Books published by Aarhus Universitetsforlag

Denne bog handler om hiphop i Skandinavien. Om hvordan rapmusik, hængerøvsmode og håndtegn, graffiti og gadesprog præger dagens ungdoms- og populærkultur i Norge, Sverige og Danmark. Og om de særlige udfordringer og muligheder, som musikken, stilen og attituderne har givet i en skandinavisk sammenhæng - fra sproglig opfindsomhed og opgør med etablerede kunstneriske og kulturelle normer til nye og styrkede billeder af sociale og geografiske udkantsområder.Hiphop i Skandinavien råder bod på en påfaldende mangel: Hiphopkulturen har ikke tidligere fået en akademisk behandling, der modsvarer dens store kulturelle gennemslagskraft. Otte udvalgte forskere bidrager til bogen, der er den første samlede fremstilling af skandinavisk hiphop - og en manifestation af et fremvoksende forskningsfelt.

Antologien giver for første gang et sammenhængende billede af Joyces indflydelse på moderne danske forfattere som Tom Kristensen, H.C. Branner, Svend Aage Madsen, Per Højholt og Peer Hultberg. Desuden redegør bogen for Joyces gæld til de to danske forfattere J.P. Jacobsen og Georg Brandes. Igennem disse undersøgelser skitseres den danske modernismes forhold til den europæiske højmodernisme.

Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning, samfundsviden, interkulturel forståelse og medborgerskab. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte.

I middelalderen var øvrighedsmagten i Danmark delt mellem konge og kirke. Kongen sikrede freden, kirken gav ham den nødvendige legitimation og var selv aktiv i landets ledelse. Men konge og kirke var kun de to største i et spektrum at magthavere, og magt var lokaliseret mange steder i samfundet. Det gælder især i senmiddelalderen, hvor adelen styrkede sin position i forhold til konge og kirke, samtidig med at nye politiske og økonomiske muligheder åbnede sig for samfundsgrupper som borgeren og til dels også bønderne, der hidtil havde været uden del i magten. Bogen sætter fokus på magten i det danske samfund mellem 1350 og 1550. Den beskriver magt og magtudøvelse ud fra spørgsmålet om, hvilke materielle ressourcer magten hvilede på. De forskellige former for magtudøvelse og ikke mindst magtens iscenesættelse undersøges, blandt andet som den kom til udtryk i kirkebygninger og kunstnerisk udsmykning. Med komparativt perspektiv analyseres konges og kirkes udøvelse af øvrighedsmagt i forhold til samfundets store flertal af bønder. Endelig ser bogen den kristne religion som en samfundsmagt med betydning i talrige af dagliglivets sammenhænge, hvis kønsmæssige og sociale relationer også viser sig at have været basis for politisk magtudøvelse. Bogen slutter med en samlet magtudredning, der påpeger, hvorledes senmiddelalderens åbne samfund med dets mange magtpoler i 1500-tallet gennemgår en lukningsproces, der resulterer i det moderne samfund med kongemagten eller staten som den store, altdominerende magtfaktor.

Kunsten taler handler om billeder. Billeder af alle slags fra oldtidens guldgubber og vikingetids-runesten over romanske stenarbejder og senmiddelalderlige træskulpturer til værker af Claude Lorrain, Hoppe, Brancusi, Lundstrøm, Balle, Heerup og Per Kirkeby.Bogens titel refererer til Carl-Henning Pedersen, der for over tres år siden skrev om figurerne i den romanske kunst: "De ser på en, og man hører alt."Kunsten taler er udgivet i anledning af kunsthistorikeren Lise Gotfredsens 75-års fødselsdag og indeholder 13 bidrag fra forskellige fagområder. Navnlig er Kunsthistorie repræsenteret; men bogen rummer også artikler om historiske og arkæolo­giske emner.

