Books published by Aarhus Universitetsforlag

Pæne pigers oprør fokuserer på kampen for ligestilling i de kvindedominerede fagforeninger i tiden mellem 1985 og 2010. Her fortælles historien om ligeløn, det kønsopdelte arbejdsmarked, om balancen mellem familie og arbejde og til dels historien om feminismen. Det sker med udgangspunkt i, at Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser for kvinder, at Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, at mænd tjener ca. 18-21 % mere end kvinder, og at kvinder i gennemsnit tager mere end 90 % af den samlede barsel.

Det er aldrig et barns skyld, hvis det bliver mobbet i skolen. Uanset om det sker i undervisningen, i frikvartererne eller på de sociale medier. Årsagerne skal findes i fællesskabet. Derfor må lærere se på kulturen i klassen, når de vil forebygge og forhindre mobning.

Opmærksomhed er et flyvsk fænomen. Og det kan være svært at få børn og unges opmærksomhed. Derfor er begrebet også essentielt i det pædagogiske arbejde – og i den moderne skoles historie. I Opmærksomhedsbegrebets historie forklarer erkendelseshistoriker Anders Kruse Ljungdalh, hvorfor vi skal være opmærksomme på opmærksomheden. Han belyser sammenhængen mellem begrebet og tilblivelsen af vores skolesystem i 1800-tallet, hvor en helt ny klasseundervisning gav lærerne problemer med at holde elevernes opmærksomhed fanget. Samtidiggør han klart, hvordan den gryende videnskabelige psykologi gav lærerne praktiske anbefalinger, der omvendt udviklede den teoretiske opmærksomhedspsykologi. Bogen er til forskere, undervisere og studerende med interesse i psykologi, pædagogik og uddannelsesvidenskab, men også til fagprofessionelle, der arbejder med at skabe og fastholde den ustyrlige opmærksomhed. For hvis man kan fange, træne og styrke børns opmærksomhed, er der næsten ingen grænser for, hvad de kan lære.

Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig.Heidi Vad Jønsson, lektor i velfærdshistorie ved Syddansk Universitet, følger det politiske spor fra vugge til grav og fortæller om indvandringen i den danske velfærdsstat.

Danmarks Radio har sendt musik ud i æteren siden 1925. Dengang var der én radio for alle, og lyden af musik, nyheder, hørespil og sport gjorde radioen til en selvfølgelig del af hverdagen. Efterhånden åbnede Danmarks Radio for et bredere musikrepertoire, uundgåelige ørehængere og nye lyttere i en svær balancegang mellem underholdning og oplysning."Stil nu ind …" er historien om Danmarks Radio, dens mange ensembler og musikken fra de tidligste produktioner til vore dages udsendelser via DAB og internettet. 12 forfattere med rødder i musikvidenskaben lytter til alt fra underholdningsorkestre og Torsdagskoncerter til Giro 413 og Go’ Morgen P3. De tuner ind på radioens og musikkens stærke gensidige påvirkning og dykker ned i ofte højrøstede diskussioner om valg af musik og programmer, public service-forpligtelser, lytterundersøgelser og DR’s samspil med musiklivet. For mens radioen har afgørende betydning for musikkulturen som smagsdanner, gate-keeper, reklamesøjle og stemningsskaber, så har musikere og musikliv haft indflydelse på, hvad vi gennem snart 100 år har forstået som radio.

Kloden rundt gik unge i ekstase over det, voksne så som fire langhårede og middelmådige musikere. Også i Danmark skreg pigerne sig hæse, da The Beatles den 4. juni 1964 lagde K.B. Hallen ned. Og mere end det. Med jeans, langt hår og arbejderbaggrund gav Beatlemania ungdommen frihed til et taktfast nej tak til autoriteter i 1960’erne og 1970’erne. The Beatles var med hele vejen, da ungdom blev anerkendt som værdifuld i en tid, hvor kvinder vristede sig fri af normer, og pop blev et kvalitetsstempel. I dag er der ikke meget Yesterday over She loves you og alle de andre populære sange. Og når bandet bruges politisk eller kommercielt, kan der næsten gå Beatlemania i nutiden. Lyt med, når Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på RAGNAROCK, Museet for pop, rock & ungdomskultur, skruer op for historien om pop, pigtråd og især Beatlemania.

