Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I lang tid gav onani dårlig samvittighed, fordi læger og kvaksalvere skræmte kvinder og mænd fra sans og samling. Den slags unoder kunne føre til sindssygdom og tidlig død. Siden gjorde kloge hoveder en dyd ud af, at unge mennesker måtte have psykiske skader, hvis de ikke onanerede på livet løs. I dag fortjener onani ifølge Morten Arnika Skydsgaard, koldblodig medicinhistoriker ved Aarhus Universitet, at blive vristet fri af fortidens fordomme. Vi skal ikke gnubbe måtten eller pudse 1-tallet af pligt eller føle skam, hvis lysten kommer til os – bare drage et lettelsens suk.
I foråret 1899 strejkede jyske snedkere for at få mere i løn, men arbejdsgiverne nægtede at give jyderne samme løn som fynske og sjællandske kolleger. Den lokale konflikt udviklede sig til at handle om retten til at lede og fordele arbejdet og fik arbejdsgiverne til at lockoute 40.000 arbejdere i hele landet. Borgerkrig kaldte arbejdsgiverne det, sultekrig råbte arbejderne. De 107 dages lockout rystede Danmark, inden arbejdsgivere og lønmodtagere i september 1899 indgik forlig. Nu skulle den stærkes ret ud, ind skulle medbestemmelse. Næsten lige siden har vi i skåltaler henført talt om den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler løn, ferie og barsel. Men måske er modellen ved at gå op i limningen på grund af Ryanair, Uber og EU.
The image is an ontological paradox; it is made of dead matter, yet appears to be alive. For centuries, artists have created images of the living world – images that are static and yet possess the power to bring to life a frozen moment in time. While this tension has constituted a fundamental challenge for as long as theories on the nature of images have existed, recent scholarship has rekindled interest in the question of what images ‘do to us’. Despite the rational discourse of Modernity, we must acknowledge that we view images as half-living entities."Dead or Alive!" addresses the perpetual relevance of images’ enigmatic life-likeness. Each of the twelve chapters, written by scholars of art history and visual culture, conveys how the materiality of images generates this powerful effect of animation. Covering a wide range of practices, from early paleolithic stone engravings, medieval tomb sculpture, renaissance death masks and baroque painting to modern fashion, park design, early cinema, robots and bio art, the book demonstrates that the ontological paradox of the image is not limited to a specific historical period or certain types of images, but can be seen throughout the history of images across different cultures.
Den 2. april 1588 døde kong Frederik 2. uventet på Antvorskov Kloster ved Slagelse. Allerede samme dag skulle forholdene om begravelsen afklares, men ikke mindre vigtigt var det at finde en løsning på, hvordan landet skulle ledes, indtil den unge prins Christian kunne overtage styret. Det blev derfor besluttet af Rigsrådet, at udgifterne til begravelsen skulle holdes på et rimeligt niveau. Sådan kom det dog ikke til at gå.På begravelsesdagen den 5. juni i Roskilde deltog flere hundrede i det lange ligtog, heriblandt kongelige trompetere og paukeslagere, rigsråder, beklædte heste og hele 32 adelsmænd til at bære kisten. Enkedronningen var nemlig ikke tilfreds med en simpel affære, og hun sørgede for, at kongens begravelse var på linje med andre potentater og fyrsters.I "Frederik 2.s begravelse" giver arkæolog Jens Vellev en udførlig beskrivelse af begravelsen i 1588 samt den symbolske og ceremonielle kultur, der var forbundet med begivenheden. Derudover indeholder bogen en serie grafiske blade i naturlig målestok, der gengiver forskellige dele af det lange optog forsynet med forklarende latinske tekster oversat til dansk.
Krig er ustyrlig. Den kommer altid ud af kontrol, erobrer hver eneste samfundsfunktion og gør sig selv til altings endemål. Ganske destruktivt, javel, men denne ødelæggelsestrang fyrer også op under vores skaberkraft og resulterer i teknologiske, medicinske og organisatoriske landvindinger, som det ellers havde taget en krig at nå frem til. Krigens uforudsigelige væsen overrumpler dog ikke Gorm Harste, Aarhus Universitets fredselskende feltherre. Han er bombesikker på, at krig er ligesom en skoleklasse sukkerdopede adhd-elever. Ingen af delene er til at få styr på.
