Books published by Aarhus Universitetsforlag

Traditioner er ikke bare regler, skikke og ritualer, der uforandret overleveres fra en generation til den næste. Traditioner skabes og omformes, ofte gennem bevidste valg.   Det nye kritiske blik på traditioners baggrund og funktion blev introduceret for ca. 20 år siden med den provokerende bog The Invention of Tradition af historikerne Eric Hobsbawm og Terence Ranger.  De to forfattere var med til at revolutionere forståelsen af begrebet tradition inden for antropologi, historie og sociologi. Hidtil havde man opfattet traditioner som det, der sikrede kontinuiteten mellem generationerne. I kølvandet på Hobsbawms og Rangers bog fulgte en stor mængde undersøgelser af opfundne eller "kunstigt" skabte traditioner. Disse videnskabelige undersøgelser fokuserede især på den kulturelle dynamik i lokale fornyelser og reaktioner på global udvikling.  Tradition and Agency indeholder i stedet en række analyser af konkrete cases fra Afrika, Asien, Stillehavsområdet, Australien og Europa med fokus på, hvor udbredt fænomenet med at opfinde eller genoplive traditioner er, samt et efterskrift af Terence Ranger, som var med til at starte den nye traditionsforskning.

I august 2005 trådte gymnasiereformen i kraft. Lærerne blev pålagt at planlægge deres undervisning med udgangspunkt i mål for elevernes kompetencer. Undervisningsministeriet satte efteruddannelse i gang med det sigte at få lærerne til at tænke i kompetencer. Ministeriet lancerede et nyt koncept for efteruddannelse, den såkaldte kaskademodel, der skulle få virkningerne af efteruddannelsen til at sprede sig fra deltagerne til deres kolleger.Denne rapport stiller spørgsmålet: Har dette nye fokus den ønskede effekt? Rapporten analyserer erfaringerne fra et af de nye fteruddannelsesprojekter, 'Lærer lærer lærer didaktik på tværs af de gymnasiale uddannelser'. De deltagende lærere ændrede deres didaktiske tænkning og blev mere orienteret mod elevkompetencer. Intentionerne med kaskademodellen blev imidlertid kun nået i beskedent omfang. Længere efteruddannelse og mere ledelsesopbakning ser ud til at være nødvendigt for at realisere kaskademodellen.Rapporten henvender sig til alle med interesse for den nye gymnasiereform og læreres efteruddannelse.

Undervisning i sundhed kan både være sjovt og udfordrende. Det fremgår tydeligt af de mange eksempler i denne bog.Elever fra en række klasser i Frederiksborg Amt fortæller om og viser billeder fra deres undervisning. Du kan læse om, hvordan 4.b på Tingbakkeskolen laver modeller til en ny legeplads, eller hvad der kan ske, når en klasse får besøg udefra og går kok-amok. Hvordan nogle bliver undervist i det fri, og andre besøger kasernens forhindringsbane.På fællesmøder har eleverne lavet små spil, som kan bruges direkte eller laves om, som din klasse har lyst til, og deres lærere har lavet spil til forældremøderne.For læreren er der også inspiration at hente i eksemplernes mangfoldighed og den indledende tekst om sundhedsundervisning og baggrunden for hele projektet.

Autoritær religion er ikke forenelig med demokrati.Religion har godt nok en vigtig rolle i offentligheden, men den troende må forstå, at det politiske i et demokratisk samfund er neutralt og styret af et sekulært rationale. Men samtidigt er det en udbredt misforståelse i dag, at religion i et demokrati er en privat sag. For at det religiøse skal være meningsfuldt, må det nødvendigvis være mere end privat. Det er to af hovedkonklusionerne i Troels Nøragers bog Taking Leave of Abraham - An essay on Religion and Democracy.Troels Nørager tager i bogens første del afsæt i fortællingen om Abrahams ofring af Isak, der kan stå som et symbol på den autoritære religions voldelige potentiale.I bogens anden del trækker Nørager på tænkere som Rawls og Habermas i sin opfordring til ikke at overgive sig til de krav, der jævnligt rejses fra mere eller mindre fundamentalistiske religiøse grupper.

