Books published by Aarhus Universitetsforlag

The Middle East captured front pages worldwide for the alleged Arab Spring in 2011. Large segments of the populations of Tunisia, Libya, Egypt, and Syria took to the streets to voice their protest against autocratic regimes and to demand democracy. Violent uprisings followed, but the prospects of liberal democracy are still uncertain and distant. No wonder. Democratization took a couple of centuries in the West. And even today, well-established Western democracies are under pressure from globalization and regionalization, and many claim representative democracy is in need of renewal.This collection of essays focuses on a number of theoretical issues associated with democracy and democratization. Divided into three parts, the first part analyzes how democracy may be understood, explained and measured. The second part deals with issues of democracy, international stability, and development in fragile and developmental states and regions. The third part of the book looks at representative democracy in old democracies and its potential for development.

Man må ikke begå vold. Men hvad med alle de kirurger, som hver dag svinger kniven - er de også voldsmænd? Det er de faktisk ifølge nogle meget kloge jurister. Andre vil sige, at det er det rene nonsens. Derfor er det afgørende, hvem der fortolker loven - skal det være få fine paragrafryttere eller det almindelige fodfolk? Spørger vi Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, er Europa delt op i en tysk og en engelsk retskultur, mellem elitært tankespind og god gammeldags common sense. Gad vide, hvilken side af loven vi er på?

Hvordan kan undervisere og uddannelsesledere skabe optimale betingelser for udvikling af kvalitet i undervisningen? I denne bog præsenteres kollegial supervision som et stærkt bud på en metode, der kan skabe kompetenceudvikling med udgangspunkt i den enkelte medarbejder, den konkrete undervisning og i uddannelseskulturen som fællesskab. Kollegial supervision er et forpligtende og tæt samarbejde om udvikling af undervisningspraksis i et uddannelsesmiljø.Bogen er en forlængelse af "Kollegial supervision på universitetet" (2007) som introducerer til metoden og den grundlag og præsenterer et konkret forløb på Aarhus Universitet sammen med evalueringer, deltageroplevelser og pædagogiske refleksioner.Bogen her samler op på flere års videre erfaringer med metoden i forskellige uddannelsesmiljøer. Alle bidrag er skrevet på baggrund af konkrete erfaringer med anvendelse af metoden med forskellig fokus fra ungdomsuddannelse, professionsuddannelse, kunstnerisk uddannelse, militær lederuddannelse og videregående akademisk uddannelse.Bogen beskriver, hvordan metoden baserer sig på den anerkendende samtales værdier og på refleksion af praksis som udgangspunkt for udvikling. Den præsenterer lederens refleksioner og perspektiver på brugen af kollegial supervision som en vej til udvikling af uddannelseskulturen.Bogen rummer en række ressourer, som gør den anvendelig både som et praktisk redskab i forberedelse og gennemførelse af kollegial supervision og som redskab til refleksion og evaluering.

Dette nummer af Sprogforum om begyndersprog indeholder en række artikler som fra forskellige vinkler illustrerer, belyser og analyserer arbejdet med begyndersprog fra folkeskolens yngste elever til studerende på universitetet. Spørgsmålene, som tages op, er mange: Hvornår skal begyndersprog begynde? I 1., 3. eller 5. klasse? Hvordan skal vi undervise i begyndersprog? Hvilke materialer skal vi bruge, og hvilken rolle spiller læreren, eleven, sproget og konteksten? Bidragene i dette nummer af Sprogforum er meget forskellige, men udspringer alle af en fælles interesse for begyndersprog, pædagogik og sproglæring.Der ser ud til at være momentum for begyndersprog i Danmark ─ ikke mindst foranlediget af den nye skolereform som indebærer at eleverne i folkeskolen fra august skal starte tidligere med både engelsk, tysk og fransk. Det betyder, at man får yngre elever og nye sammenhænge i både social, kognitiv og emotionel forstand. Hermed vil der komme nye udfordringer i læreruddannelserne og i forhold til de kvalifikationer, lærerne skal have.Det drejer sig især om nye sproglige og pædagogiske udfordringer. Og måske også udfordringer af den gode slags, for med yngre børn er man nødt til at tænke kreativt og arbejde ud fra kommunikative principper; grammatik vil som udgangspunkt ikke være en farbar vej for at lære det nye sprog. Lærerne må tage sprogligt afsæt i det børnene interesserer sig for, det de ved noget om, og det de synes er sjovt, så de opretholder glæden ved at lære sprog.

