Books published by Aarhus Universitetsforlag

Elfenbenstårnet - Universiteter mellem forskning og formidling sætter fokus på en ny hverdag på de danske universiteter. Med universitetsloven i 2003 blev formidling og vidensdeling sidestillet med forskning og undervisning. Antologien samler universiteternes erfaringer med formidling af videnskabelig viden og giver dermed et godt udgangspunkt for en diskussion af, hvad en kvalificeret og reflekteret forskningsformidling er. Den første del af antologien sætter den politiske og historiske ramme for kravet om formidling og fortæller om mediernes rolle og om forskningsformidling som fag. De resterende kapitler er forskellige beretninger om måder at anskue forskningsformidling på inden for humaniora, naturvidenskab, teologi, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab. Bogen kan læses som universitetsverdenens bidrag til debatten om forskningsformidling og vil også kunne bruges som lærebog.

En række både yngre og ældre idehistorikere går på kryds og tværs i Sløks forfatterskab i artikler om renæssancen, det religiøse sprog, Shakespeare og idehistorisk metode. Bogen rundes af med det sidste lange filosofiske interview med Sløk, der hermed for første gang bliver tilgængeligt for en bredere kreds. Bogen indeholder desuden en fuldstændig Sløk-biografi med bøger, artikler og interviews.

Hvad vil det sige at eksistere - og at tænke over sin eksistens? Hvordan påvirker livet tænkningen - og tænkningen livet? Spørgsmål som disse, og med dem eksistentialismen, nød enorm popularitet i efterkrigstiden, hvor de blev hvermandseje. Men som årene gik, gik det populære hen og blev upopulært. Betegnelsen eksistentialisme, og dens navnebroder eksistensfilosofien, der ellers så sig som et alternativ til den første, kom til at signalere filosofisk letbenethed, populisme og generel intellektuel uvederhæftighed. Eksistentialisme og eksistensfilosofi var derfor i en lang årrække filosofiske positioner, som man ikke, hvis man tog sig selv seriøst, kunne tage seriøst.Men det har ændret sig, og At tænke eksistensen viser hvorfor. Gennem en introducerende indledning om eksistenstænkningen og 12 artikler skrevet af førende danske forskere i filosofi og idéhistorie, står det klart, at vi i dag må genåbne og gentænke spørgsmålet om eksistensen.

Den etablerede sandhed om stofmisbrug er, at det er en samfundssvøbe, der skal bekæmpes med alle midler: Forbud, kontrol, krimina­li­sering, forebyggelse og behandling.Indsatsen på alle disse områder har tendens til at blive ved med at vokse: Mere overvågning, strengere straffe, flere i fængsel, flere i behandling. Allige­vel synes problemerne at vokse: Nye stoffer og brugere kommer til, og de vanskeligst stillede brugere udstødes som aldrig før. Har vi fanget os selv i en uløselig spiral? Hvor kan vi søge efter nye indsigter?I denne bog, som overvejende er skrevet af antropologer, peges der på det paradoks, at stofbrugerne selv er en overset kilde til bedre indsigt i, hvordan stoffer og stofbrug er blevet integrerede dele af livet i vores samfund - fra de unge weekend-brugere af ecstasy eller hash til de nu aldrende brugere med årtiers brug af heroin og metadon bag sig. Ganske vist er "bruger­orientering" tidens socialpolitiske modelune, men i denne bog opfordres man til at se videre end debatten for og imod "brugerinddragelse" og lade sig grundlæggende udfordre. Værdien af brugernes perspektiver er ikke nødvendigvis, at de anviser lettilgængelige og alternative "løs­ninger", men snarere at vi overhovedet kan begynde at opfatte problemerne på nye måder og stille bedre og mere pragmatiske spørgsmål til løsning af stofbrugsproblemer.

Hvis vi havde 50 milliarder dollar ekstra til at bruge på en bedre verden, hvor skulle vi så sætte ind først? Det var det store spørgsmål til otte topøkonomer - hvoraf flere nobelpristagere - på konferencen Copenhagen Consensus i København den 24.-28. maj 2004. Bogen præsenterer konferencens resultater - i et fængende og forståeligt sprog. I ti koncentrerede artikler tages verdens store problemer under behandling: Handelsbarrierer Underernæring og sult. Global opvarmning og klimaændringer. Borgerkrige. Finansiel ustabilitet Migration. Smitsomme sygdomme. Uddannelse. Kloakering og vand. Dårlig regeringsfølelse og korruption Hver artikel giver et bud på den bedste løsning af problemet. Bogen rummer desuden "drømme­holdets" samlede konklusion på, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind, samt en udførlig begrebs­forklaring. Indledningen er skrevet af Bjørn Lomborg.

