Books published by Aarhus Universitetsforlag

Care, Socialization and Play in Ancient Attica scrutinizes in how infants and young children were nursed, cared for and socialized in the oikos (family unit). In what ways were mothers and fathers emotionally engaged in their offspring or were they merely indifferent? What were the developmental consequenses of growing up in multiple relationships? How were young children engaged in various types of play in everyday life and what toys were made for and handled by infants and young children? The developmental significance of toys and play is highlighted, as well as their cultural and sacral functions in ancient Athenian society. The subtitle A Developmental Childhood Archaeology Approach indicates an interdisciplinary paradigm by combining childhood archaeology with recent developmental childhood psychology. This book reconstructs the social and behavioural world of infants and young children in ancient Greece based on a rich collection of archaeological finds from the classical period. It presents a selection of never-before-seen child artifacts which uncover groundbreaking evidence supporting new ideas on child development. Despite a stark contrast to the world of infants and young children in the 21st century, the book's analyses will also present remarkable similarities.

Grænserne for læremidler sprænges i disse år. Vi oplever en semiotisk bølge, der har været i gang i årtier. Den traditionelle lærebog med tekster og billeder er gradvist blevet suppleret med materiel praksis. Vi er midt i en omfattende digitalisering af hverdagsliv, kultur og samfund, og det præger også skolen.Forlag og mediekoncerner supplerer eller erstatter den trykte lærebog med e- og i-bøger. Desuden findes der mangfoldige muligheder for at elever, kursister og lærere kan kommunikere aktivt med hinanden og andre uden for skoleverdenen på tværs af nationale grænser, hvor de selv kan lave selvstændige produktioner via internettet og de sociale medier med brug af forskellige platforme.Denne udvikling betyder at mange læremidler ikke er didaktiseret til umiddelbar anvendelse i selve undervisningen; det bliver lærerens opgave at foretage en didaktisering forud for undervisningen eller i samarbejde med eleverne. Artiklerne i dette nummer viser både de mange nye muligheder, der tilbyder sig, sprogligt, kulturelt og pædagogisk, og der er bud på analytiske og kritiske tilgange til vurdering og brug af læremidler i undervisningen.Læs engelske abstracts fra Learning Materials Without Borders.

Who were and who are the European Other(s), and how have their socio-cultural circumstances been aesthetically expressed and discussed in works of literature and art in European history?Members of the interdisciplinary group of researchers "The Borders of Europe" address these questions and shed new light on the notion of European transnational identity, self-conscience and exclusion. Making a mental, space-time journey across and beyond Europe's borders ─ moving from medieval times to the present, from Istanbul to the northernmost tip of Norway ─ the authors show how the dangerous dynamics of "Othering", estrangement, intolerance and hatred have become an inherent part of the continent's history.

Etnografiske museer i Europa er ikke, hvad de har været. Deres gamle rolle som forvaltere og formidlere af koloniherrernes indsamlinger er for længst passé, og en ny identitet i en tid med andre medier for globale fortællinger synes endnu ikke helt afklaret. Tendensen går fra kolonimuseer til verdensmuseer, der både stiller skarpt på klodens kulturelle mangfoldighed og forsøger at tiltrække et større publikum ved at spejle og diskutere nutidens sociale fænomener.I byer som Paris, Göteborg og Aarhus satser man stort på etnografien og bygger nye museer, mens gamle museer i Amsterdam og Helsinki trues af lukning. For visse politikere og økonomer undrer sig over, hvad vi overhovedet skal med etnografiske museer, når de fleste almindelige mennesker kan rejse til såvel Malawi som Mongoliet og via tv eller internet kan fordybe sig i andre fremmede kulturer.Det spørgsmål, dets mulige svar og konsekvenser for de etnografiske museers fremtid undersøger en række antropologer, museumsinspektører og etnografer i Etnografi på museum. Fælles for de etnografiske museer er, at de ikke længere ønsker at forvalte kolonitidens tankegange og magtstrukturer. Men via deres samlinger afdække nye forbindelser mellem de samfund, deres materiale stammer fra, og de steder, hvor genstandene udstilles. På den måde kan museerne bruge fortiden til at skabe deres egen fremtid.

