Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Most studies of Roman local administration focus on the formal structures of power: provincial laws, imperial edicts, urban institutions and magistracies. This book explores the interplay of formal politics with informal factors such as social prejudice, parochialism and personal rivalries in the cities of northwestern Asia Minor from the first to the fifth centuries AD. Through a detailed analysis of the municipal speeches and career of the philosopher-politician Dion Chrysostomos, we gain new insights into the petty conflicts and lofty ambitions of an ancient provincial small-town politician and those around him.
Teknologi er en uomgængelig del af det moderne arbejdsliv. Tekniske apparater udvikles og udskiftes med stadig større hastighed. Af og til bryder de sammen eller har utilsigtede konsekvenser. Man kan derfor ikke én gang for alle lære, hvordan teknologier udnyttes mest effektivt og konstruktivt i arbejdslivet. Det er en stadig udfordring at forholde sig til de komplekse og konstant foranderlige processer. Også for professionsuddannede som skolelærere og sygeplejersker.Bogen rummer en række empiriske analyser af teknologiforståelsen i praksis på hospitaler og skoler. På den baggrund giver forskerne et bud på, hvordan professionsuddannede bliver bedre til at håndtere de udfordringer, de møder på arbejdspladserne. Det er vigtigt, at uddannelserne lærer de studerende at reflektere over, hvordan teknologi påvirker deres faglighed og arbejdspraksis. En relationel teknologiforståelse - som indebærer at kunne kombinere teknisk handleviden med en social og kulturel indsigt - sætter den professionsuddannede i stand til selv at agere bevidst og innovativt inden for den organisatoriske ramme.
Der er vand i alt! I verdensrummet, i menneskets hjerne, i planters celler, i gletschere på Grønland, i videnskabshistorien og i religiøse myter. Vand spiller en afgørende rolle for vejret, for landskabets former, for vores velbefindende og for selve livets opståen. Derfor er vand også et oplagt tema for en bog, der på tværs af fagene beskriver naturvidenskabelige emner. Bogen er opbygget "efter størrelse", startende med det mindste - atomer og molekyler - og sluttende med det største af alt - verdensrummet. På den måde bevæger vi os gennem naturvidenskaberne fra fysik og kemi, biologi og medicin, geologi, geofysik og økologi til astronomi. Et indledende kapitel om beskrivelser af vand gennem historien og et afsluttende om vands centrale rolle i myter og religion sætter emnet i perspektiv. Bogen lægger stor vægt på tværfaglighed, aktuelle problemstillinger og oplevelsesorienteret levendegørelse af naturvidenskab. Den kan derfor pirre elevernes nysgerrighed og fremme deres interesse for de naturvidenskabelige fag. Viden om vand er direkte møntet på undervisningen i gymnasiet, på hf og htx sammen med den tilhørende hjemmeside http://www.vand.au.dk/. På hjemmesiden findes en lang række udfordrende eksperimenter og forsøg, som kan hjælpe til en bedre forståelse af stoffet i bogen, samt links til relevante arrangementer, udstillinger og hjemmesider om vand. Bogen er udarbejdet, så den tilfredsstiller kravene til det såkaldte naturvidenskabelige grundforløb, som alle 1. g'ere skal igennem i løbet af det første halve år. Derudover kan bogen naturligvis anvendes på såvel C-niveauerne i de respektive fag som på valgfag, da mange af bogens temaer griber langt ind i fagenes kernestof. Bogen, der er rigt illustreret med både tegninger, fotos og figurer, er resultatet af et tæt samarbejde mellem gymnasielærere på Risskov Amtsgymnasium og forskere ved Aarhus Universitet.
