Books published by Aarhus Universitetsforlag

De danske heder er skabt af menneskets brug og misbrug. Og de fleste former for påvirkninger kan følges tusinder af år tilbage. Men konsekvenserne af menneskers påvirkning af hederne er langt sværere at forudsige. Gennem et langt arbejdsliv har biologen Hans Jørgen Degn betragtet og undersøgt de danske heder. Det har ført til en omfattende viden om hedernes udvikling og tilstand, som her præsenteres i en samlet fortælling om deres fremtid. Bogen fortæller en nøgtern og alligevel passioneret historie om et stykke dansk natur- og kulturarv, der er i fare for at forsvinde. For blot 100 år siden var hederne vidtstrakte og mangfoldige, og forfatteren følger hedernes forandring op til i dag og ser på de danske heders nuværende tilstand, deres beskyttelse, naturpleje og fremtid. Naturligvis dokumenteret med et væld af inspirerende fotografier af naturen og landskabet.

Ting taler til os. Desværre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tæller arkæologer, konservatorer, kunsthistorikere og historikere i Tings Tale heldigvis og kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vækkes følgende genstande til live:Maleriet Torvet i Horsens af Djalmar ChristofersenFire frelsergrave fra senmiddelalderenGravfund fra yngre jernalder og vikingetidGlud Museums samlingerMiddelfarts historiske bykerne

For lidt over 100 år siden fik retsmedicinerne fast adresse i Aarhus. Dengang, i 1916, fandt de ofte døde spædbørn på møddinger eller i søer, mens lidt for mange sovepiller i 1930’erne førte en del danskere forbi retsmedicinernes stålbord på deres sidste rejse. Under anden verdenskrig leverede den tyske besættelsesmagt med jævne mellemrum klienter. Blandt andre digterpræsten Kaj Munk med et skud i nakken og to i tindingen.Siden da har årti efter årti givet de aarhusianske retsmedicinere hovedbrud, når de skulle finde danskernes dødsårsager. I 1950’erne var det kulilteforgiftninger, i 1960’erne stod spirituskørsel og manglende sikkerhedsseler for skud, mens overdoser af narkotika i 1970’erne tog mange danskere med sig i graven. Det er desværre stadig tilfældet, men 1980’ernes vuggedød og asbestskader er heldigvis næsten forsvundet ud af statistikkerne. Til gengæld har retsmedicinerne i de seneste årtier åbnet dørene for alle os med det sidste åndedrag til gode. I dag er personundersøgelser og indsamling af DNA en rutineopgave, men fællesnævneren er som i 1916 at være til gavn for de levende, så ulykker undgås, og voldssager opklares. I 2017 begyndte journalist Jakob Kehlet at indsamle de mest spændende og nervepirrende historier om retsmedicinernes arbejde i Aarhus fra 1916 og 100 år frem. 100 års retsmedicin. Til gavn for de levende er hans obduktionsrapport over et fag, der dødsikkert altid vil være brug for.

Værket er i to bind. VESTER EGESBORG var i det 6.-10. århundrede e.Kr. en specialiseret anløbsplads ved bredden af Dybsø Fjord på Sydsjælland. Dengang fungerede Vester Egesborg som samlingsplads og træningslejr for skibsmandskaber inden oversøiske togter, mens der øjensynlig blev holdt strandmarkeder, når de vendte hjem. Pladsen indgik i lokale, regionale og internationale netværk, og målet for rejserne var oftere Østersøens kyster end de vesteuropæiske. Måske derfor er Vester Egesborg blandt de største og fundrigeste anløbspladser i Danmark, og samtidig er der massive spor efter produktion. Blandt andet har man i stor stil raffineret jernluppe og vævet tekstiler og i mindre målestok fremstillet glasperler, kamme af ben og tak og støbt smykker og pyntegenstande i sølv og bronze. I Vester Egesborg fremlægger Jens Ulriksen resultaterne fra fem udgravningssæsoner mellem 1997 og 2009. Han præsenterer det store fundmateriale, diskuterer pladsens særpræg og perspektiverer den til fund fra ind- og udland. På baggrund af de omfattende udgravninger revurderer forfatteren definitionerne for en specialiseret anløbsplads’ særpræg og roller gennem yngre jernalder.

Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og ”den gamle” citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016.Jes Fabricius Møller, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og kongelig ordenshistoriograf, fortæller om, hvordan Grundtvig var ung i fortiden og gammel i nutiden.

"Med lov skal land bygges". De ikoniske ord indleder Jyske Lov og bliver stadig brugt som ideal for et samfunds opbygning. Men Jyske Lov indeholder ikke moderne samfundsidealer. Tværtimod. Loven så dagens lys på et tidspunkt, hvor store politiske forandringer var på vej, og landet gik fra stabilitet til kaos. Måske var ordene og lovens fortale et partsindlæg i striden. Jyske Lov viser et samfund med store sociale forskelle, og hvor store dele af befolkningen var underlagt husfaderens vilje. Forbrydelser kunne man betale sig fra, og anklagede kunne sværge sig fri, hvis andre ville give dem et godt skudsmål.

Samtidskunsten og dens vilkår har ændret sig markant siden årtusindskiftet. Ny viden, teorier og metoder finder konstant vej ind i kunstverdenen, og kunsten er for længst blevet et spørgsmål om holdning, stillingtagen og fortolkninger af den verden, vi lever i. Det er kun blevet vanskeligere at danne sig et overblik over kunstens mangfoldighed. Men der er hjælp at hente."Terræn. Veje ind i samtidskunsten" sonderer det uoverskuelige terræn, som samtidskunsten i Danmark udgør. Bogens bidrag er skrevet af forskere, kuratorer og kunstnere, der belyser grundlag og rammer for samtidskunsten og ser nærmere på afgrænsninger, institutioner, værker og aktører. I bogen udfoldes både de store linjer i samtidskunstens tilstand, og der zoomes ind på detaljerne med værknære undersøgelser af blandt andet lyd- og performancekunst. Samlet set fungerer Terræn som en vejviser til samtidskunsten.

"Ahr … lige en mere … og en til ..." Nej, det er ikke en slikmund, der retfærdiggør et par skumfiduser, men udtryk for en langt stærkere trang, vi alle lider af, nemlig begæret efter serier. Deres cliffhangere, fortryllende verdener og andre udspekulerede tricks har gjort os afhængige af alt fra podcasts til bogføljetoner. Tore Rye Andersen, erklæret serienarkoman ved Aarhus Universitet, har indset, at enhver modstand er nyttesløs over for det 21. århundredes dominerende fortælleform. Måske er det derfor, han blev nødt til at skrive en hel bog om serier i en serie …

En sund sjæl i et sundt legeme. Det lyder godt, men kræver sin mand – og kvinde. Vi skal have seks om dagen, skodde smøgerne en gang for alle, ikke tage en tår over tørsten og få pulsen op en halv time dagligt. Pyha, den slags velmenende råd er lige til at miste pusten over. Men bare rolig, Lars Thorup Larsen, sejlivet sundhedsprofet ved Aarhus Universitet, har givet vores ideer om sundhed et sundhedstjek. Hans diagnose lyder: Det er ren indbildning at tro, at vi har fuld kontrol over vores eget velbefindende. Sundhed er i dag en helt uopnåelig tilstand.

Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere på medicinstudiet, ender vi umærkeligt med at skændes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i børnehaven. For enden af den glatte overflade er målet altid, at ’de’ skal blive som ’os’: Smid tørklædet, lad forhuden være, og slå katten af tønden. Derfor skaber i-ordet ifølge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie på Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at løse. Måske er det på tide at give integration det glatte lag?