De nylig overståede Olympiske Lege er et godt eksempel på, at vi alle er verdensborgere - i det mindste alle vi der har kontakt med medierne, og det er efterhånden det store flertal over hele verden.Artiklerne i dette nummer kommer rundt om en række forskellige aspekter af globaliseringen, og de muligheder den giver sprogfagene for at opdyrke nye sider af deres praksis.

This publication is the result of a conference held in Copenhagen on 18th May 2004 entitled ‘Culture in Language Learning’. It was organized within the framework of the Danish Language and Culture Network, which was founded in September 2002 with the aim of establishing and encouraging a discussion of the goals, visions and objects of foreign language studies in Denmark, and covers a whole range of interrelated disciplines and subdisciplines such as language, literature, culture, society, history and learning. The network has given rise to a series of conferences and conference publications including Hansen 2002 and Hansen 2004. A focal point in the discussions has been to develop a more integrated view of foreign language studies than has traditionally been the case.This volume seeks to explore these disciplines and subdisciplines from a language perspective by asking questions such as: In what ways is culture a part of language and of language learning and teaching? What does it mean to learn and teach a foreign (or second) language in the world of today?

De antikke mindesmærker i denne by giver et svimlende perspektiv af et spændende historisk forløb, men man kan få stor fornøjelse af også at bevæge sig uden for de navnkundige steder, for det er dér, man oftest finder den græske sjæl og gæstfrihed, møder grækerne i deres egne omgivelser, i deres egen hverdag. Et liv, der leves på gaderne, på balkoner, i parker og på pladser. Med et smil og et kaliméra sas får man kontakt og en ekstra spændende dimension af et besøg i et land, der på mange punkter ligner de andre middelhavslande, men alligevel er helt sit eget.Hanna Lassen, citat fra bogen

Sofokles' tragedie Antigone, som opførtes første gang i Athen for knap 2500 år siden, har ikke siden op­hørt med at inspirere både ved læsning og op­fø­relser. Tragedien er bearbejdet af talrige dramatikere og in­struk­tører og er stadig i sin problemstilling så aktuel som ved sin førsteopførelse. Og ingen bearbejdelser er bedre end originalen.Problemet som tragedien behandler, er forholdet mellem statens berettigede krav om at loven holdes, og den enkeltes ret til at handle i overensstemmelse med sin samvittigheds bud. Denne konflikt kan ramme os alle, og har i så fald ofte ingen anden løs­ning end tragedie for alle.Men som al stor kunst i grunden er munter, er også Sofokles' tragedie be­friende ved at give, ikke en løsning på, men en tolk­ning og formulering af grundvilkår i menneske­livet. Den gør det lidt lettere at komme videre. Deri består dens "rensende virkning", som Aristoteles et århundrede efter dens fremkomst talte om.Otto Steen Dues oversættelse er udarbejdet til opførelse, altså i bevidstheden om at replikkerne skal kunne stå uden nogen form for noter.Dues gen­gi­velse af Sofokles' mesterværk er mundret dansk, og det støv som unægtelig hviler over forgæn­ger­nes oversættelser, er grundigt pustet væk. Den vil utvivl­somt vække betydelig opmærksomhed i den litterære verden og i lighed med hans øvrige værker få mange læsere.

Menneskesindet og litteraturen hænger uløseligt sammen. Det er grundtanken i det vidt forgrenede forskningsfelt kognitiv poetik, der kobler litteraturteori med de kognitive videnskaber - fra kognitiv lingvistik, fænomenologi og semiotik til neuro- og perceptionspsykologi. Den kognitive poetik beskriver f.eks. metaforens kobling af billed- og begrebsdannelse, sammenhængen mellem korttidshukommelse og rim - og litteraturens deformering af, hvordan vi grundlæggende opfatter verden og sproget.I denne bog præstenteres en række væsentlige bidrag til den kognitive poetik. De udvalgte artikler repræsenterer ikke en ensartet metodologi, lære eller bevægelse, men giver hver især og tilsammen et vidnesbyrd om en fælles tværvidenskabelig bestræbelse i moderne litteraturvidenskab. Antologien rummer oversatte bidrag af George Lakoff, Jurij M. Lotman, Eve Sweetser, Reuven Tsur og Mark Turner.