Kan man være liberal og national på samme tid? Kan et multietnisk samfund fungere som nationalstat? Vil nationalstaten fortsat have en rolle at spille i en globaliseret tidsalder? Det er nogle af de hovedspørgsmål, der bliver diskuteret i denne bog. På alle tre spørgsmål svarer forfatteren ja.  Bogen argumenterer for, at medlemskabet af en nation giver det enkelte menneske mulighed for at foretage meningsfulde valg, både for sit eget liv og for sit samfund. Den forklarer, hvorfor nationalstaten også i fremtiden er en "rationel investering". Men det forudsætter, at vi fornyer vores forståelse af, hvad det vil sige at være dansker. I Danmark har vi historiske forudsætninger for en sådan ny forståelse, men inspirationen kan også komme udefra. Bogen viser hvorfra og giver et bud på en fornyet dansk identitet, som er baseret på en nationalfølelse, der er forenelig med en kosmopolitisk bevidsthed.  Forfatterens forsvar for nationen bygger på liberale værdier som personlig frihed, rettigheder og pluralisme, men også på republikanske som pligter, solidaritet og loyalitet over for staten og fællesskabet. Bogen rummer mange profilerede synspunkter og anderledes vinkler på det danske samfund, men er samtidig et bidrag til den danske tradition for konsensus om grundlæggende værdier.

Denne samling essays af nordiske irlandsforskere kombinerer historiske, kulturelle og litterære analyser af begrebet "eksil" i irsk litteratur, historie og populærkultur.  Nogle af artiklerne behandler temaet fra en "strukturalistisk" synsvinkel ved at se eksil som en fysisk tilstand, ofte forbundet med fravær, som individet med eller mod sin vilje befinder sig i. Andre artikler er "postrukturalistiske", idet de behandler temaet ud fra forskellige filosofiske og psykologiske vinkler.  Artiklerne ser på tekster af bl.a.  Butler, D'Arcy McGee, Mulholland, Joyce, Hewitt, Van Morrison, Ní Chuilleanáin, Doyle og Banville.

Edited by Kurt Møller Pedersen and Peter de Clercq.In 1777, the Danish astronomer Thomas Bugge (1740-1815) was appointed professor of mathematics and astronomy at the University of Copenhagen. Keen to modernize the existing observatory on top of the Round Tower, he travelled through Germany to Holland and England to learn more about the state of astronomy and instrument-making in these countries. During his tour he kept a journal in which he noted what he saw, whom he met and which books and instruments he bought. He also included dozens of sketches and drawings, which greatly add to the historical value of his manuscript.The document lay undiscovered in the Royal Library at Copenhagen until 1969, when Kurt Møller Pedersen found it and prepared a provisional transcript. Forty years later, this journal is now made available and Bugge's drawings are complemented by portraits of academics and instrumentmakers and by photos of buildings and instruments, many of which survive in museums today. This richly illustrated and fully annotated edition of Bugge's travel journal will be of value for anyone who is interested in the history of science and technology in the 18th century.Associate Professor Kurt Møller Pedersen is a historian of science at the Department of Science Studies, Aarhus University. Since 1966 he has lectured in physics, mathematics, history and philosophy of science. His research fields cover science since the Renaissance.Dr Peter de Clercq is a Dutch historian living in London. For many years, he worked at the Museum Boerhaave, the Dutch National Museum of the History of Science and Medicine. He is currently editor of the journal 'Antiquarian Horology'.

In this book the well-known scholar of democracy Ove Korsgaard examines how the concept people (folk) has changed throughout the Danish history. Interpretations and uses of this notion have had dramatic influence on the building of the Danish society. The struggle for the people is the struggle for power in society. Until The Age of Enlightenment the concept was used to categorize subjects. Later the notion became a revolutionary key concept. In other words it is a crucial question whether we understand people as a political, a cultural or a social category.The book is aimed at teachers of Danish history and foreign language students, but anyone who wants a quick overview of Danish history throughout the last 500 years will profit by this book.

Skal pædagoger kunne minimere eksklusion og i stedet integrere udsatte børn i institutionens hverdagsliv, er det nødvendigt med viden om det daglige arbejdes ubevidste, ulighedsskabende mekanismer. En række konkrete case-eksempler fra daginstitutionsundersøgelsen "Kan daginstitutioner gør en forskel?" (Jensen, 2005) illustrerer, hvordan det pædagogiske arbejde enten kan virke ekskluderende eller inkluderende på baggrund af pædagogernes adfærd og forventninger til børnene.

What do Europeans have in common apart from the rights and duties deriving from the treaties? Is there such a thing as 'Europeanness' in the sense of a common identity? Can rights serve as a unifying factor in the new EU of 27 member states? And what are the sources of human identity as such?