De første danske byer opstod i middelalderen. Her blev grunden lagt til et stabilt og levedygtigt byvæsen efter en hektisk anlæg-gelsesperiode. De fleste af vore dages større byer og store dele af vores bymæssige kultur er således rodfæstede i middelalderen. Bogens ni artikler handler om byernes fremvækst og udvikling med udgangspunkt i dansk og international forskning. Der fremsættes nye fortolkninger af byernes rumlige og kronologiske udvikling; fællesskaber, mentaliteter og forestillingsverdener bliver forstået og diskuteret på middelalderens egne præmisser, og det giver en ny tids bud på ligheder og forskelle mellem fortidens og nutidens byer.Artiklerne omhandler emner som: Monetarisering, kirke og sogn, topografisk udvikling i Viborg gennem et halvt århun­dred­e samt en karak­teristik af den senmiddelalderlige by­udvikling. Desuden er der bysociologiske bidrag om mænd og kvinder i byrummet, gilder og lav som identitetsskabere og synet på de fattige.Forfatterne er førende historikere og arkæologer fra universitet-er samt lokale og statslige museer i Danmark og Sverige.

Køn i historien giver nogle eksempler på, hvordan læsning af historisk kildemateriale i et køns­per­spektiv kan føre den historiske forskning frem til ny viden om fortiden. Bidragyderne drøfter kønsforhold i hen­holds­vis oldtidens Grækenland og middel­alderens Vest­europa og forskellige aspekter af dansk historie i hen­holds­vis 1700-, 1800- og 1900-tallet. Bogens bidrag inddrager imidlertid også generelle introduk­tioner til de virkninger, køns­historiske forsk­nings­felter har haft i den tidligere forskning. Det er ambitionen, at bogen vil kunne bruges som inspiration for historikere, som ønsker at benytte sig af køn som analyse­kategori i historieforskningen.

The present volume represents the continuation of a dialogue between literary scholars, historians of culture and science, and chemists that started two years ago.

ForordKronik: Sprog er nøglen til verden - men er en ekspertrapport nøglen til fremtiden?Sprogtest, evalueringer og deres virkningerDe nationale test - positiv eller negativ washback på undervisningen?Sprogvurdering af børn og unge med dansk som andetsprog - overvejelser inden man går i gangFolkeskolens afgangsprøver i fransk på godt og ondt!Risikofyldte test - erfaringer fra dansk testhistorieCertificering af universitetsunderviseres engelsksproglige kompetencerHvad synes du selv? - Om underviseres evaluering af egne kompetencer i engelskÅbne sider: Det danske samfund - et mono- eller flerkulturelt demokrati?Godt Nyt og Andet Godt Nyt

Mirakler finder vi overalt. Alene på Google er der mere end 55 milioner af slagsen. Vi taler om livets mirakel og hverdagens mirakler, mirakuløse held og mirakelkure. Alligevel betvivler nogle miraklernes eksistens. Findes der overhovedet mirakler i dag? Og hvis der gør - hvori består de så? Bør miraklerne beskrives videnskabeligt eller religiøst? Eller er der et samspil mellem det spirituelle og det rationelle?Denne antologi tager disse spørgsmål op ved at bryde miraklet i et mangfoldigt prisme: En fysiker, en tryllekunstner, en litterat, en idéhistoriker, en fængselspræst, to forfattere, en videnskabshistoriker, en teolog og læge samt en billedkunstner reflekterer miraklet fra hver sin vinkel. Alle har de forholdt sig til spørgsmålet: "Kan man inden for dit fagfelt meningsfuldt omtale noget som et mirakel i dag?" Bidragene er skrevet af forskere og kunstnere på højeste niveau, men formidlet således, at bidragene ikke retter sig mod fagfæller, men mod en målgruppe, der ønsker at læse en tværfaglig, folkelig og saglig debatbog om et emne, der præger en bred vifte af aktuelle diskussioner.

Sortehavet var i antikken mødested for flere forskellige kulturer. I steppelandet nord for Sortehavet boede skythiske nomade-stammer, langs hele kyststrækningen anlagde grækerne kolonier, og i sydøst gjorde Persien sin indflydelse gældende. I dette klude-tæppe af kulturpåvirkninger tog vante religiøse forestillinger nye former, når de skulle tilpasses lokale forhold. Fem antikforskere behandler i denne bog forskellige aspekter af det religiøse liv, som udspillede sig ved Sortehavets kyster.

