Books published by Aarhus Universitetsforlag

"Jeg har været pissevred det meste af mit liv. Fyldt med indignation og harme, som skulle ud. Og mit maleri udspringer af mit liv."Anders Kirkegaard er en kompromisløs og temperamentsfuld kunstner, og hans malerier kredser om liv og død, fysisk og psykisk smerte, kærlighed og kærlighedens grusomhed. Anmelderne har kaldt hans kunst for tabuoverskridende, provokerende og frastødende.Det er umuligt at adskille mennesket Kirkegaard fra kunstneren Kirkegaard. Hans liv er bundet tæt sammen med hans gerning, når han maler sig selv ind i sine kraftfulde allegoriske billeder. I 1983 kom han på finansloven og fik som en af de yngste nogensinde livsvarig kunstnerydelse. Hans indædte kamp med menneskelivets væsentligste størrelser, livet og døden, blev belønnet.Foranlediget af Anders Kirkegaards 70-års fødselsdag udgives den første bog, der samler hele hans værk - fra den vrede unge mand til den erfarne, men stadig nyskabende kunstner.Udgives i samarbejde med VejleMuseerne.

"I mit Billede maatte alt vige for Hensynet til Livsglæden, Friskheden og Sollyset, og for at opnaa dette, maatte jeg male paa en anden Maade end den, man plejede at bruge".Sådan fortæller J.F. Willumsen om sit arbejde med billedet Sol og ungdom fra 1910, der i dag regnes for et hovedværk i nordisk kunst.Sol og ungdom indvarsler en ny arbejdsmetode hos Willumsen, hvor lyset og farverne bliver afgørende elementer i hans malerier. Gennem et utal af skitser, forarbejder og fotografier udforsker han forholdet mellem natur og menneske og forskellen mellem kunst og virkelighed.I bogen "I bølgen blå. Willumsen og de badende børn" undersøger forskere fra kunsthistorie, litteraturhistorie og pædagogik maleriets tilblivelseshistorie og dets centrale placering i en periode, hvor både fotografi og film får indflydelse på kunsten, og hvor interessen for barnet og barnets natur bliver synlig i kunst, videnskab og mode.

I Kina spiser de hunde. Det gør vi ikke i Danmark, det er synd for vovsen. Til gengæld elsker vi en finthakket griselever. Hver sin smag, som vi siger. Det kan der være noget om. Men ifølge Susanne Højlund, smagsdommer ved Aarhus Universitet, bestemmer vi ikke selv vores livret. Det gør dem, vi lever sammen med. Eller indeni - i hvert fald de første ni måneder, efter at far og mor fik smag for hinanden. De brugte nok ikke kun tungen. Det bør alle vi andre heller ikke gøre, når vi spiser. Vi får en meget bedre smag i munden, hvis vi bruger alt fra top til tå.

.P. Jacobsen var en malende forfatter. Han malede med ord og blev af Georg Brandes udråbt til "vor Nutids-Prosas store Kolorist". Med romanerne "Fru Marie Grubbe" (1876) og "Niels Lyhne" (1880) og en række digte og noveller skabte Jacobsen hovedværker i dansk og europæisk litteratur, som inspirerede danske og tyske kunstnere i samtiden og i de efterfølgende årtier.I "J.P. Jacobsen og kunsten" undersøger kunst- og litteraturforskere, hvordan litteratur og billedkunst mødes i Jacobsens tekster, og hvordan hans tekster omvendt får indflydelse på kunsten. Vi præsenteres for det kunstnermiljø, Jacobsen var en del af, med navne som P.S. Krøyer og Kristian Zahrtmann, og vi får indblik i Jacobsens store betydning i Tyskland, hvor han efter sin død blev kendt som "malernes forfatter".Bogen udgives i samarbejde med Faaborg Museum.