In a globalised age where people, goods and cultural products transcend the boundaries of geography and temporality as never before, it is only natural that literary and cultural studies turn their attention to Goethe's nineteenth-century notion of aWeltliteratur. Offering their own twenty-first-century perspectives - across generations, nationalities and disciplines, the contributors to this anthology explore the idea of world literature for what it may add of new connections and itineraries to the study of literature and culture today.Covering a vast historical material from witness accounts of the fall of Constantinople to Hari Kunzru's contemporary representations of multicultural London, these essays, by a diverse group of scholars, examine the pioneers of world literature (Juan Andrés Morell, Goethe and Hugo Meltzl), and the roles played by translation, migration and literary institutions in the circulation and reception of both national and cosmopolitan literatures. They illustrate how literary analysis can be enriched by attention to the border-crossing itineraries followed by migrants, writers, publishers, translators and texts; thereby yielding new discoveries about writers and artists such as Catullus, Manuel Vicent, Jean-Luc Godard, Dubravka Ugrešić, Derek Walcott, Cabral do Nascimento, Thomas Pynchon, Asger Jorn and Louis Paul Boon.
Nobelpristageren Gao Xingjian skriver på kinesisk, men er ikke kinesisk statsborger, og hans bøger udkommer ikke i Kina. Salman Rushdie har indisk baggrund, men hans foretrukne sprog er engelsk, og hans emner er kosmopolitiske. Jorge Luis Borges er argentiner, men hans bøger er på spansk og handler især om engelske forhold. Alle skriver de tre forfattere verdenslitteratur: Litteratur, der opstår på kanten af nationale grænser, mellem det lokale og det globale, i krydsfeltet mellem forskellige sprog og kulturer.Denne antologi rummer de mest grundlæggende kritiske og teoretiske tekster om begrebet verdenslitteratur, der også præsenteres i en fyldig introduktion. Hele feltet fra klassiske artikler til de nyeste gennembrud dækkes - fra Georg Brandes til David Damrosch og fra Goethe til Orhan Pamuk.Goethe lancerede i 1827 ideen om verdenslitteratur, og inden for de seneste år har hans tanker fået ny aktualitet. Det har ført til øget åbenhed og nysgerrighed i studiet af litteratur og banet vejen for en nytænkning af bl.a. samspillet mellem det lokale og det globale, oversætttelsens rolle, læsningens praksis - ligesom hidtil underbelyste forfatterskaber er kommet i forkus.
Religion står i dag i et underligt dilemma. Danskerne bliver mere og mere kritiske over for etablerede religiøse praksisser, samtidig med at stadig flere søger mening og vejledning i religiøse kontekster, traditionelle såvel som alternative. Folkekirkerne står tomme om søndagen, men kirkegårdenes gravsteder pyntes op med lys og religiøse symboler. Mange sætter deres egen individuelle tro sammen ud fra forskellige trossystemer som buddhisme, kristendom, hinduisme og new age og opsøger healere og hellige kilder ved sygdom. Hos filosoffen Ludwig Wittgenstein finder man undersøgelser af en sådan religiøsitet, som er løsrevet fra kulturens etablerede religion. Han var dybt optaget af de grunde, som gør mennesker religiøse, samtidig med at han aldrig udviste nogen synderlig interesse for den etablerede religion i sin samtid. Som det er tilfældet for mange i dag var det religiøse for Wittgenstein et personligt projekt. Igennem det religiøse søgte han at finde en referenceramme, som kunne etablere mening i hans liv. Antologien fremstiller den nutidige relevans af Wittgensteins religionsopfattelse og præsenterer samtidig et levende forskningsområde ved at samle de mest fremtrædende danske forskere fra filosofi, teologi og religionsvidenskab inden for Wittgensteins religionsfilosofi.
Hvad er pædagogisk filosofi? Gennem 13 forskere på området tegner bogen et billede af den aktuelle situation for filosofik pædagogik i Norden. En mangfoldighed af emner behandles, herunder ontologiske spørgsmål, værdi-teoretiske problemstillinger, videnskabsteori samt grænseområdet mellem pædagogisk praksis og teori.Filosofisk pædagogik er i dag en af pædagogikkens mest ekspansive deldiscipliner. Den er dog meget ældre end det fag, den i dag er en del af, og har sine rødder i antikkens græske filosofi. I denne bog møder vi repræsentanter for samtidig filosofisk pædagogik i de nordiske lande, og en mangfoldighed af forskellige emner behandles ud fra forskellige udgangspunkter. I bogen afspejles variationerne i bidragene fra 13 forskere, som behandler spørgsmål inden for den filosofiske pædagogiks hovedområder. Bogens første del behandler ontologiske spørgsmål, anden del værditeoretiske problemstillinger, tredje del befinder sig i grænseområdet mellem pædagogisk praksis og pædagogisk teori, og fjerde del har et videnskabsteoretisk perspektiv på pædagogisk forskning.Udfordringer i filosofisk pædagogik giver derfor et godt billede af den aktuelle situation for filosofisk pædagogik i Norden.Udfordringer i filosofisk pædagogik er beregnet til undervisning på videregående uddannelser, men henvender sig til alle, som arbejder med pædagogik og er interesserede i en dybere forståelse af pædagogikkens forudsætninger.