"Mens byen forandrer sig kalejdoskopisk i takt med færgens bevægelser, rører grånende mænd intuitivt i deres små te-glas, som var det bedekransens ravkugler, der blev nulret, selv om sukkeret i teen for længst er opløst. De betragter de skiftende skylines på den anden side af rælingen med visheden om, at den eneste rigtige måde at se Istanbul på er fra dækket fra en færge mellem Europa og Asien. Færgen er et fristed mellem kontinenterne, en 20 minutters rejse fra én verden til en anden."Peter Rasmussen, citat fra bogenForelæsning på Folkeuniversitetet i Emdrup. 7. februar 2016.

Jeg tænker, derfor er jeg. Det påstod en fransk filosof for et par hundrede år siden. Han tog fejl. Vi er ikke, fordi vi tænker. Men fordi vi vil. Viljen ligger til grund for alt. Til gengæld er det en illusion, at vi mennesker skulle være udstyret med en fri en af slagsen. Det er viljen, der jager os rundt i manegen, evig og altid mod nye mål. Uden den havde Lance Armstrong aldrig vundet syv Tour de France-sejre, og Søren R. Fauth, næsten lige så viljestærk professor i tysk ved Aarhus Universitet, havde nok aldrig taget sig sammen til at skrive bogen her om vilje.

"Elephants are not picked from trees" are the words of Swedish taxidermist and conservator David Sjölander, spoken while he was in Angola looking for a fine bull elephant specimen in the autumn of 1948. At the age of 62 Sjölander was to satisfy his life's dream of shooting the elephant he for so long had wished to prepare and exhibit. The African elephant was to be the main attraction in the Mammal Room of the Gothenburg Natural History Museum. Liv Emma Thorsen, professor of cultural history, has reconstructed the Collection history of four mammals exhibited in the Gothenburg Natural History Museum that attracted much attention when they were displayed to the public for the first time: The elephant, gorilla, Tonkean macaque and walrus. The book examines how the museum acquried animals for its exhibits from 1906 to 1948, and how living animal bodies became museum exhibits. Using photographs and documents from the Gothenburg Natural History Museum, the book shows that these museums are in possession of valuable material for writing the cultural history of animals, and that the museums of natural history display a nature that is historically, socially and culturally construed.

25 fjernsynsforeninger, 11 dødsfald (4 i kajak), 23 katekismer og to alen blåt klæde. Meget er målt, talt og vejet i Grønland siden den norske præst Hans Egede i 1721 ankom med kongelig kaldelse og to skibe. For det varede ikke længe, før kolonisatorerne indførte en omfattende administration og registrerede og dokumenterede alt i tal, vægt og mål. Med tiden skabte både mission, handel og senere myndigheder og organisationer et usædvanligt omfangsrigt kvantitativt kildemateriale, som belyser Grønlands demografiske, økonomiske, kulturelle og sociale historie fra kolonitiden og frem til i dag. Materialet - hvis detaljeringsgrad er noget nær enestående i international sammenhæng - giver historikeren en indgang til at studere samfundets store strukturelle ændringer og zoome ned på mikroniveau og den enkelte grønlænders liv og levned."I Grønland i tal" giver 12 forfattere sig i kast med dette voluminøse arkivmateriale og præsenterer og analyserer udvalgte kilder om alt fra sygdom og sundhed, ægteskab og uddannelse til kommunikation og medier, handel og erhverv. "Grønland i tal" er et oplagt sted at begynde for den, der forsker i Grønlands historie

"Romantik: Journal for the Study of Romanticisms" includes new research articles on Byron's The Giaour, on spatial memory in Wordsworth and Rousseau, on how the city of Brighton was represented in the early nineteenth century as a centre of fashion, polite sociability, and consumerism, on the construction of a romantic canon in the Faroe Islands, and on Rome as the incubator for romantic artists forming friendships and cultivating artistic communities.Moreover,the issue features reviews of new books published in Scandinavia on the romantic era."Romantik" is a multidisciplinary journal dedicated to the study of romantic-era cultural productions and concepts. "Romantik" is interested in all European and Nordic romanticisms, and not least the connections and disconnections between them - hence, the use of the plural in the subtitle.