Hvilke antropologiske værker er de mest centrale for antropologien - og hvorfor? Er der overhovedet en kanon inden for antropologien?Antropologiske mesterværker tager temperaturen på antropologien, der i dag er et radikalt andet fag end for 100 år siden. I videnskabelige artikler diskuterer 16 førende antropologer en perlerække af det 20. århundredes væsentligste værker. Bogen rejser det spørgsmål, om der stadig er et fælles holdepunkt i mesterværkerne, efter at antropologien er blevet nutidig, tværfaglig og spaltet i specialområder.Bogens artikler er kronologisk præsenteret, og bogen lægger ud med en artikle om Edward Burnett Tylor, der i 1870'erne trak mennesket ud af de religiøse forståelsesformer, og den slutter med Fredrik Barths begreb om en vidensantropologi, der påvirker en højaktuel debat om forholdet mellem struktur og aktør. Imellem disse to artikler diskuteres bl.a. Marcel Mauss' revlutionerende bog Gaven, Bronislaw Malinowskis begreb om kultur som menneskets redskab til at overleve i naturen, Claude Lévi-Strauss' klassiske totemismebegreb og Sahlins analyse af drabet på Cook. Hvert af de 20 værker anskues i et antropologisk, et alment humanistisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv.Antropologiske mesterværker er en vedkommende status over antropologiens traditionelle kerneområder og henvender sig til alle, der interesserer sig for kultur, samfund og civilisation.

Dansk forskningspolitik var i det 20. århundrede præget af kontinuitet og pragmatisme. I det nye årtusind har det dog langtfra været tilfældet, da så godt som alle forskningspolitikkens hovedelementer er blevet reformeret, og splid, tvivl og brud er blevet en fast bestanddel af den danske forskningsverden.Hovedårsagerne til den markante forandring er, at forskning i stadig stigende grad fremhæves som en afgørende faktor for Danmarks globale konkurrencekraft og velstand, og at en række bredere forvaltningspolitiske ideer er blevet introduceret på området. Denne udvikling har på den ene side sat videnskabens autonomi og traditionelle styringsmekanismer under pres med nye krav og øget kontrol, men er på den anden side også resultateret i større bevillinger og mere opmærksomhed til forskere og uddannelsesinstitutioner."Dansk forskningspolitik efter årtusindskiftet" tegner for første gang et bredt, dækkende billede af den nyere danske forskningspolitik og gennemgår reform for reform de beslutningsprocesser, der ligger bag forandringen, og de konsekvenser, som dette forskningspolitiske skift vil få i fremtiden.

Kirkerne i Rom og Roms omegn blev i højmiddelalderen i 1100- og 1200-tallet udsmykket af den gruppe sten- og billedhuggere, vi i dag kender som Cosmaterne. Det var en række familieværksteder, hvor håndværket og evnerne gik i arv fra far til søn. Deres arbejder byggede i høj grad på den romerske antik, både hvad angår formsproget og ikke mindst materialerne, som de hentede i de mange ruiner fra byens storhedstid. Der var således i høj grad tale om en genbrugskunst, der fik sit helt eget præg. Ved periodens slutning må deres arbejder helt have domineret kirkerne, men renæssancen og barokken ryddede siden kraftigt ud i dem, så kun en mindre del af dem i dag er bevaret. De er dog stadig en væsentlig del af oplevelsen, når man besøger kirkerne.Forfatteren, der som arkitekt har arbejdet med de danske middelalderkirker, har ud fra de karakteristiske ting, der er bevaret, og især de indskrifter, der har overlevet, forsøgt at tegne et billede af Cosmaternes indsats og betydning. Der er samtidig redegjort for de historiske og kirkepolitiske forhold, der var såvel baggrunden som betingelsen for deres kunst.Bogen er samtidig tænkt som en rejsevejledning, der fortæller, hvor de vigtigste arbejder fra de cosmatiske værksteder kan findes.

