plans, black-and- white and colour photos and accompanied by discussions of the material.

he Danish neoclassical sculptor Bertel Thorvaldsen (1770–1844), who lived most of his life in Rome, was not only one of Europe’s most soughtafter artists; he was also a collector. In addition to his own works and drawings, he built extensive collections of paintings, prints, drawings and books – and of ancient artefacts from Egyptian, Greek and Roman antiquity: coins, lockets, containers, vases, lamps, fragments of sculpture and more. He also acquired a large collection of plaster casts, primarily after ancient sculptures and reliefs, but also of works dating from the Renaissance and up until his own lifetime. Thanks to Thorvaldsen’s bequest to the city of Copenhagen, his birthplace, all of these collections are still largely intact and well preserved at his museum.Home to a total of 657 plaster casts, the Thorvaldsen Museum’s cast collection is unique for several reasons: The collection offers us insight into the sculptor’s working methods and the development of his work because it served a clear function as an image bank of forms, motifs and subjects for Thorvaldsen’s own endeavours. Furthermore, the dual fact that the collection is so well preserved and was established over a relatively brief period of time makes it a valuable example illuminating the trade and distribution of plaster casts during the first half of the nineteenth century. These areas of study form the central focal point of Volume I of this publication. Volume II contains a catalogue of theindividual objects in the cast collection, while Volume III collects the overviews, inventories, concordances and primary sources referred to in the first two volumes.Arising out of many years of study of Thorvaldsen’s cast collection conducted by their author, the classical archaeologist Jan Zahle, these books contain comprehensive source material from the period, much of it previously unknown.

Stuealteret og dummekassen. Mange navne har det kære fjernsyn, der især fra 1960’erne gav danskerne fælles vaner og oplevelser. Men tv er ikke kun sjov og journalistik. Det er også politik, og derfor blev fjernsynets fortryllende skær kontrolleret. Massemediernes propaganda i 1930’erne skræmte i efterkrigstiden, det samme gjorde Den Kolde Krig. Da verdens første kommunikationssatellit, Telstar, steg til vejrs i 1962, indvarslede den mange nye kanaler. For at holde på de danske seere fik de talende torsoer i TV-Avisen følgeskab af TV 2 i 1988. Mens fjernsynet skabte fællesskab, virker de digitale medier i dag både frisættende og opløsende. Og måske længes vi efter monopolet. I hvert fald beder politikerne DR og TV 2 om sammenhængskraft.Se flow-tv, slug gamle serier og stream tv-viden med Sissel Bjerrum Fossat, museumsinspektør ved Odense Bys Museer.

Klimaforandringerne ændrer verden radikalt i disse år, men også udviklingen af såkaldt kunstig intelligens ændrer de landskaber, vi er vant til at skulle begå os i. Den verden, vi længe har været vant til at navigere i, er ved at forsvinde ud af sigte.Navigeringer på kanten af en verden i forandring undersøger, hvordan verden blev til et spejlbillede for det vestlige menneske. I 1600-tallet underlagde vesten sig den verden, det kunne oplyse og kortlægge. På samme tid udforskede barokke billedkunstnere et indre uopmåleligt menneskeligt mørke. Kortlægningen af den ydre verden spejlede sig på denne måde i en samtidig opdagelse af en indre verden. Det vestlige menneske satte sig på denne måde i centrum af den nye oplyste verden. Denne spejling er i dag ved at bryde sammen.

Rigsfællesskabet. Det ynder vi at sige, når Færøerne og Grønland nævnes. Men de fleste danskere har glemt, at Færøerne ved et tilfælde blev ved med at være danske, da vi mistede Norge i 1814. En parentes blev sat ind i Kielerfredens tekst. Det er dog et åbent spørgsmål, hvor fælles Færøerne og Danmark siden har været. På lang afstand har Færøerne udviklet sprog og kultur uden indgriben. Samhørighedsfolk siger, at det netop skyldes forholdet til Danmark. Konflikter har der nu ellers været mange af, spørger man selvstyre- og selvstændighedskræfter. Om læger og om flag. De peger på, at færingerne mistede deres rettigheder i 1814 og igen efter 1849, hvor Grundloven gjorde dem til en del af det danske folk.Rejs til Tórshavn, og lad Hans Andrias Sølvará, professor i historie ved Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet), være rejsefører i det dansk-færøske forhold.