Bogen afspejler professor Jens Genefkes mangesidige berøringsflader og hans mang­e­årige arbejde i brydningsfladen mellem virksomhedsledelsens teori og praksis. Bidragyderne har i flere tilfælde brugt mulig­heden for at fremlægge anderledes synsvinkler på udviklingen inden for ledelse og organi­sation. De 14 bidrag rækker således fra en generel kritik af den nationale satsning på teknologi (Agersnap) til specifikke diskus­sioner af ledelsesteoretiske emner såsom budgettets ændrede betydning samt nye krav til organisationsstruktur, "boundary spanning" og mangfoldighedsledelse (Bukh, Sørensen, Søndergaard, Hildebrandt). I tre bidrag reflekterer praktiserende konsulenter over deres erfaringer med organisationsændringer og personaleledelse (Holmgren, Andersen, Engelbrecht), og tre andre handler om at identificere muligheder og at skabe betingel­serne for "entrepreneur­ship" (Blenker, Nielsen, Rind Christensen). De sidste bidrag handler om markedsføring med duale distributions­kanaler, det økologiske marked og de nye tiders publicering (Mols, Vestergaard, Hørlück).

Romantikken bliver ofte fremstillet som en apolitisk eller konservativ strømning i europæisk litteratur, hvor forfattere vendte samfundet ryggen for at fortabe sig i naturen og dyrke det åndelige liv. Men det er på tide at begrave de gamle domme over romantisk litteratur: Læser man epokens værker i lyset af Den Franske Revolutions demokratidebat, vil man se, at de ofte også har en politisk dimension. Romantikkens dyrkelse af geniet medfører en udforskning af forholdet mellem de dannede eliter og det jævne folk, dens besættelse af kærlighed rummer idealer om fællesskabets samliv, og dens ideer om det åndelige kredser om frihed.Disse tanker bliver udfoldet i tre af periodens hovedværker, nemlig Friedrich Hölderlins brevroman Hyperion (1797/1799), William Wordsworths lyriske epos The Prelude (1805) og Victor Hugos historiske roman Notre-Dame de Paris (1832). Gennem idé- og litteraturhistorisk forankrede nærlæsninger undersøger forfatteren nogle af de vigtigste tendenser i det righoldige og modsætningsfyldte bidrag, som europæisk romantik giver til forståelsen af det moderne demokratis fundamentale og stadig aktuelle ideer og problemer.

Høj, skæv eller stenet. Op imod halvdelen af alle danskere har oplevet en cannabisrus, og siden 1960'erne har cannabis været det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at cannabis har haft ry for at være relativt mildt og harmløst. I de seneste 5-10 år er der dog kommet et øget fokus på, at rusen kan vare ved i form af psykiske, fysiske og sociale skader."Cannabis. Forbrug, interventioner og marked i Danmark" belyser, hvordan vi som samfund forholder os til cannabis, og undersøger betydningen af den skærpede, og overvejende negative, opmærksomhed på cannabis. Danmark har indført en nultolerancepolitik for besiddelse og brug af rudmidlet, strafferammen er blevet udvidet, cannabis sidestilles nu med "hårde" stoffer som heroin, kokain og amfetamin, og mange er begyndt at søge behandling for deres misbrug. Alligevel rykker rusen i flere end nogensinde før, især i de unge.Bogen er baseret på empirisk forskning og undersøger både antropologisk, kriminologisk, psykologisk og sociologisk, hvordan samfundets nye indstilling til cannabis kommer til udtryk.

Flyene mod New Yorks tvillingetårne, bomben på Bali, bomber og giftgas mod busser, tog og undergrundstog i London, Madrid og Tokyo - terrorismen er over os, også i Danmark. Konsekvenserne har været enorme både i det store og det små: Love er blevet skærpet, og vi er nu underlagt skarp kontrol ned i mindste detalje i fx lufthavne. Men kan vi som stat ruste os på andre måder? Ja, denne bog giver det svar, at en grundig idéhistorisk orientering i både terrorismen og bekæmpelsen af den kan nuancere vores forståelse af problemet - og dermed gøde grunden for en oplyst debat om, hvilke indgreb, vi som samfund finder nødvendige i kampen mod terrorismen.