I vor kultur er der en tæt forbindelse mellem litteraturen og det hellige. Hele litteraturens område har fået stadig større betyd­ning for vores opfattelse af det religiøse. Både skønlitteraturen og litteraturvidenskaben spiller i dag en afgørende rolle for vor opfattelse af den hellige tekst og af den religiøse livstydning.Interessen for litteraturen og det hellige skal ses som et kritisk gensvar på udfordringen fra såvel fundamentalismens nidkære bogstavtro som modernismens afvisning af den religiøse dimensions værdi for vor livsforståelse.

Mithradates VI af Pontos (132-63 f.Kr.) var Roms sidste alvorlige udfordring i kampen om kontrollen over Lilleasien og det østlige Middelhavsområde. I tre krige, de såkaldte Mithradatiske Krige fra 89 til 63 f.Kr., påførte Mithradates romerne betydelige tab, og i 89 lykkedes det ham endda at erobre den romerske provins Asia. Til sidst blev han dog besejret af Pompejus den Store i 66 f.Kr. og blev fordrevet til den afsidesliggende by Pantikapaion. Efterhånden gjorde flere byer og til sidst også hans egen søn Farnakes oprør mod kongen, og i 63 f.Kr. blev den aldrende Mithradates tvunget til at tage sit eget liv. Historien skrives som bekendt af sejrherrerne, og kilderne tegner derfor generelt et billede af Mithradates som en uligevægtig, despotisk tyran. Fire antikforskere ser her med nye øjne på overleveringen om en af antikkens store personligheder.

Spørgsmålet om fiktion er et af de mest omdiskuterede inden for litteraturteori og fortælleteori. Ikke sjældent glider spørgsmål om tre forskellige termer umærkeligt sammen, nemlig spørgsmålene om fiktion, om fortælling og om litteratur. I dette nummer af K&K belyses forskellige aspekter af fiktion og fiktionalitet - på tværs af genrer og udtryksformer, og på tværs af det, vi til daglig betragter som virkeligt eller fundet på.

Det første sted, vi rejste hen sammen, var hjem - til Wien. Hun gav mig det hele igen. Ringstraße har aldrig været smukkere end i hendes øjne, og hendes stemme annoncerede holdepladserne i sporvognen. "Ging heut Morgen übers Feld", lød det i mig, og Mahler kom tilbage fra sit eksil. Jeg købte den fineste hat til hende i Oberwalder. Vi spiste Kartoffelpuffer i en bod, og så sneede det, Puffer. Weihnachtsmarkt lyste op i mørket foran rådhuset med glaserede æbler og Glühwein. "Guten Abend, Herr Doktor - gnädige Frau", sagde tjeneren på Café Schwarzenberg. De spillede Lulu i Staatsoper, og Lulu var min.Knud Romer, fra bogens intro

Jorden er ikke verdens urokkelige centrum, men derimod en planet i kredsløb om Solen. Denne kætterske påstand fremsatte astronomen Nikolaus Kopernikus i 1543. Gennem de næste århundreder forfulgte fremtrædende videnskabsmænd som Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei og Isaac Newton indædt tanken om 'en jord i bevægelse' - trods massiv modstand fra ikke mindst den katolske kirke. Lars Becker-Larsens dokumentarfilm Den bevægede Jord, der følger med bogen i form af en indlagt dvd, fortæller historien om, hvordan ikke bare et nyt verdensbillede - en ny himmel - men også den moderne naturvidenskab opstod ud af dette skelsættende forløb.Filmen er anledningen til bogen, hvori 10 eksperter inden for videnskabshistorie, religion, filosofi, fysik, astronomi, litteratur og historie uddyber og perspektiverer filmens fortælling. Læseren sendes ud på en rejse fra antikkens tanker om planeternes kugleskaller til den moderne fysiks teorier om kvanteskum - men turen går også over de politisk-religiøse forhold i Tycho Brahes Danmark, forbi det nye verdensbilledes indvirkning på engelsk og dansk litteratur og rundt om konflikten mellem Intelligent Design og naturvidenskab i nutidens USA. Undervejs stilles principielle spørgsmål til, hvordan tro, viden og videnskabelig metode spiller sammen - og det er lige så påtrængende at afgøre i dag, som da Tycho Brahe gjorde sine observationer på Hven i 1500-tallet.