Bind 4 i serien starter i 1920'erne, hvor dansk naturvidenskab - trods fremvæksten af en række internationalt fremtrædende centre i fysik, kemi og fysiologi - endnu kun spillede en beskeden rolle i samfundsøkonomien. Bogen følger udviklingen frem til 1960'erne, en periode, som var karakteriseret ved fortsat internationalisering og hastigt voksende investeringer i naturvidenskabelig forskning og uddannelse.
Just like national identities, European identity may be viewed as an imagined community, constituted by different levels of inclusion and exclusion along various border markers as those between included and excluded, between culturally dominating and dominated or between centre and periphery, natives and exiled.This book written by junior and senior researchers within the field of art and architecture, theatrical performance, literature and history, is an important contribution to the ongoing discussion of the borders of Europe, especially where large-scale cultural borders towards the East are concerned.It offers an interdisiplinary perspective on the notion of Europe and its regions, its origins and transformations, highlighting the aesthetics of hegemony and conceptions of centre and periphery in Europe, constructions of national, regional and artistic identity and the aesthetics and poetics of borders in literature and art. Through its perspective on the imaginaries of cultural bordering and historical memory it complements ongoing work in the social sciences, especially regarding the Eastern borders of Europe.
When Yugoslavia was invaded by Nazi Germany and its allies in April 1941, what followed was as much a Yugoslav civil war as a war of occupation and liberation. Several hundred-thousand Yugoslav civilians were killed by other Yugoslavs in large-scale massacres or concentration camps, and the horrific events left the country ruined and deeply divided.USABLE HISTORY? examines the way in which the history of Yugoslavia's internal problematic past was presented and used politically and ideologically, and asks how a society can cope with such an "unmasterable" history. How did Yugoslav historians and politicians represent and explain their own history and how did these representations interact with the cultural developments, political demands and societal needs? By investigating political documents, historiography and popular representations of history such as films, songs and literature, the book's author reveals a deeply disturbing narrative of historical (mis)inter-pretation and (mis)use.
Sjælens ingeniører behandler i otte artikler en række bemærkelsesværdige værker, forfatterskaber og tendenser, som alle har haft stor betydning for udviklingen af det 20. århundredes russiske litteratur. Femten år efter Sovjetunionens opløsning forsøger antologien at revurdere synet på den russiske og sovjetiske litteratur, give plads til nye betydninger og påpege dialoger imellem værker og på tværs af ideologiske skillelinjer. Set retrospektivt er det tydeligt, i hvor høj grad den kolde krigs polarisering mellem to konkurrerende verdensopfattelser påvirkede den internationale modtagelse af den sovjetrussiske litteratur. De russiske værker blev ofte læst som politiske manifester, selvom de langtfra altid var det. Antologien giver et nuanceret billede af udviklingen i det 20. århundredes russiske litteratur ved både at fokusere på værkernes enestående særpræg og deres samspil med den russiske litterære tradition. De enkelte værker læses ikke udelukkende som politiske skrifter, men samspillet mellem litteratur og stat lades heller ikke ude af syne. Antologien bæres af begejstring for den russiske litteratur og et ønske om at give den en mere markant placering på det litterære verdenskort.
