Books published by Aarhus Universitetsforlag

Romantikken er en sammensat kulturhistorisk og åndshistorisk strømning, som brød frem i slutningen af 1700-tallet og kulminerede i den første tredjedel af 1800-tallet, men havde udløbere helt ind i det 20. århundrede. Ud over at formulere et særligt verdenssyn, der åbnede for en dyrkelse af folkelig fortid, for melankolsk livsførelse, dybe trængsler, anelser, splittelse og higen efter helhed og harmoni og meget andet, var den karakteriseret ved en kritisk reaktion mod to af den tids stærke strømninger: Den oplysningstid, som i den romantiske kritik ofte blev fremstillet som en kold, reduktionistisk, materialistisk rationalisme, og den endnu koldere materialistiske og rationalistiske modernitet. En ubehagelig fremtid, som romantikerne så trænge sig på med den fremvoksende industrialisering.Givet er det, at romantikkens kosmologi og filosofi blev formuleret blandt tyske intellektuelle i sidste halvdel af 1700-tallet, og at strømningen i forskellig rytme og med varierende styrke spredte sig ud over Europa. Gennemslaget inden for faglige, videnskabelige og kunstneriske områder varierede dog meget, og påvirkningen af åndslivet var højst forskellig fra land til land. Denne bogs mere end 40 artikler - alle skrevet af forskere på det nye, store Aarhus Universitet - spreder sig derfor over hele perioden mellem sidste kvartal af 1700-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og omhandler alt fra forskning i Frankenstein og ædle vilde over nationalisme og gymnastik til Florence Nightingale og onde hekse.

Hver alder har sin charme, siger man. Det gælder også de ældre år. Mange ældre mennesker er tilfredse med tilværelsen. Men en del får alligevel brug for hjælp fra psykologer, når de bliver gamle. Det er ikke let at blive syg, at følge livets afslutning nært forestående, at have svært ved at opretholde et godt sexliv, at blive glemsom, at være socialt isoleret."Gerontopsykologi" rummer en række artikler, der på forskellig vis kredser om aldringens psykologi. En fjerdedel af alle europæere vil om mindre end 20 år være over 65 år gamle, og behovet for psykologisk specialviden om både normative udviklingsbaner og individuelle forskelle i voksenlivsløbet stiger derfor.Bogen udfylder et stort hul i den danske faglitteratur og indeholder bidrag fra mange af landets førende gerontopsykologer. Den henvender sig især til psykologistuderende og færdiguddannede psykologer, men også til andre faggrupper med interesse for det aldrende menneske.

Simon Spies og Dynelarsen kan få enhver til at spidse øren. Her blev der lavet storytelling, længe før begrebet blev opfundet. En fyrstelig pels eller et par jyske træsko, men ikke skyggen af diskrete nålestribede jakkesæt. Det kastede en uendelig strøm af skandaløse historier af sig, hvis reklameværdi aldrig ville kunne overgås af noget reklamebureau.Disse grundlæggeres dristighed sporer Rigmor Kappel Schmidt i Storytelling tilbage til den altid kampberedte don Quixote og frem til særegne folk som Peter Aalbæk og Lars von Trier. Ditlev Engel rejser sig for at give vindmøllerne luft under vingerne, Christian Stadil sætter hummel-striberne på himmelflugt, mens Stine Bosse går i brechen for et Kongeligt Teater forladt af sin mæcen.Den skjulte formel er: Skad ikke andre, sæt dig selv på spil og kæmp mod vinden selv. Så opstår de tusind historier helt af sig selv.

