Books published by Aarhus Universitetsforlag

At dele er det nye sort. Vi holder ferie i andres hjem, vi lader fremmede køre vores bil, så længe de betaler og afleverer den igen, og på sociale medier deler vi nogle af vores sorger og næsten alle vores glæder. Men hvad er det egentlig, vi gør, når vi deler, hvad har den nye deleøkonomi med deling at gøre, og har vi mennesker ikke altid delt det fornødne med hinanden?I "Hvad vi deler" afdækker 13 forskere, hvordan deling viser sig som et komplekst fænomen, der verden over vedrører både moralske, sociale og økonomiske forhold. Det kommer ikke mindst til udtryk, når de fattigste dele af befolkningen på Papua Ny Guinea kræver, at de rigeste deler deres velstand med dem, når troende i Rusland ikke blot deler deres materielle goder, men også meget personlige spirituelle oplevelser, når grønlandske fiskere deler fangstkvoter, og når virksomheder som Airbnb og Uber lynhurtigt vokser sig store ved at udnytte deling som en sikker vej til enorme indtægter. Gennem disse og en række andre eksempler sætter bogen et af nyere tids største modefænomener på en lidt mere fast formel.

"Life Cyckle Risks and the Politics of the Welfare State" presents the dual risk model of the welfare state. Previous research in the field has predominantly studied the role of modernization and the associated labor market risks; this book gives equal weight to a different class of social risks, namely those related to the life cycle. Labor market and life cyckle risks each have profound, but distinct consequences for the political process of the welfare state, including public opinion formation, party competition, and public policy-making. The dual risk model helps us to understand why some social programs are prioritized over others in terms of political attention and public spending - and how this prioritization leads to mounting economic inequalities in modern-day societies.

Niels Viggo Bentzon (1919-2000) var en ener. Han blev uddannet som klassisk pianist i 1941 og komponerede sidenhen sine egne værker. Endda i stor stil. I sine mest produktive perioder skrev han 15-20 af slagsen om året. Han var heller ikke ræd for at kaste sig ud i nye genrer eller eksperimenter. Bentzons værkliste rummer alt fra klavermusik, kammermusik, operaer, symfonier til happenings, hvor han smed kålhoveder i hovedet på publikum eller delte chokolade ud.I "Bentzon" tegner Toke Lund Christiansen for første gang et mangefacetteret billede af den farverige og fandenivoldske Bentzon. Gennem sit virke som solofløjtenist i DR SymfoniOrkestret var Lund Christiansen med til at opføre en lang række af Bentzons værker og fik også lejlighed til at opbygge et nært venskab med ham. Dette unikke kendskab giver en sjælden indsigt i drivkraften bag en af Danmarks vigtigste komponister i det 20. århundrede. For Bentzons liv var ikke bare fyldt med stor musik og kunstneriske opture, men også med store nedture og alvorlige psykiske lidelser.Biografien henvender sig både til den musikkyndige og den alment kulturelt interesserede læser. Og selv om nogle af os muligvis ikke har hørt om Niels Viggo Bentzon før nu, har vi alle sammen nok spidset ører til mindst et af hans værker. I 1984 komponerede Bentzon nemlig DSB’s velkendte lydsignal ud fra tonerne D-Es-B.

Talentudvikling i Danmark er under forandring: Den begynder tidligere, henvender sig til flere og foregår mere målrettet. Både uddannelsespolitisk og i sportens verden anses talentudvikling mere end nogensinde som en forudsætning for at kunne konkurrere internationalt. Samtidig skal den foregå på en socialt og samfundsmæssigt ansvarlig måde. Derfor er flere folkeskoler begyndt at udbyde tematiske linjer for elever, der viser særlig interesse i eller talent for en bestemt aktivitet. Det mest vidtrækkende eksempel er samarbejdet mellem eliteidræt og skoler om idrætsklasser i udskolingen, hvor unge idrætsudøvere indgår i et dobbelt karriereforløb, der kombinerer sport og uddannelse."Talentudvikling og elitesport i skolen" er skrevet på baggrund af et fireårigt forskningsprojekt om idrætsklasser i folkeskolens udskoling. Bogens forfattere argumenterer for, at vi skal forstå talent og talentudvikling som processuelle og relationelle fænomener, der finder sted i samspillet mellem elitesport og uddannelse. Gennem samtaler med unge idrætsudøvere viser forfatterne også, hvordan det dobbelte karriereforløb både styrker og udfordrer de unge talenter.

