Books published by Aarhus Universitetsforlag

Who were and who are the European Other(s), and how have their socio-cultural circumstances been aesthetically expressed and discussed in works of literature and art in European history?Members of the interdisciplinary group of researchers "The Borders of Europe" address these questions and shed new light on the notion of European transnational identity, self-conscience and exclusion. Making a mental, space-time journey across and beyond Europe's borders ─ moving from medieval times to the present, from Istanbul to the northernmost tip of Norway ─ the authors show how the dangerous dynamics of "Othering", estrangement, intolerance and hatred have become an inherent part of the continent's history.

"Forskning om Læringslaboratorier og -eksperimenter er i høj grad tiltrængt, fordi vi har behov for at skabe en samlet oversigt over et komplekst flerfagligt arbejdsfelt, som har stigende samfundsbetydning.Antologien går om bag de mange teoritilgange, metodeanvisninger og praksiserfaringer, som efterhånden er dokumenteret, ofte uden forsøg på klassifikation og struktur. De eksperimentelle arbejdsformer er i vor tid blevet genopdaget og tilskåret til at løse komplekse psykologiske, pædagogiske, organisatoriske og relationelle problemer i samfundet, uden at konsekvenserne af metodernes sociale og menneskelige effekter og affekter er blevet udforsket og problematiseret.Bogen leverer et værdifuldt bidrag til at afklare, hvad laboratorier og eksperimentarier bygger på i teorien og giver en solid referenceramme til at klarlægge feltets primære dimensioner i form af sted, formater, produkter og instrumenter.Bogen kan varmt anbefales til de mange forskere, ledere, konsulenter, organisationsfolk og ændringsagenter, der arbejder med disse ofte risikobetonede og grænseoverskridende menneskeforsøg."Preben MelanderProfessor i anvendt ledelsesforskning, Copenhagen Business School

Et glas rødvin til maden, en joint til koncerten, en bane med vennerne. For mange en nydelse. For andre et ødelæggende misbrug.En typisk opfattelse af mennesker, der ikke kan styre deres brug af alkohol og stoffer, er, at de ligger døddrukne på bænken, sover i opgangen eller begår kriminalitet i jagten på den næste rus. Men misbrug rammer langt bredere. Mere end 180.000 danskere har et så svært forbrug af alkohol eller stoffer, at de har vanskeligt ved at opretholde et normalt liv og har behov for hjælp i form af professionel rådgivning og behandling."Misbrugsbehandling. Organisering, indsatser og behov" stiller skarpt på muligheder og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Danmark og på de mennesker, som vælger den til og fra. Bogens 11 forfattere undersøger, hvordan misbrug og behandling forstås og opleves af dem, der har et problematisk brug af rusmidler, og af de professionelle, der arbejder inden for området.Kapitlerne i bogen er baseret på antropologisk, sociologisk og psykologisk forskning og dækker områder fra det historiske og organisatoriske til kortlægning af behandlingsindsatser og behov.

2014 er jubilæumsår for to markante begivenheder i Danmarks historie. Tabet af Norge 1814 og slaget ved Dybbøl 1864, hvor Danmark mister Slesvig-Holstein. Danmark går fra stort til småt, og de nye grænser er ikke kun synlige på danmarkskortet. De er med til at ændre danskernes selvbevidsthed. Blikket vendes indad. Forfattere, digtere og kunstnere dyrker det særligt danske for fuld udblæsning, og ideen om ét folk, én nation og ét sprog får næring.Bogen placerer de to jubilæer i 101 fortællinger om et århundrede, hvor Danmark bliver Danmark. Et århundrede, hvor industrialisering sætter damp under landet, demokratiet ser dagens lys med Grundloven 1849, foreningslivet blomstrer, partier og fagforeninger dannes, højskolen grundlægges, kvinderne råber højt, og Kierkegaard sætter mennesket i centrum.Nok er blikket vendt mod Danmark i 1800-tallet, men internationale inspirationer strømmer ind over landets grænser og beriger kunst, kultur og åndsliv. Bogen griber fat om Danmarks historie, men med udblik til verden udenfor. For det var i mødet med verden, landet fik genier som H.C. Andersen, H.C. Ørsted og Grundtvig.