Skal baggrunden for krig søges i de sorteste og hemmeligste afkroge af menneskets sjæl? Eller er krig resultatet af en rationel forfølgelse af klart definerede politiske mål? Indblik i menneskers mod, kækhed, dristighed, frygt, men også moralske kræfter og militære fornuft er alt sammen vigtige elementer i Carl von Clausewitz' klassiske afhandling Om krig - uden sammenligning den vestlige histories mest indflydelsesrige analyse af krigens væsen og logik.Den preussiske generalmajor Clausewitz var selv med i krigene mod Napoleon, og hans skelsættende tanker om militær teori og praksis har påvirket generationer af statsmænd, intellektuelle, soldater og hellige krigere; Om krig har haft vidt forskellige læsere som Otto von Bismarck, Karl Marx, Michel Foucault og nogle af vor tids terrorister fra al-Qaeda.I denne nyudgivelse af Clausewitz har Mogens Chrom Jacobsen oversat værkets centrale dele. I sin introduktion reflekterer idehistoriker Mikkel Thorup bl.a. over den berømte tese, at krig blot er politikkens fortsættelse med andre midler, og han viser, at Clausewitz er uomgængelig, hvis man vil forstå det 21. århundredes krige i Irak og Afghanistan.

Redigeret af Jens Bjerring-Hansen og Torben JelsbakLitteratur kommer aldrig til verden som ren ånd eller som ’nøgne’ tekster løsrevet fra fysiske medier og sociale betingelser. I vores kultur har bogen været litteraturens primære medie gennem et halvt årtusinde. "Boghistorie" er betegnelsen for et nyt tværfagligt forskningsfelt, som forener indsigter og metoder fra en lang række human- og socialvidenskabelige discipliner i studiet af litteraturens skiftende medier og den menneskelige skriftkultur i bred forstand."Boghistorien" tilbyder nogle metoder og begreber til at undersøge litterære tekster i deres historiske, sociale og mediale kontekster. En ny måde at læse litteratur på, som systematisk medtænker de fysiske og sociale vilkår for tekstproduktion og litterær betydningsdannelse – og som samtidig tager højde for teksters historiske funktion og for omskifteligheden i deres overlevering.Teksterne i antologien er udvalgt, så de afspejler en række vigtige boghistoriske temaer, som udvider litteraturvidenskabens normale genstandsfelt. Bidragene er skrevet af Robert Darnton, D.F. McKenzie, Gérard Genette, Jerome McGann, Johan Svedjedal, Roger Chartier og Peter D. McDonald.

Sundhed er en ressource til vækst og udvikling både for den enkelte og samfundet og er derfor et højt prioriteret politisk område. Den politiske opmærksomhed har ført til, at vi i hverdagen ofte møder krav om at tage ansvar og beslutninger i komplekse sundhedsmæssige sager.Sundhedspædagogik er et væsentligt redskab, når målet er at udvikle forskellige gruppers kompetencer, så de kan varetage og fremme egen og andres sundhed. Sundhedspædagogik spiller også en væsentlig rolle i samarbejdet mellem professionelle og forskellige grupper af mennesker som fx børn, unge, ældre, patientgrupper og socialt udsatte.Bogen præsenterer forskningsbaserede og praksisrelevante perspektiver på sundhedspædagogik. Den henvender sig til forskere, studerende og professionelle, der arbejder med uddannelse, udvikling, evaluering og forskning inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme.

Kommentar til Markusevangeliet er en komplettering og en ajourføring af første udgave af bogen fra 1990.Markusevangeliet er efter al sandsynlighed det ældste og i hvert fald det mindste af de fire evangelier, der indgår i Det Nye Testamente, og det fik den skæbne gennem århundreder at stå i skyggen af de tre andre og større evangelieskrifter. Da man i sidste del af det 19. årh. opdagede, at Markusevangeliet nok var alderspræsidenten i den evangeliske kvartet, ændredes forholdene for dette umiddelbart så prunkløse lille skrift, og lige siden har det inspireret forskere til produktion af en uoverskuelig strøm af kommentarer, afhandlinger og artikler. Den inspiration har forfatteren til denne kommentar også fornemmet, og det har resulteret i en livslang beskæftigelse med Markusevangeliet i et forsøg på at afkode i hvert fald nogle af dets hemmeligheder. Aage Pilgaard kender den bibelske tekst, hvis græske grundform han lader skinne igennem i sin oversættelse, og han har - igen og igen - reflekteret selvstændigt over den.

God undervisning handler ikke bare om faglighed, men også om relationer. Eleverne skal mærke, at lærerne er opmærksomme på dem og tager ansvar for den gode stemning i klassen. Det er forudsætningen for, at børn kan lære mest muligt og samtidig have det godt. Derfor må lærere vide, hvordan de handler relationskompetent i praksis.