I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det være slut med aflad, bod og pave, og kun troen på Gud kunne retfærdiggøre mennesket. Mange steder i Europa greb folk til våben. I Danmark sloges adel med borgere og bønder i 1534-1536 i borgerkrigen Grevens Fejde, der mundede ud i den danske reformation. Ved 500-års jubilæet i 2017 var der også kampe. Dog kun på ord. Var Luther frelser eller forræder? Stod han bag det danske velfærdssamfund, turisme og uformel omgangstone eller jødeforfølgelser, heksebål og kvindeundertrykkelse? Bliv døbt i protestantisk vievand, og få konfirmeret din katolske viden af lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet Morten Fink-Jensen, der tager dig med på pilgrimsrejse i Danmark og omegn.
Gefjon – arkæologi og nyere tid er tidsskrift for kulturhistoriske emner fra de ældste tider til vores tid. På et velfunderet teoretisk og metodisk grundlag præsenterer Gefjon den mest opdaterede viden, og viser de seneste tilgange til det videnskabelige felt på de kulturhistoriske museer.
Peter Brandes is one of the most significant Danish visual artists alive today. He is represented in the collections of leading museums worldwide, including the Louvre, and is featured in the most important Danish museums. Peter Brandes’ monumental sculptures and jars can be seen throughout Denmark, and he has decorated a number of Danish churches along with churches in Norway and the United States. In Jerusalem, Brandes’ Isaac Vase, approximately five meters tall, stands at the Holocaust museum Yad Vashem. Peter Brandes’ oeuvre is gigantic. It spans more than fifty years, and includes such varied forms of artistic expression as painting, sculpture, drawing, graphic art, ceramics, and not least photography and stained glass, for which he has developed new techniques. Dialogue with tradition—particularly the Jewish, Greek, and Christian traditions—runs throughout his work, marking Brandes as one of Denmark’s foremost practitioners of cultural migration. Peter Brandes: Meridian of Art is the first monograph on the art of Peter Brandes. The book pursues a series of central themes that cut across Brandes’ artistic production, connecting and traversing these with lines that the book’s author, Ettore Rocca, calls the “meridian of art.” The expression “meridian” is borrowed from the German poet Paul Celan, the author with whom Brandes has felt the greatest kinship throughout his career. For Celan, a meridian designates the indestructible, invisible line in a poetic conversation. Correspondingly, in the cultural migration that weaves throughout Brandes' art, Rocca finds a meridian that at once appears impossible and indestructible.
Peter Brandes er en af de mest betydningsfulde nulevende danske billedkunstnere. Han er repræsenteret i de vigtigste danske museers samlinger og i toneangivende udenlandske museers, heriblandt Louvre. I Danmark ses hans monumentale skulpturer og krukker mange steder, ligesom han har udsmykket en række danske kirker samt kirker i Norge og USA. Den cirka fem meter høje krukke Isaac står på Holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem. Peter Brandes’ oeuvre er gigantisk og spænder over mere end halvtreds år og forskelligartede udtryk som malerier, skulpturer, tegninger, grafik, keramik samt ikke mindst fotografier og glasmosaikker, hvis teknikker han har fornyet. Gennem hele værket løber en samtale med især den jødiske, græske og kristne tradition, og Brandes har på denne måde etableret sig som en af Danmarks fremmeste kulturvandrere. Kunstens meridian. Om Peter Brandes er den første monografi om Peter Brandes’ kunst. Bogen forfølger en række hovedtemaer, der går på tværs af Brandes’ kunstneriske produktion og drager igennem den nogle linjer, som bogens forfatter, Ettore Rocca, kalder ”kunstens meridian”. Udtrykket ’meridian’ er lånt fra den tyske digter Paul Celan, hvor det betegner den usynlige linje i en poetisk samtale. Celan er samtidig den forfatter, som Brandes igennem hele sin karriere har følt det største slægtskab til, og i Brandes’ kulturvandring finder Rocca tilsvarende en meridian, der forekommer både umulig og uudslettelig.