HPA-projektet bygger på et deltagerstyret udviklingsperspektiv, hvilket indebærer en grundantagelse om, at viden som formidles via en mappe, et kursusforløb mv., kun kan forventes omsat i en konkret implementering, hvis aktørerne, dvs. det pædagogiske personale, opnår en følelse af ejerskab af projektet, dets bagvedliggende ideologi, vidensgrundlag og teser. Dette arbejdsmateriale beskæftiger sig således med spørgsmålet om, hvorledes medarbejderne kan omsætte den tilegnede viden til vidensbaserede handlinger i det praktiske arbejde med udsatte børn og unge.

Menneskesindet og litteraturen hænger uløseligt sammen. Det er grundtanken i det vidt forgrenede forskningsfelt kognitiv poetik, der kobler litteraturteori med de kognitive videnskaber - fra kognitiv lingvistik, fænomenologi og semiotik til neuro- og perceptionspsykologi. Den kognitive poetik beskriver f.eks. metaforens kobling af billed- og begrebsdannelse, sammenhængen mellem korttidshukommelse og rim - og litteraturens deformering af, hvordan vi grundlæggende opfatter verden og sproget.I denne bog præstenteres en række væsentlige bidrag til den kognitive poetik. De udvalgte artikler repræsenterer ikke en ensartet metodologi, lære eller bevægelse, men giver hver især og tilsammen et vidnesbyrd om en fælles tværvidenskabelig bestræbelse i moderne litteraturvidenskab. Antologien rummer oversatte bidrag af George Lakoff, Jurij M. Lotman, Eve Sweetser, Reuven Tsur og Mark Turner.

Guidance and counselling cover many different professional and research areas, all in relation to helping people finding directions in life, i.e. ways which are meaningful to each individual and fruitful in relation to the wider society.This anthology provides an overview of and an insight into Nordic and in particular Danish guidance and counselling issues. The contributions stretch from career guidance over supervision to philosophical counselling, thus depicting the breadth of the Nordic guidance and counselling field.The authors represent a network of experts within sociology, education, psychology, ethnology, informatics and philosophy - all focused on guidance and counselling.

Kunstens fortællinger kan supplere med nye vinkler på nutidens psykosociale problemer med appetit, som hidtil har været domineret af biologiske forklaringer.Ifølge bogen "Tantaluskvaler" beskriver den knap så kendte klassiske myte om Tantalus samtidens problemer med appetitten bedre end psykoanalysens kanoniserede myter om Ødipus og Narcissus. Sagnfiguren Tantalus fik en hård straf, da han fornærmede guderne: Han måtte til evig tid sulte og tørste, mens han var fanget i en overflod af mad og drikke. Det er denne bogs pointe, at Tantalusmyten begynder at ligne en ny fortælling over det moderne menneskes paradoksale appetit og følelsesstruktur. I kunstens fortællinger træder appetit frem som et behov, der ikke blot er biologisk, men også kulturelt variabelt og præget af et mønster af globalt genkendelige billeder."Tantaluskvaler" undersøges i fortællinger af bl.a. Franz Kafka, Siri Hustvedt, J.M. Coetzee, Karen Blixen, Klaus Rifbjerg, Salman Rushdie, Claus Beck-Nielsen, Jørgen Leth og Lars von Trier. En række af modernitetens mest centrale fortællinger tyder ligefrem på udbredelsen af et Tantaluskompleks, og det samme gør i øvrigt en væsentlig del af forskningen i anoreksi, uden at den selv har erkendt det.Det mytekritiske perspektiv suppleres med ny teori om hvordan madvarers hverdagsagtige betydning kan forklares med sprogvidenskab, og bogen udmunder i en samtale med Klaus Rifbjerg - om den forrykte appetit.

This book articulates a qualitative stance, drawing inspiration from the Danish psychologist Steinar Kvale's work. The qualitative stance involves a point of departure where the social world is described before theorized, understood before explained, and seen as concrete qualities rather than abstract quantities. It focuses on the cultural, everyday, and situated aspects of human thinking, learning, knowing, acting, and ways of understanding ourselves as persons, while at the same time striving to be scientific.International authorities on qualitative inquiry, education, psychology, and philosophy each develop different aspects of the qualitative stance by engaging with three distinct themes: The first centers around qualitative studies on learning, studied as a social phenomenon of human beings in changing social practices. The second theme is a critique of current educational practices and the postmodern consumer society, arrived at through careful descriptions of subjectivity and contemporary social relations. The third theme is about the development of new ways of thinking about qualitative inquiry.