12 forfattere. 13 passioner. Få hjemve med Mia Degner. Mærk byens vibe med Jens Lysdal. Få fodboldfeber med Niels Christian Frederiksen. Syng fadoer med Bjarne Mouridsen. Gå digternes veje med Dan Ringgaard. Oplev revolutionen med Eva Henningsen. Slå følge med H.C. Andersen og Henrik Wivel. Sæt søfarernes sejl med Jørn Ørnstrup. Find din yndlingscafé med Kurt Hollesen. Bliv beruset med Søren Markers. Eksponér dig for Expo med Morten Gliemann. Kig på kakler med Søren Markers. Træd indenfor med Karen Fastrup.

Børn kan ligesom voksne udvikle og danne sig selv gennem tekster. Den tanke opstår omkring 1750, og dermed styrkes muligheden for at udgive børnelitteratur. Den bagvedliggende idé er, at også børn kan være selvstændige, videbegærlige og måske endda oplyste individer, der er modtagelige for æstetiske udtryk. Videbegær beskriver, hvordan forestillingen om litteratur for børn kommer til udtryk i midten af 1700-tallet og i dag. I de valgte eksempler tolkes refleksion og nydelse som to sider af samme sag, og det peger på et opgør med den gængse romantiske skelnen mellem læsning for at opnå viden og læsning af hjertets lyst.

Africa: a forgotten continent that evades all attempts at control and transcends reason. Or does it? This book describes Europe's image of Africa and relates how the conception of the Dark Continent has been fabricated in European culture - with the Congo as an analytical focal point. It also demonstrates that the myth was more than a creation of colonial propaganda; the Congo reform movement - the first international human rights movement - spread horror stories that still have repercussions today. The book cross-examines a number of witness testimonies, reports and novels, from Stanley's travelouges and Conrad's Heart of Darkness to Hergé's Tintin and Burroughs' Tarzan, as well as recent Danish and international Congo literature. The Dark Continent? proposes that the West's attitudes to Africa regarding free trade, emergency aid and intervention are founded on the literary historical assumptions of stories and narrative forms that have evolved since 1870. The Dark Continent? udkom på dansk under titlen Det mørke kontinent? Afrikabilleder i europæiske fortællinger om Congo i 2010.

Eksistens og Natur er et centralt stykke livsfilosofi skrevet af en af dansk filosofis grand old men. Professor emeritus fra Aalborg Universitet Mogens Pahuus præsenterer her den grundidé om mennesket, at ethvert individ er formet i en dobbelthed mellem det givne i os - naturen - og det, at vi forholder os til det givne - eksistensen. Mogens Pahuus sammenfatter i denne bog sin livsfilosofiske tænkning, og han tør give sig i kast med en stor og systematisk fremstilling af menneskets væsen. Bogen er et modent værk skrevet med overskud og overblik.

I gamle dage gemte man gale mennesker væk i dårekister. I dag er de gale ikke længere gale. Nu er de psykiatriske patienter med hjernesygdomme. Men der er langt flere syge. Og langt flere diagnoser. Faktisk lider flere end en halv million danskere af en psykisk sygdom og har brug for behandling eller sociale ydelser. Samtidig skranter det psykiatriske system, og medierne flyder over med historier om bæltefikseringer, tvangsindlæggelser, høje selvmordsrater og lange ventelister.Psykiatrien savner et fastere fundament for sit virke, mener Per Vestergaard, tidligere overlæge og professor i psykiatri ved Health, Aarhus Universitet. Det er det rene vanvid, når de syge ender som taberne i et fagligt og politisk spil. Han giver derfor psykiatrien et grundigt helbredstjek i en idehistorisk undersøgelse, hvor han lytter til både læger og lærde, tro og overtro, sjæl og legeme for - forhåbentlig - at kunne lægge grunden til en sundere fremtidig psykiatri.

This book presents a comprehensive and systematic description of the underlying pedagogy inherent in doctoral supervision and its institutional context. It argues that doctoral supervision relies on an advanced form of pedagogy that is often tacit for both students and supervisors. The target audience for this book includes doctoral supervisors and students, people conducting research and developmental work in the field of doctoral education, and stakeholders and intellectual leaders in a broader academic context.