Takket være vores smartphones og al mulig anden digital kommunikation kommer der flere tegn til verden end nogensinde før. Vi er altid tilgængelige for hinanden og udveksler dagligt utallige ord, emojier og billeder – og det er ofte nærmest umuligt at skelne de ægte visuelle fremstillinger fra de manipulerede. Derfor er semiotikken – videnskaben om tegn – så vigtig. For tegn er essentielle for vores bevidsthed og individualitet; de er unikt menneskelige og udgør den lim, der binder vores samfund sammen. Men for de fleste af os gælder det, at vores semiotiske evner ikke er nær så udviklede som den teknik, der har muliggjort tegnenes mangfoldighed, og vi er hverken dannet eller uddannet til at håndtere eller orientere os i denne jungle af analoge, konventionelle og situationelle tegn, som alle sammen kræver sansning, tydning og tolkning. Men der er hjælp at hente i Om tegn af Ole Togeby, professor emeritus i nordisk sprog ved Aarhus Universitet, der blandt andet stiller spørgsmålet, om et billede siger mere end tusind ord.
Denne bog er den første i en række af tematiske studier med særligt fokus på middelalderens rurale Danmark. Med temaet Bygning og bolig, gård og toft undersøges bondens nære landskab, som det viser sig i arkæologiske udgravninger og analyser, skriftlige kilder og historiske kort.Udgivelserne præsenterer foredrag og posters fra de årlige konferencer arrangeret af MIRUDA – Middelalderens rurale Danmark med det formål at give et indblik i nye undersøgelser og aktuelle perspektiver og diskussioner.Udgivet af Jysk Arkæologisk Selskab.
Siden Danmark i 1967 fik sin første moské, er der kommet mange flere til. På lidt mere end 50 år er antallet af moskéer i Danmark steget til over 170, og danske muslimer fra Hjørring til Tønder og fra Esbjerg til Amager har indrettet faste steder at mødes til bøn og undervisning samt socialt og kulturelt samvær. Men til trods for årtiers offentlig debat om moskéernes rolle i det danske samfund fremstår de fortsat som noget fremmedartet for mange danskere. Danmarks moskéer har til formål at give overblik og indblik i den mangfoldighed blandt muslimer og moskéer, som danske muslimer heller ikke altid selv kender til. Bogen relaterer sig til så forskellige emner som etnisk baggrund, lokalsamfund, økonomi, teologi, organisering og tilfældige idiosynkrasier. I et samspil med medier, politikere og lovgivning forsøger de frivillige i moskéforeningerne til stadighed at forhandle og finde deres plads her i ”foreningernes land”. Debatten om, hvorvidt moskéerne også er danske moskéer kommer formodentlig til at fortsætte i lang tid endnu, men uanset den endelige konklusion udgør de i al deres forskellighed summen af Danmarks moskéer.
En Tænkepause om ro burde på sin vis kun indeholde blanke sider for at forstyrre læseren mindst muligt. Men fraværet af tekst vil sikkert hurtigt vække uro, for stilhed og stilstand minder os om døden, og den holder vi helst langt fra livet. Heldigvis kan alt fra heavy metal til yoga forvisse os om, at vi er i live, og hjælpe os med at falde til ro. Andre gange er det nok at se en uro vugge frem og tilbage. Det kan Iben Have, meget lydhør medieforsker ved Aarhus Universitet, tale med om. Hun måtte rejse langt væk for at finde ro til at udfylde sin tænkepause.
Den største stund. Den bedste gave. Ordene var mange, og euforien stor ved Genforeningen i 1920. 56 år efter det forsmædelige nederlag i 1864 var det slut med at vente og længes. Sønderjylland kom igen hjem til Danmark. Og som det bedste havde sønderjyderne selv valgt, om de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Folkenes selvbestemmelsesret og magt lå i tidsånden, og sønderjyderne kunne fejre, at de igen fik dansk konge, og at de nu var en del af en dansk nationalstat. Så måtte de leve med, at hertugdømmet Slesvig blev delt over på midten, og at den nye grænse skabte mindretal på begge sider.Hans Schultz Hansen, forskningsleder ved Rigsarkivet, søger grænser og samhørighed i sin skildring af fortidens konflikter og nutidens fredelige forhold i det dansk-tyske grænseland.
Over skyerne er luften iskold, og der er kun én vej: Op ad klippevæggen med det yderste af neglene. Op på allerøverste tinde som den første, den mest dristige eller den, der kan bringe ny viden om planter, is og atmosfære med sig hjem. Sådan har britiske gentlemen, tyske nationalister og schweiziske guider tænkt gennem århundreder. Bjergbestigning i Alperne fortæller om det videbegær og vovemod, der drev dem mod toppen, og de prøvelser, de stod igennem. Bogen gennemgår en række højdepunkter i erobringen af Europas mest berømte bjergkæde, fra den første bestigning af Mont Blanc i 1786 til overvindelsen af Alpernes sidste store udfordring, Eigers nordside, i 1938. I samme periode blev enevældige konger omstyrtet, og hverdagslivet revolutioneret af industrialisering og oplysningstid. Det ændrede vores opfattelse af naturen og bjergene, og det satte gang i en spirende turisme, der gjorde det muligt at undslippe civilisationen for en stund. Med små skridt forandrede nogle få, epokegørende klatrepionerer bjergbestigning fra at være et videnskabeligt erobringstogt til at være en lystbetonet sport.