Med den humane vending er mennesket kommet i fokus. Ikke kun blandt forskere udenfor humaniora, men i hele samfundet. Sundhedsvidenskab handler ikke længere kun om lægers faglige diagnoser, men også om livsstil, madkultur og selvforhold. I virksomheder ses mennesker som en ressource og en økonomisk faktor. Tilsvarende kan man ikke kortlægge klimaet og dets forandringer uden at forstå den menneskelige faktors afgørende betydning.I denne antologi undersøger otte forskere, hvordan vendingen mod mennesket som et selvstændigt, selvfortolkende og kulturbærende væsen gør sig gældende indenfor erhvervsøkonomi og værdiskabelse, klima og miljø, medicin og biologi samt psykiatri, politisk teori og velfærdsstatsforskning.Den humane vending er nemlig en udfordring for humanvidenskaberne. Viden om disciplinernes genstand og forskernes faglighed bliver stadig mere påkrævet og efterlyst. Alligevel kæmper de humanistiske fag for at retfærdiggøre deres fortsatte eksistens og relevans, og den humane vending udfordrer de traditionelle faggrænser og argumentet for overhovedet at have dem. Men den åbner også op for en ny tværfaglighed, hvor humanvidenskaberne i samarbejde med andre videnskaber på ny kan undersøge spørgsmålet om, hvordan vi forholder os til os selv og vores omgivelser.

Type 2 diabetes, obesity, and other diseases related to modern lifestyles have spread with frightening speed all over the globe, a development that is often correlated with an increase in the consumption of sugar. Latin America - the cradle of the world's sugar production - is no exception; it has witnessed an explosion of cases of diabetes, especially in Brazil and Mexico. Taking an interdisciplinary approach to the problem, this book asks two questions. First, what are the relationships between diabetes, sugar intake, and 'dangerous' modern lifestyles? And second, how can research into the material, symbolic, and historical functions of sugar redefine the concept of modernity?Experts in medical science, agriculture, sociology, food science and anthropology, as well as in Latin America, Brazilian, and literary studies use sugar as a prism for understanding the complicated relations between disease and cultural and social habits, between past and present, and between symbolic meanings and material effect. Through this truly interdisciplinary perspective, both traditional approaches to lifestyle diseases and current understandings of modernity are questioned.Sugar and Modernity in Latin America serves as an example of and a call for interdisciplinary dialogue in response to the grand challenges of modern society.

I 1995 markerede Europa 50-året for afslutningen på Anden Verdenskrig og folkemordet på seks millioner jøder. Samtidig kulminerede den etniske udrensning på Balkan med massakrer, koncentrationslejre og fordrivelse af halvdelen af den bosniske befolkning. 20.000 kom til Danmark som flygtninge."Og Balkan kom til Danmark" fortæller, hvordan det danske samfund reagerede, da det uden varsel igen blev nærområde til krig og folkemord. Men det er også en beretning om periodens mange dilemmaer og om et hidtil uset engagement i de hundrede danske lokalsamfund, der gjorde bosnierne til "vores flygtninge". Tyve år efter kan vi nu få svar på det spørgsmål, som kun er blevet mere aktuelt i lyset af de seneste års mange syriske flygtninge: Hvordan går det Danmarks bosniere i dag?Bogen udfylder et tomrum i dansk samtidshistorie. For første gang afdækker danske og internationale aktører, flygtninge, forskere og repræsentanter for lokalsamfund den samlede danske indsats. Alle var de førstehåndsvidner, som på hver deres måde forsøgte at finde løsninger i den højspændte situation. Deres løsninger var langtfra perfekte, men deres dedikation gjorde en forskel både i krigsområdet, og da Balkan kom til Danmark.