De fleste af os kan sige, hvad klokken er, men snakker hurtigt sort, hvis vi skal forklare tiden. Tid bestemmes nemlig ikke af viserne på et ur, men af indbyrdes bevægelse, tyngdekraft og lysets hastighed. Det er nok derfor, Kaj og Andrea synger, at tid "er noget mærkeligt noget", og derfor selv Albert Einstein skulle bruge to relativitetsteorier til af få hold om den. Det er da godt, vi har Ulrik Uggerhøj, fysiker ved Aarhus Universitet, til at hjælpe os ud af vores sorte hul, hvorfra ikke engang lys ellers kan undslippe. - Men hvad er klokken mon i et sådant et?

"Europæisk litteratur 1500-1800. Verden" udforsker en række litterære hovedværkers politiske historie og betydning for en verden, der var ved at blive global. Gennem læsninger af blandt andet Cervantes' "Don Quixote", Shakespeares "The Tempest" og Voltaires "Candide" undersøger bogen, hvordan forfattere reflekterede og artikulerede ikke blot opdagelsen af Amerika og uddrivelsen af muslimerne af Europa, men også andre afgørende geopolitiske begivenheder som Vasco da Gamas rejse til Indien, slaget ved Lepanto, Syvårskrigen og Napoleons felttog i Egypten."Europæisk litteratur 1500-1800. Verden" er første bind af i alt fire om periodens litteratur og fremvæksten af vores moderne politiske horisont. De tre andre bind vil behandle staten, samfundet og individet, og tilsammen markerer de fire bind en nyere vending i litteraturforskningen hen imod Europas grundlæggende politiske spørgsmål.

The present volume represents the continuation of a dialogue between literary scholars, historians of culture and science, and chemists that started two years ago.

"Exploring Text and Emotions" investigates the functions, values and effects of emotions in literature and the arts, fostering the affective turn in textual theory and analysis.Fifteen essays on various art works analyse how modern fiction, drama, theatre, poetry and film, as well as Greek tragedy, succeed in both expressing and suggesting a vast and nuanced array of emotions while provoking affective responses in readers and spectators. The volume focuses on the exemplary way in which literature and the arts act upon our minds and have a strong impact on our understanding of aesthetic, political and moral values, challenging, shaping and transforming culture. The volume also intends to show how seminal writers and works have anticipated contemporary theories of emotions and can contribute to their growth.Linking formal, aesthetic and cultural-studies approaches, and combining the latest developments in the affective sciences with the close reading of texts, the volume puts forward a new direction for the study of literature, arts, media and culture.

Siden 2002 har Danmark været foregangsland i Europa, når det gælder stramme regler for ægtefællesammenføring. Denne lovgivning har påvirket tusindvis af danske borgeres partnervalg og har ført til ændrede ægteskabs- og indvandringsmønstre. Lovgivningen, der blev indført for at dæmme op for tvangsægteskaber og indvandring i forbindelse med ægteskab generelt, har haft vidtrækkende konsekvenser for mange. Danske borgere med såvel minoritets- som majoritetsbaggrund er blevet tvunget ud i en vanskelig ventesituation, hvor de ikke har kunnet leve sammen, og mange har valgt at forlade landet og flytte mere eller mindre permanent til Sverige med deres ægtefælle."Ægteskab og migration. Konsekvenser af de danske familiesammenføringsregler 2002-2012" gør status over 10 år med denne lovgivning og belyser nogle af familiesammenføringsreglernes mangeartede konsekvenser. Bogens kapitler er skrevet af en række danske og udenlandske forskere fra sociologi, økonomi, politologi og antropologi, der gennem aktuelle studier stiller skarpt på ægteskab, familiedannelse, migration og statslig regulering.

Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbshistoriker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz-lejre på at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner håber stadig på dommedag. Vores håb røber, hvem vi er og giver vores liv mening og perspektiv. Håb sætter kraft bag vores handlinger og lader os ikke give op ─ selv når håbløsheden hersker.