When the vast empire of Alexander the Great broke up, the Macedonian general Seleucus secured the lion’s share for himself and went on to become the longest-lived of Alexander’s successors. His tactical skills and his military innovations – including his use of war elephants on a scale never seen before in the West – earned him the epithet Nicator, “victorious”. When he died at the hands of an assassin in 281 BC, Seleucus ruled over a larger territory than any Hellenistic monarch before or since his time, stretching from the Mediterranean to the Indian Ocean. This book is a study of his life and achievements, his time and his legacy. It is based on Graeco-Roman and Babylonian written sources as well as on the rapidly growing body of archaeological evidence.Lise Hannestad is professor emerita of Classical Archaeology at Aarhus University. Her main research areas are the Near East in the Hellenistic period, the Etruscans and Black Sea archaeology.

På en varm sommerdag kan vi se forure­ningen ligge som et fint brunt tæppe over større danske byer, og om vinteren snor rø­gen fra utallige brændeovne sig op fra skor­stene. I hele Danmark forpester lastbiler og biler os med bilos – uanset årstid. En stor del af den forurening ender i vores lunger, resten i naturen.Vi er afhængige af den luft, vi indånder, og kan ikke undgå at blive påvirket. Årligt dør op mod 3 millioner mennesker i verden på grund af luftforurening. I Danmark skønnes tallet at være 4.000. Det er alvorligt, og der er brug for at fokusere mere på kilderne til forureningen og konsekvenserne af den. Al­ligevel er den gode nyhed, at luftkvaliteten i Danmark faktisk er god relativt set.

Børn elsker at få fortalt historier. De bliver grebet af humor og spænding. De spejler sig i fantasifulde universer. Men ikke alle børn elsker litteratur. De forbinder den med skole og pligtlæsning. Derfor skal de opleve, at dansk også er et kulturfag, hvor de udvikler deres sans for litteratur og lærer kunsten at læse.

Tunge kufferter med tøj, ejendele og især drømme fyldte på den barske rejse over Atlanterhavet. De danske udvandrere drømte. Og de drømte stort. Udlængslen og en amerikansk drøm skulle føre til et bedre liv. Men mange udvandrere ville også bevare danske skikke og religion, og det ønske udfordrede yankeer, irere, nordmænd, kinesere, tyskere, afroamerikanere, italienere, svenskere, indianere og polakker. De knap 336.000 danske udvandrere var et lille skvulp i en flodbølge af indvandring. Hele 32 millioner europæere i årene 1820-1930. I dag er der danske efterkommere i Minnesota, Utah og især Californien, hvor USA’s danske hovedstad, Solvang, har mølle og wienerbrød. Rejs med over Atlanten med Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, og hør om danskere og danskhed i det forjættede land.

Hvad der sker i vores sovende hjerner, kan være et mareridt at tyde for en drømmeforsker. Og vi er desværre elendige til at huske det, når vi vågner. Heldigvis kan teknologien hjælpe med at løfte sløret for, hvad der foregår, mens vi ligger og trækker torsk i land. Nogle drømme er dybt bizarre. Andre fører til Nobelpriser. Og så er der dem, som bare er pinlige. De sidste vil vi nødig sende i en hjernescanner. Ifølge Melanie Gillespie Rosen, lysvågen filosof ved Aarhus Universitet, handler de fleste drømme om noget så søvndyssende som arbejde.

Engang var Amager kendt for romantiske bondestuer, ejendommelige egnsdragter og spirende kålmarker. Amager havde sin særlige identitet på samme måde som Danmarks øvrige landsdele. Lokalsamfund var uforanderlige, og lokale traditioner formede mennesket. Sådan er det ikke mere. Amager er blevet moderne. Men først for nylig, og den overgang har kunstneren Peter Carlsen skildret i genremaleriet Amager 2019.Søren Mentz, museumsleder på Museum Amager, følger maleriets tilblivelse og et lokalsamfunds overgang fra traditionsbundet til moderne. Den udvikling har fundet sted overalt i Danmark, men på Amager kan vi få et detaljeret indblik i processen. Med Amager som eksempel stiller forfatteren skarpt på temaer som lokal identitet, tradition og sammenhængskraft.

De fleste af os er lutter øren, når musikken spiller. I hvert fald så længe den falder i vores smag. Hvis ikke vil vi prøve at vende det døve øre til. Men oftere og oftere uden held. For på grund af den digitale udvikling minder musik mere og mere om vand. Begge dele trænger ind overalt – især i ørene. Ifølge Steen Kaargaard Nielsen, musikforsker ved Aarhus Universitet, er der to sider af sagen: Enten er vores opskruede forbrug af vellyd beviset på musiks livsvigtige betydning for os. Eller også får sød musik 24/7 os til at miste evnen til at høre ordentligt efter.

