Books published by Aarhus Universitetsforlag

Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sætte ord på kærligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udråbe sig selv som sande demokrater. Og derfor deres undersåtter bilder sig ind, at det er svaret på deres bønner. Men et folkestyre fører ikke altid til fornuftige beslutninger; det er både omstridt og uretfærdigt og løser ikke verdens problemer på magisk vis - undtagen det med tyranni. Heldigvis er Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker ved Aarhus Universitet, ikke bange for at hæve stemmen: Vi er vilde med demokrati, fordi det er den mindst dårlige styreform.

Fransk litteratur ligner ikke sig selv. Konfronteret med globaliseringens forandringer har fransk kultur og litteratur de seneste 30 år været i en dyb krise, der har tvunget politikere, intellektuelle og forfattere til at skrive en ny fransk litteratur. En, der kan træde i stedet for den, der i århundreder har defineret den franske republik. I Nye franske verdener viser Mads Anders Baggesgaard, adjunkt og verdenslitterat ved Aarhus Universitet, hvordan den franske litteratur i dag eksisterer og fornyer sig på globale betingelser. I bogen følger han krisens spor på tværs af historiske forandringer, litterære traditioner, det globale bogmarked og en splittet fransk kulturpolitik, mens han trækker tråde mellem litteraturen og det franske samfund, Jonathan Littells Les Bienveillantes og Sarkozy, Michel Houellebecqs Soumission og terrorangrebene i Paris. Aktuelle forfattere reflekterer globaliseringens udfordringer og forandringer i deres værker, men hvordan kan vi i dag, spørger forfatteren, overhovedet skrive litteraturhistorie?

1, 2, 3 og så videre i 1 uendelighed. Men så nemt er det bogstaveligt talt ikke at holde tal på tallene. Der er nemlig ikke bare 1 uendelighed i tallenes verden, men faktisk uendeligt mange uendeligheder. Alene tallene mellem 0 og 1 vil det være umuligt for de fleste mellem 0 og 100 at sætte tal på. Måske lige med undtagelse af Henrik Kragh Sørensen, 1 talnørd fra Aarhus Universitet. På side 6 kan han endda forudsige, at det tal, du tænker på, er 42. Men rolig nu, han kan ikke læse hver eneste tanke, du får; han er bare god til at regne den ud.

Når tv-kokke som Jamie Oliver, Gordon Ramsay og brødrene Price toner frem på skærmen, laver de ikke kun mad. De mixer også maskulinitet. For når en mand laver mad, laver maden også manden. Det mener madkulturforsker Jonatan Leer, der i Ma(d)skulinitet. Kønskamp i tv-køkkenet viser, hvordan og hvorfor celebrity chefs siden 90'erne har udfordret og fornyet den traditionelle maskuline identitet. Når mænd laver mad på tv, ser vi i dag ikke kun den professionelle uniformerede kok eller den frankofile levemand. Vi møder også drengerøven, der gør det cool at lave mad derhjemme, gastronomen, der kobler mad med nationale fortællinger og madaktivisten på mission for sundere madvaner og maddannelse. Det viser sig imidlertid, at når kokkene konstruerer køn, identitet og idealer, lægger de sig overraskende ofte op ad en traditionel, patriarkalsk mandefigur.

Vi spiser ved det. Sidder omkring det. Lægger fødderne op på det. Måske slår vi endda i det. Men vi ser det egentlig ikke. Alligevel er bordet centralt i vores hverdag. Ligesom det er vigtigt i billedkunsten. Her er bordet til at få øje på i bl.a. portrætter, interiører, genremalerier og opstillinger. Det bliver især tydeligt, når vi på tværs af kronologi og genrer udvælger og viser kunstværker, hvor bordet er fælles motiv.I "Ved bordet. Mennesker, mad & nature morte" kommer bordet til sin ret. Fem billedsuiter skaber nye møder mellem værker, der ikke tidligere har været samlet, og med afsæt i dansk kunst 1880-1940 undersøger bogens forfattere, hvordan vi bruger og lever med bordet. Det handler ikke kun om at tage for sig af bordets glæder, men også om at lægge mærke til dets betydning for identitet og køn, fællesskaber og familie, madkultur og dannelse.Bogen udgives i samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum og Skagens Kunstmuseer.

