Books published by Aarhus Universitetsforlag

Denne bog rummer den første egentlige dybtgående undersøgelse af specialundervisningen i Danmark. Undersøgelsen peger på mange paradokser, men det vigtigste fund er, at en række skoler faktisk er i stand til at være meget rummelige. Det kræver imidlertid en fleksibilitet i den almindelige undervisning. Det betyder ikke, at specialpædagogik som et begreb overflødiggøres, tværtimod. Den moderne definition på specialpædagogik bliver, at det er betegnelsen for en pædagogisk virksomhed, der sættes ind for at forhindre en udgrænsning af individer eller grupper af individer på grund af disses forskelligheder. Målet er at tage hensyn til eller ligefrem udnytte menneskelige forskelligheder, og så har vi den rummelige, inkluderende skole - skolen for alle.Bogen kan med udbytte læses af lærere, forældre, skolebestyrelser,  kommunale og amtslige forvaltninger og skolepolitiske beslutningstagere.

Er de tidstypiske billeder eller måder at tænke om selvet på fyldestgørende? Kan det enkelte individ finde sig selv i de fremherskende måder, vi beskriver det at være menneske på, eller bliver vi tværtimod fremmedgjorte, når vi forsøger at spejle os i de kulturelle beskrivelser?Forfatteren ser i indeværende bog nærmere på de dominerende forestillinger om selvet i senmoderniteten.Problemstillingen anskues ud fra to vinkler: Et bredt samfundsmæssigt eller sociologisk perspektiv og et mere snævert personlighedspsykologisk perspektiv i form af psykoanalysen under og efter Freud. Selvet mellem kærlighed og strid er således både en kulturkritisk analyse af nutidens ?menneskeopfattelse? og introducerer samtidig læseren til væsentlige psykoanalytiske teoretikere som Winnicott, Kohut, Kernberg, Klein, Lacan og Schafer samt til nyere sociologisk teoridannelse.Bogen henvender sig til studerende og undervisere på universiteter og seminarier.

Today, contemporary art is a global phenomenon. Biennales, museums, art fairs, galleries, auction houses, academies and audiences for contemporary visual art are all institutions whose presence on a global scale has widened tremendously during the past two decades. Thus, by including contemporary art from non-Western regions, these traditional Western art institutions have not only broadened their scope to a greater extent, but have also been challenged themselves by the new cultural, economic and media world order of globalization.How contemporary art is made 'international' is the subject of this book, tracing as it does developments during the past two decades, while focusing particularly on the mecanisms of 'globality' which are at work in the art world today. The book critically investigates fundamental questions like: What is 'New Internationalism' in contemporary art, and how it affected the art world? How does New Internationalism relate to concepts like ethnicity, aesthetics, standard art history, and new media? And how is New Internationalism, rather paradoxically, furthered to a greater extent by global capitalism than it is by seemingly progressive art projects?

Subjektet er dødt - og subjektet længe leve! Denne bog sætter kunstnersubjektet tilbage på scenen, efter at det i efterkrigstidens kunst og teori har været trængt ud i mørket til fordel for en bekræftelse og besyngelse af de afpersonaliserede, neutrale aspekter i såvel litteraturen som billedkunsten. I stedet argumenterer forfatteren for, at der i den kunstneriske udsigelse altid findes en instans, som evner at erfare neutraliteten, afpersonaliseringen og desubjektiveringen. En instans, som dermed vidner om en subjektiv rest, der ikke lader sig tilintetgøre uden videre - eller hvad man kunne kalde et postdekonstruktivt subjekt. Bogen behandler, kritiserer og går i dialog med teoretikere som Èmile Benveniste, Roland Barthes, Michel Foucault, Maurice Blanchot, Giorgio Agamben og Jacques Derrida, lige som den indgående analyserer en række værker af forfatteren Samuel Beckett og billedkunstneren Christian Boltanski.

Isaac Newton var som fysiker og matematiker en af de største videnskabsmænd, verden har oplevet. Historien om naturforskeren Newton er blevet fortalt mange gange og er kendt af enhver, som blot har stiftet selv det mindste bekendtskab med fysikken og dens udvikling. Men der er også en anden og mindre kendt historie om Newton, nemlig beretningen om metafysikeren, historikeren, religionsforskeren og alkymisten Newton. Det er den historie, der fortælles i Natur, videnskab og metafysik, der også rummer et håndplukket udvalg af Newtons egne tekster.