Redigeret af Dan Ringgaard og Anne-Marie MaiFornemmelsen af at leve i harmoni med et historisk forankret sted er med globaliseringen blevet udfordret, og stedet som sådan er kommet i fokus. Denne bog giver svar på, hvad stedet kan betyde for os, og hvordan man analyserer stedets funktion og betydning i litteraturen."Sted" introducerer til stedets teori og beskriver dens udvikling fra 1970'erne og frem. Studiet af stedet er udpræget tværfagligt og sætter begreber som landskab, rum og topografi i spil med fx kosmopolitisme, økologi, identitet, urbanisering og hjemstavn.Perspektivet spænder fra fænomenologi og sociologi til litterær kartografi og litteraturhistorie, og antologien forener centrale stedsteoretiske tekster med litterære tematiseringer af stedet.

Berømmelsen kom sent til den danske forfatter Albert Dam. Siden debuten i 1903 havde Dam igennem næsten seks årtier skrevet bøger inden for bl.a. psykologisk realisme, science fiction, forskellige former for modernisme og diverse folkelige fortælletraditioner, uden at det førte frem til noget stort gennembrud. Men med udgivelsen af anmeldersuccesen Syv skilderier i 1962 var det pludselig, som om Nobelprisen kunne være inden for rækkevidde.Berømmelsen forsvandt dog lige så hurtigt, som den var kommet. Og i dag er Dam næsten en glemt skikkelse i dansk litteraturhistorie. Til trods for at han igennem tiden har haft så respekterede fortalere som Johannes V. Jensen, Artur Lundkvist, Vagn Lundbye og Per Højholt."Plantens sjæl. Studier i Albert Dams forfatterskab" vækker Albert Dam og hans forfatterskab til live. Bogen gør rede for Dams filosofiske inspirationskilder og undersøger forfatterskabets litterære rodnet såvel inden for som uden for Danmarks grænser. Ved at afdække forfatterskabets mange lag får bogen lidt efter lidt tegnet et billede af en unik forfatter, hvis særegne digteriske univers snarere bør være centralt placeret i dansk litteraturhistorie end gå i glemmebogen.

Denne mand har fundet lykken. Ikke bare sin egen, men også din og min. Og modsat os andre ved Christian Bjørnskov, lykkeforsker ved Aarhus Universitet, hvad vi taler om, når vi taler om lykken. Der er den korte, som når AGF sikrer sig en sjælden sejr, og den meget vigtigere lange. Den vi mærker med vores eneste ene, og når virkeligheden overstiger vores forventninger - indtil vi hæver overliggeren for vores liv på ny. Den lykke kan endda være gods eller guld, bare vi bruger det med andre mennesker. Men ikke vores børn. De bringer ulykke, indtil de flytter hjemmefra.

Det modernes gennembrud i 1800- og 1900-tallet betød, at mennesket nu skulle stå helt og aldeles på egne ben. Familien, naturen, historien, Gud og nationen var pludselig ikke længere en fast ramme om menneskelivet, og oplysningstidens og romantikkens svar på de store spørgsmål om meningen med livet, den rette livsform og samfundsindretning og liv efter døden - havde nu mistet deres gyldighed. Nu måtte den enkelte finde svarene og skabe meningen i en verden, hvor menneskelivet var reduceret til et element i et meningsløst univers underkastet ubrydelige naturlove. Effekten af denne skræmmende, men også åbnende bevidsthed om frihed var fra begyndelsen af det 20. århundrede en eksplosion af nye tendenser inden for litteratur, billedkunst, musik, teater og arkitektur.Modernitetens verden sætter spot på, hvordan modernitetens essentielle træk blev formuleret og diskuteret inden for en lang række nyskabelser fra filosofi og kunst over økonomi og litteratur til miljøpolitik. Hvordan forvaltes den meningsløshed, moderniteten tilskriver ikke bare verden, men også den enkeltes eksistens, og hvordan kan mennesket i en sådan verden tage ansvar for sig selv? Disse og mange andre spørgsmål ligger som grund for de forskellige bidrag til en forståelse af den tid, vi måske befinder os midt i, måske er på vej ud af.