The articles in this number of "Romantik" include new research on reverie and dream as the locus of metaphor in Percy Bysshe Shelley's "Prometheus Unbound"; an enquiry into the Royal Swedish Society for the Publication of Manuscripts Relating to Scandinavian History and the role it played in the construction of national memory and heritage; a discussion of Philippe Jacques de Loutherbourg's and John Martin's iconographies of the sublime in the intersection between art and popular visual spectacle; archival discoveries related to the publication of medieval romance in early nineteenth-century Britain; and a reassessment of "The Prelude" as a formation narrative, arguing that William Wordsworth displays a conflicted attitude to the growth and progress usually found in the "Bildungsroman". The journal also contains reviews of new books on the romantic period published in the Nordic countries.

I Undervisningsministeriets forenklede Fælles Mål fra 2014 understreges det, at skriftlighed skal indgå i alle skolens fag. Og når sprog og skriftlighed bliver et anliggende i alle fag, må også sprogfolk bidrage til introduktion og diskussion af feltet.I dette nummer af "Sprogforum" introducerer en række forskere til genrepædagogik og genrepædagogikkens mulighed for at skabe faglige løft for alle elever i skolen - ikke mindst elever med minoritetsbaggrund - netop gennem fokus på læsning og skrivning.Forskerne stiller især skarpt på den australske genrepædagogik, der kan inspirere danske undervisere til at støtte elevernes skriftsproglige udvikling og herigennem skabe bedre forudsætninger for faglig læring i det hele taget. Nummeret indeholder artikler af australske genrepædagogiske forskere og præsenterer eksempler på andre tilgange til skriftlighed. Derudover er der artikler om genrepædagogik i lærer- og sygeplejeuddannelsen og på sprogcentrene og om kompetenceudvikling af studerende og lærere på videregående uddannelser.

Komponisten Ib Nørholm revolutionerede dansk musikkultur i 1960’erne. Han svingede taktstokken for en række unge komponisters oprør mod Carl Nielsens toner af landlig idyl, der dominerede landets musikkonservatorier, og han gav dansk musik et tiltrængt internationalt tilsnit, da han inviterede den radikale antikunstbevægelse Fluxus inden for landets grænser. Siden gjorde han op med sine egne komplicerede modernistiske værker og stillede sig i spidsen for en såkaldt ny enkelhed. I Ib Nørholm. Komponisten, musikken, tiden har pensioneret lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet Jens Brincker opsporet de ledemotiver, som løber igennem Nørholms komplekse produktion på mere end 200 operaer, symfonier og sange. Resultatet er ikke en traditionel biografi, men en værkbaseret fortælling om en mangefacetteret kunstner i konstant dialog og kamp med sin samtid. Med til bogen følger to cd’er med eksempler på såvel Nørholms instrumentalmusik som hans sange med tekster af blandt andre Poul Borum og Tove Ditlevsen. Alle titlerne er udvalgt af Jens Brincker.

Krig kan ikke styres.Uhyrlige invasioner og krige begynder, fordi magthavere vil demonstrere, at de handler, beslutter og kontrollerer. Men krige kan ikke beherskes, og de slutter først, når ressourcerne slipper op.Gorm Harste præsenterer udførligt krigens komplekse udviklingshistorie, forklarer dens paradoksale fornuft og undersøger dens magtfulde og autonome ustyrlighed. Med et systemteoretisk greb videreudviklet fra især Carl von Clausewitz' krigsfilosofi og Niklas Luhmanns sociologiske kommunikationsteori dokumenterer Harste, hvordan krig har domineret moderne samfund. Han viser også, hvordan krig ikke afgøres på slagmarken eller i antallet af døde, men vindes og tabes i en nedslidende tidslig og geografisk forskydning, hvor alle kneb gælder. Og hvor kun krigen magter at tage magt over magten.