Søvn kunne være evolutionens største fejltrin nogensinde. Hver aften må vi give efter for denne biologiske trang til at lukke øjnene. Over 80 år bliver det til 10.000 sengedage eller en tredjedel af livet, vi kunne bruge til noget mere fornuftigt. Christine Parsons, utrættelig psykolog ved Aarhus Universitet, ligger dog ikke søvnløs over at knalde brikker. Søvnens fordele opvejer langt dens ulemper. Mens vi snorkbobler, genopbygges vores hud og muskler, og hjernen bortskaffer affaldsstoffer og bearbejder erindringer og følelser. Det er da alletiders godnathistorie.

I 1811 tog Peter Oluf Brøndsted det første spadestik til udgravningen af en antik by på den græske ø Kea. Det var ikke blot den første danske udgravning i Grækenland, men sandsynligvis også den første systematiske undersøgelse af en af regionens byer fra oldtiden. Brøndsted afdækkede blandt andet en Apollonhelligdom og prægtige marmorskulpturer, og han genfandt byens oprindelige navn, Karthaia. 100 år senere deltog Brøndsteds fagfælle Karl Frederik Kinch i de danske udgravninger på Rhodos. Han var med til at kaste nyt lys over byen Lindos’ Athenatempel og undersøgte også byen Vroulia, som anses for at være det tidligst kendte eksempel på byplanlægning i oldtidens Grækenland."Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer" støver Brøndsted, Kinch og andre af fagets danske repræsentanter af og viser, hvordan de har præget og udviklet studiet af såvel årtusindgamle beboelser som de mennesker, der byggede, brugte og ødelagde dem. Bogen graver sig ligeledes ned i, hvordan danske arkæologer har været med til at forme arkæologi som fag og dermed påvirket forståelsen af fortidens bysamfund langt ud over Danmarks grænser. Desuden giver bogens bidrag indblik i overvejelserne bag udgravninger af alt fra Ribes bykerne til oasebyen Palmyra i den syriske ørken, ligesom læseren får indblik i, hvordan arkæologerne under deres feltarbejde måtte håndtere og omgå både sørøvere, krige og lokalpolitik. Historien om store danske arkæologer føres helt op til vore dage, hvor deres kollegaer i nutiden fortsat er på jagt efter fortidens byer.

Havet trængte ind over marker, huse og hele landsbyer, da en voldsom storm ramte det nordvestlige Jylland i 1825. Det ændrede livet i og ved Limfjorden. Nordsøen gennemskar tangen mellem Agger og Harboøre, og saltvand og nye arter truede fjordens sild, ål og helt, mens østers og rødspætter kom til. Fiskerne tog snurrevoddet i brug, og driftige folk byggede moler, moderne diger og høfder. Købstæderne Lemvig, Thisted og Nykøbing Mors blomstrede og gav Limfjordens dronning, Aalborg, kamp til stregen. Nu kunne man sejle mod vest og hente jern, kul og tobak og eksportere stude, korn og flæsk. Udkant var det på ingen måde, og indbyggerne så området som centrum og orienterede sig internationalt mod Norge, Tyskland og Storbritannien.

Olie. Et lille ord på fire sorte bogstaver. Men med stor betydning. Oliekrisen ramte Vesten i 1973, og den slog Danmark ekstra hårdt. Siden Anden Verdenskrig havde det sorte guld givet danskerne energi til køleskabe, nye biler og mere velvære. Men da de olieproducerende lande satte priserne op og skruede ned for forsyningerne, måtte danskerne tage kolde brusebade og finde det varme tøj frem. Krisen fik politikerne til at satse på det lige så sorte kul, indtil miljø og klima for alvor kom på dagsordenen i 1990’erne. Så skulle danskerne skifte den sorte energi ud med den rene gas, vindmøller og solceller. Både for at sikre strøm og varme i hverdagen og for at gøre planeten grøn igen.Tænd læselampen, og læs om bilfrie søndage, når Mogens Rüdiger, historiker ved Aalborg Universitet, fortæller om oliekrise og danskernes brug af energi.