Engang fik alle studerende på universiteterne individuel vejledning. Men det seneste årti har politikere gennemført reformer for at undgå, at studerende bliver forsinkede med studierne. Derfor er kollektiv vejledning kommet på dagsordenen. Samtidig er kravet til både universiteter og studerende, at kvaliteten af uddannelse ikke må forringes. Derfor er der behov for konkrete værktøjer, så studerende kan blive vejledt i større grupper i stedet for enkeltvist. Kollektiv Akademisk Vejledning. Fra forskning til praksis fortæller, hvordan vejledere kan skabe et fagligt og socialt vejledningsrum, som gør de studerendes forskellighed til drivkraft i læringsprocessen. Bogen henvender sig til undervisere, som er i gang med at vejlede kollektivt – eller har lyst til det. Den er baseret på de seks forfatteres erfaringer og forskning på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Kollektiv vejledning er præget af mange idealer, men også daglige udfordringer. Bogen viser, hvordan vejledere kan håndtere udfordringerne og styrke kvaliteten af kollektiv vejledning. Den indeholder et inspirationskatalog med eksempler og øvelser, som vejlederen kan bruge for at skabe gode rammer for studerendes deltagelse og læring.

This volume sheds new light on religious movement in the city of Athens and the broader region of Attica from the Late Bronze Age to the second century AD. Athens and Aticca are particularly fruitful places in the study of this phenomenon, as the region provides rich evidence across a range of textual and material sources for a variety of different types of religious movement - both inside the city of Athens itself (to, on, and around the Acropolis) and from its centre to sanctuaries in the hinterland (for example, those of Demeter and Kore at Eleusis and that of Artemis at Brauron), as well as to more distant sanctuaries, such as Delphi.

I skolen skal børn lære verden at kende. Ved at arbejde praktisk i alle fag erfarer de, at deres handlinger er nært forbundet med virkeligheden uden for klasseværelset. Det er med til at gøre undervisningen meningsfuld. For når lærere opløser skel mellem teori og praksis, kultur og natur, bliver undervisningen bæredygtig.

Forholdet mellem religion og samfund er under forandring. I flere årtier har vi talt meget lidt om religion i det offentlige rum, men i dag fylder det religiøse langt mere i politiske diskussioner - og i medierne."Religion som forklaring?" udforsker religionens betydning i Danmark på baggrund af de spor, teolog og historiker Per Ingesman igennem sit forskerliv har lagt for vores forståelse af religionens rolle i samfundet. Bogens 20 bidrag reflekterer bl.a. over hofprædikanternes indflydelse på Christian 3.s regeringstid, middelalderens pavebreve til Norden, hor som et åndeligt fænomen i 1200-tallets Danmark og afskaffelsen af efterårskonfirmationen i 1950'ernes Aarhus.Bogen giver et indblik i kristendommens historiske sammenspil med samfundsudviklingen. Og den viser, hvordan religionen i århundreder har været den eneste sande forklaring for ret, magt og kultur i Europa.

TO BE OR NOT tager læseren med ind i den danske skulptør og billedhugger Elisabeth Toubros værker. Kunstnerens alter ego, Vandringskvinden, fører an på rejsen til performances på sygehuset og i supermarkedet, på biblioteket og i kirken. Og lader på den måde kunsten komme tæt på verden. Undervejs på ruten viser tre danske kunsthistorikere rundt i Toubros univers. Rune Gade skriver om, hvordan kroppen omfavnes i kunsten og ophæver skellet mellem rent og urent; Lise Skytte Jakobsen om, hvordan møder – eller rettere konfrontationer – med værkerne giver publikum mulighed for at interagere og være i dialog med kunsten; og Line Marie Bruun Jespersen om, hvilken betydning stedet – de offentlige rum – har for værkernes indflydelse på livet omkring dem. Kort før rejsens mål afslører et uddrag af Toubros dagbøger, hvordan den kunstneriske skabelsesproces samtidig indeholder et erkendelsesspor, der på en gang er kropsligt og omsat til sprog. Alle teksterne er omkranset af et rigt billedmateriale, der fungerer som en selvstændig vandring gennem bogen.

Tiggerordenerne opstod i 1200-tallet og var gennem de følgende tre århundreder en integreret del af det danske samfund. Klostrene voksede fra et ofte beskedent udgangspunkt til store og ekstravagante bygningskomplekser. Netop byggeriet er emnet for denne bog, der – gennem et righoldigt kildemateriale bestående af både bevarede monumenter og arkæologiske undersøgelser – analyserer tendenserne i tiggerklostrenes middelalderlige bygningskultur.Udgivet i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum.