Ikke kun Gud, men også veje til demokrati og politisk stabilitet er uransagelige. Det gælder især, når vi ser på den del af verden, der efter Murens fald i 1989 stod over for afgørende valg omkring etablering af en ny stat. Det stod åbent, hvordan privat ejendomsret skulle reetableres, et frit marked kunne udfoldes, demokratiske politiske systemer kunne udformes, minoritetsspørgsmålet kunne håndteres, og ikke mindst hvordan man kunne skabe en statsadministration oven på sovjetsystemets struktur. Antologien Pathways giver indsigt i østbloklandenes politiske udvikling efter murens fald ved at analysere seks tidligere kommunistiske lande, Estland, Polen, Tjekkiet, Slovenien, Georgien og Kasakhstan. Konklusionen er, at især to dimensioner har betydning for opnåelse af politisk stabilitet: graden af inklusion og elite-konsensus om det politiske endemål. Ved at centrere diskussionen af politisk stabilitet omkring disse to dimensioner opnås en indsigt i, hvor fremtidige politiske kriser vil kunne opstå, ligesom det kaster lys over de problemstillinger, ethvert land må håndtere for at bevare politisk stabilitet.

Ved hjælp af fire teoretiske forståelsesrammer analyseres sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne. Afhandlingen belyser elevernes læring i praktikdelen af erhvervsuddannelserne og deres anvendelse af den skolebaserede undervisning i denne proces.Det empiriske udgangspunkt er en undersøgelse af elevernes læring i vekslen mellem skole og praktik i detailhandelsuddannelsen. Den teoretiske analyse omfatter en begrebsanalytisk, en læringsteoretisk, en socialpsykologisk og en kognitionspsykologisk forståelsesramme.Afhandlingen henvender sig til studerende og undervisere, der interesserer sig for teoretiske belysninger af læring i samspillet mellem skoleundervisning og praktikoplæring på arbejdspladser.

I romersk kejsertid var det ikke ualmin­deligt, at en indflydelsesrig privatmand eller en hel by rejste en statue af kejseren på byens torv. Bronze var det foretrukne materiale til kejserstatuer, men, da metal er så let et materiale at genbruge, er langt hovedparten af disse statuer forsvundet. En statuebase derimod var stort set altid af sten, også selvom statuen ovenpå var af metal. Ved at undersøge det langt større antal bevarede statuebaser sætter Jakob Munk Højte selve statuen ind i en større sammen-hæng, idet der på basen som regel er oplysninger om kejserens navn og den, der har rejst statuen til hans ære. Forfatteren har her samlet et katalog med 2300 kendte statuebaser fra næsten 800 lokaliteter over hele Romerriget. Da kataloget strækker sig over 250 år kan man for første gang aflæse fx geografiske og kronologiske mønstre. Højte kon­klu­derer, at portrætstatuer af romerske kej­sere var et storbyfænomen; at de blev rejst med stort set samme frekvens gen­nem hver enkelt kejsers regerings­periode, dog med en højere kon­cen­tra­tion et par år efter tiltrædelsen; og at et primært for­mål var at fremhæve giverens meritter.

THE LIBERTINE'S NATURE is a book about the infamous Marquis de Sade. His works teem with uninhibited libertines who ruthlessly take advantage of others. The will to excess is also in evidence when the libertines raise the torch of philosophy as part of their debauchery. They talk a lot, but how do they think?This is a book about Sade's philosophical thoughts.In the context of the history of ideas, Sade is interpreted as a philosopher along the lines of other writers of the Enlightenment. His conception of nature claims special attention in this respect. His reflections concerning comparative anthropology and the aesthetics of the sublime are also emphasized and discussed in connection with Rousseau, Kant, and Nietszche, among others.In the perspective of what is termed Social Analytics and with Sade as the point of departure, elements of a theory of pleasure are constructed. With lust as the fundamental category the aim is to complete a revaluation of the priority traditionally given to 'the other' in moral philosophy. The goal is to formulate a different ethics beyond the opposition between desire and decency.

En række både yngre og ældre idehistorikere går på kryds og tværs i Sløks forfatterskab i artikler om renæssancen, det religiøse sprog, Shakespeare og idehistorisk metode. Bogen rundes af med det sidste lange filosofiske interview med Sløk, der hermed for første gang bliver tilgængeligt for en bredere kreds. Bogen indeholder desuden en fuldstændig Sløk-biografi med bøger, artikler og interviews.