"Sådan kørte vi i tre dage og tre nætter, uden at de åbnede dørene. Nogle blev syge, og enkelte døde, så det var næsten en befrielse, da toget standsede, og dørene blev åbnet, hvor vi fik frisk luft. Vi fik at vide, at det var Polen, og at det var i nærheden af Auschwitz. Det var mørkt, vi kunne ikke se. Der var en blanding af sne og mudder på jorden, og vi skulle ud. 'Schnell, schnell', det var de ord, vi hørte hele tiden.""Jeg har aldrig fortalt den historie, jeg her har fortalt, til nogen."Der er i dag kun få overlevende fra 2. Verdenskrigs lejre. Denne bog indeholder syv danske fangers fortællinger om deres tid i nazitysklands koncentrations- og udryddelseslejre. Vidnerne fortæller om liv og død og om hændelser, der har fulgt dem resten af deres liv. Bogen samler de enestående fortællinger til et kollektivt vidnesbyrd om ubegribelige begivenheder, som fortsat ikke må glemmes.
"Specialpædagogik ad nye veje" stiller skarpt på en række spørgsmål og visioner vedrørende inkludering, rummelighed og specialpædagogik. Men bogen er også et festskrift til Niels Egelund - Danmarks eneste professor i specialpædagogik - i anledning af hans 60 års dag. Derfor finder læseren for en gangs skyld - ikke Niels Egelunds navn blandt forfatterne. Forfatterne søger med bogen at dække det komplekse specialpædagogiske felt både i forskning og praksis. Den tegner dermed direkte og indirekte et billede af Niels Egelunds brede virkefelt som forsker, formidler og debattør.
Det muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum."Tørklædet som tegn" sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør.Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet."Tørklædet som tegn" giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.
Forskning i social arv har grundlæggende bevæget sig i to retninger; en såkaldt ‘individretning' og ‘strukturretning', der fokuserer på henholdsvis det enkelte udsatte barn og de samfundsmæssige og institutionelle risikofaktorer for udsathed. I HPA-projektet kombineres de to retninger med det mål at fastsætte interventioner, der tager højde for både individuelle problemer og de sociale og positionelle problemstillinger, som negativ social arv drejer sig om.
Polyfoni er et begreb hentet fra musikken. Det er også et vidtfavnende tektuelt begreb. Og denne bog handler om sproglig polyfoni: Hvordan kan polyfoni begribes fra en sproglig synsvinkel? En række svar på dét spørgsmål findes i Sproglig polyfoni. Centralt står den skandinaviske sproglige polyfoniteori, la ScaPoLine, som professor Henning Nølke har udviklet - og lektor Nina Møller Andersens arbejde med at videreudvikle og præcisere den russiske litteratur og sprogforsker Michail M. Bachtins sproglige begreber.Bachtin indførte i 1929 den musikalske metafor om polyfoni i sit værk om Dostojevskijs romaner. Han har siden inspireret utallige tekst- og sprogforskere, ikke mindst den franske sprogforsker Oswald Ducrot hvis teorier har dannet afsæt for skabelsen af ScaPoLine.Sproglig polyfoni henvender sig til den læser, der er interesseret i polyfoniteori, og som samtidig gerne vil have udpeget anvendelsesmuligheder og se konkrete analyseeksempler.
Oplevelser er blevet et moderne velfærdsgode. Samtidig er steders udbud af oplevelser blevet et konkurrenceparameter i konkurrencen om nye borgere, besøgende og arbejdspladser. Hvem planlægges der for, og hvad kræves der for at udvikle oplevelsessteder og lave oplevelsesbaseret vækst? Virker det og kan alle være med?Der laves for tiden meget politik og planlægning i Danmark baseret på en opfattelse af, at oplevelsesøkonomi rummer potentialer for udvikling af byer og lokalområder. I bogen "Planlægning i oplevelsessamfundet" præsenteres helt ny forskning, som kritisk diskuterer oplevelsesbaserede strategier, projekter og planer. Bogen bidrager med nye begreber, teorier og analytiske værktøjer om stedbundet oplevelsesøkonomi og dens potentialer for lokal-, regional- og byudvikling.Bogen rapporterer kritisk fra store og små projekter i Roskilde, Billund, Frederikshavn, Thisted, Øresundsregionen, Wolfsburg og Dresden i Tyskland og Nyköping i Sverige - alle steder hvor stedbundet oplevelsesøkonomi udvikles i et spændingsfelt mellem målsætninger om vækst og velfærd.