Hvordan lærer man befolkningen at opfatte sig selv som et ’os danskere’? Det spørgsmål har på forskellig vis været et hovedtema i skolens historieundervisning – og i mange andre kulturbærende fag – siden midten af 1800-tallet. Befolkningen skulle lære at forstå ’os’ som et nationalt fællesskab – dvs. forstå, hvor ’vi’ kommer fra, og hvordan ’vi’ som et fællesskab kan handle nu og i fremtiden. Skolelærernes historieundervisning fungerede med andre ord som en del af den danske stats og elites erindrings- og identitetspolitik. Sådan er det fortsat her i begyndelsen af det 21. århundrede. Men det er blevet et stadig mere prekært og konfliktfyldt forehavende. For hvordan skaber man et nationalt erindringsfællesskab i et samfund, der er blevet flerkulturelt på en helt anden måde end tidligere? Og hvordan kan det gøres på et demokratisk grundlag? De, der kan øve indflydelse på befolkningens identitetsdannelse og fællesskabsfølelse, har også magt over befolkningens handlemuligheder. Derfor overlader staten og eliten ikke blot erindringspolitikken til historielærerne. Men spørgsmålet er, om historielærerne har tænkt sig at leve op til statens og elitens ambitioner og krav om kontrol? Det giver Staten, eliten og ’os’ svar på.

Med "Cybermuseologi - kunst, museer og formidling i et digitalt perspektiv" bliver den digitale indflydelse på kunst og museer for første gang gjort til genstand for en samlet dansk udgivelse. Antologien præsenterer både internettets betydning for kunstmuseernes udstillinger, formidling, forskning, bevarings- og registreringspligt. Og den diskuterer de kunstneriske, teknologiske og formidlingsmæssige udfordringer, der er opstået i kølvandet på den digitale tidsalder.

I slutningen af det 20. århundrede troede de fleste, at radioen ville blive fortidens medium i kraft af web-mediets sejrsgang. Men i dag lever radioen i bedste velgående på nye præmisser, og den er med stor succes blevet integreret i det 21. århundredes digitale medieplatforme.Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver består af en række nedslag i radioens sammensatte historie, som den har udfoldet sig i Danmark siden begyndelsen af det 20. århundrede. Tilsammen danner bidragene en anderledes kulturhistorie, der afdækker lydens og lytningens rolle i det moderne Danmark lige fra, hvordan radioen skabte nye musikalske og journalistiske genrer til, hvordan Danmarks Radio kom til at indtage en nøglerolle i et demokratisk samfund under store forandringer. Og - måske vigtigst af alt - afslører bogen, hvem der kan tage æren af at være den første dj, der præsenterede danskerne for The Beatles.I denne indføring i Danmarks radiohistorie anlægger bogens forskere ikke kun et tilbageskuende blik. De udfolder også radioens rolle på det 21. århundredes digitale scene: Takket være podcasts og web-radio har vi ikke blot fået nye lyttevaner, vi har også fået adgang til mange af fortidens radioudsendelser og dermed til en helt ny og glemt del af vores kulturarv, hvis stemmer langt om længe er blevet tilgængelige. Både radioens nutid og dens fortid er forandret. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver stiller skarpt på et medie, vi troede, vi kendte.

Skybrud, varmerekorder, stigende havvandstand og kraftige storme. Klimaforandringer er kommet for at blive. Vores klode bliver varmere og vejret mere ekstremt. Forskerne interesserer sig derfor for, hvordan vi kan bruge vores viden om fortiden og nutiden til at skabe en fremtid, som er god at leve i - uanset klimaet.I bogen Klimatilpasning - hvorfor og hvordan? er de globale klimaforandringer inviteret inden for i varmen til en diskussion af, hvad klimatilpasning er, og hvordan og hvorfor vi forsøger at både bremse og tilpasse os forandringerne. Perspektivet er globalt, men fokus lokalt, for i Danmark har vi ambitiøse mål og gode erfaringer med at planlægge, designe og udføre klimatilpasningsprojekter, der skaber nye værdier og gode levevilkår for den enkelte. Nu og i fremtiden.