Da de første europæiske opdagelsesrejsende sejlede over det ukendte Stillehav, var deres skibe lastet med fortællinger om fjerne paradisiske øer. Forestillinger om ædle vilde, økologisk balance og enorme rigdomme gav europæerne modet og håbet til at lede efter en ny verden – også når drømmene overgik virkeligheden.Sydhavsøen – nydelsens geografi er en idé- og litteraturhistorisk rejse i sporet på tre århundreders europæiske og amerikanske fortællinger om øen, havet og øhavet. Litteraten Frits Andersen læser og analyserer rejseberetninger, malerier, film og romaner fra 1700-tallet og frem til i dag af kunstnere og forfattere som Paul Gauguin, Herman Melville, Robert Louis Stevenson, Jules Verne, Thor Heyerdahl og Marlon Brando. Ud af disse læsninger – og med blik for nydelse, længsel og fornuft – opstår en helt ny litteraturhistorie for Stillehavets forsvindende øer. Samtidig tilbyder bogen stærke historiske forbilleder, vi aktuelt kan bruge til at forstå og tænke nye svar på globale politiske og klimamæssige udfordringer.

I folkeskolen spiller en 3. klasse "Minecraft" i dansktimen, mens to 7. klasser forestiller sig, hvordan danmarkshistorien havde set ud, hvis Stauning var gået i krig mod Hitler. På sygeplejeuddannelsen behandler tre studerende den koldsvedende dukke Anne™, samtidig med at deres medstuderende overværer det dramatiske scenarie. Hvad gør de, hvis pulsen pludselig falder, eller feberen stiger?Det kan lyde som en leg, men faktisk er det meningsfuld læring i en gennemtænkt didaktisk ramme. Læreren trækker omverdenens praksisformer ind i klasseværelset og gør elevernes og de studerendes forestillinger om dem til udgangspunkt for undervisningen. Det er den praksis, forskere kalder scenariedidaktik.I "Hvad er scenariedidaktik?" gentænker bogens forfattere en række grundlæggende didaktiske perspektiver på skole og uddannelse. På den baggrund undersøger de, hvordan lærere i grundskolen og undervisere på videregående uddannelser kan forstå og bruge scenariedidaktiske tilgange, så læring føles som meningsfuld leg.

Vi er intet uden teknologi. Uden flyvemaskiner, telefoner og ikke mindst øloplukkere kunne vi ikke dominere kloden. Men teknologi er ikke bare materielle dingenoter, der gør livet nemmere. Eller forvandler mennesket til selvmordspiloter, callgirls og bartendere. Den er også tidens altdominerende tænkemåde. For ifølge Kasper Hedegård Schiølin, maskinmester ved Aarhus Universitet, ser vi kun virkeligheden igennem teknologiens briller. Og de er ved at reducere os til human ressources og resten af verden til et stort varelager. Tiden er vist inde til en teknologisk tænkepause.

Øget drivhuseffekt, tab af biodiversitet, befolkningstilvækst og massive forbrugsstigninger kombineret med frygt for mangel på føde og ressourcer. Menneskeheden står over for væsentlige globale udfordringer, og spørgsmålet er, hvordan vi bedst sikrer generationernes levevilkår.Bæredygtighed. Værdier, regler og metoder giver et samlet videnskabeligt overblik over begrebet. I artikler om alt fra eco-design og virksomhedsansvar til landskabskvalitet og energipolitik ridser 20 forfattere debattens historiske baggrund op og introducerer til centrale værdier og principper. De diskuterer centrale love, regler og planer og analyserer specifikke metoder og måder, kravet om bæredygtighed kan varetages på.Bogen kan bruges som lærebog, men henvender sig også bredere til læsere, der gerne vil forstå debatten om vores fælles fremtid.