The concept of ‘coping’ is fundamental in stress research, as an overall designation for everything people do to deal with stressful situations. In this book Karen Pallesgaard Munk further develops the theory of coping, using the American psychologist Richard S. Lazarus’ analysis of emotions to research how individuals and groups experience stress.This new method, which Karen Pallesgaard Munk calls Qualitative Micro Analysis, begins with interviews that focus on both practical and emotional aspects of the life situation of the informant. Against this background, a systematic mapping of the informant’s coping strategies and related narratives is made as a basis for change.In this book, instructions are given for how to conduct a coping interview, analyse the results and then communicate the data. The guidelines are applicable to both large research projects and smaller investigations on stress and well-being, for example by students of health.

"The League of Nations – Perspectives from the Present" is an accessible and richly illustrated edited volume displaying a wide variety of cutting-edge research on the many ways the League of Nations shaped its times, and continues to shape our contemporary world. A series of bite-size studies, divided into three thematic parts, investigates how the League affected the world around it and the lives of the people who became part of this ‘first great experiment’ in international organisation. Recent research has reinterpreted the League as a laboratory of global economic, political and humanitarian governance. Expanding on this, the volume aims to show that the League is an ‘academic site’, where international history – as a discipline – has re-invented itself by integrating new approaches from social, cultural and media history. With an introduction by Director-General Michael Møller of the United Nations Organisation in Geneva, this work is a timely reminder of the fragile, varied and enduring history of multilateralism, on the centenary of the signing of the Treaty of Versailles.

Øresund er et af de mest befærdede farvande og kystområder i verden. Store container- og krydstogtskibe passerer igennem på langs, mens færgetrafikken og Øresundsbroen går på tværs mellem Danmark og Sverige. Samtidig skal der være plads til både havmølleparker, byudvikling, fiskeri, lystbådesejlads og friluftsliv, ligesom områdets rige natur og dyreliv skal tilgodeses. Det stiller store krav til planlægningen af arealudnyttelsen.Maritim arealplanlægning i Øresund giver indblik i, hvordan vi kan bevare havmiljøet i regionen og samtidig skabe en bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling. Én mulighed er at lave Øresund om til et stort naturreservat og på den måde understøtte en positiv udvikling af havmiljøet, tiltrække turister og styrke friluftslivet. Men det vil formentlig også betydeet stop for indvinding af råstoffer til byggebranchen og restriktioner for fiskeriet. Som i ethvert andet økosystem er det afgørende at finde frem til den rette balance mellem forskellige aktiviteter og interesser. Her kan det travle stræde mellem Sjælland og Skåne tjene som eksempel på, hvordan man kan analysere konflikter og muligheder for sameksistens, og erfaringerne kan med fordel overføres til andre danske havområder.

Verden er fyldt med fascinerende tekster. Klassikere som Homer, Cervantes og Shakespeare. Men også mange, vi sjældent hører om. Hâfez, Cortázar, Slessor. Verdenslitteraturer. Introduktion til litteraturen uden for Europa er en grundbog, der guider læseren sikkert gennem et utal af nationallitteraturer, sprogområder og forfatterskaber fra Sydamerika over Nordamerika, Rusland og Kina til Australien, Indien, Mellemøsten og Nordafrika.​ Rejs med til verdens fjernere egne, og find ud af, hvorfor myrer er en af den brasilianske litteraturs onder, hvilke historier samer og grønlændere fortæller om deres liv, hvordan afrikanske forfattere definerer sig selv ud fra lokale og koloniale sprog, og om migrantlitteratur er en ny form for verdenslitteratur. Bogen fokuserer på den litteratur, som ikke fylder meget i uddannelser, bogudgivelser og medier, men som trækker tråde tilbage i verdenshistorien og tilbyder alternative perspektiver på vor tids globaliserede verden. Den viser, hvordan verdens litteraturer opstår i mødet mellem nationale traditioner og globale strømninger.