Siden 2002 har Danmark været foregangsland i Europa, når det gælder stramme regler for ægtefællesammenføring. Denne lovgivning har påvirket tusindvis af danske borgeres partnervalg og har ført til ændrede ægteskabs- og indvandringsmønstre. Lovgivningen, der blev indført for at dæmme op for tvangsægteskaber og indvandring i forbindelse med ægteskab generelt, har haft vidtrækkende konsekvenser for mange. Danske borgere med såvel minoritets- som majoritetsbaggrund er blevet tvunget ud i en vanskelig ventesituation, hvor de ikke har kunnet leve sammen, og mange har valgt at forlade landet og flytte mere eller mindre permanent til Sverige med deres ægtefælle."Ægteskab og migration. Konsekvenser af de danske familiesammenføringsregler 2002-2012" gør status over 10 år med denne lovgivning og belyser nogle af familiesammenføringsreglernes mangeartede konsekvenser. Bogens kapitler er skrevet af en række danske og udenlandske forskere fra sociologi, økonomi, politologi og antropologi, der gennem aktuelle studier stiller skarpt på ægteskab, familiedannelse, migration og statslig regulering.

2014 er jubilæumsår for to markante begivenheder i Danmarks historie. Tabet af Norge 1814 og slaget ved Dybbøl 1864, hvor Danmark mister Slesvig-Holstein. Danmark går fra stort til småt, og de nye grænser er ikke kun synlige på danmarkskortet. De er med til at ændre danskernes selvbevidsthed. Blikket vendes indad. Forfattere, digtere og kunstnere dyrker det særligt danske for fuld udblæsning, og ideen om ét folk, én nation og ét sprog får næring.Bogen placerer de to jubilæer i 101 fortællinger om et århundrede, hvor Danmark bliver Danmark. Et århundrede, hvor industrialisering sætter damp under landet, demokratiet ser dagens lys med Grundloven 1849, foreningslivet blomstrer, partier og fagforeninger dannes, højskolen grundlægges, kvinderne råber højt, og Kierkegaard sætter mennesket i centrum.Nok er blikket vendt mod Danmark i 1800-tallet, men internationale inspirationer strømmer ind over landets grænser og beriger kunst, kultur og åndsliv. Bogen griber fat om Danmarks historie, men med udblik til verden udenfor. For det var i mødet med verden, landet fik genier som H.C. Andersen, H.C. Ørsted og Grundtvig.

The articles in this second issue of "Romantik: Journal for the Study" of Romanticisms demonstrate the crucial role of emergent regionalism and nationalism within the Romantic movement. However, the contributors also explore how the transmission of ideas and inspiration took place across national as well as linguistic boundaries, and how knowledge was transferred from one domain of knowledge to another. The articles provide a new map of such cultural exchanges in the Romantic era and the multiplicity of agencies that made them possible. Romantik continues to locate the plurality of European Romanticisms within a comprehensive and multilingual context.

Da skolen tog form. 1780-1850 handler om en periode, hvor skolen kom til at fylde mere i de fleste børns liv. Allerede fra 1780'erne blev der igangsat skoleforsøg på nogle af landets største godser, og med anordningerne af 1814 blev undervisningspligten lagt i fastere rammer i det store og sammensatte rige. Fremover skulle børn gå regelmæssigt i skole fra de fyldte 7 år, og indtil de blev konfirmerede. Hvordan skolegangen foregik, afhang imidlertid af, hvor børnene voksede op, og om de var drenge eller piger, rige eller fattige. Der blev også opført flere og bedre byggede skolehuse i byerne og ude på landet. En særlig læreruddannelse opstod på de nye lærerseminarer, og en mere selvbevidst lærerstand voksede frem. Men selvom lovgivning og et skærpet tilsyn gav større ensartethed, var mangfoldigheden fortsat stor. Det var således nødvendigt med fem forskellige skoleanordninger for at dække riget. Lovens rammer blev udfyldt lokalt, og reelt var der næsten lige så mange skoleordninger, som der var skoler.