Renæssancen belyses i tekst og billeder som en epoke i sig selv og som mellemled mellem den religiøst dominerede middelalder og den verdslige modernitet.  Renæssancen var en af de mest revolutionerende epoker i historien. Jorden blev flyttet væk fra universets centrum; Gud overlod verden til menneskenes ansvar; reformationen medførte en ny opfattelse af det at være kristen; Europa blev hærget af langvarige religionskrige; verdenshandlen kom på europæiske hænder; Europa blev verdens dominerende militærmagt; og verdenskortet blev vendt, så Europa kom øverst. Kort sagt blev grundlaget for den moderne verden skabt i renæssancen. Tvivlen blev både intellektuel og kunstnerisk produktiv, studiet af den virkelige verden fik forrang over filosofiske og teologiske udledninger, og verden viste sig meget større og kulturelt mere mangfoldig, end nogen hidtil havde kunnet forestille sig.  At forstå denne verden med henblik på at skabe menneskelig frihed, lykke og rigdom blev det store projekt, der udsprang af renæssancen.

"The Taste for Knowledge: Medical anthropology facing medical realities" demonstrates how medical anthropology is becoming increasingly important in the fields of medical research and public health."The taste for knowledge" is precisely what readers of this book will come to share with the authors, who examine some of the major issues in medical anthropology today. In this volume, a group of international researchers reflect, for example, on the way anthropology faces and deals with interdisciplinarity in its encounter with medicine and doctors; the new medical realities and patient strategies that exist in changing medical systems; and the interactions between practice, power and science.The book will not only appeal to clinicians/practitioners, anthropologists in general and all those engaged in the interface between medicine and anthropology, but will also be a valuable tool for students of medicine and anthropology who have a special interest in the social realities and interdisciplinarity of health and illness.Edited by Sylvie Fainzang, Hans Einar Hem and Mette Bech Risør

Grønland og grønlænderne har på grund af de ekstreme naturforhold udfordret både den europæiske forskning og den europæiske tilstedeværelse i Grønland. Missionen havde her helt andre arbejdsvilkår end i den øvrige del af verden, og forskningen krævede større ekspeditioner i et land, hvor der ikke bare var langt mellem beboelserne, men også langt mellem de steder, man kunne overleve. Her viste de indfødte rejsemetoder sig de moderne overlegne helt frem til flyvemaskinens indtrængen. I årene omkring det 20. århundredes begyndelse var overlevelse på lange ekspeditioner derfor som skabt til at udvikle nationale helte - hvad Grønland i stor stil gjorde. Grønland var og er en refleksiv udfordring. I antologien fremhæver en række grønlandsforskere, hvad de betragter som personer, der med deres værker om Grønland, haft den største betydning i og uden for Grønland, og rækken tæller bl.a. Hans Egede, Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen.

I dette nr. 45 af tidsskriftet Sprogforum tager vi pulsen på sprog og sprogundervisning i Danmark i år 2008-2009. Det finder vi nødvendigt i disse trange tider, hvor fremmedsprogs- og andetsprogsområdet på mange måder synes at hensygne. Men sproget lever! - på trods af nedskæringer findes en lang række projekter og initiativer og visioner for sprogundervisningen, som er af vital interesse for elever og studerende landet over og for den fremtidige udvikling inden for sprog i Danmark.

Der er sagt mange skarpe ord om danskerne i udenlandske medier. Die Woche i Tyskland henviste til titlen på en nazistisk kampsang, når det skrev om en dansk "Die Fahne Hoch"-mentalitet og i The Guardian i London hed det, at i forhold til højrefløjens fremmarch i Danmark virkede nazismens fremmarch i Tyskland sløv. Dagsavisen i Oslo bragte i november 2001 et foto fra København af en nynazist med strakt arm, med henvisning til at den danske valgkamp var præget af fremmedhad. Er danskerne fremmedfjendske? følger den udenlandske omtale af den danske debat om indvandringen tilbage til 2000, og det giver en vigtig pointe: Billedet af Danmark som fremmedfjendsk var udbredt længe før regeringsskiftet. Udenlandske medier citerer igen og igen forslag til stramninger i udlændingepolitikken, og henvisning til "Die Fahne Hoch"-mentaliteten er fra februar 2000. Derimod tav man med, at Danmark - sammen med Norge - havde rekord i tildeling af asyl og gav højere sociale ydelser til indvandrere end næsten alle andre lande. Allerede da berettede man om det, der passede med en skabelon om danskerne som fremmedfjendske, og udelod det, der talte imod.Samtidig sammenligner bogen debatten i Danmark med debatten i nabolandene. Der er klart mere sordin på i Sverige og Tyskland. Dermed kan den danske debat forekomme barsk for svenskere og tyskere. Derimod er det svært at se en større forskel mellem debatten i Danmark og debatten i Norge.Endelig viser bogen, at internationale holdningsundersøgelser slet ikke tyder på, at danskerne skulle være specielt fremmedfjendske. Vi stiller skrappe krav om, at indvandrere skal tilpasse sig landets normer, men modsat er vi også det folk i EU, der stærkest ønsker at inddrage indvandrerne i det politiske liv. Hvad man fremhæver, afhænger af, hvilken skabelon man bruger.