Vast coastal plains that vanished below the waves thousands of years ago were highways to new territories and a cornucopia of natural riches for early humankind. "Oceans of Archaeology" presents these virtually unexplored areas of the archaeological world map. It scrutinises the submerged early prehistory of Europe and the eastern Mediterranean, and reveals a richness and diversity unmatched around the globe.Specialists from ten countries join forces to tell of flooded settlements, enigmatic sacred places, amazing art and skillful navigation. Multifarious traces of food preparation, flintworking, hunting and fishing vividly illustrate Stone Age life. While children's footprints lead the way to new investigations of early prehistoric life in these now inundated landscapes.

Stephan Hurwitz (1901-1981) var professor i straffe- og procesret, Danmarks første ombudsmand – og en af sin tids helt store jurister. Flere generationer af juridiske kandidater er opdraget på Hurwitz’ værker om kriminalret, kriminologi og strafferetspleje, og med en personlig integritet, en moderat reformlinje og en grundlæggende sans for retfærdighed lagde han hovedlinjen for ombudsmandsinstitutionen."Stephan Hurwitz. Professor, kriminalist, ombudsmand" er en juridisk biografi om Hurwitz og det samfund, han levede i. Forfatter Peter Garde har gennemlæst tusindvis af breve, dagbøger, udkast og stilebøger, og han følger ”flidsdjævlen” og kompromisets mand gennem et langt og arbejdsomt liv fra de unge år til hans død i 1981. Undervejs hører vi, hvordan den jødiske Hurwitz under besættelsen måtte flygte til Sverige, hvor han blev leder af flygtningekontoret i Stockholm, og vi ser ham spille en nøglerolle i efterkrigstidens retsopgør. Væsentligt i livsfortællingen er Hurwitz’ mangeårige virke som Danmarks første ombudsmand.

Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion. Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.

This volume presents the collated results of a number of archaeological investigations undertaken on the Danish peninsula Djursland over a period of almost 40 years. It begins with the findings of the excavations carried out around the former marine lagoon of Vængesø in the northeastern part of the Helgenæs peninsula. Then follows an overview of an excavation undertaken at the site of Holmegaard, located on the former Stubbe Fjord complex. One of the sites (Vængesø I) has been published previously in 1975, but the interpretation of this locality has been revised in the light of research and the results of other investigations undertaken over the intervening four decades.

Tvangsarbejde og lænker. Og kongens hæder på slagmarken. Christian 4. havde i 1600-tallet brug for mennesker til at vinde sine stort anlagte krige, og kriminelle blev straffet med arbejde. Ikke henrettelse. I 1620 opstod Danmarks første fængsel derfor som et effektivt spildprodukt. Så kunne de lære det. Og vi kan lære om fængslets glemte historie, der også er fortællingen om en af statens grundpiller og om de dramatiske forsøg på flugt. For trods brutal disciplin udviklede fangerne snedige flugtplaner, gravede tunneller og gemte file i køjerne. Men myndighederne slog hårdere og hårdere ned. Johan Heinsen, lektor i historie ved Aalborg Universitet, har buret sig inde for at fortælle fængselshistorie, hvor tvang, frygt og frihedsdrømme er drivkræfter.

Tvangsarbejde og lænker. Og kongens hæder på slagmarken. Christian 4. havde i 1600-tallet brug for mennesker til at vinde sine stort anlagte krige, og kriminelle blev straffet med arbejde. Ikke henrettelse. I 1620 opstod Danmarks første fængsel derfor som et effektivt spildprodukt. Så kunne de lære det. Og vi kan lære om fængslets glemte historie, der også er fortællingen om en af statens grundpiller og om de dramatiske forsøg på flugt. For trods brutal disciplin udviklede fangerne snedige flugtplaner, gravede tunneller og gemte file i køjerne. Men myndighederne slog hårdere og hårdere ned. Johan Heinsen, lektor i historie ved Aalborg Universitet, har buret sig inde for at fortælle fængselshistorie, hvor tvang, frygt og frihedsdrømme er drivkræfter.