Mirakler finder vi overalt. Alene på Google er der mere end 55 milioner af slagsen. Vi taler om livets mirakel og hverdagens mirakler, mirakuløse held og mirakelkure. Alligevel betvivler nogle miraklernes eksistens. Findes der overhovedet mirakler i dag? Og hvis der gør - hvori består de så? Bør miraklerne beskrives videnskabeligt eller religiøst? Eller er der et samspil mellem det spirituelle og det rationelle?Denne antologi tager disse spørgsmål op ved at bryde miraklet i et mangfoldigt prisme: En fysiker, en tryllekunstner, en litterat, en idéhistoriker, en fængselspræst, to forfattere, en videnskabshistoriker, en teolog og læge samt en billedkunstner reflekterer miraklet fra hver sin vinkel. Alle har de forholdt sig til spørgsmålet: "Kan man inden for dit fagfelt meningsfuldt omtale noget som et mirakel i dag?" Bidragene er skrevet af forskere og kunstnere på højeste niveau, men formidlet således, at bidragene ikke retter sig mod fagfæller, men mod en målgruppe, der ønsker at læse en tværfaglig, folkelig og saglig debatbog om et emne, der præger en bred vifte af aktuelle diskussioner.

Det illegale stofmarked er et tema som ofte tiltrækker mediernes og offentlighedens interesse. Emnet er imidlertid vanskeligt at belyse og omgæres derfor af rygter og mytedannelse. Denne bog viderebringer faktuelle oplysninger til brug i den fremtidige debat og forebyggelse. Foruden en fremstilling af den aktuelle situation giver bogen en beskrivelse af de ændringer, stofmarkedet har gennemgået de seneste ti år.

Planter adskiller sig fra dyr på en række punkter. De er fx stille-stående, mange planter har en frøbank, og mange af dem er også indavlede. Disse karakteristiske træk har ofte afgørende betydning for fortolkningen af økologiske og genetiske data, og de må der-for nødvendigvis også inkluderes i de matematiske modeller som beskriver ændringer i plantesamfund. Indtil for nylig var matematiske modeller af populations­biologiske processer for det meste konceptuelle modeller. Det vil sige, at de byggede på generelle oplysninger om plantearter og plante-samfund uden at bruge konkrete planteøkologiske data. Som Christian Damgaards afhandling viser, har nye og langt mere kraftige computere nu gjort det muligt på en helt anderledes måde at indarbejde specifikke biologiske oplysninger om fx planter og plantesamfund i de matematiske modeller. Dermed er det også blevet muligt for forskerne at få langt mere præcise svar, når de tester specifikke biologiske hypoteser. For eksempel kan forskerne nu beregne sandsynligheden for, at to plantearter vil kunne leve i balance med hinanden. Dette vil direkte kunne bruges i risiko-vurderingen af fx genetisk modificerede planter. Denne kobling mellem relativt komplicerede biologiske modeller og oplysninger om de faktiske forhold i naturen vil uden tvivl føre til store erkendelsesmæssige skred i forståelsen af planteøkologi i de kommende år.

Hvorfor skal sproglærere undervise i grammatik? Og hvordan skal grammatikundervisningen se ud?Bogen fremlægger og diskuterer i et klart sprog og i en læsevenlig form, hvad forskningen siger om forholdet mellem grammatikundervisning og fremmedsprogsindlæring. De behandlede sprogtilegnelsesteorier og de specifikke empiriske undersøgelser bruges til at give sprogpædagogiske anbefalinger, som er tilgængelige for den enkelte underviser.Bogen forudsætter ikke kendskab til tilegnelsesforskningen. Dens terminologiafsnit, indeks og mange krydshenvisninger betyder, at også den ikke-specialiserede læser kan være med.Bogen kan bruges på videregående uddannelser og af andre, der beskæftiger sig med fremmedsprogsindlæring.