"The affective turn" betegner en fornyet interesse for følelsernes kognitive og sociale betydning inden for en række human- og samfundsvidenskaber. Ikke mindst ser man i disse års kulturforskning og kulturkritik et skærpet fokus på de affektive strukturer, der kulturelt forbinder os og regulerer vores samkvem. Dette nummer af K&K afdækker en række af de analytiske muligheder, som den affektive drejning tilfører studiet af kultur og litteratur.

Type 2 diabetes, obesity, and other diseases related to modern lifestyles have spread with frightening speed all over the globe, a development that is often correlated with an increase in the consumption of sugar. Latin America - the cradle of the world's sugar production - is no exception; it has witnessed an explosion of cases of diabetes, especially in Brazil and Mexico. Taking an interdisciplinary approach to the problem, this book asks two questions. First, what are the relationships between diabetes, sugar intake, and 'dangerous' modern lifestyles? And second, how can research into the material, symbolic, and historical functions of sugar redefine the concept of modernity?Experts in medical science, agriculture, sociology, food science and anthropology, as well as in Latin America, Brazilian, and literary studies use sugar as a prism for understanding the complicated relations between disease and cultural and social habits, between past and present, and between symbolic meanings and material effect. Through this truly interdisciplinary perspective, both traditional approaches to lifestyle diseases and current understandings of modernity are questioned.Sugar and Modernity in Latin America serves as an example of and a call for interdisciplinary dialogue in response to the grand challenges of modern society.

Placed as a stepping stone on the sea route between Europe and the New East, Cyprus has always been a meeting place of many cultures. Though rarely united politically through many millennia of history - and for extended periods subject to foreign rule - the island nonetheless managed to maintain specific and unique identities.This publication seeks to throw new light on important aspects of the economy of Cyprus between c. 700 BC and AD 700 through a concerted study of the transport amphorae found in and around the island. These standardised containers of fired clay were commonly used for shipping foodstuffs from their places of production to the consumers in antiquity. Completely preserved or found only in fragments, such vessels are a prime source of information about the island's exports and imports of agricultural products, and ultimately about the fluctuations in the economy of Cyprus through a crucial millennium and a half of her history. The jars thus contribute both to our undestanding of the changing intensities of Cypriot connections with other centres around the Mediterranean and to the documentation of regional patterning within the island itself.

"Verdenshistoriens ubærlige begivenheder kan have godt af en nærmest fornærmende kort og ætsende behandling, som vi ser det i denne film, Seven Minutes in the Warsaw Ghetto. På blot syv minutter i Warszawas ghetto oplever vi, hvordan det begrænsede blik på et andet menneske er en central forudsætning for Holocaust. Samtidig stiller filmen spørgsmål ved, om der i det hele taget kan fortælles afrundede historier om Holocaust.Seven Minutes in the Warsaw Ghetto er dermed både velegnet til brug i historieundervisningen og til undervisning i film og medier. Mens filmen er oplagt til at vække elevernes interesse og sætte diskussioner i gang, giver denne bog om filmen baggrund og uddybning af de mest relevante problemstillinger."Jakob Høgel, kunstnerisk leder, New Danish Screen

What happened when Athenian pottery reached other cultural contexts and was absorbed into indigenous communities around or outside Greece? How did the various contexts influence the adaption of Athenian iconography and does the setting add to an understanding of how Athenian iconographic themes were altered or absorbes as they entered into new cultural contexts?To highlight these interpretative challenges the National Museum of Denmark in 2009 stages the colloquium "Red-figure Pottery in its Ancient Setting" and invited a group of specialists to present cases from within their areas of research which would serve to enhance our understanding of the great range of the character and value of red-figure pottery and its imagery whether in local Greek, a colonial Greek, en Etruscan or any other indigenous community.The various cases presented in these proceedings of the colloquium clearly demonstrate that this approach to the study of Greek pottery and its imagery has much to offer.