Øget drivhuseffekt, tab af biodiversitet, befolkningstilvækst og massive forbrugsstigninger kombineret med frygt for mangel på føde og ressourcer. Menneskeheden står over for væsentlige globale udfordringer, og spørgsmålet er, hvordan vi bedst sikrer generationernes levevilkår."Bæredygtighed. Værdier, regler og metoder" giver et samlet videnskabeligt overblik over begrebet. I artikler om alt fra eco-design og virksomhedsansvar til landskabskvalitet og energipolitik ridser 20 forfattere debattens historiske baggrund op og introducerer til centrale værdier og principper. De diskuterer centrale love, regler og planer og analyserer specifikke metoder og måder, kravet om bæredygtighed kan varetages på.Bogen kan bruges som lærebog, men henvender sig også bredere til læsere, der gerne vil forstå debatten om vores fælles fremtid.

Narratologi er teorien om fortællinger. Forstået i snæver forstand hænger narratologi sammen med den franske strukturalisme og med studiet af litterære teksters forløb, struktur og udsigelse. I dag anvendes narratologi som samlebetegnelse for et bredere felt af erkendelsesinteresser, der arbejder videre med de spørgsmål, som struk­tura­lismens narratologer rejste, men stiller disse spørgsmål på nye måder og til et materiale, der rækker fra litterære fortællinger over computer­spil, tegneserier og film til ikke-fiktive fortæl­linger som f.eks. biografier og historieskrivning. Denne antologi præsenterer den klassiske narratologis grundtekster, belyser narratologiens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer de nyeste narratologiske teorier. Spørgsmål som: hvem taler, og hvorfor tales der, diskuteres i sammenhæng med spørgsmål om medie, tid, fiktion og etik i oversættelser af Wayne C. Booth, Franz K. Stanzel, Gérard Genette, Seymour Chatman, Dorrit Cohn, Monika Fludernik, Brian Richardson og James Phelan.

Det er et sjovt ord, ting. Kun fire små bogstaver, og alligevel kan det rumme stort som småt: flyvemaskiner og religiøse feticher, damesko og dreadlocks, bibler og bløde julegaver. Det findes på alverdens sprog og er lige løst, om vi siger det på dansk, engelsk eller kinesisk. Men af en eller anden grund rammer det tit hovedet på sømmet. Måske er det derfor, vi så ofte tyer til det uden at tænke nærmere over det.Det giver Ting. I nære og fjerne verdener nu mulighed for. Ting er nemlig meget mere end et bredt begreb. Det er også et nøgleord i nyere antropologisk forskning med fokus på materialitetens betydning for vores verdensopfattelse og identitet. Klæder skaber folk, siger man, og spørgsmålet er, om der overhovedet er en klar grænse mellem menneske og ting?For uanset om vi bor i Benin eller Brønshøj, taler i smartphone eller bruger jungletromme, skaber vi os selv og vores verden med ting, kulturens hardware. Det er derfor, der er ting overalt, i alle kulturer og samfund: De samler og forbinder, udtrykker og fortryller vores tanker, håb og ideer. - Måske er det på tide at tænke mere over tingene?

Sproglig diversitet er et vilkår i en globaliseret verden. Den sproglige mangfoldighed sætter sit præg på alle samfundets institutioner - også skolen. Det skaber nye pædagogiske og didaktiske udfordringer. Blandt andet udfordrer den vores forståelse af, hvad det vil sige at læse og skrive, og hvordan man lærer at læse og skrive. Det er den udfordring, der tages op i denne bog, som er baseret på forskningsprojektet Tegn på sprog.Bogen giver en introduktion til literacy-begrebet og rummer en række empiriske næranalyser af læse- og skrivepraksisser i fem klasserum."Literacy og sproglig diversitet" henvender sig til lærere, studerende og forskere med interesse for læsning og skrivning i sprogligt mangfoldige klasserum.

Læs, læs, læs! Spring ind i litteraturens verden, og find ud af, hvorfor personer af papir kan pirre os, hvad bøger kan fortælle om klimaet, hvordan begær fungerer på skrift, og om vi bliver bedre mennesker af at læse litteratur.Men tag denne grundbog med - Litteratur. Introduktion til teori og analyse guider læseren gennem det litterære landskab i 37 kapitler, der hver beskriver et nøje udvalgt, overordnet tema - fra troper, karakterer og genrer over moral, stemme og erindring til oversættelse, performance og remediering.Bogen fratager de teoretiske skoler deres traditionelle forrang og stiller skarpt på, hvordan litteratur bedst kan læses på tværs af forskningsfelter og metoder. Den er baseret på de nyeste faglige indsigter og præsenterer litteraturvidenskabens centrale problemer og værktøjer i en konstant vekslen mellem teoretiske udfordringer og analytiske indsigter.