I 1517 slog Martin Luther sine 95 teser mod afladshandel op på slotskirkens dør i den tyske by Wittenberg. Hans bidske kritik af kirken gav genlyd over hele Europa, og mens Luther selv blev dømt fredløs og hans skrifter forbudte, slog reformationen igennem. I Fra jubelfest til kulturår panorerer kirke- og kunsthistoriker Carsten Bach-Nielsen hen over 400 års danske fejringer af Luther og den protestantiske reformation. Han bevæger sig fra den første dogmesættende jubelfest i 1617 over enevoldens og fromhedens triumferende fester i 1700-tallet, Tusindårsfesten for den danske kirke i 1826 og festen for Hans Tausens fødsel i 1894 frem mod de fejringer, der ikke blev i det 20. århundrede. Hvor de tidlige fejringer var religiøse takkefester, blev de i 1800-tallet kulturelle manifestationer, og Luther garant for oplysning, frihed og udvikling. Anderledes besværlig var den tyske arv i 1917 og i 1936. Reformationen har de seneste 400 år været anledning til fest og overdådighed. Men også til anerkendelse, tugt og vækkelse. Desuden til samling af kirken og danskerne mod 'de andre'. Alt det og mere til gør Carsten Bach-Nielsen rede for i denne festens kulturhistorie, hvor han også ser frem mod jubelåret i 2017 og diskuterer nutidens blik på fejringens raison d'etre.

I sidste halvdel af 1400-tallet blev historikeren Peter Martyr fra Milano hentet fra renæssancemiljøet i Rom til det spanske hof. Han lovede at fortælle sine venner i Rom om alt, hvad han oplevede. Og som historiker ved hoffet var han tæt på begivenhederne omkring opdagelsen af Amerika, på Magellans jordomsejling i 1520'erne og på Columbus selv. I Peter Martyr. Den ny verden er Martyrs skrifter samlet og kommenteret. Bogen fortæller historien om et Amerika, der reelt og intellektuelt blev opdaget over flere år. Og den viser, hvor vanskeligt det var for europæerne at forstå og acceptere noget så nyt og anderledes, at det for altid ændrede verdensbilledet.

Gud skabte verden omkring 4000 fvt. og formede mennesket i sit billede. Det var bibeleksperter enige om indtil oplysningstiden, hvor fund af fossiler, knogler og redskaber gjorde det stadigt mere vanskeligt at fastholde det kristne verdensbillede. Men det var først i midten af 1800-tallet, at videnskaben satte Gud helt udenfor og gjorde aben til menneskets forfader. I Ideer om menneskets oprindelse diskuterer Ole Høiris, docent emeritus ved Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet, de religiøse og videnskabelige fortællinger, der har givet det at være menneske mening. Siden tidernes morgen har vi spurgt til vores begyndelse og udvikling, og verdens mange religioner har givet forskellige svar, ligesom videnskaberne de seneste ca. 150 år har budt ind med nye sandheder. Men alle svarene spiller til enhver tid tæt sammen med samfundets herskende verdensbillede, og også videnskaben har skabt – og skaber – myter.

Musik er noget, vi gør. Det er, når vi synger sammen juleaften, det er Lady Gagas ekstravagante sceneoptræden, det er den sang, du nynner for dig selv. Samtidig er musik også et værk. Noget, vi kan samle i en kulturkanon og studere i et partitur eller lytte til i en indspilning. I det videnskabelige arbejde med nyere musik bør vi være opmærksomme på musik som både værk og handling. Det mener Anette Vandsø, postdoc og Sapere Aude-forsker ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. I Musik som værk og handling afdækker hun, hvordan nyere musik presser vores konventionelle værkbegreb, og hun gentænker modellerne for musikanalyse, så vi får handlingsdimensionen med. Musik er nemlig også en gestus ind i et konkret socialt rum, en performance, hvor musikeren eksempelvis er tavs, puster til fjer, laver ansigtslyde eller ødelægger sit musikinstrument.