Danske elevers digitale kompetencer er i top, og de er meget åbne over for at arbejde med it i undervisningen. Det gælder også deres lærere, som har høj tiltro til egne kompetencer og ofte inddrager digitale læremidler.Det er nogle af de glade budskaber i "International Computer and Information Literacy Study 2013", hvis hovedresultater fremlægges i denne bog. 1800 danske 8. klasseelever og deres lærere deltog i undersøgelsen af deres computer- og informationskompetence sammen med elever og lærere fra 20 andre lande.Træerne vokser dog ikke ind i den danske sommerhimmel. Det viser sig, at langtfra alle danske skoleelever er digitale indfødte. Der er store forskelle mellem forskellige elevgruppers brug af it, og hverken elever eller lærere er særlig avancerede i deres digitale kommunikaton, produktion og informationssøgning. Undersøgelsen peger samtidig på, at der fortsat er behov forudvikling af lærernes samarbejde om brug af it i undervisningen.

Hannah Arendt er en af det 20. århundredes store politiske tænkere. Hovedværkerne "Det totalitære samfundssystems oprindelse", "Menneskets vilkår" og "Eichmann i Jerusalem" er centrale skrifter i den politiske filosofi og behandler vigtige emner som totalitarisme, menneskelig handling og ondskab.Derfor er Arendts ganske vist få og sporadiske ─ men ikke mindre vigtige ─ tanker om pædagogikken også en smule oversete. Og ikke nok med det: De fleste pædagogiske fortolkere af Arendt læser "med" Arendt "mod" Arendt i stedet for at følge Arendts tænkning om skole og opdragelse til ende.Det forsøger dette lille skrift at råde bod på. Arendts tanker om pædagogikken udgør nemlig et væsentligt alternativ til de tanker om pædagogik, der er fremherskende i dag, og giver et nyt perspektiv på pædagogikken. Bogen argumenterer bl.a. for, at man med ideerne om læringssamfundet og konkurrencestaten helt glemmer at drage omsorg for barnets frihed. Vores iver efter resultater er snarere et snærende bånd ─ en totalitær invasion af barndommen ─ end en omsorg for barnets begyndelser.

Han er en del af din familie, ham på billedet. Ikke på den kedelige kerneagtige måde med fredagsslik og "Far til fire". Men som medlem af menneskehedens store familie. Alle os moderne mennesker er nemlig efterkommere af få tusinde fjerne slægtninge, der engang forlod Afrika og erobrede verden. Indimellem stødte de ind i en neandertaler eller en anden nu uddød menneskeart og overtog et par nyttige gener. Det var uheldigt. Ellers havde vi i dag ikke kunnet læse bogen om os selv af Peter C. Kjærgaard, dokumenteret menneskekender ved Aarhus Universitet.

The articles in this second issue of "Romantik: Journal for the Study" of Romanticisms demonstrate the crucial role of emergent regionalism and nationalism within the Romantic movement. However, the contributors also explore how the transmission of ideas and inspiration took place across national as well as linguistic boundaries, and how knowledge was transferred from one domain of knowledge to another. The articles provide a new map of such cultural exchanges in the Romantic era and the multiplicity of agencies that made them possible. Romantik continues to locate the plurality of European Romanticisms within a comprehensive and multilingual context.

Telling stories is an essential part of being human: We tell stories about ourselves to show other people who we are and where we belong. Nations have stories to tell too - "stories of peoplehood" - that build and maintain a sense of national belonging and identity. The concept has been used to analyse identities, memories, and histories of individuals, communities and nations. But does it make sense to talk about peoplehood today? Can plural societies tell national stories without marginalizing their minorities? And is it even fair to assume that our individual self-narratives are coupled with shared cultural ones?In "Narrating Peoplehood amidst Diversity", 16 internationally renowned scholars reflect on the nature and history of peoplehood and discuss how it forms part of national identities, public culture, and academic historiography. Based on theoretical analysis and empirical studies drawn from Latinos in the United States and African immigrants in France, and from multicultural stands in Canada to grand narratives in Danish history, the book is a timely contribution to the ongoing debate on belonging and identification in multicultural societies.

Sport er benhård træning, ekstreme fysiske præstationer og millionkontrakter. Sport er eliteidræt, storskærme og miniputterne på skolens mudrede fodboldbane. Sport er også - og i høj grad - afslapning, spænding og socialt fællesskab foran fjernsynet hjemme i stuen. Sport er derfor 'big business' af afgørende betydning for danske tv-stationer, der kæmper om de vigtigste sportsgrene og de store internationale sportsbegivenheder."Fascination og forretning i dansk tv-sport" sætter fokus på forholdet mellem sport, tv og sportspublikum i Danmark og trækker en linje fra tv-sportens tidlige barndom over Gunnar 'Nu' Hansen og frem til i dag, hvor komplekse og tætte former for samarbejder mellem tv-stationer, virksomheder og sportsorganisationer udøver en voksende kontrol over de sportsbegivenheder, der vises på fjernsynet.Bogen belyser, hvordan tv og sport er blevet mere og mere afhængige af hinanden i en politisk kamp om folkekultur, fascination, teknologi og penge.