Allerede som dreng var Gioachino Rossini (1792-1868) et enestående musikalsk talent. Han opnåede at blive verdens førende komponist i en stærkt konkurrencebetonet operaverden og blev for en tid opfattet som kunstens Napoleon. Senere bevirkede en skiftende smag, at publikum mistede interessen for hans operaer. For at beskytte sig mod ydmygelsen gemte Rossini sig bag en maske, der viste ham som et jovialt, dovent og overfladisk geni. Det var denne maske, eftertiden fejlagtigt troede var den rigtige Rossini.Manden bag masken gør op med myter og fordomme og skildrer den italienske mesters liv og karriere under Napoleons besættelse af Italien og i årene i Napoli og Paris efter den franske kejsers fald. Biografien gennemgår alle Rossinis 39 operaer kronologisk og inddrager den tids anmeldelser og mere end 3.500 breve og dokumenter. Centralt i denne samling er flere hundrede nyfundne breve, som Rossini skrev til sine forældre.Thomas Milholt beskriver, hvordan det blev afgørende for Rossinis omdømme, at kunstner og værk blev set i en politisk og kulturhistorisk sammenhæng. Det påvirkede udformningen af hans operaer og fik indflydelse på samtidens og eftertidens vurdering af værkerne og mennesket bag dem.

Chaplins pind undersøger hvordan kunst bliver til, fra kunstnerens hånd og i hovedet på modtageren. Chaplins pind handler mest om litteratur, men også om anden kunst og om forholdet mellem kunst og kreativitet. Chaplins pind er vokset ud af mange års undervisning i kreativ skrivning, den udgør et refleksionsrum omkring det at skrive og læse. Chaplins pind består af 23 korte essays der tager fat i hver deres flig af skriveprocessen og af tilblivelsesprocesserne. Chaplins pind er selv et spor efter en skriveproces og en tilblivelsesproces. Chaplins pind handler om hvordan den andens bevidsthed i kunstværket overvælder os med sin rigdom.

Middelalderhistorikeren Bjørn Poulsen har gen­nem fire årtier været blandt de mest produktive danske historikere. Et af de mange forsknings­områder, hvor han har været med til at sætte dagsordenen, er studiet af forholdet mellem land og by. De to områder har traditionelt været meget opdelt – med en klar arbejdsdeling mellem for eksempel landbrugs- og byhistorikerne.I dette festskrift viser en række historikere, hvordan studiet af land og by med fokus på forbindelser og lighedstræk kan være mere frugtbart end at insistere på forskelle og særtræk. Tilsammen tegner bogens bidrag et billede af land- og bysamfundene i tiden 1000-1800, som er langt mere sammenhængende end hidtil antaget.

Tings Tale er et tværfagligt fagfællebedømt tidsskrift med ting(en) i fokus. Ting taler til os. Desværre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tæller arkæologer, konservatorer, kunsthistorikere og historikere i Tings Tale heldigvis og de kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vækkes følgende genstande til live:Danske bønders dåbstøj fra 1800-talletFlintredskaber fra FedermesserkulturenMøntskatten fra TamdrupKulturhistorie fortalt gennem kunstværkerTypehuse fra 1960’erne og 1970’erne

De fem forbandede år 1940-1945. Stærke ord og en kamp, der under besættelsen i Danmark stod mellem de gode og de onde. Mellem danskerne og tyskerne. Heltene var de modstandsfolk, der især fra august 1943 kæmpede mod tyskerne. Målet med modstanden var naturligvis Danmarks befrielse. Det sagde de i hvert fald. Men kradser man i overfladen, var motiverne og ikke mindst planerne for efterkrigstiden meget forskellige. Nogle ønskede bare at vende tilbage til tilstandene før krigen. Andre ønskede et nyt og mere moralsk Danmark, mens atter andre ønskede dramatiske forandringer. Måske endda en revolution. Det frygtede de etablerede politikere, og derfor blev mange politikere modstandens modstandere. Niels Wium Olesen, lektor i historie ved Aarhus Universitet, gør modstand mod mytologiseringer af Anden Verdenskrig.

Hunden i historien er ikke nogen almindelig hundebog. Den begynder i hundetidernes morgen og ender i går, og den handler både om hunden og dens mennesker. Det er en måde at forstå samfundet gennem historien. Dette er en ny udgave af den oprindelige fra 1996, som alt for hurtigt blev udsolgt!