Lars Bukdahl Intro. Å!Søren Bitsch Christensen I går. Tilbage til fortidenJette Rathcke Elbæk Madglæde. Michelinstjerner, cafeer og gadekøkkenerEllen Braae Landskabet. Byens grønne rumMalene Fenger-Grøndahl Helligsteder. Fra domkirken til templet i TilstJens Folmer Jepsen Populærmusik. Med aarhusiansk accentSvend Åge Madsen Madsensk. At fortælle AarhusSøren Hein Rasmussen Trøjborg. Ikke en skid at komme her efterOle Grøndahl Jørgensen Vækstlag. Fra Mejlgade til godsbanenAnne Mette Thomsen og Lise Pennington Kunsten. De skjulte skatteThomas Bloch Ravn Tidsrejsen. Byen i byenStephen Willacy Havnen. Aarhus med ØNick Horup AGF. Kom så de hvii'e

Gå i hundene med Peter Bejder. Spis irsk stuvning med Kristian Ditlev Jensen. Gør oprør mod englænderne med Per Nyholm. Mærk sulten med Lone Theils. Rid på den keltiske tiger med Niels Lindvig. Tag på vikingetogt med Poul Holm. Spring ud som stolt homo med Peter Kyhl Olesen.

Gik du og troede, at du gifter dig af kærlighed, så kan du godt tro om. Du gifter dig, får børn og opløser et forhold p.g.a. penge. Der er økonomiske argumenter bag din familie. Det er dit ønske om at få mest muligt ud af det, der er forklaringen på dine handlinger. Det er det rationelle og egennyttige, der driver os til at indgå og blive i eller opløse familien.

Arkæologien er det tætteste, vi kommer en rejse tilbage i tiden. Fund af templer, grave og hele byer vidner om tidligere civilisationer og afslører detaljer om det, der kom før os, og som har været med til at forme os. I "50 fund" fortæller forfatterne om de væsentlige arkæologiske fund - fra neandertalerne og de første europæere over nøglen til hieroglyfferne og religiøse helleristninger og til de ufattelige rigdomme i ægyptiske kongegrave, 900 jødiske håndskrifter, Gravballemanden og køkkenmøddingerne i Ertebølle.

Det Konservative Folkeparti kan i år fejre deres 100-års jubilæum som parti. Og umiddelbart lever konservatismen i bedste velgående: Konservative debattører ytrer sig ivrigt i medierne, og konservatismen markerer sig i den politiske offentlighed. Men virkeligheden er en anden. Partiet er splittet og står reelt midt i en tillidskrise, ligesom mange iagttagere mener, at det har mistet politisk fodfæste. Det ser vi fx, når Søren Pape ønsker at give partiet en højredrejning, selvom det reelt kun er få år siden, at den tidligere partiformand vendte sig mod midten. Denne interne splittelse er dog langtfra ny. Allerede i mellemkrigstiden oplevede partiet stærke brydninger, tvivlede på de liberale værdier og var uenige om, hvilken vej de skulle gå. Konservatisme i mellemkrigstiden er historien om mellemkrigstidens splittelse hos de konservative. Om en tid, hvor der var modstridende holdninger til, hvad konservatisme skulle være, og hvor kimen blev lagt til den moderne konservatisme, vi kender i dag.

Den lille smilende OOA-sol, den gavmildt chokoladeovertrukne Magnum-is, Føtex-kædens velsmurte selvbetjeningsbutikker og den landsdækkende havefest, Grøn Koncert... Alle fænomener, som har det til fælles, at de er opstået i Danmarks næststørste by, Aarhus. Denne bog fortæller om begivenheder, påfund eller tendenser, som har sat Aarhus på Danmarks- og måske verdenskortet i nyere tid. Historierne præsenterer en ny og tværgående kulturhistorisk beskrivelse af hverdagen i Danmark i epoken fra 1960 og op til i dag. Her får du forklaringen på, hvorfor det lige var i et øvelokale i Aarhus, at et af Danmarkshistoriens populæreste pop-bands udviklede deres iørefaldende sange, og du kan få at vide, hvordan et par rødternede gardiner fra et køkkenvindue i Højbjerg blev til Karolinekoen, et af dansk eksports mest succesrige brands. Desuden vil du kunne blive klogere på, hvem der fandt på den lille venlige nej-tak-sol, som atomkraftmodstandere over hele verden har taget til sig. Kort sagt: Det, du ikke vidste om Aarhus. Det, der binder de mange forskellige historier sammen er, at de hver især beskriver et vækstmiljø i en brydningstid - hvad enten brydningen sker i normer, kønsroller, levestandard eller økonomi. Made in Aarhus udgives i samarbejde med Den Gamle By.