The Christian theology of N.F.S. Grundtvig (1783-1872) is based on the principle that humankind, created in God's image, has retained a divine spark og that image, which can welcome God's gift of grace and salvation. "Human Comes First" illustrates this principle through a selction of Grundtvig's articles, teachings, sermons, letters and speeches from half a century of his theological activity.As part of its agenda to digitalise and translate Grundtvig's vast output, the Grundtvig Study Centre at Aarhus University is pleased to publish this third volume in the series 'N.F.S. Grundtvig: Works in English'. Volume 1. "The School for Life" (2011), contains Grundtvig's major writings on education, and Volume 2. "Living Wellsprings" (2015) contains a selction of his hymns, songs, and poems. Future volumes will deal with his politics and his philosophy.

The seabed in southern Scandinavia contains numerous traces of a submerged prehistoric landscapes. Large parts of this landscape were gradually flooded by rising seas between 9500 and 4000 BC and perceptions of the Maglemose culture (9500-6400 BC) have consequently been based almost exclusively on former inland settlements. This book investigate two questions that are directly related to our current understanding of the populations of the now submerged areas: 1) Do we have a repre­sentative picture of the spread of Early Mesolithic sites in southern Scandinavia, or does the weighting towards inland sites reflect the fact that coastal sites have not been identified below present-day sea-level? 2) How did sea-level rise impact Mesolithic populations at different temporal and spatial scales, and how were these experienced from 8000-4000 BC? These questions are examined in the light of eight new coastline models that are made to determine the Mesolithic coastline positions and to facilitate new evaluations of possible relationships between sea-level changes and cultural changes.

Skybrud og orkaner afløser ørkentør sommer. Vejret er vildt. Men har det ikke altid været det? Allerede i 1625 skrev præsten Anders Pedersen Perlestikker om katastrofale snebyger og stormflod. Han var sikker på, at det elendige vejr i 1600-tallet var menneskeskabt. Gud straffede jo syndere! Også i dag kan vind og vejr få os til at tabe pusten. Atmosfæren har vi påvirket i århundreder, og det gør klimaforandringer til en brandvarm sag. Forskere og FN's klimapanel ser nemlig det menneskeskabte klima som en trussel her og nu. Og vi lever allerede i en ny tid.

Deltagelse er et nøgleord i samtidens kunst- og kulturliv. Både kunstnere og kulturinstitutioner eksperimenterer med at udvikle kommunikationsformer, der inddrager publikum på nye måder. Museer, teatre og biblioteker arbejder med at lade borgerne komme til orde og styrke deres medbestemmelse og medskabelse. Bag initiativerne ligger ofte et ønske om et mere åbent og tilgængeligt kulturliv og et mere lige og demokratisk samfund. En vigtig konsekvensens er, at institutionerne selv forandres."Kunst, kultur og deltagelse" præsenterer en række aktuelle eksperimenter med deltagelse i kunst- og kulturlivet. Bogens forfattere stiller skarpt på de teoretiske og metodiske udfordringer, der ligger i at udvikle, designe, facilitere og evaluere deltagelsesprojekter. Eksemplerne spænder fra Aarhus 2017 og Kbh Læser til et biblioteksprojekt i Østjylland og et byudviklingsprojekt i Greve, fra europæiske kulturhuse til store kulturinstitutioner som ARoS, Trapholt, Det Kgl. Teater og Statens Museum for Kunst.

Opskriften på en vaskeægte skurk er simpel. Man blander et styk ond hensigt med morderisk kompetence, lader den umoralske slyngel skabe kaos omkring sig eller endnu bedre: nådesløst slå uskyldige ihjel. Tilsæt en vanvittig skraldlatter, og så kan selv små børn udpege the bad guy. Fiktionens skurke er designet til at vække afsky, og alligevel drager de os mod den mørke side. Her venter Jens Kjeldgaard-Christiansen, udspekuleret antihelt ved Aarhus Universitet, på endelig at møde os. Hans yndlingsskurk er selvfølgelig også Darth Vader.