Uden undervisning ingen skole. I undervisningen lærer børn om livet og for livet, men skolen er ikke livet. Den er en nødvendig omvej, som børn skal gå, før de er rustede til livet. Og de har brug for lærere til at følge sig på vej. Med lærernes viden om effektiv undervisning, mål og ikke mindst formål kan undervisning nemlig blive til dannelse.

Lyd er det nye sort. I hvert ledigt øjeblik finder vi høretelefonerne frem og lytter til podcasts og musik, eller vi taler ud i luften. Det er ikke så underligt, som det lyder. For når vi sætter luften i svingninger og hører, er det som at røre på afstand. Det er nok derfor, at vores ører også lytter, når vi sover. Eller også er det, fordi stilhed praktisk talt er umuligt, og fordi universet er gennemsyret af musik. Ja, man skulle næsten ikke tro sine egne ører. Heldigvis kan Anette Vandsø, lydforsker ved Aarhus Universitet, få os til at spidse dem, før de falder af.

Sprogforum 65 sætter fokus på det komplekse begreb literacy og belyser resultaterne af tre årtiers udvikling i synet på læsning og skrivning fra at være en individuel færdighed til at være led i andre sociale, erkendelsesmæssige og læringsmæssige sammenhænge og praksisser. Skiftet har haft gennemgribende praktiske konsekvenser for både forskning og undervisning, og begrebet forpligter i forhold til synet på sprog, kultur og læring. I Sprogforum 65 diskuterer forfatterne literacy i eksempler, der spænder bredt fra skriveridentitet og skrivepraktikker over digital etik og kritisk mediebevidsthed til børns semiotiske erfaringer i spil som Minecraft. Forhåbningen er at bidrage til den sprogligt-kommunikative literacy-praksis i alle former for uddannelse og på alle niveauer.

The ancient Greek word 'koine' was used to describe the new common language dialect that became widespread in the ancient Greek world after the conquests of Alexander the Great. Modern scholars have increasingly used the word to conceptualise regional homogeneities in the material culture of the ancient Mediterranean.In this volume, twenty scholars from various disciplines present case studies that focus on the fundamental question of how to perceive and the social and cultural mechanisms that led to the spread and consumption of material culture in the Greek early Iron Age. Combined the chapters provide a critical examination of the use of the 'koine' concept as a heuristic tool in historical research and discuss to what degree similarities in material culture reflect cultural connections.The volume will be of interest scholars interested in archaeological theory and method, the social significance of material culture, and the history of the ancient Greek world in the first half of the first millennium BC.

I 1991 sendte Danmark efter lang tids tøven korvetten Olfert Fischer til Golfen. For var det ikke bedre med en humanitær indsats - og hørte et lille land hjemme i så stor en krig? I 2011 var Folketinget kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og vi blev et af de lande, der kastede flest bomber i det fjerne ørkenland. I mellemtiden havde Danmark deltaget i krigene på Balkan, i Afghanistan og i Irak. På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark mere end andre lande bidrog til internationale militære operationer - og gerne i den hårde ende. Hvordan gik det til?Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør, fortæller om Danmark i krig 1991-2011.