Per Dalgård Intro - Ruslands unge herskerindeJon Kyst Vinduet - En kulturhistorisk omvisning i 1700-tallets Skt. PetersborgRikke Helms Kulturhovedstaden - Musikkens katedralerAndreas Trier Mørch Sporet - Byens arkitektur langs Metrolinje 1Kjeld Bjørnager & Karin Hilmer Pedersen Gastronomi - Det kulinariske Skt. PetersborgChristian Gottlieb Planen - En russisk drøm om EuropaTorben Heuer Blokaden - Ni hundrede dages belejringSvetlana Wolder Forbindelsen - Danske skæbner i Skt. PetersborgTroels Andersen Kunsten - Et besøg på Det Russiske MuseumKjeld Bjørnager Myten - Skt. Petersborg i russisk litteraturTorben Heuer Musikken - Byens jazz- og rockhistorieKarsten Fledelius Kirkerne - Byens religiøse ansigtJan Jakob Floryan Neva-staden - Skt. Petersborg-Leningrad t/r

Genstande. Rum. Kroppe. I årtier har kulturforskningen fokuseret på sproglige konstruktioner og tegnenes spil. Men nu er tingene og det materielle for alvor vendt tilbage. Det kræver analyser af det materielle som dynamiske og betydningsproducerende processer, relationer og praksisser: som materialiseringer.I denne antologi stiller otte forfattere fra forskellige forskningsområder skarpt på genstandenes, rummenes og kroppenes materialiseringer ved at analysere, hvad og hvordan materialitet 'gør' og 'gøres'. Inspireret af nye materialitetsteorier og især af Actor Network Theory indkredser forfatterne, hvordan teorierne kan omsættes til analytiske greb i mødet med empirien. Det metodiske fremstår kommenteret imellem artiklernes empiriske analyser, der spænder fra undersøgelser af historisk erindring i Stalin's World, en østeuropæisk oplevelsespark, kroppenes pinagtige tilstedeværelse på en akademisk konference, flyvemaskinens redefinering af nationale rum i det tidlige 20. århundrede, praktiserende lægers håndtering af tid, fransk rødvins geografi og til 28.000 udstillede pillers overvældende tilstedevær på British Museum. En fyldig introduktion præsenterer forskningsfeltet og placerer antologiens artikler i en overordnet teoretisk sammenhæng.

Historien om Danmarks og danskernes rolle i 2. verdenskrig er i disse år ved at blive skrevet om. En af de nye historikere er Kirsten Lylloff, som har skrevet ph.d.-afhandling om, hvad der skete med de 250.000 tyske flygtninge, som ankom til Danmark på fire måneder i 1945. Med fokus på de uledsagede tyske flygtningebørn dokumenterer hun her, hvorfor denne flygtningeinvasion må betegnes som den største danske humanitære katastrofe i nyere tid.Tyskerne var i en elendig forfatning, da de ankom; men danskerne var på det tidspunkt så hadefulde mod alt tysk, at man ikke så dem som mennesker i nød, men som fjender, og det blev regnet som 'unational optræden' at hjælpe dem. I 1945 døde i Danmark over 13.000 flygtninge, heraf 7.000 børn under 5 år.Denne afhandling beskæftiger sig med de ca. 10.000 uledsagede børn blandt flygtningene. Behandlingen af disse børn var hård og uden indføling fra den øverste politiske ledelse. Børnene blev totalt isoleret med pigtråd og bevæbnede vagter, og dermed hindredes den empati for børnene, som måske var opstået, hvis 'almindelige' danskere efter 1945 havde fået lejlighed til at se deres usle forhold.