Mobilitet og tilknytning belyser de sociale, økonomiske og kulturelle årsager, der får mennesker på alle kontinenter til at forlade deres hjemland. Igennem ni etnografiske studier fokuserer forfatterne i særlig grad på, hvordan en række vidt forskellige migranter møder og opfatter Danmark. For nogle er Danmark blot et af mange stop på en længere migrationsrute, for andre er det et nyt hjemland, og for endnu andre bliver det deres andet hjemland ud over det, de forlod. Undervejs illustrerer forfatterne, at integration og mobilitet ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger, og at migranterne på hver deres måde skaber og fastholder en tilknytning til både Danmark og verden udenfor.

This book is based on extensive research in assessment and treatment of patients with functional disorders and provides a thorough background to functional disorders as well as the etiology, classification and treatment of the disorders. The book primarily targets clinicians in primary care, non-psychiatric specialties and other health care professionals. The chapters combine research and clinical experience and also provide techniques that can be applied in daily clinical practice, both in terms of identifying the patients as well as helping the patients to better cope with their disorder.The highly structured hands-on treatment programme described in the book is now a compulsory part of the specialist training of Danish primary care psysicians and has won the Academy of Psychosomatic Medicine's Alan Stoudemire Award for Innovation and Excellence in Psychosomatic Medicine Education.

Året 1492 markerede et vendepunkt i europæisk historie: Kun to dage inde i det herrens år overdrog emiren af Granada det sidste muslimske fyrstendømme i Vesteuropa til Spaniens kongepar, Ferdinand og Isabella, og godt ti måneder senere ankom Christoffer Columbus til Bahamas uden at gøre sig klart, at han dermed havde påbegyndt udforskningen af to helt ukendte kontinenter. Et nyt kristent Europa og en hel ny verden var med ét kommet på tegnebrættet, og Europas historie blev i de følgende århundreder præget af opdagelsesrejser, kolonier og imperiale ambitioner. - En ny verdensorden var indstiftet, og i kølvandet fulgte konfrontationer mellem forskellige kulturer og levemåder, der måtte udtrykkes i datidens fortællinger.Europæisk litteratur 1500-1800. Verden udforsker en række litterære hovedværkers politiske historie og betydning for en verden, der var ved at blive global. Gennem læsninger af blandt andet Cervantes' Don Quixote, Shakespeares The Tempest og Voltaires Candide undersøger bogen, hvordan forfattere reflekterede og artikulerede ikke blot opdagelsen af Amerika og uddrivelsen af muslimerne af Europa, men også andre afgørende geopolitiske begivenheder som Vasco da Gamas rejse til Indien, slaget ved Lepanto, Syvårskrigen og Napoleons felttog i Egypten.Europæisk litteratur 1500-1800. Verden er første bind af i alt fire om periodens litteratur og fremvæksten af vores moderne politiske horisont. De tre andre bind vil behandle staten, samfundet og individet, og tilsammen markerer de fire bind en nyere vending i litteraturforskningen hen imod Europas grundlæggende politiske spørgsmål.

The Middle Ages integrated the human senses and unified their media into a culture of saturated sensation. The saturated sensoriùm nurtured principles of perception and mediation permeated with paradox, intersensorial entanglement, and multimodal interchange. This book addresses medieval modes of multi- and intermediality in material as well as immaterial culture and cultural history. It exemplifies the sensory and multisensory experiences sustained by medieval religion, art, archaeology, architecture, literature, liturgy, music, monasticism, miracles, cult, piety, love, eating, drinking, cognition, recollection, and burial. It ponders over perceptual practices performed as ritual, devotion, consumption (sacred or secular), memory, sanctity (in persons or percepts), church environment, sacramental imagery, romantic representation, and word-image-song-dance remediation. It illuminates the intertwined and compound character of the five Aristotelian categories of visus (sight), auditus (hearing), tactus (touch), olfactus (smell), and gustus (taste), showing that there was indeed far more to the senses and to sense experience than this classical categorisation might suggest. It aims to saturate our sense of medieval mediation beyond established modern and classical categories of communication.