I maj 1983 valgte den socialistiske præsident Mitterrand en i Frankrig ukendt dansk arkitekt ved navn Johan Otto von Spreckelsen som vinder af konkurrencen om La Défense. Han havde tegnet en gigantisk åben kube, en moderne triumfbue, der skulle ligge for enden af Paris’ historiske vestakse. Franskmændene var begejstret for hans projekt, der passede perfekt til fransk mentalitet. Journalister spurgte, hvad han ellers havde bygget: ”Fire kirker og mit eget hus”, svarede han med et smil. De troede, han lavede sjov. Men det var sandt.Præsident Mitterrand fulgte ivrigt med i udviklingen af Spreckelsens planer. Han skrev senere om sit forhold til danskeren: ”Jeg nærede beundring for ham og følte, vi havde et venskab”. I 1986 mistede Mitterrand sit parlamentariske flertal, og for at genere ham lagde den nye, borgerlige regering hindringer i vejen for Kuben. Det orkede Spreckelsen ikke. I sommeren 1986 forlod han byggeriet. I marts 1987 døde han af kræft. Han fik aldrig set den færdigbyggede bygning, der under navnet ”La Grande Arche” anses for et mesterværk i moderne arkitektur. Alligevel er ”Spreck”, som hans kolleger og studerende kaldte ham, næsten glemt i dag.Dan Tschernia har skrevet den første bog om hans liv og værk. Den er baseret på interviews med nogle af Spreckelsens familiemedlemmer, danske og franske kolleger og fraklip fra DR-udsendelsen Kun for Mennesker, som Tschernia tilrettelagde i 1989, da Kuben blev indviet. Den afslører blandt andet baggrunden for dramaet i Paris og fortæller om, hvordan byggeriets rådgivende ingeniør efter arkitektens død systematisk forsøgte at tage æren for den unikke arkitektoniske form. Formålet er at vække mindet om den dygtige danske arkitekt til live og fortælle om, hvordan hans største triumf endte som en tragedie.

I perioden 1500-1800 melder samfundet sig gradvist som en ny historisk realitet i den tidlige moderne litteratur: En symbolsk, moralsk og værdimæssig orden kommer til syne, og der opstår nye koder for fremtræden og samkvem, skik og brug. Gennem ti nedslag i litterære værker som Baldassare Castigliones Hofmanden, Frances Burneys Evelina og Jean-Jacques Rousseaus Julie eller den nye Héloïse undersøger førende danske og norske forskere, hvordan den nye sociale virkelig træder frem i periodens litteratur, og hvordan fortællinger om omgangsformer, fællesskab, anerkendelse og undertrykkelse har været med til at forme de europæiske samfund.Europæisk litteratur 1500-1800. Samfundet er tredje bind i serien Europæisk litteratur 1500-1800. De to første bind handlede om, hvordan verden uden for Europa blev fremstillet i europæisk litteratur, og om, hvordan litteraturen forholdt sig til udviklingen af den moderne stat. Det fjerde og sidste bind vil undersøge fremstillingen af individet.

”Det er ikk’ så ringe endda”. Sådan udbrød Gunnar overrasket til Minna i berømte reklamer i 1990’erne, når hun lavede fiskeretter uden ben. Men danskerne har svært ved at sætte rødtunge, knurhane og andet godt fra havet på bordet. Både før og efter den store fiskeriudstilling i 1912, hvor erhvervet første gang var ude med snøren og ville anerkendes. Større motorer og ny køleteknologi gav større fangster og frisk fisk hver dag – uafhængig af årstiden. Men dengang som nu er problemet det samme. Folk vil ikke spise fisk to gange om ugen. I dag holder flere drømmen om den lyseblå kutter og de sunde fisk i live, selv om fiskeriet også er fanget i et net af politisk kontrol, kvotekonger og klimaændringer.