Denne bog udgives i anledning af den nyeste status over Danmarks planter og dyr (2003-2009), kaldet Den danske Rødliste. Danmarks truede arter levendegør den biologiske mangfoldighed i form af dyre- og plantearter og deres levesteder. Bogen er en introduktion til ’rødlistearbejdet’, dvs. arbejdet med at registrere arternes tilbage- og fremgang, og indeholder samtidig en række portrætter af de ekstremt dedikerede mennesker, der vier deres liv til at udforske og værne om bestemte arter. Rødlisten lægger op til, at alle arter er lige meget værd, men i praksis føler vi mere for dyr med pels og fjer, end edderkopper og andet kryb – ligesom nogle levesteder er højere værdsat end andre. Giver det mening? Og hvad kan rødlisten bruges til i den sammenhæng? Bogen forklarer hvad der konstituerer en art og fortæller om uddøde arter i Danmark i nyere tid – men også om nyopståede arter. Desuden rejser den diskussionen, om det er vigtigt at bevare den biologiske mangfoldighed af rationelle eller moralske grunde. Kan naturens værdi opgøres som målbare tjenesteydelser til samfundet? Eller skal der alternative målemetoder til for at værdisætte naturens mangfoldighed?

Volcanic eruptions can affect everything - nature, wildlife, people. From the earliest times, human resilience has been tested by this most severe environmental hazard resulting in a variety of collective responses - from despair and helplessness to endurance, increased worship of the gods, and even mass migrations."Past vulnerability" breaks new ground by examining the histories of extreme environmental events, from the resent eruptions of Mount Merapi in Central Java to the prehistoric Toba supervolcanic eruption 74.000 years ago on the island of Sumatra. Experts from a broad and unconventional range of disciplines - from anthropology to literature studies and from archaeology to theology - discuss the impacts of volcanic eruptions in human history and prehistory.The book sets the scene for a 'palaeosocial volcanology' that complements and extends current approaches to volcanic hazards in the natural and social sciences by presenting historically informed and evidence-based analyses on how traditional societies dealt with these dangers - or failed to do so.

Samuel Beckett. En introduktion viser hele paletten af Becketts værk. Den er ikke en biografi, selv om der frit trækkes linjer mellem Becketts liv og kunstneriske virke - det er værkerne, ikke udenomsværkerne, der har hovedrollen i denne guide. Behandlingen af den samlede Beckett gør bogen til den første af sin art på skandinavisk grund. Den henvender sig til teaterfolk, til skuespillerelever, til fagspecialister, til studerende de første år på universitetet, til seminarer og gymnasier og til alle menige læsere, der måtte være fascineret af eller nysgerrige over for Beckett, men som endnu ikke mere koncentreret har haft tid og energi til at give sig i kast med hans værk. Eller som hovedkulds er blevet kastet ud i den opgave at skulle gøre rede for det.

Nogle elsker New York, andre elsker Jesus eller konen. Vi ved selvfølgelig godt, at følelserne sidder i hjernen, hvis vi bruger hovedet. Men følger vi vores hjerte, har vi stadig følelsen af, at kærligheden sidder i brystet. Det er nok derfor, Anne Linnet synger, at vores hjerte kan gå i tusind stykker - og ikke vores hjerne. Eller tyktarm for den sags skyld. Ifølge Diana M. Røpcke, hjerteforsker ved Aarhus Universitet med hjernen på rette sted, er det endda ikke bare et godt refræn, men også ren videnskab: Vi kan rent faktisk dø en grusom hjertedød af hjertesorg. Så lidt sandt taler hjertet. Når man spørger hjernen.

I 2007 blev der i den franske avis "Le Monde" optrykt et lille, men betydningsfuldt manifest med titlen "For en verdenslitteratur på fransk". Bag manifestet stod 44 franskskrivende forfattere, en af dem nobelprisvinderen i litteratur J.M.G. Le Clézio. De ønskede at gøre op med opfattelsen af, at fransksproget litteratur kun kunne udgå fra Paris.For Paris er nok hovedstad i Frankrig, men ikke centrum for hele den fransksprogede verden. Den frankofone verden strækker sig takket være Frankrigs fortid som kolonimagt ud over hele kloden. Det er derfor, at haitanske Dany Laferrière skriver på fransk om sit hjemland, og af samme grund, at Kateb Yacine og Yasmina Khadra bruger fransk til at fortælle om livet i Algeriet. Denne enorme spændvidde krævede et mere åbent syn på fransksproget litteratur, mente manifestets underskrivere.Den udfordring tager en række danske litteraturforskere i "Verden på fransk" op. Først og fremmest ved at komme med et bud på, hvordan vi i et litteraturhistorisk perspektiv kan forstå og afgrænse begrebet om frankofoni. Men også ved at lade syv mindre kendte, franske forfatterstemmer fra Dakar, Québec, Haiti, Senegal og Togo komme til orde i en særlig interviewdel. Desuden har de udvalgt syv tekster og programskrifter, der siden midten af det 20. århundrede har præget diskussionen om, hvad fransksproget litteratur er, og som nu for første gang udkommer på dansk.