Mange turister rejser til Rom for at studere de mange levn fra byens antikke storhedstid, men de færreste er klar over, at antikken også har sat sit præg på en række af Roms kirker.I middelalderens kirkebyggeri brugte man antikkens arkitektur som en slags stenbrud med præfabrikerede byggematerialer. Resultatet blev nogle meget brogede og opfindsomt sammenstykkede kirkerum.I bogen fortælles om de romerske genbrugskirkers historie, om principperne for fordelingen af de antikke dele og om betydningerne i at nedbryde og bygge på fortiden.Derudover præsenteres et udvalg på elleve særligt skønne og varierede genbrugskirker.Bogen er forsynet med kort og andre praktiske oplysninger, som gør den velegnet til brug ved jagten på fortiden i nutidens Rom.

This book provides insight into the young generations relations and experiences with pornography. Generation P? is based on a unique and comprehensive study giving voice to the words and opinions of the young people themselves. Never before have pornography and sexualized material been so readily available and pervasive in young people's everyday life. TV programmes, advertising, and the music industry exploit and play with pornographic codes and scenarios. The sex industry launches and promotes its products via youth channels and websites.How do young people navigate through this pornographic landscape? Does the omnipresence of pornography breed curiosity or resistance? How does pornography challenge the role of parents and teachers? Generation P? provides answers to these questions and presents a unique body of new research on youth, gender and pornography. The study shows that the vast majority of young people in the Nordic countries have seen porn. But young people do not swallow the pornographic messages without resistance, and some are very critical of or actively opposed to them.It is very seldom that the voices of young people are heard in the public debate on pornography. In Generation P? focus is set on the voices, definitions and experiences with pornography of young people themselves. The book contains contributions from leading researchers from different academic fields: sociology, psychology, media research, social work and public health.

"Folkeskolens udfordringer" er en kort, bredt appellerende bog om, hvad vi ifølge Center for Strategisk Uddannelsesforskning skal stille op med folkeskolens mest krævende benspænd lige nu: 1) førskolen, 2) hvordan drenge bliver dygtigere, 2) klassestørrelse og læring, 4) lærerkompetencer og 5) skoleelevers overgang til ungdomsuddannelserne.Løsningerne for den danske folkeskoles fem største udfordringer formidles af professor Niels Egelund. Alle med interesse i skolen (forældre, pædagoger, lærere, skoleledere etc.) kan læse med.

De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre århundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle væsentlige bysamfund var privilegerede købstæder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. Købstæderne fik en økonomisk, politisk og fysisk form, der i store træk blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes købstædernes klassiske periode. Bogens gennemgående tema er, at dette imidlertid ikke betød, at købstæderne var stillestående og uforandrede. I ti artikler fremlægges den nyeste forskning inden for byhistorien om købstæderne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen. Flere artikler undersøger købstædernes økonomi - deres handel, håndværk og begyndende industri. De økonomiske bånd mellem land og by fremstilles som en vekselvirkning mellem økonomisk og politisk styrke. Byens sociale liv beskrives ud fra forskellige vinkler: Den særlige borgerlige kultur fremstilles i købstadsdigtningen og teaterlivet, og garnisonsbyerne beskrives som en ny bytype, der var direkte fremkaldt af enevældens magtkrav. Bogen afsluttes med en række analyser af købstæderne i den samfundsmodernisering, der satte ind fra slutningen af 1700-tallet og lagde grunden for 1800-tallets urbanisering med store reformer af veje og havne.