Uro og urenhed gør de radikale spørgsmål, Strindberg stiller til identitet, fortælling og udtryksmåder, til afgørende momenter i en litterær omstigning fra realisme til modernisme.  Gennem studier i Tjänstekvinnans son, Han och hon, Le Plaidoyer d'un fou, Inferno, Legender og Ensam indkredses Strindbergs metode, herunder hans stadige selvrevision, teksternes modstand mod at fryse fast i de former, de benytter, og deres gestaltning af en krise i repræsentationen.  Undervejs foreslås teoretiske nybestemmelser af selvbiografi, realisme og modernisme. De indgår i kortlægningen af en skrivepraksis, hvor rystelse, tvivl og uvished er drivkræfter i en bevægelig, selvbevidst og verdensvendt prosa.

Personligt giver Svend Åge Madsen ikke meget for virkeligheden. Den går gerne for langsomt, fylder alt for meget og er propfuld af intetsigende tilfældigheder. Næh, må jeg så bede om fiktionen, siger han i denne bog, hvor forfatteren - med kritiker ved Information Erik Skyum-Nielsen på den anden side af arbejdsbordet - gør status over mere end 45 års forfattervirksomhed.Særlig optaget er SVend Åge Madsen af fortællingen og dens kraft, dens særlige evne til at tydeliggøre såvel aktuelle som almenmenneskelige spørgsmål, og den åbenhed, hvad angår dette: at rumme det modsætningsfyldte og paradoksale. Karakteristisk for Svend Åge Madsen er, også i disse samtaler, hans lyst til at lege med modsætningerne og afprøve nye muligheder i tanken.Bogen kredser naturligvis også om Århus som verdens navle og om den 'makrotekst' Madsen har frembragt ved gang på gang at henlægge sine fortællinger til sin hjemby. Han gør rede for sine forbilleder, danske som udenlandske, og fortæller om processen fra den første idé til den færdige bog. Desuden diskuterer han sine forskellige valg af genrer, fra novellen over 'mellemromanen' til roman og mammutroman, ligesom han forklarer, hvorfor det var nødvendigt i tiden omkring 1970 at sige modernismen farvel og begynde at lege mere med fiktionen - et skift, der samtidig satte ham i stand til at nå en bredere læserskare.Samtalerne, der fandt sted i juni 2009, afbrydes af korte indstik, hvor forfatterskabets vigtigste værker ét for ét præsenteres.

Der er langt fra stenaldermanden til Niels Bohr, men ikke kun målt i tid. Menneskets erkendelse har med en svimlende hast ændret sig helt grundlæggende: I dag ved vi meget mere, end at æbler kan spises, og hvordan man laver en spydspids - vi ved nu også, hvorfor is kan blive til vand, og hvorfor atomet er stabilt. Erkendelsen har udviklet sig fra viden at og viden hvordan til viden hvorfor.Denne bog beskriver den menneskelige erkendelses udvikling fra oldtiden til i dag - med fokus på især naturvidenskabens opdagelser, der har medført enorme forandringer i menneskets levevilkår. Alligevel er såvel den hverdagslige tænkning som filosofien præget af dyb skepsis over for naturvidenskabelig erkendelse. I Erkendelse gennemgås hovedstrømningerne i moderne videnskabsteori, og tendensen til at mistro enhver form for sikker viden kritiseres. Også forestillingen om en særlig form for religiøs erkendelse gennemlyses og tilbagevises.

Kunsten taler handler om billeder. Billeder af alle slags fra oldtidens guldgubber og vikingetids-runesten over romanske stenarbejder og senmiddelalderlige træskulpturer til værker af Claude Lorrain, Hoppe, Brancusi, Lundstrøm, Balle, Heerup og Per Kirkeby.Bogens titel refererer til Carl-Henning Pedersen, der for over tres år siden skrev om figurerne i den romanske kunst: "De ser på en, og man hører alt."Kunsten taler er udgivet i anledning af kunsthistorikeren Lise Gotfredsens 75-års fødselsdag og indeholder 13 bidrag fra forskellige fagområder. Navnlig er Kunsthistorie repræsenteret; men bogen rummer også artikler om historiske og arkæolo­giske emner.