Archaeologist are increasingly focusing on the transformation of artifacts from their use in the past to theri appearance in the archaeological record, trying to identiy the natural and cultural processes that created the archaeological record we study today.In Classical Archaeology, attention to these processes received an impetus by J. Theodore Peña's 2007 monograph, Roman Pottery in the Archaeological Record, which considered how ceramic vessels were made, used and stayed in use serving various secondary purposes, before finally being discarded. Peña relied mainly on evidence from Roman Italy, which raises the question of the impact of similar cultural forces on pottery from other periods and places. His work accentuates the need to continue the process of building and developing explicit interpretive models of ceramic life-histories in Mediterranean archeology.With a view to beginning to address these challenges, the editors invited a group of specialists in the pottery of Greece and the rest of the Eastern Mediterranean to a colloquium in Athens in June 2008, asking the contributors to recondiser Peña's general models, approaches and examples from their own particular geographic and cultural perspectives.

Det første sted, vi rejste hen sammen, var hjem - til Wien. Hun gav mig det hele igen. Ringstraße har aldrig været smukkere end i hendes øjne, og hendes stemme annoncerede holdepladserne i sporvognen. "Ging heut Morgen übers Feld", lød det i mig, og Mahler kom tilbage fra sit eksil. Jeg købte den fineste hat til hende i Oberwalder. Vi spiste Kartoffelpuffer i en bod, og så sneede det, Puffer. Weihnachtsmarkt lyste op i mørket foran rådhuset med glaserede æbler og Glühwein. "Guten Abend, Herr Doktor - gnädige Frau", sagde tjeneren på Café Schwarzenberg. De spillede Lulu i Staatsoper, og Lulu var min.Knud Romer, fra bogens intro

This inaugural issue of "Romantik": Journal for the Study of Romanticisms" contains seven articles that explore the connection between Romanticism and the political sphere. This topic has long been in need of redefinition. By gathering work from across disciplines with an interdisciplinary or cross-cultural scope, the topic is opened up to new perspectives of investigation. The articles in this first issue present new and exciting analyses of such diverse discourses as mythology, the fairy tale, historiography, elite culture, landscape painting, sculpture and dreaming.

From the screen of our laptops, and from the ubiquitous portable devices, smart phones, and media players, to the embedded computation in clothes, architecture and big urban screens, interfaces are everywhere. They are simultaneously demanding our attention and computing quietly in the background, turning action into inter-action, and mediating our experience of and relations to the social and environmental. But how can aesthetics respond to this, and how do interfaces set the scene for artistic practices?Interface Critisism is not another design manual but a critical investigation for readers interested in the aesthetic, cultural and political dimensions of interfaces. With contributions from leading researchers within the field, the book covers a wide range of aesthetic expressions - including urban screens, wearable interfaces, performances, games, net-art, software art, and sound art, and discusses how new cultures evolve around, for example, open souce or live coding.The volume critically investigates the aesthetics of interfaces in ways that transcend the iconic surface of the graphical user interface and goes beyond the buttons. Ultimately the book develops interface aesthetics as an appropriate paradigm for a critical discussion of the computer.

Historien er fuld af store mænd: forfattere og feltherrer, sportsudøvere og statsmænd. Op gennem årene er vi blevet indprentet bestemte forestillinger om, hvordan mænd er - og bør være. Manden er fader, forsørger og formynder. Han er driftig og har et stærkt naturligt begær efter succes - og kvinder."Mænd - køn under forvandling" tegner et mere komplekst billede af mænd og mandighed. I dag indtager manden meget forskellige roller og positioner i samfundet, og spørgsmålet er, om der nu eksisterer en form for moderne og anderledes maskulinitet? Gennem en række konkrete nedslag gør bogen op med myter og fordomme om mænd og mandighed og demonstrerer det komplekse forhold mellem forestillinger om maskulinitet og konkrete udlevelser af maskulinitet.Ud over at behandle emner som arbejdsliv, faderskab og sundhed sætter bogen fokus på ligestillingsdebatten og mere kontroversielle emner som mandlige voldsudøvere, prostitutionskunder samt krise- og depressionsramte mænd. Desuden rummer bogen en diskussion af forholdet mellem maskulinitet, etnicitet og faderskab - et emne, der ikke er skrevet meget om i Danmark.