De fleste har hørt om det, og nogle endda set det: Unge mennesker, der klædt ud som middelalderriddere, elver og orker, udkæmper drabelige slag med store gummikøller og sværd rundt om i de danske skove. Det er sjovt, og det er rollespil - live. Men hvad er rollespil egentlig? Rollespil dækker over en række af aktiviteter, hvor mennesker helt eller delvist påtager sig andre identiteter (roller) inden for et afgrænset tidsrum og inden for rammerne af en fælles fortælling. Formålet kan være pædagogisk, kunstnerisk eller terapeutisk, men rollespillet er i stigende grad også fritidsbeskæftigelse. Denne antologi beskæftiger sig med rollespillet i dets mange facetter og analyserer rollespil som en sammensat aktivitet, der både er teater, historiefortælling, selviscenesættelse, pædagogik og selvmobiliseret fritidskultur. Antologien belyser rollespillets særlige form og karakteristika gennem konkrete analyser og teoretiske overvejelser. Men rollespillet sættes også ind i en større kontekst, hvor der trækkes linjer mellem rollespillet som aktuel fortælleform og beslægtede pædagogiske, psykologiske, kunstneriske, religiøse og hverdagskulturelle fænomener.
PISA-undersøgelserne er blevet et vigtigt redskab i den uddannelsespolitiske debat, ikke bare i Danmark, men i samtlige 41 lande, hvor PISA indtil nu er gennemført.Den internationale PISA-undersøgelse vurderer først og fremmest kompetencerne i læsning, matematik og naturfag for de 15-årige, som står på tærskelen til ungdomsuddannelserne. Som noget helt særligt gennemføres i Danmark en undersøgelse af 16-årige i de tre store ungdomsuddannelsestyper, og der indgår endvidere 16-årige, der endnu går i folkeskolen, herunder i 10. klasse. Denne rapport giver en beskrivelse af de unge fra disse i alt fire typer af uddannelser.PISA står for Programme for International Student Assessment.
Is the body a mere container of learning processes? Or can we, in a productive way, develop an approach to learning that includes learning as a bodily phenomenon? The authors all work with the development or refinement of theories of 'learning bodies', and in this anthology they present the state of the art to anybody with an interest in current scientific discussions about the interplay between body, movement and learning.A full understanding of learning in all its complexity requires that the body is taken into account? regardless of whether we are dealing with the neurological foundations of learning processes, skill acquisition, mental health and illness, aesthetics or the physical setting where the learning takes place. Body, movement and senses (in short: corporeality), provide the necessary experiences for change and development in relation to life-long learning.This anthology presents a range of theoretical approaches to learning; neuroscience, psychiatry, sociology, psychology, phenomenology and pedagogy. By presenting this range of approaches, the anthology raises a central question in the philosophy of science: the need for incorporation of different approaches to achieve further insights.
Den offentlige sektor ændres dybtgående i disse år, hvor ledelsesidealer fra det private erhvervsliv overføres på statens, regionernes og kommunernes institutioner. Under betegnelsen New Public Management underkastes virksomhederne en løbende omorganisering, der skal sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. De effektivitetsfremmende metoder som f.eks. Lean skal på en gang skabe økonomiske besparelser og større arbejdsglæde og motivation hos den enkelte medarbejder.Trods et stærkt fokus på trivsel er arbejdsmarkedet dog for mange præget af mismod og stress. Motivation og mismod belyser de overlevelsesstrategier, som ansatte på hospitaler og kommunale forvaltninger, folkeskoler og universiteter udvikler i mødet med stadig nye bølger af styringsformer. Samtidig undersøges det, hvordan virksomhederne søger at håndtere pressede medarbejdere gennem forskellige former for stressintervention. Bogen afdækker den stærkt ideologiske diskurs om arbejdsliv, produktivitet og sundhed, der former vores syn på stress. I den moderne ledelsestænkning kan stress kun forstås som individets manglende evne til effektivt at styre sine ressourcer. Bogens forfattere argumenterer for, at stress i stedet bør ses som et socialt symptom på en uhensigtsmæssig organisering af arbejdet.