Der er vand i alt! I verdensrummet, i menneskets hjerne, i planters celler, i gletschere på Grønland, i videnskabshistorien og i religiøse myter. Vand spiller en afgørende rolle for vejret, for landskabets former, for vores velbefindende og for selve livets opståen. Derfor er vand også et oplagt tema for en bog, der på tværs af fagene beskriver naturvidenskabelige emner.  Bogen er opbygget "efter størrelse", startende med det mindste - atomer og molekyler - og sluttende med det største af alt - verdens­rummet. På den måde bevæger vi os gennem naturvidenskaberne fra fysik og kemi, biologi og medicin, geologi, geofysik og økologi til astronomi. Et indledende kapitel om beskrivelser af vand gennem historien og et afsluttende om vands centrale rolle i myter og religion sætter emnet i perspektiv.  Bogen lægger stor vægt på tværfaglighed, aktuelle problemstillinger og oplevelsesorienteret levendegørelse af naturvidenskab. Den kan derfor pirre elevernes nysgerrighed og fremme deres interesse for de naturvidenskabelige fag. Viden om vand er direkte møntet på undervisningen i gymnasiet, på hf og htx sammen med den tilhørende hjemmeside http://www.vand.au.dk/. På hjemmesiden findes en lang række udfordrende eksperimenter og forsøg, som kan hjælpe til en bedre forståelse af stoffet i bogen, samt links til relevante arrangementer, udstillinger og hjemmesider om vand.  Bogen er udarbejdet, så den tilfredsstiller kravene til det såkaldte naturvidenskabelige grundforløb, som alle 1. g'ere skal igennem i løbet af det første halve år. Derudover kan bogen naturligvis anvendes på såvel C-niveauerne i de respektive fag som på valgfag, da mange af bogens temaer griber langt ind i fagenes kernestof.   Bogen, der er rigt illustreret med både tegninger, fotos og figurer, er resultatet af et tæt samarbejde mellem gymnasielærere på Risskov Amtsgymnasium og forskere ved Aarhus Universitet.

Siden midten af 1980'erne har den tyske sociolog Ulrich Beck arbejdet på en stor, samlet teori om den tid, vi lever i. Han kalder sin teori for teorien om det andet moderne. En del af denne teori er teorien om risikosamfundet - den teori, som har gjort Ulrich Beck verdensberømt.  Bogen giver en almen tilgængelig introduktion til Becks sociologi. Bogen forklarer, hvad der sker med mennesker, fællesskaber, politik, arbejdsmarked og stater i den aktuelle omstillingsproces fra industri- til risikosamfund.  De enkelte kapitler i bogen er udstyret med oversigtsgivende skemaer, lister med forklaringer af kernebegreber samt forslag til videre læsning. Bogen indeholder også en omfattende bibliografi over Ulrich Becks tyske, engelske og danske bog- og tidsskriftsudgivelser samt en kort biografi.   Trods Becks status som en af de kendteste og vigtigste nulevende sociologer, er denne bog den første større indføring - på noget sprog - til hele hans samtidsdiagnose.

Tomme stole i klasseværelset og færre legekammerater i skolegården afslører, at et stigende antal børn udebliver fra de danske skoler. Bag de synlige tegn på børnenes manglende fremmøde gemmer sig ofte mere alvorlige konsekvenser for deres skolegang og fremtid. Derfor er det vigtigt, at skolerne ved, hvad de kan gøre for at nedbringe fraværet.Fra fravær til fællesskab sætter fokus på de forhold i skolen, som har betydning for, om børn møder op i klasseværelset. Særligt venner, gode relationer til lærerne og ikke mindst motiverende undervisning gør en positiv forskel for deres glæde ved at gå i skole. Gennem tre elevers fortællinger om årsagerne til deres fravær bliver læseren klogere på deres ønsker til skolelivet og på, hvordan skoler og fagprofessionelle kan bringe dem og andre børn tilbage i skolens fællesskab.Bogen præsenterer både en teoretisk ramme om begrebet skolefravær og nogle praktiske og metodiske greb til, hvordan lærere og pædagoger kan forebygge fraværet, samarbejde med forældrene og hjælpe eleverne. Desuden indeholder bogen en række forslag til, hvordan skolens fagprofessionelle kan styrke elevers tilknytning til skolen og øge deres fremmøde.