Går vi i dag ind på et kunstmuseum, møder vi højst sandsynligt ikke kun kunst skabt af oliefarver på lærred eller tilhugget marmor på en sokkel. Vi møder også værker skabt alene til og ved hjælp af internettet. Ud af denne digitale kommunikationsform er der opstået en række nye muligheder for, hvordan vi oplever kunsten: Vi kan blive medskabere af interaktive kunstværker, mobiltelefoner kan guide os rundt til enhver bys offentlige kunstværker, statuer og skulpturer, og vi kan dele vores kunstoplevelser med andre via sociale netværk.Det er nu over tyve år siden, at de første eksperimenter med kunst på internettet begyndte. Mange af dem fandt sted i Minneapolis på Walker Art Center, hvor man i 1996 etablerede afdelingen New Media Initiatives, der skulle undersøge, hvordan internettet i fremtiden ville udfordre kunstmuseets rum og formidling. Det var afdelingens daværende direktør, Steve Dietz, der introducerede begrebet 'cybermuseologi'.Med Cybermuseologi - kunst, museer og formidling i et digitalt perspektiv bliver den digitale indflydelse på kunst og museer for første gang gjort til genstand for en samlet dansk udgivelse. Antologien præsenterer både internettets betydning for kunstmuseernes udstillinger, formidling, forskning, bevarings- og registreringspligt. Og den diskuterer de kunstneriske, teknologiske og formidlingsmæssige udfordringer, der er opstået i kølvandet på den digitale tidsalder.

De udgjorde en særlig måde at bo og spise på, og man kunne finde dem i de fleste danske byer. Nogle var kun for mænd, andre kun for kvinder. I nogle sad høj som lav skulder ved skulder, i andre lukkede man ikke hvem som helst ind. De tilhører tiden før take away og frosne pizzaer. I 1960'erne, da vi flyttede i parcelhus og på kollegium, og vi fik kantiner og supermarkeder, gik de nedenom og hjem.Pensionatets kulturhistorie. Fællesskab, flirt og frikadeller stiller skarpt på en overset og helt særlig måde at bo og spise på, som blomstrede op i midten af 1800-tallet, og som frem til Anden Verdenskrig levede i bedste velgående. Nogle af pensionaterne blev drevet som en storindustriel virksomhed, andre af en husmor, der havde dedikeret sit liv til at bespise et par af byens mange sultne sjæle. Men uanset størrelsen udgjorde pensionaterne et altafgørende fundament for mange af de danskere, der flyttede fra land til by for at arbejde, studere eller bare prøve lykken.I dag virker pensionaternes særlige blanding af fællesskab, flirt og frikadeller umiddelbart gammeldags. Men med vores stigende fokus på bæredygtighed og minimering af ressourceforbrug kan vi måske alligevel blive inspireret af, hvordan pensionaterne udnyttede stordriftsfordele og samtidig formåede at give tusindvis af mennesker et hjem i byen.

"Forskning om Læringslaboratorier og -eksperimenter er i høj grad tiltrængt, fordi vi har behov for at skabe en samlet oversigt over et komplekst flerfagligt arbejdsfelt, som har stigende samfundsbetydning.Antologien går om bag de mange teoritilgange, metodeanvisninger og praksiserfaringer, som efterhånden er dokumenteret, ofte uden forsøg på klassifikation og struktur. De eksperimentelle arbejdsformer er i vor tid blevet genopdaget og tilskåret til at løse komplekse psykologiske, pædagogiske, organisatoriske og relationelle problemer i samfundet, uden at konsekvenserne af metodernes sociale og menneskelige effekter og affekter er blevet udforsket og problematiseret.Bogen leverer et værdifuldt bidrag til at afklare, hvad laboratorier og eksperimentarier bygger på i teorien og giver en solid referenceramme til at klarlægge feltets primære dimensioner i form af sted, formater, produkter og instrumenter.Bogen kan varmt anbefales til de mange forskere, ledere, konsulenter, organisationsfolk og ændringsagenter, der arbejder med disse ofte risikobetonede og grænseoverskridende menneskeforsøg."Preben MelanderProfessor i anvendt ledelsesforskning, Copenhagen Business School