Genre skitserer genreteoriens historie og præsenterer den moderne genreteoris væsentligste tekster. Moderne genreteori beskriver genrer som faste, historiske konventioner, men også som dynamiske elementer, der er afgørende for litteraturens nyskabende karakter.Selv om størsteparten af moderne genreteori finder det både praktisk og teoretisk umuligt at klassificere litterære genrer i forskellige skarpt afgrænsede kategorier, anses genrer fortsat som uomgængelige. Genren er på én gang tekstens grænse og dens åbning mod andre tekster. Genrer opstår i et spil med læserens genrehorisont og som transformationer af vores hverdagssprog.  Denne antologi rummer såvel klassiske som nyere tekster inden for moderne genreteori og bringer oversættelser af Alastair Fowler, Tzvetan Todorov, Gérard Genette, Jean-Marie Schaeffer, Joseph Farrell, Michail M. Bachtin, Jacques Derrida og Peter Hitchkock. Bogen er 6. bind i serien Moderne litteraturteori (red. Henrik Skov Nielsen og Stefan Iversen), hvor eksperter nøje udvælger de vigtigste tekster inden for bestemte områder af litteraturvidenskaben. Bidragyderne er internationale kapaciteter, og alle tekster er omhyggeligt oversat til dansk.

PISA-undersøgelser, it i undervisningen og den generelle interesse for faget er nogle af de emner, som bliver behandlet i denne antologi om folkeskolefaget natur/teknik. Bogen udgives i anledning af Det 8. nordiske Forskersymposium. Bogen vil være central for netværksdannelse inden for naturfagsdidaktikken i Norden - og for naturfagslærere generelt.Det 8. nordiske Forskersymposium om undervisning i naturfag afholdtes i Danmark på Aalborg Seminarium i dagene 30. april - 3. maj 2005 og er seneste led i en række af nordiske forskersymposier om undervisning i naturfagene. Symposierne bygger bro mellem forskning, udviklingsarbejde og praktisk undervisning og er åbne for forskere og undervisere på alle niveauer. De er derfor et centralt mødested og udgangspunkt for netværksdannelse inden for naturfagsdidaktikken i den nordiske kulturkreds.Dette 8. symposium i rækken har fået undertitlen "Naturfagsdidaktikkens mange facetter", hvilket skal illustrere den mangfoldighed, der i dag kendetegner feltet.Denne publikation indeholder en mangfoldighed af artikler, som har deres udgangspunkt i såvel symposiets lenarforelæsninger, parallelle sessionsoplæg som posterpræsentationer. Artiklerne har derfor forskellig længde og tyngde, men er alle (på nær plenarartiklerne) peer-reviewet.

Siden Sprogforum sidst udgav et helt temanummer om it i sprogundervisningen (Sprogforum nr. 5, 1996), er der sket mange fornyelser inden for dette felt, men en række af de problemstillinger som vi dengang havde oppe, er stadig aktuelle.En vigtig baggrund for fornyelserne er at der løbende er kommet nye medier til - bl.a. pda, MP3, iPod - og at mulighederne med de eksisterende medier er blevet udvidet i form af nye platforme, blogs osv.Disse fornyelser gør det muligt at skabe mange forskellige typer af læringsrum i sprogundervisningen gennem fleksibel integration af det fysiske og det virtuelle læringsrum og gennem etablering af egentlige læringsmiljøer.Men udviklingen går også i retning af en egentlig opløsning af de kendte læringsmiljøer. Det sker i takt med at eleverne selv begynder at producere deres eget læringsmateriale, f.eks. ved at optage samtaler som de selv deltager i med minidisk, eller optage små film med deres mobiltelefon. Som producenter af det materiale der indgår i undervisningen og afspejler deres egen verden og deres egne kommunikationsbehov, og gennem deres kontakt med hinanden uden for undervisningsrummet, bliver det i meget højere grad lørnerne selv der sætter dagsordenen for deres egne læringsprocesser.

The publication, in two volumes, examines the fifteenth-century masterpiece by the German artist, Jost Amman, and shoemaker and poet, Hans Sachs. Volume I contains a facsimile and transcription of the Book of Trades (Ständebuch) printed in 1568 with woodcuts by Jost Amman and poems by Hans Sachs and a transcription of a handwritten manuscript of the Ständebuch by Hans Sachs dated 1565. Volume 2 contains a commentary as well as a chapter on the differences between the 1568 edition and the second edition of 1774. Text in German.