"Gefjon - arkæologi og nyere tid" er et tidsskrift for kulturhistoriske emner fra de ældste tider til vores tid. På et velfunderet teoretisk og metodisk grundlag præsenterer "Gefjon" den mest opdaterede viden, og viser de seneste tilgange til det videnskabelige felt på de kulturhistoriske museer.

Sødt, salt og syndigt. Mad er en hovedingrediens i livet, og måltidet er et af de mest elskede motiver i billedkunsten. Siden antikken har kunstnere haft det daglige brød på menuen. Men de udstiller ikke kun grøntsager og østers. De udstiller også synd, renhed og fordærv. I Måltidet som stilleben. Fra offergave til fastfoodobjekt præsenterer kunsthistoriker Lise Bek måltidsstillebenet og undersøger de forestillinger, man i årtusinder har gjort sig om mad. Hun følger motivet gennem kunsthistorien frem til i dag og afdækker dets mange moralske, politiske og religiøse betydninger. Undervejs udforsker hun blandt andet den kristne middelalders symboltænkning, modreformationens mystik og modernismens madkamp. Og hun viser, hvordan de ofte simple anretninger udfordrer kunstens traditionelle grænser som popkunst og kvindekamp, mens de til stadighed forfører – og bedrager – den sultne beskuer.

Det er overalt. Det røde flag med det hvide kors. Det lille flag har haft stor betydning, siden det på en sommerdag i 1200-tallets Estland dalede ned fra himlen og sørgede for dansk sejr i korstogskrigen. Myten og erindringen sidder dybt i os, men Dannebrog er også virkelighed. Staten, kongen og adelen tog nemlig flaget til sig, inden det i 1800-tallet blev for folket. I dag kipper vi med flaget, straks der er det mindste at fejre, og vi viser det frem året rundt i butikker og på markeder. Som nationalt symbol signalerer Dannebrog enhed, fællesskab og identitet - og sætter følelser i brand. Torben Kjersgaard Nielsen, lektor i middelalderhistorie ved Aalborg Universitet, hejser flaget og fortæller om myten og om brug af Dannebrog siden dengang, himlen åbnede sig.

"50 værker. Højdepunkter i verdenslitteraturen" introducerer til de uomgængelige klassikere, til de populære læserfavoritter og de mere ukendte mesterværker, der har formet verdens littera­turhistorie. Fra det 4.000 år gamle "Gilgamesh" og persisk lyrik til Shakespeare, japanske haiku og en ny grafisk roman. Fra Homer til "Don Quijote", H.C. Andersen og "Harry Potter". Bogens bidragydere er danske eksperter, der i korte kapitler skriver engageret og formidlende om deres yndlingsværker fra verdenslitteraturen og i ord og mange billeder fortæller, hvorfor og hvad der er så fascinerende og vedkommende ved litteraturen.Bogens 50 kapitler er samtidig personlige invitationer; de er breve fra én læser til en anden med opfordringen om at læse netop dette højdepunkt. For en litterær klassiker ændrer ikke kun litteraturhistorien. Den ændrer også læseren. Og en klassi­ker skal man ikke læse af pligt. Man skal læse den, fordi den kan give sjældne oplevelser, udfordre vanetænkning og formulere almenmenneskelige konflikter, så vi – måske – ser os selv og vores verden på ny.

Indtag Vinterby Østersø med David Jacobsen Turner. Slut fred med Arne Hardis. Spis finsk brød til med Viveca Tallgren. Gå over i historien med Uffe Østergård. Tag svenska briller på med Kim Sandvad West. Sved igennem med Trine Daimi Kalliomäki. Opbyg imperier med Sten Jacobsen. Nyd udsigten med Claus Elholm Andersen. Tag en kaffepause med Inge Ansine Jensen. Sæt form på arkitekturen med Torben Weirup. Mærk det historiske hjerte med Taru Piironen og Frans Ørsted Andersen. Opdag kunsten med Camilla Alfthan. Find alvoren med Ditlev Tamm.