For 300 år siden afgik en af Danmarks største begavelser ved døden. Inden da havde den danske astronom og ingeniør Ole Rømer opnået verdensberømmelse på grund af sin bestemmelse af lysets hastighed, han var blevet en af den danske konges højt betroede embedsmænd, og i Paris havde han udarbejdet fontænesystemet på det franske kongeslot Versailles og undervist tronarvingen.Særligt hans opdagelse af lystes tøven placerer Rømer i selskab med den danske videnskabs fineste selskab fuldt på linje med Tycho Brahe, H.C. Ørsted og Niels Bohr. Imponerende bedrift af en skippersøn fra Aarhus!Ole Rømer er derfor en helt fortjent fordybelse i en af astronomiens største skikkelser og et af Danmarks største naturvidenskabelige talenter. Bogen fortæller igennem 18 velskrevne bidrag om både de kendte og ukendte sider af Rømers virke, om hans ophold i Paris, hans afgørende rejse til London samt hans biografiske baggrund.Bogen er forfattet af en lang række anerkendte og velbevandrede forskere inden for Rømers mange forskellige interessesfærer.

Læs, hvorfor Robinson Crusoe bør være forbillede for alle med iværksætterdrømme. Læs, hvorfor Hamlets største problem er, at han ikke minder mere om kronprins Frederik. Læs, hvordan Jens Smærup Sørensen efter utallige forsøg lærte Knuth Beckers Kai at kende."Den store karakterbog" samler 151 portrætter af fiktive karakterer og er litteraturelskerens uundværlige "guide" til spændende, sjove, kedelige, irriterende og underholdende personligheder fra litteraturens rige - en absolut nødvendig bog til alle, der elsker at dykke ned i bøgernes fantastiske verden, og til læsehesten, der trænger til en ny rundtur mellem kendte og ukendte karakterer.Alle bogens portrætter er skrevet af danske forfattere og litterater heriblandt Niels Frank, Jes Stein Pedersen, Peter Laugesen, Lars Bukdahl, Klaus Høeck, Lilian Munk Rösing, Dan Ringgard, Bo Tao Michaëlis, Erik Svendsen og Mikkel Bruun Zangenberg.

"Excavating the mind" deals with the relationship between the material culture of humans, i.e. our technologies, arts and environments, and our mental worlds.Emphasizing the close interdependence of mind and matter, the volume resonates with current developments within sociology, psychology and the cognitive sciences, yet it aims to supplement the focus on modern, predominantly Western societies and individuals with studies of different cultural contexts and processes in the evolutionary and historical past as well as the ethnographic present.

Amerikansk litteratur er i de senere år blevet beskyldt for at vende verden ryggen og for ikke at deltage i verdenslitteraturens globale dialog.Denne bog viser imidlertid, hvordan det snarere er splittelsen mellem det intime og de globale perspektiver, der kendetegner amerikansk litteratur gennem de seneste to årtier."Den nye amerikanske roman" kortlægger de vigtigste strømninger i perioden og præsenterer en række af dens mest markante forfatterskaber og brudflader. Den går tæt på terrorangrebene i 2001, der skabte en bølge af indadvendte 9/11-romaner, og på postironiske forfattere som David Foster Wallace og Jonathan Franzen, som gør op med tidligere tiders altfavnende litterære udtryk og sætter det personlige og nærværende på dagsordenen. Men den sætter også fokus på, hvordan andre store amerikanske forfattere nu igen orienterer sig mod globale perspektiver og skriver deres værker ind i verdenslitteraturen.Bogen tegner for første gang på dansk et samlet billede af den moderne amerikanske litteratur. Den fortæller historien om USA i en tid efter terrorangrebene, hvor splittelsen mellem det indadvendte og det udadvendte er mere aktuel end nogensinde før.

The universe is expanding, the world has gone global, and the US has launched a crusade to export the universal right to democracy to every part of the world. Under the circumstances, it is hardly surprising that the concept of universality is making a remarkable comeback in aesthetic and political theory. The meaning of the world, however, seems more contested than ever. Some denounce it as the ideological guise of particular interests, others as the conceptual equivalent of totalitarianism. But a growing number maintain that universality is an indispensable notion for any genuinely critical aesthetics and politics."Confronting Universalites" consists of 12 contributors that examine how contemporary works of art in different media and genres influence, shape, or confront the political realm in both theory and practice by way of the universal. The topics of the essays include depictions of German unification, identity politics of aesthetic taste, contemporary uses of van Gogh, globalized photography, the infamous Danish cartoons, iconic architecture, cinematic representations of migration, the speeches of Nicolas Sarkozy and the interventions of contemporary art in the war in Afghanistan. From various theoretical points of departure, they all demonstrate the importance of the universal in the description of political aesthetic practice in a globalising world.