"Jerusalem er på mange måder et monument over de værste menneskelige egenskaber og følelser: had, fanatisme, jalousi, besiddertrang og magtfuldkommenhed, opført i overensstemmelse med religionernes inderste, sorte kerne: den ikke-eksisterende anerkendelse af andres sandheder og dermed en fuldkommen mangel på evne til at dele. Man skulle tro, det måtte være en grim by. Men det er det ikke."Martin Krasnik, citat fra bogen

In presenting 25 industrial sites of national significance in the context of changing techno-economic paradigms, this book considers the development of Danish industrial landscapes and built-up environments in the period 1840-1970.Three case studies of ports, sugar mills, and cement plants are also presented. The book concludes with two chapters that discuss perceptions and strategies for the conversion of industrial sites, and an overview is given covering the preservation of industrial heritage in Denmark, historically."Although Denmark is often perceived as an agricultural country, industry is a very important sector in the Danish economy, employing a large number of people and having considerable influence on Danish society and culture in general. The appreciation of industrial history, as well as the tangible and intangible remains of industry, is an important heritage."Anne Mette RahbækGeneral Director of the Danish Agency of Culture

This third issue of Romantik: Journal for the Study of Romanticisms contains a theme section: 'Renegotiations of romanticism'. This special theme brings together various examinations of the ways in which romanticism continues to play an important role in a post-romantic age. The reason for inviting contributions examining the afterlife of romanticism in national and international settings is to explore how we may understand it as not just a past event or artistic movement, but as an ongoing process of cultural development. The contributions provide new insights into post-romantic art - both from the perspective of the artists and in terms of how their works were received. In addition to the articles featured in the theme section, this issue also contains contributions that shed new light on both canonical and lesser-known works from the romantic period - including analyses of poetry, novels, and travelogues. As in previous issues, Romantik is richly illustrated.

"Det siges, at hvis noget er for smukt, bliver guderne misundelige, og det gælder i høj grad Budapest, for guderne har udgydt deres misundelige rasen i fuldt mål over min fødeby, så det er et under, at den ikke blot stadig eksisterer, men at den på mange måder er endnu smukkere end nogensinde før."Péter Eszterhás, citat fra bogen

Middelalderens præster og biskopper opfordrede til askese og mådehold. Men de nordiske befolkninger drak masser af øl, vin og brændevin. Til hverdag fik både mænd, kvinder og børn tyndt øl som ernæringskilde og alternativ til urent vand. Til fest gik store drikkeskåle og særlige drikkehorn gildesalen rundt. Her skålede konger og stormænd med slægtninge og undersåtter, mens de etablerede og cementerede indbyrdes sociale hierarkier, alliancer, ven- og fjendskaber.I Drikkekultur i middelalderen undersøger historikere, arkæologer og filologer de sociale og kulturelle betydninger af alkoholkonsumering i perioden 1200-1500 med udblik til tiden før og efter. Forfatterne behandler blandt andet nordisk mytologi, handel, religion, politik, lovgivning, materialitet og etniske stereotyper og viser, hvordan man ikke kun drak for at slukke tørsten eller blive fuld. Alkoholiske drikke var en social hjørnesten i datidens samfund.