Mellemøsten skal demokratiseres, men skal det være med udenlandsk militærmagt og/eller økonomisk støtte? Hvilken rolle spiller valg, hvis parlamenterne er magtesløse? Hvordan kan kvinderne præge det civile samfund? Hvad med stammerne og religionen? Og hvilken rolle spiller vores integrationspolitik i demokratiseringen? En gruppe mellemøstenforskere, hovedsageligt arabere, svarer på disse spørgsmål i denne bog, der går bag om tanks og mure og skåltaler.

BRIK er blevet et buzzword blandt investorer, meningsdannere og beslutningstagere. Det henviser til verdensøkonomiens nye 'fabulousfour'; Brasilien, Rusland, Indien og Kina.Begrebet BRIK blev oprindeligt lanceret af finanshuset Goldman Sachs for at skubbe til den lidt hensygnende investeringslyst oven på terrorangrebet mod USA 11. september 2001 ved at forudsige, at BRIK vil overhale de gamle G8-stater i 2050.Selv om de fire BRIK-stormagter er yderst forskellige, har de alle med stort held fulgt en eksportorienteret globaliseringsstrategi gennem de seneste årtier. Det kendetegnende ved disse fire lande er:Befolkningsmæssigt meget store økonomier Langvarigt høje vækstrater Enorme middelklasser Åbne, eksportorienterede økonomier Statsligt styret globalisering Stormagter i sikkerhedspolitisk forstandDenne antologi underkaster hver enkelt BRIK-land en nærmere analyse, og som helhed bliver BRIK drøftet som koncept og magtpolitisk udfordring for USA og EU, og bogen kommer også med mulige "svar" herpå.

Denne oversigt over international forskning på døgnanbringelsesområdet peger på, at en indsats over for anbragte børn og unge har stor sandsynlighed for at virke, når den er multifacetteret, kontekstuel og har et helhedsperspektiv. Den største udfordring er at skabe en overgang mellem institutionslivet og hverdagslivet uden for institutionen både under og efter anbringelsen.

"Folkeskolens udfordringer" er en kort, bredt appellerende bog om, hvad vi ifølge Center for Strategisk Uddannelsesforskning skal stille op med folkeskolens mest krævende benspænd lige nu: 1) førskolen, 2) hvordan drenge bliver dygtigere, 2) klassestørrelse og læring, 4) lærerkompetencer og 5) skoleelevers overgang til ungdomsuddannelserne.Løsningerne for den danske folkeskoles fem største udfordringer formidles af professor Niels Egelund. Alle med interesse i skolen (forældre, pædagoger, lærere, skoleledere etc.) kan læse med.

Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning, samfundsviden, interkulturel forståelse og medborgerskab. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte.

Specialundervisningen har været i fokus siden midten af 1980'erne, hvor der blev registreret en stor stigning i antallet af elever, der modtog specialundervisning. Nye tal viser, at specialundervisning i dag lægger beslag på omkring en femtedel af folkeskolens samlede ressourcer. Det er derfor naturligt at stille spørgsmålet, om specialundervisningen har nogen effekt.Denne bog bringer resultaterne fra den første danske effektundersøgelse af specialundervisningen siden 1960.Resultaterne viser, at der er en ganske god effekt af folkeskolens specialundervisning: Specialundervisningseleverne gør for de allerflestes vedkommende fremskridt, både fagligt, personligt og socialt. Fremskridt viser sig først og fremmest at have forbindelse med den professionalisme, der udvises af personalet, mens det ikke er nær så afgørende, hvilken organisationsform der anvendes. Der er dog stadig rum for forbedringer. En af bogens konklusioner lyder, at specialundervisningen er nødvendig for at bibeholde en skole, hvor så mange elever som muligt når de mål, der er sat for skolen.

Mere end 200.000 børn i alderen mellem seks og ni år er daglige brugere af pædagogiske fritidstilbud som skolefritidsordningen (SFO) og fritidshjemmene. Alligevel har disse pædagogiske tilbud kun i mindre grad været underkastet forskningens søgelys. Det er anledningen til at der i 2001 blev iværksat et forskningsprojekt, der skal belyse fritidsinstitutionerne såvel kvantitativt som i forhold til pædagogiske holdninger til samordning mellem skole og fritidstilbud.Projektet falder i to dele, og det er den første undersøgelsesfase, hvis resultater hermed publiceres. På grundlag af et spørgeskema til samtlige landets mere end 1.800 ledere af SFO og fritidshjem dannes et overblik over området, og det suppleres med en kortere gennemgang af eksisterende viden om, hvorledes dette brogede fritidsinstitutionslandskab ser ud.