"Mobile Bodies, Mobile Souls" engages the complex relationship between family, religion and migration. Following '9/11' much research on migrants in western societies has focused on the public and political dimensions of religion. This volume starts out 'from below', exploring how religious ideas and practices take form, are negotiated and contested within the private domain of the home, household and family. Bringing together ethnographic studies from different parts of the world, it explores the role of religious ideas and practices in migrants' efforts to sustain, create and contest moral and social orders in the context of their every day life.The ethnographic analyses show how religious practices and imaginaries both enable engagement with new social settings and offer a means of connecting and reconnecting with people and places left behind. Offering a comparative perspective on the varying ways in which religious practices and notions of relatedness interconnect and shape each other, the book sheds new light on a comtemporary global world inhabited by mobile bodies and souls.

Sekularisterne tog fejl. Religion er kommet for at blive. Sådan ser det i hvert fald ud, men hvad betyder troen for det moderne menneske i dag, og hvordan skal et demokratisk, multikulturelt samfund forholde sig til religion som tradition og institution?I "Religion, magt og kommunikation" søger Lars Albinus efter svarene hos to af de mest potente og gensidigt udfordrende filosoffer i det 20. århundrede: Michel Foucault og Jürgen Habermas. For dem begge spiller religion en afgørende rolle i deres opfattelse af moderniteten. Men hvor Foucaults magtanalytik kaster et særligt lys over religion som socialt fænomen, fremstilles religion i Habermas' kommunikationsteori som en tradition, vi må forholde os til på den rationelle dialogs præmisser.Til trods for afstanden mellem Foucaults og Habermas' opfattelser viser bogen, hvordan de to filosoffer i visse henseender kan ses som korrektiver til hinanden. Dermed bliver forfatterens undersøgelse af religionens betydning også til et spørgsmål om, hvor grænsen i dag går mellem magt og fornuft.Samtidig udfordrer bogen rammerne for Foucaults og Habermas' tænkning og stiller spørgsmålene: Kan en etisk og æstetisk horisont indplaceres i dette spil mellem fornuft og magt, og hvilken rolle må religion i så fald siges at indtage? Det giver Religion, magt og kommunikation et religionsfilosofisk bud på.

Den franske forfatter Stéphane Mallarmé blev med sin grænsesøgende poesi en af 1800-tallets mest betydningsfulde digtere. Hans tanker og ideer kan genfindes i alt lige fra nyere fransk filosofi til moderne avantgardekunst. Alligevel har Le maître næsten altid været forbeholdt de få, en digternes digter, mens han for den almindelige læser har opnået ry som forfinet, utilgængelig og uoversættelig.Det søger "MUSIKKEN, VERSET, POESIEN - Tekster af og om Stéphane Mallarmé" at råde bod på. Bogen præsenterer i nye danske oversættelser Mallarmés sonetter, det legendariske, uafsluttede prosadigt Igitur samt en række af hans opsatser om poesiens væsen. Hertil knytter sig fem essays af danske Mallermé-eksperter, heriblandt forfatteren Niels Frank, som hver især følger Mallarmé på en rejse i grænselandet mellem sprog og musik, tale og skrift, ting og tegn på jagt efter mesterens enestående poetiske udtryk.

Den ældre danske middelalder var en turbulent brydningstid mellem nordisk vikingekultur og nye strømninger fra Europa. Religiøst, socialt og politisk var ændringerne så markante og dramatiske, at det var her, Danmark blev "Danmark".Denne bog handler om danerne og det danske riges tilblivelse: om Harald Blåtand, der gjorde danerne kristne; om kongemagten, der udkæmpede blodige magtkampe og grundlagde det feudale system; om kirkens stigende magt, den jordejende adels betydning, grundlæggelsen af landsbyfællesskabet og den gennemgribende forbedring i landbruget, der for alvor var en økonomisk gevinst for landet.Forfatteren lægger sit fokus på den danske kongemagt og dens med- og modspillere og fortæller historien om Danmarks begyndelse ud fra et rigt kildemateriale, heriblandt retsdokumenter, klosterkrøniker, love og breve.