Pokaler og pomfritter i sportshallen, sammenhold og snobrød i skoven, integration og ildhu i kulturhuse landet over: I Danmark har vi en lang tradition for folkelig oplysning gennem deltagelse i frivillige foreninger, og højskolebevægelsen, andelsbevægelsen, fagforeningerne, idrætsforeningerne og spejderkorpsene har været grundpiller i samfundet siden midten af 1800-tallet. Historisk har de været med til at skabe aktive medborgere og gensidig forståelse, solidaritet og tillid på tværs af sociale skel. Men er vi i dag måske mere til coffee to go, fitness og Facebook end til folkekøkkener, fodboldstævner og fællesskab?Det diskuterer 21 forskere og foreningsrepræsentanter i Folkestyrets rugekasser. Frivillige foreninger og folkestyre. Forfatterne bevæger sig tilbage gennem foreningslivets historie, undersøger betydningen af frivillighed i dag og peger på, hvordan frivillige foreninger på nye præmisser og i andre former fortsat kan gavne det danske samfund.

Temaet Kritisk sprog- og kulturpædagogik præsenterer kritiske tilgange til sprog- og kulturundervisning, der er hentet fra dansk, nordisk og international sammenhæng. I dag er der mange kritiske kultur- og sprogpædagogikker, der trækker på en vifte af teoretiske tilgange - bl.a. Cultural Studies, queer-teori om køn og seksualitet og teori om empowerment - som på forskellig vis sætter et kritisk perspektiv på sproglig og kulturel læring. På tværs af alle forskelle er der også grundlæggende fælles temaer og problemstillinger fx om lige adgang til sprog, om dannelse af kritisk sprog- og kulturbevidsthed og om åbning af nye handlemuligheder for deltagerne.

Det danske performanceteater Hotel Pro Forma har siden grundlæggelsen i 1985 dyrket samspillet mellem arkitektur, musik, bevægelse og ord ud fra billedkunstneriske principper og har med sit markante æstetiske formsprog fået en fremtrædende plads i det danske og internationale teaterlandskab. Hotel Pro Forma er især kendt for at eksperimentere med avanceret lyssætning og anden moderne teknologi i iscenesættelsen.I hele Hotel Pro Formas levetid har Kirsten Dehlholm været kunstnerisk leder for teatret, der fungerer som atelier, laboratorium og produktionsselskab. Det har gennem 30 år konstant afsøgt nye veje i spændingsfeltet mellem performance, billedkunst, installation og opera.Skønhedens Hotel belyser en række forestillinger, der udvider forståelsen af begrebet scenekunst. 17 forskere går i denne bog tæt på værkernes kunstneriske virkemidler og de kunstneriske processer og fokuserer på relationerne mellem teori og praksis.Det hele hænger sammen i en Hotel Pro Forma-forestilling, men ikke altid, som vi forventer.

I dette nummer af Sprogforum introducerer vi et tema, som endnu er forholdsvis nyt i dansk og nordisk sammenhæng: Subjektivitet og flersprogethed. Inspireret af Claire Kramsch' bog The Multilingual Subject (2009) bringer vi en række artikler, der formidler ny forskning og forsøg med undervisning, der gør deltagernes subjektive erfaringer med sprog og læring til drivkraft i klasserummet.Som den første artikel i dette temanummer bringer vi et interview med Claire Kramsch, hvor hun på en meget konkret måde fortæller om, hvad det vil sige at sætte fokus på de subjektive aspekter af sprog og sproglæring. Sprogelever er individer med krop, følelser, historier og håb til fremtiden. Sprog er mere end leksikon og strukturer, sprog har æstetiske kvaliteter som lyd, rytme, poesi. At lære et sprog og at lære et sprog godt er afhængigt af, hvilke følelser - positive eller negative - de lærende forbinder med sproget, og hvordan det lyder i deres ører. Gennem sproget formes vores sociale identitet; vi tilpasser os - af lyst eller nød - til det samfund, vi vil eller skal blive en del af. Men det sociale er ikke det hele. Gennem sprog danner vi vores subjektivitet, ikke kun gennem førstesproget, også gennem andetsproget og de fremmedsprog, vi lærer senere i livet. At lære et nyt sprog er en ny chance for subjektiv forandring, for at tænke, føle og handle på nye måder og for at blive den, vi gerne vil være.Læs engelske abstracts fra Subjectivity and Multilingualism her.