Det danske landskab har over de seneste 200 år ændret sig dramatisk. Større og større områder er blevet opdyrket, og byer og veje har erobret det meste af landet. Vi mennesker sætter spor overalt – ikke kun i vores nære omgivelser, men også dybt ned i jordens geologiske lag.Vi kan spore denne udvikling helt tilbage til 1800-tallet, og i periodens kunstværker kan vi se, hvordan malerne fortolkede landskaberne i tæt dialog med naturvidenskaben. Geologiske undersøgelser, kortlægninger af den jyske hede og landbrugets teknologiske fremskridt forvandlede såvel det kunstneriske udtryk som vores syn på den natur, der i stigende grad blev menneskeskabt.I "Jordforbindelser" fortæller bogens syv forfattere om landskabets forandring og menneskets påvirkning af naturen fra 1800-tallet og frem til i dag. Med udgangspunkt i billedkunst, naturvidenskabelige bøger, kort og måleinstrumenter undersøger forfatterne de historiske rødder, der vokser under nutidens antropocæne landskab. Det er et naturligt afsæt for at forstå det 21. århundredes globale klimakrise.Udgivet i forbindelse med udstillingen "Jordforbindelser. Dansk maleri 1780-1920 og det antropocæne landskab."

Denne bog giver et unikt indblik i det lokale niveau af hverdagslivet, dets organisation og økonomi på grundlag af tilstedeværelsen af en exceptionel samling af fund og spor fra langhuse med forsænkede gulve, som stammer fra sen stenalder og tidlig bronzealder. Helt ny viden er skabt ved analyser og fortolkninger af det omfattende fundmateriale. En viden, som antagelig i mange år fremover vil komme til at spille en væsentlig rolle i forståelsen af den vigtige og spændende overgangstid fra stenalder til bronzealder (perioden ca. 2350-1600 f.Kr.). De grundlæggende materialer, der præsenteres og diskuteres i denne bog vedrørende sporene af dagliglivet, er hovedsagelig fundet ved nye arkæologiske udgravninger i den centrale del af Limfjordsområdet, men i forhold til de bredere perspektiver og betragtninger er de ofte relateret til hele regionen og i flere henseender også til det øvrige Sydskandinavien og andre områder.Bogen er udgivet af Jysk Arkæologisk Selskab i samarbejde med Museum Salling.

I efteråret 1889 vandt Thomas Edisons fonograf genklang i København. Nu blev det for alvor muligt at optage og gengive lyd, og et betaget publikum strømmede til for at høre vidundermaskinen. Frem til midten af 1890’erne optog grosserer Gottfried Ruben og instrumentmager Theodor Cornelius-Knudsen et bredt udvalg af tidens populære sangere, skuespillere og musikere. Mange af disse skrøbelige fonografvalser har mirakuløst overlevet frem til i dag.Nu har Det Kgl. Bibliotek, Aarhus, digitaliseret optagelserne og vakt Danmarks ældste lydspor til live. I bogen fortæller lektor i musikvidenskab Steen Kaargaard Nielsen og forhenværende lydteknisk konsulent ved Det Jyske Musikkonservatorium Claus Byrith om fonografen og Ruben-samlingens historie og giver os en læsevenlig lytteguide, så vi i dag kan gå på opdagelse i en næsten glemt kulturskat.Bogen ledsages af to CD’er.

Fiktion er fantastisk. Den behøver ikke at fortælle en eneste sand historie, men alligevel gør den os klogere på os selv og virkeligheden. Enhver anklage om løgn og latin preller også af, for fiktionsforfattere er frie til at binde os hvad som helst på ærmet. Bare de ikke lyver om det. Fiktion er endda så besnærende, at den ifølge Simone Zetterberg Gjerlevsen, fiktionshungrende pennefører fra Aarhus Universitet, nu dukker op overalt. Men kan det faktum mon risikere at true den fiktion, som ellers skulle være i en klase for sig ...