At the height of the Empire, Roman control extended over two-thirds of the Pontic shoreline. The advent of Rome brought immediate changes in administration, taxation and power relations.Over time other less tangible, but no less important changes in lifestyle, modes of thought, self-perception and consumption patterns followed.This volume traces the cultural impact of Rome on its Pontic dominions, as well as the reactions of the indigenous population.
Arbejdet med de pædagogiske læreplaner giver daginstitutionernes pædagoger mulighed for systematisk at planlægge og reflektere over egen praksis ud fra målrettede læringstemaer. Loven om Pædagogiske Læreplaner blev vedtaget i juni 2004, og det er som sådan stadig nyt at få læreplanerne implementeret ude i institutionerne. Under de rette betingelser kan arbejdet med læreplanerne imidlertid blive et konstruktivt bidrag til at støtte udsatte børns udvikling af handlekompetencer. I dette arbejdsmateriale lægges der vægt på at se på mulighederne i de pædagogiske læreplaner i tilknytning til HPA-projektets ideer og metoder.
Vi er alle rationelle! Denne præmis har siden Aristoteles været bestemmende for, hvordan vi har forstået både individet og politiske handlinger. Men teorier om mennesket som et rationelt væsen kan ikke forklare, hvorfor hutuer dræbte 800.000 tutsier i 1994, eller hvorfor al-Qaedas selvmordsterrorister den 11. september 2001 tvang to fly ind i Twin Towers og dræbte 2.993 mennesker.Disciplinen politisk psykologi skubber rationaliteten af tronen og formulerer en mere præcis forståelse af, hvordan vi faktisk tænker og handler politisk i verden. Irrationaliteten følger sit helt eget mønster, som denne antologis 14 bidrag beskriver i krydsfeltet mellem politik og psykologi. Teksterne er inddelt i fire blokke, som har hvert deres primære fokus: informationsabsorbering, beslutningsprocesser, gruppedynamik og offentlig opinion.Bogen samler feltets centrale originaltekster, DER ALLE ER ENGELSKSPROGEDE. Dens danske indledning præsenterer disciplinen overordnet og beskriver forskningshistorien, mens dens ligeledes danske afslutning tegner et detaljeret billede af forskningsfeltets samlede principper. Politisk psykologi kan læses fra A til Å, være et fokuseret miniopslagsværk - eller fungere som en teoretisk slikpose, der behændigt kan nippes et par bidder fra. Med denne antologi foreligger nu for første gang i dansk sammenhæng en indgang til politisk psykologi.
Dette arbejdsmateriale sætter fokus på det pædagogiske arbejde med at fremme socialt udsatte børns livschancer og dermed også modvirke social eksklusion. En opregning af pædagogiske principper i arbejdet med udsatte børn peger umiddelbart på to modstridende tilgange til den pædagogiske praksis. Den første vægter relationen mellem børn og voksne; den anden livet i børnegruppen. I den praksis, som bygger på HPA-projektets teoretiske grundlag, betyder dette forhold dog ikke et enten- eller, men derimod et både-og, for udviklingen af udsatte børns handlekompetencer kræver et samspil af forskellige pædagogiske principper.
Mere end 200.000 børn i alderen mellem seks og ni år er daglige brugere af pædagogiske fritidstilbud som skolefritidsordningen (SFO) og fritidshjemmene. Alligevel har disse pædagogiske tilbud kun i mindre grad været underkastet forskningens søgelys. Det er anledningen til at der i 2001 blev iværksat et forskningsprojekt, der skal belyse fritidsinstitutionerne såvel kvantitativt som i forhold til pædagogiske holdninger til samordning mellem skole og fritidstilbud.Projektet falder i to dele, og det er den første undersøgelsesfase, hvis resultater hermed publiceres. På grundlag af et spørgeskema til samtlige landets mere end 1.800 ledere af SFO og fritidshjem dannes et overblik over området, og det suppleres med en kortere gennemgang af eksisterende viden om, hvorledes dette brogede fritidsinstitutionslandskab ser ud.