Between ca. 3000 and 2800 BC, the Pitted Ware Culture of northeast European descent spread to the northeastern parts of Denmark. Here, by far the best archaeological evidence is known from the Djursland peninsula in eastern Jutland. This volume presents 12 individual papers that present the available finds from the key site of Kainsbakke as well as number of other excavated and not excavates sites. Besides artefacts, the faunal and botanical remains are dealt with in a comprehensive matter. Several papers are devoted to scientific analyses of chronology as well as the provenance of artefacts and selected faunal remains. On this basis, the Pitted Ware culture in Djursland is interpreted as a group that emerged locally from Funnel Beaker culture predecessors. This group choose to distinguish itself from its Funnel Beaker neighbours by giving itself a unique identity. This identity can be understood as a combination of Pitted Ware traits in material culture and ritual conduct obtained through close contact with Neolithic groups on the west coast of Sweden with elements derived from contemporaneous Funnel Beaker groups in other parts of Denmark.

Ære virker som et fortidslevn. Den angår bare ømskindede adelsmænd og stakkels kvinder fra traditionelle kulturer, hvis familier føler deres ære gået for nær. Vi selv lever frigjort af indskrænkede æresbegreber. Tror vi. For ifølge Sasja Emilie Mathiasen Stopa, ærværdig teolog ved Aarhus Universitet, jagter vi stadig hæder og ære. Ikke mindst på Facebook. Det er kun reglerne for at opnå anerkendelse, der forandrer sig. Nu skal vi knokle os til den i stedet for at arve den. Den eneste trøst er, at i døden er stilling, status og rigdom lig et nul. Således forgår verdens ære.

Endless rows of stone axe heads, display after display. Around 1900, a typical Danish museum would focus on finds, research and prehistory. But new thoughts were brewing. Visions of focusing on lives lived, and making museums for people, not about things. This shift gave birth to folk and open-air museums where the distant past no longer eclipsed human memory. The resulting clash: the capital vs the provinces, the National Museum vs the many new local museums. The debate goes on, but today’s angle is different. As Danes seek out cultural-history museums like never before, this success raises the eternal question: Where should museums head in the future? Perhaps we spy the contours of new clashes on the distant horizon.

Endeløse rækker af stenøkser. Montre efter montre. Det var virkeligheden på danske museer omkring år 1900, hvor fokus var på fund, forskning og forhistorie. Men det ville nytænkende museumsfolk lave om på. Nu skulle menneskers liv i centrum, og museer skulle være for nogen. Ikke blot om noget. Derfor så folke- og frilandsmuseer dagens lys, og den fjerne fortid var ikke længere vigtigere end den nære tid. Kampen stod også mellem hovedstaden og provinsen. Mellem Nationalmuseet og de mange nye museer. Men i dag er diskussionen en anden. Danskerne strømmer til de kulturhistoriske museer, og succesen rejser det evigt aktuelle spørgsmål: Hvor skal museerne hen i fremtiden? Så måske kan der anes nye kampe i museumshorisonten. Tag på guidet rundvisning i museernes historie med Thomas Bloch Ravn, historiker og direktør i Den Gamle By.

Endless rows of stone axe heads, display after display. Around 1900, a typical Danish museum would focus on finds, research and prehistory. But new thoughts were brewing. Visions of focusing on lives lived, and making museums for people, not about things. This shift gave birth to folk and open-air museums where the distant past no longer eclipsed human memory. The resulting clash: the capital vs the provinces, the National Museum vs the many new local museums. The debate goes on, but today’s angle is different. As Danes seek out cultural-history museums like never before, this success raises the eternal question: Where should museums head in the future? Perhaps we spy the contours of new clashes on the distant horizon. Take a guided tour of Danish museum history with Thomas Bloch Ravn, director of the open-air museum Den Gamle By.

Nogle husdyr elsker vi til døde, andre elsker vi at sætte til livs. Men hvilke er ikke til at få hold på. For i Ghana spiser de katte, mens bare tanken får danskere til at miste appetitten. Næh, bacon, chicken wings og T-bonesteaks, ved vi, hvad er. Vi glemmer bare ofte de grise, kyllinger og køer, der lægger krop til. Dem tror vi stadig, at vi har hånd- og halsret over. Heldigvis tør Inger Anneberg, antropolog ved Aarhus Universitet, tage tyren ved hornene og muge ud i vores værste brølere: Alle husdyr har ret til et godt liv, uanset om de ender på bordet eller sidder ved det.