... og sådan tænker jeg altid på Madrid: En by, der er et sandt forhindringsløb trafikalt, og alligevel hilser buschaufføren på dig, når du stiger ind. En by, hvor grønthandlerne tit lægger et par ekstra tomater og kartofler i posen som tak for handlen. En by, hvor alle barer og cafeterier er propfyldte i morgentimerne. Men der er altid nogen, der lige træder et skridt til siden, så du kan få en lille bitte andel i bardisken. Plads nok til et glas friskpresset appelsinjuice, en kop kaffe og et stykke tortilla de patatas og de påkrævede centimeter, så du kan folde dagens udgave af avisen halvt ud.Luna Christofi, fra bogens intro

Hanen galer, vækkeuret kimer, måske bipper mobilen. Det er tid til at stå op og gå på arbejde. Men hvorfor gør vi det? Er det for at få mad på bordet, status i samfundet eller noget helt tredje?Hvorfor vi arbejder, og dermed hvad arbejdslivets mening er, har ændret sig op gennem historien. Arbejdet adler, det skal udføres i ansigtets sved eller bærer lønnen i sig selv. I Danmark i dag er meningsfuldt arbejde eftertragtet af både medarbejdere og arbejdsgivere. Medarbejdere søger det, fordi arbejdet er en stor del af livet, og fordi de ønsker at gøre en positiv forskel i samfundet. Arbejdsgivere søger det, fordi god ledelse, der giver mening, også tiltrækker arbejdskraft, motiverer de ansatte og fremmer innovation til gavn for både bundlinjer og bæredygtighed.Men hvad er et meningsfuldt arbejde egentlig? Hvad kan den enkelte gøre for at få et meningsfuldt arbejdsliv uden stress, og hvad kan ledere gøre for at fremme meningen med at arbejde? Antologien Det meningsfulde arbejdsliv sætter disse spørgsmål under debat med ledelsesteoretisk, psykologisk, medicinsk, filosofisk og antropologisk tænkning.

Fremmed og moderne søger at ændre vores syn på den antikke kulturs efterliv i europæisk civilisation. I dag betragter vi antikken som stivnet tradition, en forbigangen fortid. Men antikken har ikke primært fungeret som udtryk for det etablerede. Derimod har antikken inspireret generationer af europæere, fordi den repræsenterede noget fremmedartet og genstridigt i deres univers. Den antikke erfaring har modsagt mange efterfølgende tidsaldres forestillinger. På den måde kom den til at virke som en kreativt, udfordrende og inspirerende kraft i europæisk kultur. Den udfordrede europæerne ved at vise at det velkendte kunne tænkes anderledes. Antikken var - og er - både fremmed og moderne.

Hvornår bør det offentlige anbringe et barn uden for hjemmet? Det kan man finde svar på i bogen Family Support. Bogen består af artikler af kendte nordiske og internationale forskere og praktikere inden for feltet "familiehjælp" - f.eks. Rye, Hundeide, Flaskas, L'Abate og Faureholm. Den spænder fra 'state of art'-artikler til belysninger af pædagogisk praksis inden for forskellige arbejdsfelter som mødrecentre, støtte til familier og familierådslagning m.v. Sigtet med bogen er - at bidrage til at løfte den hjemlige diskussion af familiehjælp ind i et længe efterspurgt internationalt perspektiv - at udvikle en ressourceorienteret tilgang eller empowerment i forskning og praktisk indsats - at introducere metodisk helhedstænkning - at præsentere gode eksempler af interesse for danske fagfolk. Nogle artikler fokuserer på, hvordan forskningen anskuer børn og familier, præsenterer nye tilgange og uddyber allerede kendte tilgange. Andre tager udgangspunkt i, hvordan fagfolk - især pædagoger og socialpædagoger - dels benytter denne nye viden dels opfinder nye løsninger på gamle problemer. Bogen henvender sig primært til professionelle fagfolk, men kan desuden anvendes som lærebog på lærer- og pædagogseminarier, i CVU'ernes efter- og videreuddannelse og på kurser. Bogen er redigeret af professor Max Kreuzer, Mönchengladbach, og lektor Niels Rosendal Jensen, DPU.