For oldtidens middelhavskulturer var Sortehavet tærsklen til en spændende, men også skræmmende verden med andre folk, sprog og skikke. Hinsides nomadefolkene ved Sortehavets nordkyst forestillede man sig, at der levede amazoner, menneskeædere, enøjede fabelvæsener og varulve. I denne bog præsenterer fem antikforskere en række eksempler på grækeres og romeres forestillinger om landene ved Sortehavet og følger udviklingen i deres geografiske viden fra Herodot (400-tallet f.Kr.), over Xenofon (ca. 430-355 f.Kr.), Strabon (ca. 64 f.Kr.-24 e.Kr.), Ptolemaios (ca. 100-170 e.Kr.) og til Ammianus Marcellinus (300-tallet e.Kr.). På randen af det ukendte er første bind i Center for Sortehavsstudiers dansksprogede serie, Sortehavsstudier.
Det danske rige var i perioder af renæssancen præget af en dyb by- og samfundskrise, og invasioner, belejringer, sygdom og økonomisk nedgang var hverdagskost. Købstæderne var underlagt statsmagten og måtte stille med soldater, penge, skibe og proviant til landets forsvar. Samtidig måtte forarmede byer selv udbygge deres befæstninger og forsvare sig over for fjendtlige hære og en ny tids ildvåben.Renæssancens befæstede byer handler om militariseringen af det danske samfund i perioden 1536-1660 og stiller skarpt på et helt særligt historisk fænomen: de befæstede og militariserede byer. Bogen er blevet til i samarbejde mellem historikere og arkæologer og præsenterer arkæologiske undersøgelser af befæstningerne og byudviklingen i bl.a. København, Aalborg, Nyborg og Fredericia ved siden af artikler om borgervæbninger og deres militære værdi, krigskunst, soldaterudskrivning og byplanlægning. Bogen formidler ny forskning og giver et samlet overblik over den fundamentale betydning, statens militarisering fik for de befæstede byer.
Odin Teatret blev opfattet som udansk og fremmedartet, da italienske Eugenio Barba og fem unge skuespillere i 1966 indvandrede til Holstebro. Lige siden har teatrets arbejde med "erobring af anderledeshed" været en stærk inspiration for både den danske og den internationale teaterverden - ligesom teatret gennem årene udviklede et frodigt samspil med sin hjemby.En kreds af danske kunstnere og kulturforskere fortæller her om deres personlige møde og faglige udvekslinger med Odin Teatret, i forløb der ofte spænder over 30-40 år. Samtidig giver teksterne indblik i, hvordan teaterlaboratoriet arbejder med kunstneriske, kulturelle og politiske forandringer.Bogen belyser det ellers internationale Odin Teaters danske rødder og relationer og påpeger dermed en dansk kulturtradition, hvor mødet mellem fremmede identiteter er basis for kreativ vækst.
Folkemord. Overfald. Terrorisme. Mord. Tortur.Begrebet om ondskab holdes i live af ondskabens konstante tilsynekomster i verden, fra ekstreme begivenheder og handlinger til mere trivielle tilbøjeligheder, vi alle møder hos os selv og andre, som ligegyldighed og hensynsløshed.I antologien belyses ondskabsbegrebet ud fra fire centrale spørgsmål: Hvordan kan vi forholde os til konkret ondskab, når aktiv handling ikke er mulig, fx i forbindelse med terrorisme? Hvordan bør vi handle moralsk og politisk, når vi konfronteres med ondskaben, som overtrædelser af menneskerettighederne? Hvordan anvendes ondskabsbegrebet inden for politiske diskurser til at skabe en radikal opfattelse af andre mennesker, fx i form af kriminelle? Og hvordan kan det onde begrebsliggøres i et moderne, sekulariseret samfund, hvor ondskabs-begrebet anvendes til at beskrive det ubeskrivelige?Følelsen af, at "verden er af lave", og at "ondskaben er over os", har altid været en del af menneskets bevidsthed og er ikke kun et moderne fænomen. Men i det moderne samfund er ondskabsbegrebet i høj grad gået fra at være et religiøst til at være et politisk begreb.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.