I denne bog på 18 kapitler giver idehistoriker Lars Morell en samlet oversigt over den aarhusianske kunsthistorie fra guldalderen til i dag. På basis af 11 års forskning har Morell fundet frem til både de væsentligste og de mange glemte kunstnere og kunstnersammenslutninger, som gennem 200 år har udgjort kunstlivet i Aarhus. I 200 års kunst i Aarhus kan han derfor fortælle den ofte dramatiske historie om kunstnernes kamp for at opnå anerkendelse i provinsbyen, som først langsomt blev en kulturby, ligesom han fremlægger det uforkortede forhold om kunstlivet i dialog og konflikt med det københavnske ditto. 200 års kunst i Aarhus omfatter også gallerier og kunsthandlere, litografiske trykkerier, kunstkritikere og kunstforeninger og er forsynet med omfattende litteraturlister og navneregister.

"Gefjon - arkæologi og nyere tid" er et helt nyt landsdækkende tidsskrift for kulturhistoriske emner fra de ældste tider til vores tid. "Gefjon" sigter på at præsentere teoretisk og metodisk velfunderede artikler, der indeholder den mest opdaterede viden og viser de seneste tilgange til det videnskabelige felt på de kulturhistoriske museer. Tidsskriftet udkommer en gang årligt i november. Initiativet kommer fra ROMU og Museum Sydøstdanmark.

Every second throughout life, billions of sodium-potassium pumps enable the human muscle cells to function. The pump is an enzyme found in the plasma membrane of all animal cells and is an important example of active transport. The Na+, K+-pumps keep us going by pumping sodium out of cells while pumping potassium into cells and without them, we would not survive.Addressed to specialists in the field of biomedicine, the author presents a thorough overview of his scientific results over more than 40 years. The book is richly illustrated and seeks to explain how a single molecule creates the required conditions for our muscles to work.Torben Clausen is professor emeritus of human physiology at the health faculty of Aarhus University, Denmark. The Nobel laureate, Jens Christian Skou, was supervising his doctoral thesis.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

Hvordan kan vi forstå og forbedre unge fædres personlige ressourcer? Hvordan kan vi hjælpe dem med at blive bedre til at passe deres børn - både i familier, hvor mor og far bor sammen, og i opløste forhold? Kenneth Reinicke, lektor i mandeforskning interesserer sig især for unge fædre i opløste forhold. Og det er der god grund til. Udenlandske studier viser nemlig, at de unges parforhold ofte opløses ret tidligt, og at fædrenes kontakt til deres børn derefter tit bliver både svag og ustabil. Læg dertil, at de unge fædres ønsker og behov ofte er svære at identificere, og at de bliver "usynlige", fordi de ikke tænkes ind i støtteforanstaltninger til enlige unge mødre. Fokus har historisk set næsten udelukkende ligget på mor-barn-relationen.

Ofte forklarer vi forskelle mellem mennesker med be­grebet kultur. Men det forklarer ikke, hvorfor mennesker forstår sig selv som nogen, der adskiller sig fra nogen andre. Det gør derimod den model for spørgsmålets struktur, der introduceres i denne bog. Spørgsmål – mellem identitet og differens er på mange måder en mærkværdig bog. Den er videnskabelig, men bevæger sig på kanten af traditionelle videnskabelige metoder. Den er filosofisk, men bygger sine argumenter på observationsstudier af skoleklasser, hvor kinesiske, russiske, spanske og danske børn undervises på deres modersmål. Det er en krævende bog, der forudsætter, at læseren tænker selv. Men det er også en gavmild bog, der trækker på forfatterens egne erfaringer i ud­forskningen af, hvad det vil sige at være menneske på tværs af forskellige tanke- og handlemønstre. Pia Lauritzen er drevet af en dyb fascination af spørgs­mål. I denne bog kombinerer hun tysk fænomenologi med sociolingvistiske studier af, hvorfor og hvordan spørgsmål virker mellem mennesker.