Drug policy has spread into new areas of society and new players are now engaged in theis policy. This leads to the question: How can we understand and explain the increasingly complex puzzle that we call drug policy?A very wide range of drug policies are implemented in contemporary societies - not only by governments, but also by local communities, organisations, public institutions, private enterprices, sports clubs etc., with consequences for drug users, citizens and society in general.In Drug Policy anthropologists, criminologists and sociologists analyse different aspects of drug policy, seeing it as a way of regulation drugs - including control, treatment, prevention and harm reduction. Using examples from both Denmark and the USA, the authors' approach is to focus in particular on the history and consequences of drug policy in practice. The topic is analysed on an international, national as well as local level. This book will be of great value to advanced undergraduate and graduate students with an interest in drug policy, as well asto academics, practitioners and policy makers in the drug field.

Med udgivelsen af "Entreprenørskabsundervisning" gør en række forskere et forsøg på at genskabe en foretagsomhed, som mennesker af naturen er udstyret med, men som det traditionelle undervisningssystem ikke formår at understøtte.Entreprenørskab er ikke noget, man automatisk tilegner sig ved at skrive forretningsplaner, snarere en metode eller en måde at anskue verden på. Undervisning i entreprenørskab træner studerendes evne til at se muligheder, men også til faktisk at sætte ting i gang med lyst og energi. Målet er at skærpe kommende entreprenøreres foretagsomhed, og midlet er gennem arbejdet med konkrete projekter at give dem erfaringer i at bruge deres faglighed til at løse opgaver i den virkelige verden.Alle steder i samfundet er der brug for entreprenører og deres evne til at få ideer, tage initiativer og omsætte dem i praksis. Bogen viser dermed nye veje for fremtidens uddannelser.

Spiseforstyrrelser, selvmord, misbrug, depression, angst, traumer, stress, udbrændthed. Selv om vi har fået mere velfærd, mere avanceret teknologi og stadig bedre behandlingsmuligheder, er lidelsen langtfra udryddet i den moderne verden. Med udgangspunkt i sociologi, psykologi, filosofi, litteratur og medicin analyserer antologiens forfattere forholdet mellem de moderne lidelsesformer og samtidens kultur.

"Exploring Text and Emotions" investigates the functions, values and effects of emotions in literature and the arts, fostering the affective turn in textual theory and analysis.Fifteen essays on various art works analyse how modern fiction, drama, theatre, poetry and film, as well as Greek tragedy, succeed in both expressing and suggesting a vast and nuanced array of emotions while provoking affective responses in readers and spectators. The volume focuses on the exemplary way in which literature and the arts act upon our minds and have a strong impact on our understanding of aesthetic, political and moral values, challenging, shaping and transforming culture. The volume also intends to show how seminal writers and works have anticipated contemporary theories of emotions and can contribute to their growth.Linking formal, aesthetic and cultural-studies approaches, and combining the latest developments in the affective sciences with the close reading of texts, the volume puts forward a new direction for the study of literature, arts, media and culture.

Men lige meget om man fikar, køber karameller, laver et pitstop hos Günther eller er til fine dining hos Grupp F12, har jeg aldrig mødt nogen, der ikke gerne vil tilbage til Stockholm. Har man været der om vinteren og drukket stærk glögg og spist brunkager med blåskimmelost på en hyggelig café, skal byen selvfølgelig også opleves i strålende solskin med friskpillede rejer, en drink i hånden og festen lurende bag det næste hjørne. Har man én gang spist store fade med østers og skaldyr på Sturehof en sommeraften, vil man altid tilbage til Stockholm. Altid.Maria Meldgaard, citat fra bogen

Det er noget mærkeligt noget, universet. Det indeholder alt fra hønsefødder og gulerødder til enorme galaksehobe, der strækker sig over millioner af lysår. Og hvordan gik det nu til? Endnu har vi vist ikke opdaget de helt rigtige naturlove til at forstå, hvordan et lille, varmt og tætpakket punkt udviklede sig til alt mellem himmel og jord. Her hjælper desværre ingen kære Einstein. Godt at vi har Steen Hannestad, stjerneforsker ved Aarhus Universitet, til at forklare os, hvordan verden hænger sammen.