Of the five books in the series ‘N.F.S. Grundtvig. Works in English’, this fourth volume on Grundtvig as a politician and contemporary historian is perhaps the most surprising. Grundtvig is best known globally as the founding father of the ‘People’s High School’, with his emphasis on lifelong learning and the living word in interactive conversation. In Denmark his next greatest achievement is his hymn-writing and song-writing.Few think of Grundtvig as a politician. In public discourse he is linked to Nordic mythology and church matters, rather than to parliamentary democracy or contemporary history. However, Grundtvig was a historian and a politician. His historical interests were the driving force of his entry into public politics, as is demonstrated by the texts in this volume. The present volume also presents his opposition to slavery and his support for women’s emancipation.
This book concerns the chronology of Roman mythological sarcophagi. The traditional chronology assumes a peak in production during the reign of Gallienus (AD 259-268) that fades away in the reign of Constantine.This chronology has some obvious flaws. The supposed peak under the reign of Gallienus, when the empire was falling apart, can only be described as a mirage. Some very fine sarcophagi were indeed produced in this period, but the number is very limited.With the reign of Constantine (AD 306-337) came wealth, and the so-called ‘villa boom’ that also revived sculpture in the round. At that time, it is believed that production of pagan sarcophagi had ceased to be replaced by Christian sarcophagi. This raises a very simple question, however: how were pagans buried?No doubt production of pagan sarcophagi continued beyond the turn of the century and Symmachus, who died in AD 402, was buried in such a sarcophagus.
I slutningen af 1800-tallet rejste driftige danskere til Kina og var foregangsmænd i et af de største industrieventyr nogensinde. På overfladen er det en tør historie om møller og brændeovne, der begyndte på en fabrik med kælenavnet Cementen i Aalborg. Og takket være et sikkert fundament af viden og teknologi stod dansk maskineri lige efter Anden Verdenskrig bag halvdelen af klodens samlede produktion af cement. Cementens danmarkshistorie får også det betonagtige billede af Danmark som landbrugsland til at krakelere. Det er nemlig ikke kun bønder, der har skabt velstand og vækst, og der var industri længe før 1960. I dag bruger hele verden cement og beton til huse, men det grå guld forurener det grønne klima. Det arbejder man på at løse.
Alting har en årsag. På nær religion. Kristendom, islam eller anden form for hokuspokus er blevet os givet i tidernes morgen af guder, ånder eller fjerne forfædre. Den forklaring tror de mest godtroende gudstro på. Men det er nu nok løgn og latin ifølge Jeppe Sinding Jensen, eviggrøn fritænker ved Aarhus Universitet. Religion er måske bare et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling, hvor vores forestillingsevne er gået amok med absurde ideer om usynlige væsner og magter, der styrer verden og livet. Det lyder også helt utroligt, men alting skal jo have en årsag.
The articles collected in this volume share a very similar goal: to decolonize our understanding of antiquity, thus allowing modernity to converse with antiquity without constraining the latter to be either the direct precedent or the thoroughly other of the former. It is certainly true that the past is a foreign country. However, history has repeatedly demonstrated that colonialism never contributed to mutual understanding and constructive exchange of ideas, and that such is the dialogue we should strive forthwith our contemporaries as well as with our ancestors.
Tværfaglighed er et populært begreb på uddannelsesinstitutioner, i dagspressen og i forbindelse med reformer af uddannelsessystemet. Men hvad betyder tværfaglighed i et fagdidaktisk perspektiv? Hvordan kan tværfaglighed bidrage til elevers og studerendes fordybelse og læring i de enkelte fag? Og hvordan kan faglige samspil være med til at udvikle fagene? I Tværfaglighed og fagligt samspil giver en række fagdidaktikere svar på disse spørgsmål med udgangspunkt i empiriske eller teoretiske overvejelser. De undersøger også tværfaglighedens rammer og tilsynekomster på forskellige uddannelsestrin og bidrager dermed til diskussion og teoriudvikling inden for sammenlignende fagdidaktik.