War and conflicts have always played a significant role in defining national identities, often with reference to events that happened centuries ago. The role of passing on collective memories of these types of events has become even more complex in a globalizing world, where new configurations of cosmopolitan memories challenge more locally and nationally based memories. The many aspects of societies' remembering and forgetting call for interdisciplinary studies."Conflicted Pasts and National Identities. Narratives of War and Conflict" reflects this effort. With reference to current theories of cultural memory, it explores how memories of war and conflict are passed on from generation to generation, how these complex processes have transformed and shaped collective identities, and how they still inform national "conversations".

Books are written to entertain and to inform, and during the Enlightenment, accounts of other worlds became popular as trade routes, scientific and leisure travel to faraway places made the world seem smaller. Books on 'outer worlds', classified in libraries as historia, were very important in conveying distinct perceptions of peoples, places and cultures to readers. These encounters fed into a general eighteenth-century interest in individualization, progress and tolerance.

"Sådan bliver vores børn dygtigere" giver svar på mange af de spørgsmål, vi som forældre, lærere, pædagoger og politikere stiller os selv om børn og unges trivsel, læring og uddannelse.I bogen præsenterer Niels Egelund de væsentligste resultater fra Center for Strategisk Uddannelsesforskning, så vi alle kan finde forskningsbaseret viden om, hvordan vores børn bliver dygtigere.Vi ved, hvilken forskel det gør, om børn går i dagpleje eller vuggestue. Vi ved, hvad normeringer betyder for børns udvikling i dagtilbuddet. Vi har fået svar på, hvordan karakterniveauet i 9. klasse er påvirket af klassekvotienterne. Vi ved, at en lille skole ikke nødvendigvis betyder dygtigere elever. Vi har dokumenteret, at alvorlig mobning påvirker elevernes afgangskarakterer. Og vi ved, hvordan vi kan hjælpe vores børn med en god overgang til videre uddannelse.Med "Sådan bliver vores børn dygtigere" i hånden kan vi målrette vores politiske og pædagogiske indsatser, så vi også i fremtiden sikrer de bedste betingelser for, at vores børn bliver så dygtige, som de kan.

"Fælles Mål er skolereformens faglige hjerte", sagde Christine Antorini i efteråret 2014. Allerede i midten af forrige århundrede blev der formuleret rationaler om mål, indhold, organisering og evaluering for uddannelser, men det er af nyere dato at sætte præcise delmål for vejene til de overordnede mål i folkeskolen. De øvrige uddannelser har arbejdet efter kompetencemål i mange år.Sprogforum 61 retter blikket mod læring og mål og undersøger, hvad det nye fokus på læring og mål betyder for den sproglige og kulturelle mangfoldighed i uddannelsessystemet. Hvilken betydning har den didaktiske forskydning fra indholds- til målstyring for lærerne? Og kræver læringsmålene, spørger tidsskriftet, faktisk banebrydende nytænkning af den pædagogiske praksis?

Middelalderens præster og biskopper opfordrede til askese og mådehold. Men de nordiske befolkninger drak masser af øl, vin og brændevin. Til hverdag fik både mænd, kvinder og børn tyndt øl som ernæringskilde og alternativ til urent vand. Til fest gik store drikkeskåle og særlige drikkehorn gildesalen rundt. Her skålede konger og stormænd med slægtninge og undersåtter, mens de etablerede og cementerede indbyrdes sociale hierarkier, alliancer, ven- og fjendskaber.I "Drikkekultur i middelalderen" undersøger historikere, arkæologer og filologer de sociale og kulturelle betydninger af alkoholkonsumering i perioden 1200-1500 med udblik til tiden før og efter. Forfatterne behandler blandt andet nordisk mytologi, handel, religion, politik, lovgivning, materialitet og etniske stereotyper og viser, hvordan man ikke kun drak for at slukke tørsten eller blive fuld. Alkoholiske drikke var en social hjørnesten i datidens samfund.