Fra 1850 til 1920 satte naturvidenskaben sit præg på danskernes hverdag. Det moderne verdensbillede satte nye rammer for erkendelsen, og videnskaben fandt nye anvendelser overalt i samfundet. Det var en verden i forandring, en verden med røntgenstråler, evolutionslære, elektrisk lys og margarine.

Bogen K.E. Løgstrups forfatterskab er en samlet bibliografi over udgivelser udkommer i årene 1930 til 2005 både af og om den kendte Århus-filosof og teolog K.E. Løgstrup (1905-1981).

Denne bog handler om udvikling og informationsteknologi. Den forsøger at belyse og besvare spørgsmål som: Hvorfor er det nødvendigt at udvikle skolen? Hvorfor er det nødvendigt at implementere informationsteknologi i skolen? Hvorfor er det nødvendigt for skolens fremtid, at udvikling af teknologisk kompetence og skolekultur sker samtidig? Hvilken rolle bør medarbejder og ledelse indtage i en udviklingsproces? Hvorfor gør spørgsmål som disse en betydningsfuld forskel i en udviklingsproces? Findes der "trædesten" i udviklingsprocesser, der er mere værdifulde end andre?Bogen henvender sig til ledere og den stadig stigende del af skolers og uddannelsesinstitutioners medarbejdere, der i forskellige sammenhænge har til opgave at skabe intern udvikling, samt til konsulenter, studerende og andre, der på et praktisk og teoretisk niveau interesserer sig for organisatoriske forandrings- og læreprocesser.

Hvordan indgår kultur i selve sprogkoden, i sprogbrugen og ikke mindst i sproglæring og sprogundervisning?  Hvad vil det sige at lære og at undervise i fremmed- og andetsprog i en globaliseret verden, hvor sprogene spiller en ny rolle både for det enkelte menneske - i kraft af internationalisering af uddannelser og arbejdsliv - og for samarbejdet på tværs af landegrænser?  Klassiske og moderne fremmedsprogsstudier har ikke længere et veldefineret emneområde, og sprog og kultur kan ikke længere defineres ud fra nationer og nationale identiteter. Der må derfor udvikles nye tilgange i nye forskningsområder som fx kulturstudier, antropologi, sociologi, pragmatik og konversationsanalyse.  Problematikken belyses i forhold til fremmedsprogsfagenes historiske udvikling, undervisningstraditioner og sprogtilegnelsesteorier.

Plotin (ca. 204/5-270 e.Kr.) blev født i Ægypten, men var i høj grad et barn af den græske (hellenistiske) verden. Han studerede filosofi i Alexandria, og deltog senere i et felttog mod perserne, hvor han bl.a. stiftede bekendtskab med indisk filosofi. Han tog til Rom i 244 e.Kr., hvor han underviste til ca. 268. Plotin er hovedfiguren i ny-platonismen, og han omdannede Platons lære til et nyt system, hvori det godes idé (Gud) hæves op over idéverdenen og gøres til Det Ene, som kun kan begribes i og ved mystisk ekstase. Asger Ousager tager i denne bog fat på Plotins opfattelse af individet. Er individet frit eller tvangsmæssigt forudbestemt af skæbnen? "Individ" er et andet ord for Selvet, der igen afhænger af Guds væsen og Forsyn. Kan vi da have del i Guds væsen? Er Gud selv fri eller nødtvungen? Hvilke følger har det for vor indre og ydre frihed? Her fremdrages alle indicier, der taler for Plotins besiddelse af en politisk filosofi, bl.a. dannet ud fra Roms erfaringer med Mellemøsten.

Er det sandt, at oplysning fører lige fra den franske revolution til nutidens demokrati? Ikke, hvis man spørger modoplysningen, som denne bog beskriver: Oplysningsfilosofien perverterer det, der gør livet stabilt og sandt, den forvandler mennesket til noget monstrøst, friheden til trældom og terror - og fornuften til ufornuft.Modoplysningen er både en radikal form for oplysningskritik og navnet på en historisk periode, der strækker sig over årtierne før, under og efter den franske revolution. Denne bog giver for første gang på dansk et præcist billede af modoplysningen - og rummer nyoversatte primærtekster af de tre centrale modoplysningstænkere Edmund Burke, Joseph de Maistre og Juan Donoso Cortés.Oplysningsprojektet er i dag under angreb fra mange sider - lige fra radikal islamisme, konservativ nationalisme og new age-bevægelser til filosofiske modestrømninger. Men oplysningen er altid blevet sagt imod, og skal vi forstå modoplysningen også i dens nutidige former, må vi kende dens idéhistorie. Det er den, der fortælles i "Fornuftens perversion".