Din krop er dit tempel, din krop er din egen, siger damebladene. Det tror appelsinhudssvingende naturister, botoxafhængige amerikanere og alle os andre fedtforskrækkede stakler på. Men lad være. For ifølge professor i idræt ved Aarhus Universitet Verner Møller tilhører kroppen samfundet. Uanset om vi vælger at stramme os op med korset eller skalpel, skamfere vores læber med tallerkener eller brække fødderne på vores døtre, er det tradition og kultur, der bestemmer, hvad vi gør ved vores krop. Din krop er måske nok et tempel. Men den er ikke din egen.

Revolutionen går igen. Både som kulturel forestilling og som samfundsforandrende praksis. Fra Athen til Tunis, fra Madrid til Caracas og New York forenes almindelige mennesker i protest. De vil ændre deres verden gennem fælles diskussioner, vilje og handling. Deres engagement kan påvirke deres samfund og stater, men også deres kultur, sprog, selvopfattelse og historiske forankring. Måske også vores.Derfor er det blevet påtrængende nødvendigt at spørge, hvad revolutioner er, hvad de udspringer af, og hvad de gør ved menneskers liv, kultur og samfund. Denne bog giver elementer til svar ved at skildre revolution i et bredt, tværfagligt perspektiv. Den viser revolutioners vidt forskellige udtryk i statslige og samfundsmæssige forandringer, kunst, litteratur og menneskelige handlinger og tidsopfattelser. Den drøfter revolutionens komplekse forhold til reform, evolution, kontrarevolution, vold og den moderne verdenshistorie som helhed. Revolutioners geografiske grænser, deres begyndelser og afslutninger samt deres efterliv i historiske tilbageblik tages op til kritisk overvejelse: Er den franske og den russiske revolution nogensinde afsluttet helt, eller føles deres virkninger endnu? Hvad har moderne revolutioner betydet for den tilsyneladende ikkerevolutionære danske historie?Historiske begivenheder og eksempler fra dagligdagen forbindes her med kultur- og samfundsteoretiske perspektiver. Derved vil bogen ikke blot kaste lys på revolutionen som fænomen, men også lade lyset reflektere tilbage på andre fænomener og sammenhænge, der umiddelbart kan synes at være uberørt af revolution.

Naturvidenskabens største erkendelser og opdagelser har været med til at skabe vores moderne verdensbillede og forståelse af naturen. Men hvilken betydning har fx Einsteins relativitetsteori, Daltons teori om atomet, den kopernikanske revolution og opdagelsen af radioaktiviteten fået? Hvad var den historiske baggrund for erkendelserne - og hvad gør dem egentlig så unikke? I bogen "50 opdagelser. Højdepunkter i naturvidenskaben" præsenteres de 50 mest markante gennembrud inden for naturvidenskaben - fra de gamle grækeres erkendelse af Jordens form og størrelse, over den biologiske udviklingstanke i 1900-tallet og til opdagelsen i det 21. århundrede af planeter i omløb omkring andre stjerner end Solen.De 50 fortællinger dykker ned i de små detaljer, men bibeholder det store perspektiv. Skrevet i et letforståeligt sprog og rigt illustreret kan de læses efter lystprincippet enkeltvis eller i sammenhæng. Tilsammen giver de læseren et enestående indblik i videnskabens forunderlige verden.

Spørgsmålet om fiktion er et af de mest omdiskuterede inden for litteraturteori og fortælleteori. Ikke sjældent glider spørgsmål om tre forskellige termer umærkeligt sammen, nemlig spørgsmålene om fiktion, om fortælling og om litteratur. I dette nummer af K&K belyses forskellige aspekter af fiktion og fiktionalitet - på tværs af genrer og udtryksformer, og på tværs af det, vi til daglig betragter som virkeligt eller fundet på.