Danish director Lars von Trier has produced more than 20 films since his first appearance with The Elements of Crime in 1984. One of the most acknowledged – and most controversial – film directors of our time, Trier’s films often escape the representational production of meaning. In Lars von Trier’s Renewal of Film 1984-2014. Signal, Pixel, Diagram scholar Bodil Marie Stavning Thomsen offers a comprehensive discussion of Lars von Trier’s collected works. Examining Trier’s experiments with narrative forms, genre, camera usage, light, and colour tones, she shows how Trier’s unique ethically involving style activates the viewer’s entire perception apparatus. In understanding this affective involvement, the author frames the discussion around concepts from Gilles Deleuze, Alois Riegl, Brian Massumi and others on the haptic image, the diagram, affect and the signaletic material.

Behind rolling hills, overlooking the fjord and the islands of Southern Funen, you will find Faaborg Museum. With its boldly coloured walls and decorative tile floors made from local clay, the building has quite literally sprung from Funen soil in a symbiosis of local nature and culture. Inside, visitors will find art by the ‘Funen Painters’, created during the period 1880 to 1928 when Faaborg was home to one of Denmark’s pre-eminent artists’ colonies. With their paintings of rural Funen, farmworkers and domestic scenes, the artists Peter Hansen, Fritz and Anna Syberg, Jens Birkholm and Johannes Larsen introduced new subject matter and new methods of painting in Danish art.Faaborg Museum was founded in 1910 by Mads Rasmussen, art patron and manufacturer of tinned goods and preserves. The museum was intended as a celebration of the art created in and around Faaborg. Together with the artists, he commissioned the architect Carl Petersen to create a building to house the museum’s collection – a building that is now acclaimed as a masterpiece of neoclassical architecture and embodies a rare union of art, architecture and design."Faaborg Museum and the Artists’ Colony" presents the history of Faaborg Museum, its architecture, collection and artists to international audiences for the first time. Lavishly illustrated, the book features architectural photographs and plans as well as dozens of reproductions of the museum’s art.

"Estate Landscapes in Northern Europe" is the first study of the role of the landed estate as an agent in the shaping of landscapes and societies across northern Europe over the past five centuries. Exploring the fascinating variations in manorial worlds, the present volume adopts a new and broader perspective on estate landscapes.Estate – or manorial – landscapes were distinctive elements within the historic landscape and created their own character. Marked by larger scale fields associated with the home or demesne farm as well as a higher proportion of woodland and timber trees, these landscapes reflected the scale of the resources available to the landowner and the control they exerted over the local communities. But they also represented the performative aspects of life for the elite, such as their engagement with hunting.While existing works have tended to emphasize the economic and agricultural aspect of estate landscapes, this volume draws out the social, cultural and political impact of manors and estates on landscapes throughout northern Europe. The chapters provide insights into a broad range of histories, such as the social worlds of burghers and nobility in the Dutch Republic, or the relationship between the distribution of land and the agitation for electoral reform in nineteenth-century England. In Scandinavia the impact of the reformation and conquest in Norway is balanced against the continuity of ownership in Sweden, where developing the natural resources for industrial enterprise such as ironworks and sawmills brought in new owners.

"Munch og Goldstein. Intense linjer" fortæller om det livslange venskab mellem den verdensberømte norske billedkunstner Edvard Munch og den glemte danske digter Emanuel Goldstein. De to kunstnere mødte hinanden i Paris i 1889, og det møde blev begyndelsen på en gensidig kunstnerisk inspiration og forståelse, der varede frem til Goldsteins død i 1921. I bogen præsenteres en enestående privatsamling af Munchs træsnit, og i tre artikler sætter kunst- og litteraturforskere de kraftfulde og farverige træsnit i dialog med Goldsteins heftige digte om kærlighed og elskov. Billedernes groft snittede motiver møder ordenes hidsige, men også hjerteskærende tone, og i dette vekselspil forstærker de to udtryksformer hinanden og gør Munch og Goldsteins følelser og relationer endnu mere sanseligt nærværende.Bogen udgives i forbindelse med udstillingen Munch og Goldstein. Intense linjer, der vises på Fuglsang Kunstmuseum fra den 17. maj til 1. september 2019 og på Ribe Kunstmuseum fra den 14. september til den 8. december 2019.