Den islamiske terrorisme blev i forlængelse af angrebet den 11. september 2001 udpeget som den væsentligste sikkerhedstrussel mod den vestlige verden. Vi fik, også i Danmark, terrorpakker, bl.a. med særlige skærpede strafferammer for terror ─ hvad vi tidligere havde forstået som kriminalitet faldt nu i en helt ny kategori.Denne Tænkepause vil undersøge en række kritiske spørgsmål: Hvad er terror, og hvordan bruges terrortruslen politisk? Er angsten for terror overdrevet? Hvordan påvirker terroren og terrorbekæmpelsen vores samfund? Undergraver vi i vores forsøg på at beskytte demokratiet de selv samme værdier, som vi forsøger at forsvare?

In late Antiquity, archaeology demonstrates lively and far-flung exchange along the river Dniester, through current Poland to the Baltic. By the 11th century the former Barbaricum had been transformed into a string of Christian kingdoms and principalities, whose parallel histories are as conspicious as their differences. From the legendary (if possible real) migrations of the Goths in Antiquity to the Varangian guard at the imperial court of Byzantium in the late Viking Age, trans-cultural interaction complemented important historical development. This book is about aspects of the changing interactions from late Antiquity to the High Middle Ages, from Goths to Varangians, and from the Baltic to the Black Sea. The history and archaeology of these connections have been poorly exposed and investigated in modern times. The papers presented in this volume are a selection of those presented during a series of four meetings organised 2007-2009 by the "Varangian Network", an interdisciplinary network for archaeological and historical research on relations between the Baltic and the Black Sea from late Antiquity to the medieval period.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identiteter og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende.Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation.Antropologiens idéhistorie følger diskussionerne om "os og dem" hele vejen op til det 20. århundrede og viser, hvordan ideen om den fremmede har tjent mange forskellige formål. I beskrivelsen af den fremmede som enten dyrisk eller ædel skabes fundamentet for egen selvforherligelse eller en indadrettet kulturkritik.Via disse hovedspor optegner forfatteren de 2500 år lange linjer bag vores identitetsdannelse samt konstruktionen af de eksistentielle byggesten, som karakteriserer vores forskelligartede kulturer.

"Partier i nye tider" er en samlet afhandling om udviklingen af den politiske dagsordensfastsættelse i Danmark siden begyndelsen af 1980'erne. Forfatterens udgangspunkt er, at dansk politik ikke længere lader sig forstå ud fra et klassepolitisk perspektiv, og hans fokus er derfor spørgsmålet om, hvordan man så skal forstå dansk politik.Bogen karakteriserer overordnet det komplicerende forhold mellem samfund og politik og diskuterer, hvordan og hvorfor nogle emner er kommet højt på den partipolitiske dagsorden, mens andre undviger sig opmærksomhed. Hvorfor er fx flygtninge og indvandrere blevet et centralt partipolitisk emne, når EU ikke er? Kan man tale om, at de politiske partier har mistet deres centrale rolle i dansk politik? Og hvilken rolle spiller medierne i politiske beslutningsprocesser? Svarene på disse spørgsmål er overraskende komplekse og kræver afhandlingens detaljerede teoretisk og empirisk baserede undersøgelse af dansk politik og partipolitisk dagsordensfastsættelse efter klassepolitikkens forsvinden.

The two volumes of The Archaeology of Medieval Europe together comprise the first complete account of Medieval Archaeology across the Continent. Archaeologists from academic institutions in fifteen countries have collaborated to produce the first of these two books comprising fifteen thematic chapters. In addition, every chapter features a number of 'box-texts', by specialist contributors, highlighting sites or themes of particular importance. Both books are comprehensively illustrated throughout, in both colour and b/w, including line drawings and maps.

The two volumes of "The Archaeology of Medieval Europe" together comprise the first complete account of Medieval Archaeology across the continent. This ground-breaking set will enable readers to track the development of different cultures and regions over the 800 years that formed the Europe we have today. In addition to revealing the process of Europeanisation, within its shared intellectual and technical inheritance, the complete work provides an opportunity for demonstrating the differences that were inevitably present across the continent - from Iceland to Sicily and Portugal to Finland.