I dette nummer af "Sprogforum" er der fokus på den indholdsbaserede fremmed- og andetsprogsundervisning - det være som del af den faglige undervisning, som i Europarådsregi går under navnet CLIL ("Content and Language Intergrated Learning"); det være som sprogundervisning i samspil med arbejde eller uddannelse; eller det være som sprogundervisning der som sådan tager sit afsæt i indhold; alle er forskellige typer af arbejdet med sproglæring, hvor de specifikke indhold, temaer, projekter og fagligheder er styrende for hvilke sproglige områder, der bliver relevante at gøre til genstand for sproglæring.Der er mindst to gode grunde til at indholdsbaseret sprogundervisning er et afgørende vigtigt tema at tage op i "Sprogforum". For det første giver det anledning til at fokusere på, hvordan man griber arbedet med de sproglige dimensioner an ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, hvor sproget anskues som et redskab til interaktion, kommunikation og læring. For det andet implicerer en indholdsbaseret tilgang, at man anlægger det syn på sproglæring, at indholdet og dets praksisser anses for særligt velegnede til at løfte til sproglig læring.

Da Goethe i 1795-1796 udgav "Wilhelm Meisters Læreår", blev det også begyndelsen på en helt ny litterær genre. Dannelsesromanen blev op igennem 1800-tallet en af de mest populære og benyttede fortællemåder, da den gav rum til, at et individ i en politisk, økonomisk og social brydningstid selv kunne udvikle sin identitet, lære af sine fejltagelser og forme sine æstetiske fornemmelser.Netop af den grund er Goethes roman aktuel i dag, selvom dannelse ikke længere er en snæver beskrivelse af, at man mestrer finkulturel konversation, har læst sine støvede klassikere og uden sved på panden bøjer latinske verber. "Wilhelm Meisters Læreår" og hele genren er relevant, fordi vi også skal danne os socialt, kulturelt, demokratisk samt ikke mindst digitalt, og fordi Goethes roman stiller de samme spørgsmål, som vi gør, om menneskets vilkår i en verden med få faste holdepunkter."Moderne dannelse. Goethes Wilhelm Meister og dannelsesromanens aktualitet" belyser genrens begyndelse, udvikling og genkomst i det 21. århundrede med udgangspunkt i den mest kanoniserede af alle dannelsesromaner. På den måde står det efterhånden frem, hvordan "Wilhelm Meisters Læreår" og i bredere forstand dannelsesromanen på én gang afprøver, udfolder og selv er med til at definere, hvad dannelse kan være, ikke bare i slutningen af det 18., men også i begyndelsen af det 21. århundrede.

Brændende biler, bandeoptøjer og ballade - drenge med etnisk minoritetsbaggrund kædes i medierne ofte direkte sammen med uroligheder, og der hersker et bredt politisk ønske om at tilbyde disse unge meningsfulde alternativer bl.a. gennem det sociale system.Kathrine Vitus har gennem syv måneder fulgt det socialpædagogiske tilbud Baglandet, hvis brugere hovedsageligt er etniske minoritetsdrenge, der er kommet på kant med normale institutioner. I Pædagoger og perkere leverer hun et grundigt og kritisk feltstudie af institutionen.På baggrund af analyser af hverdagssituationer i Baglandet og interviews med pædagoger og drenge behandler Vitus centrale problematikker, der rejser sig i mødet mellem de to aktører. Hvad gør det for og ved børnene at gå der? Kan pædagogerne stille noget meningsfuldt op med de unge, og bliver børnene reintegreret i normale institutioner efter opholdet i Baglandet? Vitus afslører i svarene herpå en lang række paradokser og uhensigtsmæssige institutionelle logikker. Hun viser desuden vigtigheden af, at pædagogerne også har øjnene åbne for og giver næring til drengenes potentialer, håb og drømme, hvis de vil indfri de gode hensigter om at hjælpe dem videre.Bogen henvender sig til læseren med almen interesse for integrationsspørgsmål, til studerende og undervisere ved pædagog- og lærerseminarier og sociale højskoler og til praktiserende pædagoger og socialarbejdere. Hvert kapitel afrundes med refleksionsspørgsmål, som det er oplagt at forholde sig til i fælles diskussioner.