Taler er betydningsfulde indlæg i den samtale, der foregår i politiske processer og i hverdagslivet. Men de bliver sjældent analyseret og bedømt på deres egne præmisser, som retorik. Danske taler sigter mod at øge forståelsen af taler og talers funktion i en bredere offentlighed og dermed kvalificere diskussionen og bedømmelsen af dem.

Hvorfor investerer vi i mennesker? Hvordan siger man undskyld? Og hvad får folk til at hylde deres leder? Vores hverdagssprog er fuld af tanker, der stammer fra nyere humanistisk forskning. Men hvad betyder begreber som humankapital, sproghandling og karismatisering egentlig, og hvordan hjælper de os med at forstå os selv og verden?I "Verden ifølge humaniora" fortæller 40 humanistiske forskere om lige så mange centrale idéer fra menneskevidenskaberne. Bogen introducerer til de banebrydende tanker, der er gledet ind i vores kollektive bevidsthed og offentlige debat, og som kan fejres på lige fod med naturvidenskabelige opdagelser som penicillin og teknologiske opfindelser som mobiltelefonen. Undervejs præsenterer forskerne Judith Butler, Michel Foucault, Edward Said, Hannah Arendt og en række andre af vor tids største tænkere og sætter deres idéer i relation til vores hverdag. Lige fra ghettoer og krig til nostalgi og byrum."Verden ifølge humaniora" undersøger mennesket som sprogligt, socialt og politisk væsen ved at se på de begreber, som forklarer vores moderne, civiliserede samfund – og er med til at forme det.

"Evolutionens menneske – menneskets evolution" præsenterer videnskabens bud på oprindelsen og udviklingen af mennesket. De seneste 150 år har forskere søgt efter sandheden om det første menneske. Men med syv millioner års forløb og op mod en million medlemmer af homolinjen, kan man kun opstille sandsynlige forløb. Evolutionens menneske – menneskets evolution. Hvordan en abe blev verdens hersker fortæller viden­skabens fremstilling af, hvordan naturen skabte mennesket, og hvordan mennesket skabte kulturen. Kortlægningen af menneskets udvikling vanskeliggøres af, at evolutionshistorien ændrer sig, når nye ting dukker op. Når man fx i Marokko finder anatomisk moderne mennesker, rykker man menneskets oprindelse tusindvis af kilometer – og hundredetusinder af år. Bogen er delt op i to hovedsektioner: "Evolutionens menneske" behandler bl.a. menneskets evolution, udvandringen fra Afrika, befolkning af verden, tobenet gang, hjernen og fødekanalens udvikling, tabet af pelsen, bevidsthedens oprindelse og kannibalisme."Menneskets evolution" behandler temaer som socialiteten, sproget, agerbruget og tøjet, beherskelse af ilden og tæmning af hunden.Bogen er skrevet i et alment forståeligt sprog og henvender sig bredt til interesserede i evolutionshistorie.

Skam gør os ilde tilpas. Så snart vi føler os negativt bedømt, pibler sveden frem, rødmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nødvendigvis sådan, som vi frygter. Alligevel er der ifølge Carsten Stage, blufærdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan være en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang på jorden. Om end han nok ikke gik på vandet. Til gengæld måtte han sluge kamelen og gå fra Herodes til Pilatus blot for at ende på korset. Men hvorfor skulle en jødisk håndværker fra Udkantspalæstina overhovedet derop? Var Jesus militant oprørsleder, gudsbenådet storyteller eller slet og ret Guds søn? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane på Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens største kriminalgåde.

Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

900.000. Så mange timers frivilligt arbejde udfører vi i Danmark – om dagen. Men de mange frivillige tænker ikke på tal, når de træner ungerne i den lokale fodboldklub, bygger en primitiv bivuak med spejderne eller hjælper flygtninge med sproget. For de frivillige handler det om fællesskabet, at skabe begejstring og gøre en forskel. For det er et kald at være frivillig, og det frivillige foreningsliv er unikt i Danmark. Det er her, vi uden at blinke nedbryder barrierer og lærer at forstå os selv og hinanden. Og heldigvis deler Preben Astrup i Frivillighed helt frivilligt ud af sin viden om frivillighedens væsen og fortæller, hvordan vores engagement binder os sammen – som samfund og som demokrati.