I 1527 plyndrer kejserens tropper pavens Rom. I 1539 indfører den franske konge fransk som administrationssprog i sit rige. Og i 1555 gør freden mellem katolikker og lutheranere i Augsburg opsplitningen af kirken til en realitet. Tilsammen markerer de tre begivenheder det endelige sammenbrud for middelalderens politiske orden. De indvarsler en periode, hvor behovet for en sekulær legitimering af fyrstens magt blev stadigt mere påtrængende, hvor længslen efter politisk stabilitet og national identitet blev vigtigere end religiøse stridigheder, og hvor fyrstens hof blev omdannet til et administrativt apparat. Udviklingen skete langsomt og tøvende. Men dens slutpunkt viste sig at være den modernes stat."Europæisk litteratur 1500-1800. Staten" undersøger de spor, statens fremvækst satte i europæisk litteratur, og de nye funktioner, litteraturen fik i statens skygge. Gennem læsninger af klassiske værker som Thomas Mores "Utopia", William Shakespeares "Julius Caesar" og Ludvig Holbergs "Den politiske kandestøber" undersøger den, hvordan litteraturen forholdt sig til en ny virkelighed, hvor fyrstens magt blev et politisk problem og bureaukratisk effektivitet en utopisk drøm. Læsningerne viser tillige, hvordan litteraturen blev et refleksionsrum for tidens politiske spørgsmål."Europæisk litteratur 1500-1800. Staten" er andet bind af i alt fire om forholdet mellem periodens litteratur og fremvæksten af en moderne politisk horisont. Det første bind, "Verden", udkom i 2013, og de to følgende vil behandle samfundet og individet. Serien afspejler en ny litteraturhistorisk interesse i Europas grundlæggende politiske spørgsmål.

Danske Middelalderborge er den eneste samlede oversigt over de anlæg, man kender fra det middelalderlige Danmark. Her berettes om, hvem der byggede borgene, hvornår de gjorde det, og hvorfor det skete. Gennem de seneste årtier er flere steder blevet undersøgt, enkelte nye anlæg er blevet fundet, og gamle udgravninger er blevet genåbnet, så man har fået ny viden på flere områder.

Skybrud, varmerekorder, stigende havvandstand og kraftige storme. Klimaforandringer er kommet for at blive. Vores klode bliver varmere og vejret mere ekstremt. Forskerne interesserer sig derfor for, hvordan vi kan bruge vores viden om fortiden og nutiden til at skabe en fremtid, som er god at leve i - uanset klimaet."I bogen Klimatilpasning - hvorfor og hvordan?" er de globale klimaforandringer inviteret inden for i varmen til en diskussion af, hvad klimatilpasning er, og hvordan og hvorfor vi forsøger at både bremse og tilpasse os forandringerne. Perspektivet er globalt, men fokus lokalt, for i Danmark har vi ambitiøse mål og gode erfaringer med at planlægge, designe og udføre klimatilpasningsprojekter, der skaber nye værdier og gode levevilkår for den enkelte. Nu og i fremtiden.

In this volume the leading experts on ancient Greek theatre architecture present new excavation results and new analyses of individual monuments. Many well-known theatres such as the one of Dionysos in Athens and others at for instance Messene, Sikyon, Chaironeia in Greece and Aphrodisias in Turkey have been re-examined since their original publication with stunning results. New research also includes less well-known or newly discovered ancient Greek theatres in Albania, Turkey, Cyprus and Sicily. Further studies on the history of research, regional theatrical developments, terminology and function, as well as a perspective on Roman theatres built in Greek traditions make this volume a comprehensive book of new research for specialist scholars as well as for students and the interested public. Fundamental publications on the topic have not been presented for many years, and this book aims to form a new foundation for the study of theatre architecture.