Ord som identitet, værdier og danskhed lyder måske mere moderne end folk, men Ove Korsgaard argumenterer i marts måneds bog i Tænkepauser-serien for, at folkets status er dét, vi i realiteten strides om. Danmark er i dag en kampplads for meget blandede og modstridende interesser, hvor spørgsmålet om, hvad folket er for en størrelse, er et af de mest centrale stridspunkter. Globaliseringen, europæiseringen og multikulturen har pustet til ilden. Er vi for eller imod det danske? Er vi for eller imod de fremmede? Er vi folkevenner eller folkefjender? Vi mangler gode svar på de spørgsmål, fordi de er svære, og fordi nogle af dem er forkert stillet.Ove Korsgaard vil med bogen skabe bedre muligheder for at navigere i det kaos, som ordet folk let medfører, og han diskuterer i bogen, hvordan køn, social og retslig status samt intellektuel formåen har betydning for, hvordan vi opfatter folk i dag. Tidligere var det ikke givet, at de mange f'ere - fattigrøve, forbrydere, fjolser og fremmede - var del af folkets politiske og nationale fællesskab, men gennem det tyvende århundrede har de fleste kæmpet sig ind i det gode selskab.Ove Korsgaard analyserer det forestillede fællesskab, som et folk grundlæggende er, gennem så forskellige elementer som ordbogen, højskolebevægelsen, Kant, Grundtvig, kanon, fædrelandsbegrebet, kvinders stemmeret og Hitler, og der er både skarpt og tankevækkende.

Danmark - du ved nok, det er dér, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. Men bøgetræer og friske strande er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske. Hvis en udlænding kommer til landet, kan han eller hun ikke se noget særlig dansk ved en strand med muslingeskaller, gråhvidt sand og blå bølger, men det kan vi. Vi har nemlig lært at se naturen og historien med danske øjne. Anna og Michael-Peter Ancher, P.S. Krøyer, L.A. Ring og mange flere har malet vores indre billeder af den danske strand, også selvom vi ikke lægger mærke til det.I bogen Danmark bliver vi præsenteret for idéen om, hvordan unge piger og det yndige blev knyttet til det danske på det tidspunkt, hvor digterne opfandt det danske. Og det gjorde de i romantikken, og der vil derfor altid være noget romantisk over Danmark. En elite af digtere, præster og intellektuelle begyndte at tænke, tale, male og komponere dansk, og fra dem sank det nationale ned i folket, der langsomt indoptog det. Hans Hauge problematiserer og diskuterer i bogen vores brug af begrebet danskhed og det danske gennem blandt andet litteratur, politik, sprog, mad og race, og samtidig undersøger han, om der overhovedet findes særligt danske værdier, og om man kan tale om en dansk folkekarakter. Ifølge Hauge er Danmark et bevidsthedsfænomen eller, hvis man hellere vil bruge et andet billede, et sprogligt frembragt fænomen. Det findes inde i hovedet på danskerne. Og der er mange forskellige forestillinger: Danmark er en landsby. Danskerne er en stamme. Danmark er en brugsforening. Danmark er et lejrbål, hvor vi sidder i rundkreds og vender ryggen til de andre.

I disse år begynder arbejdet med innovation inden for velfærdsområdet at brede sig, men der mangler fortsat viden om, hvordan velfærdsinnovation kan gribes an, og hvordan vi mere systematisk kan lære af hinandens erfaringer."Velfærdsinnovation. En introduktion" har som hensigt at udbrede kendskabet til velfærdsinnovation. Der er behov for at forny vores måde at indrette vores velfærdssamfund på. Jo hurtigere, jo bedre. For demografien i Danmark skriger på det, og konkurrencesituationen i den globale verden gør det samme. Skal Danmark fortsat være et velfærdssamfund, så skal samfundet hele tiden udvikle sig, og her vil mere velfærdsinnovation være et af de vigtigste redskaber.Bogens særlige ambition er at gøre det nemmere for nuværende og kommende velfærdsmedarbejdere at få en hurtig og overskuelig introduktion til velfærdsinnovation. Derfor gennemgår "Velfærdsinnovation. En introduktion" en række eksempler, som viser, at mulighederne for at realisere innovationer af velfærdssamfundet er mangfoldige.