"Ned med giganterne!" lyder opfordringen i "Musikken imellem noderne. Swing i klassisk musik": Vi er ved at kvæle den klassiske musik i lutter forskrækket respekt for de store komponister. Men overleverede nodetekster er ikke uantastelige genistreger.Det mener Ulrik Spang-Hanssen, organist, jazzmusiker og professor ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Han har ikke meget tilovers for berøringsangste opførelser af de klassiske værker: Musik skal få sjælen til at vælde op fra fodsålerne og hjertet til at hamre. Men hvordan kan musik fra længst svundne tider igen blive levende og vedkommende?Svaret kommer fra en uventet kant. Spang-Hanssen bruger sin egen musikerpraksis, skeler til gamle skrifter om musikfremførelse og lytter til indspilninger fra det 20. århundredes mangfoldige stilarter ─ alt fra jazz og hiphop til ungarsk folkemusik og flamenco. Med takten slået an udvikler han gennem bogen en teori om musikalske arketyper, som han tager med på en rejse baglæns ind i den klassiske musik.

Bank under bordet, salt over venstre skulder, 7-9-13 og så videre. Vi kender alle til magi og kan hårdt presset nok også indrømme, at vi tror og håber på, at visse handlinger vil forbedre vores chancer for at få et bestemt ønske opfyldt. Det er ikke så underligt, for magi er ikke blot et fjernt anliggende for haitianske voodoopræster, men kan findes overalt i vores egen højteknologiske kultur. Gud ske tak og lov for, at vi har Jesper Sørensen, Aarhus Universitets egen helsedoktor, så vi kan få styr på vores overtro. Han tager kun 39,95 kr. for en times magisk tænkning.

En let tilgængelig bog om havets planter, som åbner læserens øjne for en ukendt verden under havets overflade. Gennem mange flotte billeder og en spændende historie pirrer bogen nysgerrigheden og gør læseren interesseret i denne del af naturvidenskaben og den marine økologi.Bogen fortæller bl.a., at havets alger er stamfaderen for planterne på land, hvorfor der ikke findes træer i havet, hvordan vi mennesker bruger havets planter i fx mad, tandpasta og kakaomælk, at der findes giftige planter i havet, at planterne kan have alle mulige former og farver, og at de har en stor økonomisk værdi. Bogen giver til sidst en anvisning på, hvordan man selv kan samle alger og bruge dem i madlavning eller i dekorative øjemed.Bogen henvender sig til alle, der har en interesse i det hav, der omgiver os. Målgruppen omfatter også folk, der besøger et af akvarierne eller de naturhistoriske museer i Danmark, samt folk, der på egen hånd eller sammen med en naturvejleder, oplever naturen i Danmark.

The monumentality and the often rich embellishment of late antique buildings and monuments emphasises their importance to the patrons that commissioned them. However, the understanding and interpretation of the message conveyed may often be obtained through the study of the other important agent, namely the viewer.This book contains a collection of papers that focuses on the way patrons, pagan as well as Christian, conveyed messages through material and visual culture and on the reception by the viewers. The contributions investigate how patrons of luxurious buildings, elaborate grave monuments, and churches used architecture, images, and inscriptions to demonstrate political, social, and religious power. The visual arts were a strong factor in communicating identity and attitudes both in the public and private spheres also in Late Antiquity.

Sorte huller i universet. Aldringens gåde. Kemien i velsmag. Kvantemekanik. Kaskelottens næse. Kortlægning af grundvand med helikopter.Forskerne har været vidt omkring ved Offentlige foredrag i Naturvidenskab ved Aarhus Universitet. Dragende emner, nørdede emner, dagligdags emner - og emner de fleste af os aldrig har hørt om.Men publikum strømmer til. Aften efter aften - år efter år. Mere end 800 mennesker løser billet til Søauditorierne i Aarhus Universitetspark på en typisk foredragsaften, og foredragene gentages ofte tre aftener i træk.I denne bog skriver forskerne bag 25 af foredragene om det emne, de har fortalt det talstærke publikum om. Bogen giver et bredt indblik i aktuel dansk forskning inden for naturvidenskab. Og samtidig giver den indsigt i, hvordan en foredragsrække om naturvidenskab har udviklet sig til et offentligt tilløbsstykke, der har vakt opsigt i ind- og udland.