Bønder og leding i valdemartidens Danmark handler om Valdemar den Stores betydelige lovgivning efter Rygens erobring i 1168. Som følge af nye love blev den overleverede bondeledingsflåde erstattet af en rytterhær med højadelige riddere og lavadelige herremænd. Denne militære omordning havde en dybtgående virkning på samfundet. For fremtiden skulle bønderne betale ledingsskat, og mens betydelige kongelige indtægter blev privatiserede, blev godsejernes mulighed for at nyordne deres jordejendomme uden hensyn til fæsterne lettet betydeligt. Vikingetidens bonde- og høvdingesamfund måtte endegyldigt vige for middelalderen. Bogen slutter sig til den tidligere bog: Vikingernes syn på Militær og Samfund og danner afslutningen på Rikke Malmros' samlede værk om bønder, leding og samfund fra vikingetid til højmiddelalder.

In this pioneering musicological study the Danish emeritus professor Finn Egeland Hansen proposes that the classical-romantic main current of the 19th century in fact represents two sub-currents, the one focusing on the romantic aspects, the other focusing on the classical aspects of its musical style. His thesis is discussed with excerpts from the standard musicological literature plus writings by Saint-Saëns, and Finn Egeland Hansen exemplifies his argument in readings of the music by three stylistically different composers – the French Camille Saint-Saëns and Charles Gounod and the Danish Niels W. Gade. Finn Egeland Hansen labels these harbingers’ style as retro-classicism.

Sort hår og brun hud er ikke ligegyldigt i skolen. Mange minoritetsetniske børn oplever uligheder, der begrænser deres muligheder i undervisningen og i livet. Derfor kan lærere gøre en forskel, når de taler åbent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger.

Forvirrende og fascinerende. Sådan er Sønderjyllands historie. Hele miseren begyndte i 1232, da kong Valdemar Sejr lovede landsdelen til sin søn Abel som hertugdømme. Så var der ro på bagsmækken, troede Valdemar. Det gik helt anderledes. Landsdelen blev hertugdømme i 600 år og voksede i den tid væk fra Danmark. Nok kom Sønderjylland tilbage til den danske konge i 1460, men det var stadig hertugdømme og noget for sig. Så den store nationale danmarkshistorie om et samlet rige passer Sønderjylland ikke ind i. I 1800-tallet kom danskere og tyskere op at slås om landsdelen. Kampen gjaldt også fortiden, for hvem havde historisk ret til området?Carsten Porskrog Rasmussen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, følger landsdelens historie og vigtige politiske begivenheder i næsten 600 år.

Vi kan lige så godt indrømme det. Hver især finder vi os selv dybt interessante. Det er kun naturligt. Alle dyr er optagede af deres eget ve og vel. Men modsat alle andre dyr har vi mennesker udviklet så stor en hjerne, at vi kan reflektere over ikke bare vores egen adfærd, men hele den menneskelige evolution og kultur og deres indbyrdes sammenhænge. Vi kan faktisk lære en hel del om os selv ved at studere vores biokulturelle arv. Både hvorfor vi på relativt kort tid er endt med at dominere kloden, og hvorfor vi i alverden finder alt fra politik til gyserfilm og korsetter så utroligt ophidsende."Menneske, kultur, evolution - et biokulturelt perspektiv" undersøger de biologiske og kulturelle træk, der både forbinder os med og adskiller os fra resten af Jordens dyrebestand og knytter os intimt til de menneskearter, der tidligere har levet og sat spor i vores DNA. Arven fra vores fjerne forfædre og formødre bærer vi med os hele tiden, selv når vi foretager noget så nyt og moderne som at lytte til musik og se tegnefilm. Eller bliver forelskede i andre end os selv.