Denne bog giver en levende og velskrevet indføring i et bredt spektrum af emner, som er af betydning for at forstå Det Nye Testamentes verden. Det gælder især de politiske, filosofiske og religiøse forhold. Indsigten i de enkelte emneområder skal give læseren et kendskab til det samfund, som Det Nye Testamente med dets skrifter, personer, tankegange og hændelser selv var en del af. Kronologisk er bogen afgrænset til primært at dække tidsrummet fra Aleksander den Stores regeringstid (333 f.Kr.) til Bar Kokba-opstanden (138 e.Kr).Bogens hovedafsnit gennemgår jødernes politiske historie, som i antikken ikke var mindre turbulent og blodig end den nyere historie; hellenismen og dens indflydelse kulturelt og filosofisk på jøderne og jødedommen samt fællestræk i den jødiske gudsdyrkelse. Bredden i emneområder har gjort det nødvendigt at foretage et udvalg af de talrige grupperinger og strømninger såvel som af det righoldige arkæologiske og litterære materiale. Alene det litterære materiale spænder fra fragmentariske historiske notitser til filosofiske værker og religiøse dokumenter, og det er derfor umuligt at inddrage alt relevant materiale, men bogen indeholder mange kilder, også en del af forfatterens egne nyoversættelser til dansk.

Dette arbejdsmateriale sætter fokus på det pædagogiske arbejde med at fremme socialt udsatte børns livschancer og dermed også modvirke social eksklusion. En opregning af pædagogiske principper i arbejdet med udsatte børn peger umiddelbart på to modstridende tilgange til den pædagogiske praksis. Den første vægter relationen mellem børn og voksne; den anden livet i børnegruppen. I den praksis, som bygger på HPA-projektets teoretiske grundlag, betyder dette forhold dog ikke et enten- eller, men derimod et både-og, for udviklingen af udsatte børns handlekompetencer kræver et samspil af forskellige pædagogiske principper.

Antikken har altid været godt stof - fra Shakespeares Julius Cæsar og Titus Andronicus til Hollywoodfilm som Gladiator og Alexander. Og med god grund: Middelhavsområdets civilisationer er afgørende for forståelsen af vores rødder, ikke mindst i en tid med globalisering. Arkæologien er en central - nogle gange den eneste - kilde til viden om fortiden. Et klassisk kalejdoskop tegner et billede af, hvad klassisk arkæologi beskæftiger sig med i begyndelsen af et nyt årtusinde. I antologien findes alt fra potteskår til forsøg på at opridse større historiske perspektiver. Fælles for alle bidrag er imidlertid en undren. En undren over, hvordan verden engang hang sammen, og hvordan den stadig gør det. Det arkæologiske basisarbejde forbliver det samme, men med skiftende tider kommer mere finmaskede metoder, nye teorier og spørgsmål til det arkæologiske kildemateriale - og ikke mindst helt nye forskningsfelter.

Flyene mod New Yorks tvillingetårne, bomben på Bali, bomber og giftgas mod busser, tog og undergrundstog i London, Madrid og Tokyo - terrorismen er over os, også i Danmark. Konsekvenserne har været enorme både i det store og det små: Love er blevet skærpet, og vi er nu underlagt skarp kontrol ned i mindste detalje i fx lufthavne. Men kan vi som stat ruste os på andre måder? Ja, denne bog giver det svar, at en grundig idéhistorisk orientering i både terrorismen og bekæmpelsen af den kan nuancere vores forståelse af problemet - og dermed gøde grunden for en oplyst debat om, hvilke indgreb, vi som samfund finder nødvendige i kampen mod terrorismen.

Most studies of Roman local administration focus on the formal structures of power: provincial laws, imperial edicts, urban institutions and magistracies. This book explores the interplay of formal politics with informal factors such as social prejudice, parochialism and personal rivalries in the cities of northwestern Asia Minor from the first to the fifth centuries AD. Through a detailed analysis of the municipal speeches and career of the philosopher-politician Dion Chrysostomos, we gain new insights into the petty conflicts and lofty ambitions of an ancient provincial small-town politician and those around him.