Pokaler og pomfritter i sportshallen, sammenhold og snobrød i skoven, integration og ildhu i kulturhuse landet over: I Danmark har vi en lang tradition for folkelig oplysning gennem deltagelse i frivillige foreninger, og højskolebevægelsen, andelsbevægelsen, fagforeningerne, idrætsforeningerne og spejderkorpsene har været grundpiller i samfundet siden midten af 1800-tallet. Historisk har de været med til at skabe aktive medborgere og gensidig forståelse, solidaritet og tillid på tværs af sociale skel. Men er vi i dag måske mere til coffee to go, fitness og Facebook end til folkekøkkener, fodboldstævner og fællesskab?Det diskuterer 21 forskere og foreningsrepræsentanter i Folkestyrets rugekasser. Frivillige foreninger og folkestyre. Forfatterne bevæger sig tilbage gennem foreningslivets historie, undersøger betydningen af frivillighed i dag og peger på, hvordan frivillige foreninger på nye præmisser og i andre former fortsat kan gavne det danske samfund.

The present monograph takes its place in a now well-established tradition of seeing sarcophagi as visual statements of deceased individuals that used allegories to plot lives and personal memories against mythological and other idealised narratives. It focuses on Roman sarcophagi, often referred to as stadtrömisch, which reflects the fact that the field has traditionally been dominated by German scholars. The aim of the book is twofold: Firstly, it is an exploration of how to read Roman sarcophagi, which starts from those with portraits, but which can contribute more broadly to the study of sarcophagi in general. Secondly, this book investigates gender values as represented through images and how to locate the individual in standardised iconography.

Engelsk udgave af Positiv psykologi i serien TænkepauserHvorfor påvirker negative oplevelser - stort set uden undtagelser - os stærkere end positive, når alle foretrækker de positive? Hvorfor oplever mange at miste indflydelse, når de udsættes for ledelse, selvom ledelse, der disengagerer medarbejdere, er dømt til at mislykkes? Hvorfor irriteres vi så ofte over andres svagheder, når intelligent organisering forudsætter, at svaghed gøres irrelevant? Hvorfor oplever mange danskere en blågrå og halvtrist hverdag, når vi objektivt set lever historisk privilegeret - og fra størstedelen af verdens befolknings perspektiv under intet mindre end paradisiske omstændigheder? Hvorfor accepterer vi at blive forstyrret døgnet rundt, når stort set alle livets bedste oplevelser er fordybelse? Hvorfor disciplinerer vi os ofte uden at få en ordentlig begrundelse, når meningsløs selvdisciplin utvetydigt nedbryder vor selvfølelse og karakter? Hvorfor er mange bange for at tage chancer, når det er svært overhovedet at mærke noget, hvis ikke man improviserer? Hvorfor skal man som regel stadig fejle noget, før man kan få hjælp til en samtale med en psykolog, når alle er enige om, at det er både billigere og bedre at forebygge end at behandle?

Vi kender alle historien om den der fjer, der blev til fem høns. Men hvordan blev Adam til en abe, og sølle 6000 år til 4,6 milliarder fjer ─ undskyld, år? Det er sværere at forklare. En ting er sikker: Mennesket har altid villet vide, hvor det kom fra, og hvordan det hele begyndte. Desværre ved vi ikke særlig meget om menneskets oprindelse. Til gengæld finder vi på en hel masse i historien om os, alt efter hvad vi selv foretrækker at høre. Sikke et held, at vi har Ole Høiris, menneskekender ved Aarhus Universitet, til at skille vandene i maj måneds Tænkepause.