Grønland er rigt på naturlige ressourcer. Land og hav er levested for unikke dyre- og plantearter, og i undergrunden findes mange råstoffer.På sigt kan råstofferne give det grønlandske samfund væsentlige indtægter. Men efterforskning og udvinding af råstoffer påvirker natur og miljø og kan skade landets nuværende erhverv. Grønland er stærkt afhængig af dets levende ressourcer i form af fiskeri og fangst, ligesom turisme vokser som indtægtskilde, og det er derfor vigtigt for de grønlandske myndigheder at sikre en uforstyrret natur og et rent miljø.Kalaallit Nunaanni avatangiisit pisuussutillu uumaatsut (Miljø og råstoffer i Grønland) giver et indblik i de miljøproblemer, som råstofaktiviteter i Grønland kan give anledning til. Den viser samtidig, hvor vigtigt det er for myndigheder og rådgivere at have et indgående kendskab til Grønlands miljø og natur for at kunne miljøregulere optimalt. Og den viser, hvordan krav til selskaberne om at arbejde efter de højeste tekniske standarder og internationale konventioner sikrer, at påvirkningen af miljøet bliver så lille som muligt.
Pisken smældede på værtshusholder Otto Nagels ryg i fængslet, hvor han i 1818 sad inde for at stå i spidsen for en tyvebande. I de mørke celler levede de indsatte ikke kun af vand og brød, for den hårde kost bestod også af vold og lang varetægt. Mistænkte havde ikke mange chancer for at bevise deres uskyld. Ville de ikke tilstå, røg de ofte ind på ubestemt tid. Så kunne de lære det. Forhørsdommere, betjente og arrestforvarere lyttede nemlig ikke til folk fra samfundets bund. Grundloven fra 1849 lovede dog bod og bedring i stedet for mishandling af misdæderne, men først i 1919 trådte Danmark med retsreformen ud af enevældens og politistatens skygge. Nu skulle retssikkerhed erstatte magtarrogance.
Bogen fortæller kort om det, de fleste gerne vil vide om vikingetiden. Den beretter om samfund, kultur og dagliglivet hjemme, om konger og stormænd, religion og kunst, skibe og byer, om opdagelser af nye lande i Nordatlanten og rejser til Amerika, om krigstogter ud over Europa, om da Danmark herskede over England og meget mere. Bogen er illustreret med kort og mange flotte fotos.
Myterne om vikingernes blodtørst og vildskab er utallige, men opfattelsen af dem har ændret sig dramatisk, siden vi i 1800-tallet for alvor begyndte at interessere os for dem. Arkæolog og vikingeekspert Else Roesdahl fortæller i Vikingetid om Skandinavien i årene ca. 800-1050 og om de krigere, købmænd, bønder, opdagelsesrejsende og eventyrere, som drog ud i verden. Vikingernes fremragende skibe bragte dem til De Britiske Øer og Vesteuropa og videre til Middelhavet. Nordpå opbyggede de nye samfund på Færøerne og i Island og Grønland og besøgte Amerika, mens de østover opererede langs Østersøen og de store russiske floder og nåede helt til Byzans. Med afsæt i arkæologiske fund og nedskrevne historier fra vikingernes vide verden tegner bogen et billede af deres bedrifter ude og hjemme, og hvem de egentlig var.
Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching.
Farmed for its industriousness and its urge to conquer, this race practises farming and uses chemical weapons. Humans? No, ants! Joachim Offenberg, a myrmecophile researcher at Aarhus University, shares fascinating facts about these tiny creatures - so stealthy and stalwart they even endured a ruthless onslaught from his Uncle Preben, who thinks these cannibals, slave drivers and infiltrators of our homes and gardens derserve no better. But why not domesticate ants and join forces with one fourth of the planet's animal biopass? Prepare to befriend a formidable foe.
The book: "The Hammerum Burial Site" is the story of a burial site told by more than 20 academics; a fascinating combination of different archaeological and scientific studies analyzing individuals, objects and context from different angles.The site was named after the small modern-day town of Hammerum, 5 km east of Herning in the central part of Jutland, Denmark. As early as 1993 the museum investigated this burial site, where seven inhumation graves emerged within a small area, most of which turned out to be empty of finds. Three of the graves did turn out, however, to contain well preserved organic material, so they were removed as block samples in large wooden crates with a view to later excavation.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.