Finanskrisen 2008 kom bag på de fleste fagøkonomer. Den harmonerede ikke med de fremherskende teorier, der beskriver økonomien som bevægelser omkring en ligevægt eller måske som spring fra en ligevægt til en anden. Det har siden givet anledning til kritik af økonomerne for at være for verdensfjerne og rent teoretiske. Debatten har dog også været præget af, at der mangler alternativer til de fremherskende teorier. Vækstspiral og vækstregime. En materiel teori om økonomisk udvikling præsenterer et alternativ. I bogen giver historikeren Jørgen Fink en grundig beskrivelse af samfundsøkonomien, både med hensyn til de elementer, den består af, og den måde, den fungerer på, hvor tilbagevendende kriser er en naturlig del af forløbet. Med udgangspunkt i denne gennemgang formulerer han en teori om den dobbelte bølgebevægelse af vækstspiraler og vækstregimer, der har karakteriseret den økonomiske udvikling siden slutningen af 1700-tallet. Teorien afprøves med Danmark som eksempel og viser sig som en præcis beskrivelse af dansk økonomi og mønstrene i dens tilbagevendende kriser fra midten af 1800-tallet til i dag. Jørgen Fink (f. 1947) er fhv. centerleder, dr.phil. Arkivar og seniorforsker ved Erhvervsarkivet 1985-2013, leder af Center for Erhvervshistorie, Aarhus Universitet 2003-2013. Har fortrinsvis arbejdet med økonomisk og social historie.

Leg er ikke kun for børn og barnlige sjæle. Alle vi kedelige voksne leger også. Vi giver bare kun fantasien frit spil sammen med familie og gode venner. Der er nu ingen grund til at være flov over vores legesyge ifølge Marc Malmdorf Andersen, højtudviklet legebarn ved Aarhus Universitet. For leg er en form for videnskab, hvor vi ved at afprøve det ene skøre påfund efter det andet ikke bare bliver bedre voksne og mere kreative; vi kan også få kærligheden til at vokse og redde hele verden. Det er da ikke noget at gå stille med dørene med, når det tilmed er smadderskægt.

1953 var et afgørende år i Grønlands historie. Verdens største ø gik fra at være noget så eksotisk som en dansk koloni til noget så kedeligt som et dansk amt. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. Samtidig krævede FN rapporter fra Danmark om Grønlands status som koloni, og det ville danske politikere undgå. Begge ønsker blev opfyldt, da man ændrede Grundloven og lukkede Grønland ind i Danmarks Rige i 1953. I dag har mange grønlandske politikere foretaget en halv grønlændervending og vil vriste øen fri af rigsfællesskabet.Jens Lei Wendel-Hansen, postdoc ved Syddansk Universitet og tidligere adjunkt ved Grønlands Universitet, giver det historiske overblik over forholdet mellem Grønland og Danmark. Og over udviklingen både før og efter 1953.

Efter årtier med drømme om grænseløshed fylder grænser igen meget i Europa. Nogle forlanger nye, andre vil have de gamle tilbage, og atter andre så helst, at grænser helt forsvandt. Kontrol, mure, toldtariffer og indvandring tegner overskrifterne. Men grænser er ikke bare grænser. De er et geografisk mangfoldigt og historisk foranderligt fænomen."Europas grænser" diskuterer de væsentligste problemstillinger, som optager grænseforskere i og uden for Europa. Bogen giver et indblik i de mange måder, sikkerhed og kontrol forvaltes på i Europa, og den undersøger de problemer, stridigheder og konflikter, der historisk og aktuelt er på dagsordenen for de europæiske grænser.

Hvis børn skal lære noget i skolen, så skal de deltage aktivt i deres egne læreprocesser. Det er gennem undervisning, at eleverne møder forskellige måder at forstå og forholde sig til verden på. Men det er i vekselvirkningen mellem lærerens undervisning og elevernes projekter, at læringen opstår. I Fagpædagogik i et kulturformsperspektiv analyserer Vibeke Hetmar, tidligere professor i fagpædagogik ved Aarhus Universitet, hvordan klasseværelsets dynamikker interagerer med lærernes fagdidaktiske arbejde. Hvordan håndterer lærer og elever de positioner, der er til rådighed for dem, hvilken rolle spiller rummet, og hvordan virker det omgivende samfund ind på det, der foregår i klassen? Vibeke Hetmar præsenterer i bogen en ny tilgang til klasserumsforskning i eller på tværs af skolens fag. Hun tilbyder desuden et sprog til at beskrive og forstå de ofte modsatrettede diskurser, der er et vilkår for lærernes arbejde. Bogen afsluttes med en række anbefalinger, der kan sikre et godt samspil mellem undervisning og elevernes læreprocesser.