Drawing on both textual and archaeological sources, this book discusses how Christians in Late Antiquity negotiated the sculptural environment of cities and sanctuaries in a variety of ways, ranging from creative transformations to iconoclastic performances. Their responses to pagan sculpture present a rich window into the mechanisms through which society and culture changed under the influence of Christianity. The book thus demonstrates how Christian responses to pagan sculpture rhetorically continued an old tradition of discussing visual practices and the materiality of divine representations. Focusing in particular on the Egypt and the Near East, it furthermore argues that Christian responses encompass much more than mindless violence and need to be contextualised against other social and political developments, as well as local traditions of representation.

The late Hellenistic period, spanning the 2nd and early 1st centuries BC, was a time of great tumult and violence thanks to nearly incessant warfare. At the same time the period saw the greatest expansion of 'Hellenistic' Greek culture, including ceramics. Papers in this volume explore problems of ceramic chronology (often based on evidence dependent on the violent nature of the period), survey trends in both production and consumption of Hellenistic ceramics particularly in Asia Minor and the Pontic region, and assess the impact of Hellenistic ceramic culture across much of the eastern Mediterranean and into the Black Sea.

I dette nummer af Sprogforum introducerer vi et tema, som endnu er forholdsvis nyt i dansk og nordisk sammenhæng: Subjektivitet og flersprogethed. Inspireret af Claire Kramsch' bog The Multilingual Subject (2009) bringer vi en række artikler, der formidler ny forskning og forsøg med undervisning, der gør deltagernes subjektive erfaringer med sprog og læring til drivkraft i klasserummet.Som den første artikel i dette temanummer bringer vi et interview med Claire Kramsch, hvor hun på en meget konkret måde fortæller om, hvad det vil sige at sætte fokus på de subjektive aspekter af sprog og sproglæring. Sprogelever er individer med krop, følelser, historier og håb til fremtiden. Sprog er mere end leksikon og strukturer, sprog har æstetiske kvaliteter som lyd, rytme, poesi. At lære et sprog og at lære et sprog godt er afhængigt af, hvilke følelser - positive eller negative - de lærende forbinder med sproget, og hvordan det lyder i deres ører. Gennem sproget formes vores sociale identitet; vi tilpasser os - af lyst eller nød - til det samfund, vi vil eller skal blive en del af. Men det sociale er ikke det hele. Gennem sprog danner vi vores subjektivitet, ikke kun gennem førstesproget, også gennem andetsproget og de fremmedsprog, vi lærer senere i livet. At lære et nyt sprog er en ny chance for subjektiv forandring, for at tænke, føle og handle på nye måder og for at blive den, vi gerne vil være.

In presenting 25 industrial sites of national significance in the context of changing techno-economic paradigms, this book considers the development of Danish industrial landscapes and built-up environments in the period 1840-1970.Three case studies of ports, sugar mills, and cement plants are also presented. The book concludes with two chapters that discuss perceptions and strategies for the conversion of industrial sites, and an overview is given covering the preservation of industrial heritage in Denmark, historically."Although Denmark is often perceived as an agricultural country, industry is a very important sector in the Danish economy, employing a large number of people and having considerable influence on Danish society and culture in general. The appreciation of industrial history, as well as the tangible and intangible remains of industry, is an important heritage.

I Rom står der 13 ægyptiske obelisker. De fleste har tre historier at fortælle: om deres fortid i faraonernes Ægypten, om deres genanvendelse i det gamle Rom og om deres nye liv i pavernes Rom. Fælles for dem er, at de har været anvendt med propaganda for øje.I Ægypten var obeliskerne viet til solguden, samtidig med at de promoverede den farao, der fik dem brudt og rejst i templerne. I det gamle Rom blev de sat i en ganske anden sammenhæng, ofte i forbindelse med et circus. Efter Konstantin den Store blev de med et kors på toppen konverteret til kristne symboler. De invaderende gotere gøres ansvarlige for at omstyrte dem, og med tiden blev de gemt og glemt under metervis af mudder.Den eneste obelisk, der blev stående, var den, der stod ved den gamle Peterskirke. Det var paverne, der begyndte at interessere sig for de andre forsvundne obelisker, og især i det 16. og det 18. årh. blev mange af de store rejst i forbindelse med de pavelige paladser.Bogen er velegnet til at tage med på obeliskjagt i Rom. Alle hieroglyffer og latinske dedikationstekster er oversat, og et kort viser obeliskernes nuværende eller tidligere placering.