"50 værker. Højdepunkter i verdenslitteraturen" introducerer til de uomgængelige klassikere, til de populære læserfavoritter og de mere ukendte mesterværker, der har formet verdens littera­turhistorie. Fra det 4.000 år gamle "Gilgamesh" og persisk lyrik til Shakespeare, japanske haiku og en ny grafisk roman. Fra Homer til "Don Quijote", H.C. Andersen og "Harry Potter". Bogens bidragydere er danske eksperter, der i korte kapitler skriver engageret og formidlende om deres yndlingsværker fra verdenslitteraturen og i ord og mange billeder fortæller, hvorfor og hvad der er så fascinerende og vedkommende ved litteraturen.Bogens 50 kapitler er samtidig personlige invitationer; de er breve fra én læser til en anden med opfordringen om at læse netop dette højdepunkt. For en litterær klassiker ændrer ikke kun litteraturhistorien. Den ændrer også læseren. Og en klassi­ker skal man ikke læse af pligt. Man skal læse den, fordi den kan give sjældne oplevelser, udfordre vanetænkning og formulere almenmenneskelige konflikter, så vi – måske – ser os selv og vores verden på ny.

Suresh Rattan's birth certificate reads "1955". At his age, signs of decline inevitably creep in, but Suresh doesn't feel that old. In fact, he feels twenty years younger. He can even explain why. No wonder: He does research on age and ageing at Aarhus University. Thanks to evolution, we can't imagine ourselves any older than 45. Biologically, we should just give up the ghost once we've raised af few carbon copies of ourselves. But for those of us who want to stick around a little longer, Suresh has devised a formula for eternal life. Let's hope it works.

Jan Kjærstad er kendt for en markant brug af referencer til alt fra kunst til videnskab, musik, historie og religion i sine værker. Betydningen af de mange henvisninger er ofte blevet anset som ren overflade og som forfatterens opvisning af sin store viden og kunnen. Men netop referencerne er centrale for det særegne og nyskabende i forfatterskabet og har en afgørende funktion i fortællingerne. Litteraturforsker Rikke Andersen Kraglund viser i denne monografi, hvordan referencernes virke kan udvide læserens oplevelse til at række langt ud over den enkelte tekst. Med sine værker insisterer Kjærstad på at bringe læserens hukommelse og egne erfaringer i spil, og ved at lade referencerne åbne for flere og modsatrettede fortolkningsmuligheder, føres læserens opmærksomhed i nye og uventede retninger. Retninger, der får os til at gentænke det, vi tror, vi ved. Kjærstads værker står tilbage som bemærkelsesværdige eksempler på, hvordan fiktion kan være med til at påvirke vores forestillingsevne – og vores forståelse af verden.

I "Makedonien. Europas første stormagt" guides læserne til de mange spændende antikke byer i det smukke og storslåede makedonske landskab, der endnu er næsten uberørt af masseturisme.I 1977 fandt græske arkæologer en intakt kongegrav, der viste sig at være Filip II’s grav. Den makedonske kong Filip II levede i 300-tallet f.Kr. og var far til Alexander den Store. Under Filip II og Alexander den Store blev hellenismen født – og den bidrog senere afgørende til den europæiske udvikling og identitet. Makedonien var dengang en stormagt, og det ses i landets mange spektakulære fund. Filip II’s grav var fyldt med guld, våben og smykker, og arkæologer har derudover fundet over 100 kammergrave – de fleste med unikke vægmalerier. Endnu i dag kan man besøge velbevarede antikke byer i Makedonien, og bogen guider bl.a. til den gamle hovedstad Pella, hvor der er rester af kongepaladset, huse, templer og offentlige bade. Bogen tager også til foden af Olymposbjerget, helligdommen Dion og dets templer til hovedguden Zeus, ligesom bogen rejser til kejser Galerius’ palads i Thessaloniki."Makedonien. Europas første stormagt" er til den kulturhistorisk interesserede rejsende og er skrevet af klassiske arkæologer, der har arbejdet og rejst i Nordgrækenland siden 1970’erne.