Ellen Dahl var Karen Blixens søster og tilmed også forfatter. Men modsat den et år ældre ”Tanne”, der opnåede verdensberømmelse med sine fantastiske fortællinger, er Dahl gået mere eller mindre i litteraturens glemmebog. Måske fordi hun ikke skrev om et fjernt kontinent, men om Mols Bjerge, som dog skulle ligne ”et Afrika en miniature”. I Ellen Dahl. Mols og litteraturen vækker fotografen Morten Vilhelm Keller sin grandtante til live med både billeder og ord. Siden 2013 har han boet i familiens sommerhus Lille Strandkær tæt ved Femmøller og fotograferet de steder på Mols, som Ellen Dahl elskede så højt og kæmpede så hårdt for at bevare. Bogen gengiver en række af de tekster, som Ellen Dahl skrev om det danske landskab, nogle inspireret af Molslandets storslåede natur, og mellem de filosofiske prosastykker kommer tre andre kendere af Ellen Dahl og Dinesen-familien til orde. Forfatteren Tom Buk-Swienty afdækker den unge Elle som familiens anarkist, biologen Henning Petersen beretter om ægteparret Knud og Ellen Dahls store betydning for den naturvidenskabelige forskning på Aarhus Universitet, mens Anne Sofie Tiedemann Dal fra Karen Blixen Museet dykker ned i de to søstres årelange brevveksling, der afslører ikke én, men to bemærkelsesværdige kvinder.

Proceedings of the Danish Institute at Athens VIII

In 1864, a large metal hoard of copper, bronze and silver objects was discovered at Pile in the southern Swedish region of Scania. The hoard has been dated to the onset of the rich Nordic Bronze Age, and emerges as the earliest, finest and one of the largest of the Nordic sacrificial deposits of metalwork in or near water. The metal hoard from Pile in Scania, Sweden provides the first detailed documentation, Scientific examination and historical interpretation of the assemblage. Around 2000 BCE the site of Pile was networked with places near and far in a manner that boosted the political economy of Southern Scandinavia, adding to an atmosphere of tensions and charge - and it made history. The chapters unfold as a 'history from beneath' beginning with place, Things and time and concluding with metals and the worlds that intersected in Pile at the threshold of the long Bronze Age.

This is a study of a unique collection of Inner Mongolian artefacts at the National Museum of Denmark. They are described, analysed and visually presented in a catalogue of more than 800 items, documenting the daily life of pastoral society in and around the tent, in the herding of the animals, in caravan trade and in hunting, crafts, sports and games, and in ritual life. The objects were collected during two expeditions to Inner Mongolia in the 1930s led by the Danish author Henning Haslund-Christensen, who had many years' experience of travel and expedition life in Mongolia.The book is also a detailed account of the expeditions including their routes, means and measures, as well as the worries and hopes of the participants, their struggles with scientific aspirations, and the conditions for collecting against the backdrop of the Chinese civil war and the Japanese occupation. The First and Second Danish Expeditions to Central Asia took place in 1936-1937 and 1938-1939 respectively. These expeditions were the sole foreign parties with access to the area at the time, and therefore their members were among the few observers of Inner Mongolian pastoral society at a time when information was scant and knowledge of the place fragmented - as is in many ways still the case. Hence, the material objects and data obtained are of great scientific importance in the documentation of the life and material culture of Inner Mongolian herders in the 1930s.

Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkår for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os. Sorg føler vi dog ikke kun, når et menneske dør. Vi mærker også fortvivlelsen, når vi lider andre af livets mange tab, fra skilsmisser til alvorlig sygdom. Ifølge Mai-Britt Guldin, sorgforsker ved Aarhus Universitet, skal vi ikke tage sorgerne på forskud. Hvis vi til gengæld tør give sorgen en plads i livet, når den dukker op, kan dens smerte ikke bare forvandle sig til erindringens glæde, men også lære os at leve.

En imperialistisk skurk! Er det sådan, Island husker rigsfællesskabet med Danmark? Eller står kunstneren alene med scenen nedenfor - en saga om magtmisbrug, fordomme og overgreb? Den danske fortælling om næsten 600 års fællestid er knap så iskold. Måske fordi Danmark har glemt næsten alt. Eller har tiet forbindelsen ihjel. I 1809 var historien en anden, og islændingene tog det roligt, da bannerføreren for en fejlslået frihedsrevolution blev sat i fængsel. Først senere blev nationalitet og sagaerne slagmarker, og selvstyre et folkeligt krav. I 1944 var fællesskabet endegyldigt slut, og den nordatlantiske ø blev til republikken Island.