Tortur er grusom. Men den virker. Desværre mest når ofrene er uskyldige. De indrømmer hvad som helst. Terrorister bider derimod sjældent negle ved udsigten til at få dem revet ud. De vil dø for deres sag. Alligevel tror mange, at tortur er det bedste forsvar mod alskens bombemænd. Men faktisk risikerer vi alle at miste forstanden ifølge Morten Dige, filosof ved Aarhus Universitet. Tortur ødelægger nemlig ikke bare ofrene. Også det samfund, der accepterer tortur, lider ubodelig skade. Prisen for vores værdier er netop, at vi ikke kan forsvare dem med alle midler.

Relationen mellem sprog, kultur og viden er kompleks, men den findes. I sprogundervisningen er der for eksempel fokus på, hvordan ordenes betydning adskiller sig fra et sprog til et andet. Men kulturer forandrer sig og forandrer dermed også de konnotationer, som ordene vækker. Relationen mellem sprog og kultur er nemlig ikke statisk - vores sprog påvirkes af den kulturelle kontekst, vi befinder os i. Vi tager gerne vores sprog med os, hvis vi slår os ned i udlandet, og der udvikler sproget sig i en ny kultur.Mange er i dag også optaget af, at sproglæring kan ske samtidig med, at man læser et helt andet fag - geografi, samfundsfag, matematik, erhverv eller billedkunst. Studerende på de videregående uddannelser læser ofte fagtekster på fremmedsprog, men her bliver sproget tit blot mediet for indholdet, hvor man glemmer sprogets kulturlige og historiske forankring. Og det er vigtigt at få med, at diskurser, verdensforståelser og vidensformer varierer fra sprog til sprog. Race og etnicitet forstås eksempelvis forskelligt i de (tidligere) britiske og spanske kolonier.Sproget påvirker altså den måde, vi opnår viden om kulturer på. Men hvad betyder det for indholdet, at det udtrykkes på et bestemt sprog? Og hvilken rolle spiller sprogfagene i forhold til kulturforståelsen? Det er blandt andet disse spørgsmål, "Sprogforum 62" ser nærmere på.

De unge trives ikke, de drikker, tager stoffer, er ligeglade med politik, bruger for mange år på deres uddannelser og er afhængige af sociale medier. Ser vi kun nyhedsmediernes overskrifter, har vi grund til at være bekymrede for vores unge. Men dykker vi ned under de mange stereotype fremstillinger, finder vi de unge midt i en kompleks hverdag fuld af udfordringer og forventninger, som de skal håndtere og forsøge at leve op til.I "Unge liv" udforsker en række fagpersoner kompleksiteten i de unges liv og viser blandt andet, at skellet mel­lem "normale" og "sårbare" unge måske ikke er så hårdt, som aviserne får os til at tro.

Economists used to claim that material self-interest and the rational choices of the individual were universal factors that transcended cultural values and differences. This position has been challenged by critics, who have pointed out the methodological and philosophical weaknesses of this approach. They dispute the idea that social order can be explained as the product of the choices of individual agents, and that social agents operate independently of their social and cultural values and norms. Today, there is virtual agreement, not only among students of culture, but also among social scientists that "culture counts" in both politics and society as well as in international relations. In this book, a number of international political scientists, economists, philosophers, and humanist scholars address the role of culture, ethnicity, and religion in contemporary states and societies.

Sound and music is a product of technology. Whether we are enjoying a concert, working in a sound studio or listening with headphones on, technical equipment lays the foundation of our musical experience. In Machine Music. A Media Archaeological Excavation postdoc, composer and PhD Morten Riis tunes into normally undetected layers of music. Musical machines - be it ancient or modern instruments, computers, loudspeakers or amplifiers - are not just silent mediators of sounds. They all have their own unique voices. We simply have to learn to listen to them.