Books published by Aarhus Universitetsforlag

Per Højholt var én af det 20. århundredes væsentligste nordiske digtere. Med sit usædvanlige talent var han en drivende kraft i moderniseringen af dansk litteratur fra 1960'erne og frem.Denne bog er en introduktion til hans forfatterskab, skrevet til litteraturstuderende og undervisere i litteratur. Bogen beskæftiger sig med væsentlige tekster ud fra en periodeinddeling af forfatterskabet og kaster især nyt lys over den tidlige og sene fase, ligesom den introducerer til centrale tematikker i Højholts nyskabende tekster og præsenterer hans knivskarpe litteratursyn. "Skulle man nogensinde fortryde, at man har ladet sig føde, eller blot synes at nu har det varet længe nok, så kunne man bare gå herop og lægge sig og nyde stilheden og udsigten, sålænge det nu ville vare. Det må være et smukt sted at tørre ind.Hørbylundemanden."

Forestil dig, at du møder en giftig slange. Den stirrer dig i øjnene, og hugger så til. Du er dødeligt såret. Og så sker underet: Slangebiddet slår dig langsomt ihjel, men gør dig samtidig immun over for andre slanger - du har pludselig adgang til paradisiske områder, der ellers ville være utilgængelige. Det er situationen for den århusianske patolog Jørgen Schiønning, der som 40-årig i 2002 pludselig blev ramt af den brutale dræber ALS, en særligt aggressiv form for sklerose. Slangetæmmeren er beretningen om den vending, hans liv tog, da sygdommen angreb. Den før så succesrige og karrieremindede videnskabsmand er nu bundet både til kørestol og respirator, han kan ikke spise eller tale, og har kun kort tid tilbage at leve i. Alligevel er Slangetæmmeren en lykkelig erindringsbog, der er præget af humor og lethed. Kampen mod sygdommen har givet en styrke, så forfatteren nu er i stand til at se de vanskeligste eksistentielle hæsligheder i øjnene - og til at værdsætte det smukke, hans liv stadig rummer. Bogen har væsentlige budskaber til ALS-patienter, til personale i sundhedssektoren - men også til alle raske, der overvejer, hvad det helt grundlæggende er vigtigt at koncentrere tilværelsen om.

The volcanic eruption of Santorini was the greatest in historical times. Assigned to the Late Minoan IA period, archaeological correlations implied a date late in the 16th century BC. Yet indirect natural science evidence suggested a date in the 17th century. The dating ceased to be indirect when branches of olive trees were found buried in the debris of the eruption. The radiocarbon Accelerator Mass Spectrometry (AMS) dating technique and the intcal04 calibration curve suggested a two-sigma range date between 1600 and 1627 BC.The debate continues; the papers here cover the radiocarbon results, the ice cores, the geology, and the archaeology, offering in-depth access to a controversy linking the natural sciences and the humanities.Aside from volcanologists, it will interest scholars of Bronze Age Aegean archaeology, the chronology of the eastern Mediterranean in the second millennium BC, archaeological methodology, the principles of radiocarbon dating and its application to Bronze Age sources.

"Preben Meulengracht Sørensen nåede ikke før sin død i 2001 at færdiggøre sin litteraturhistorie over nordisk oldtid og middelalder. Familie og kolleger har nu sørget for, at de kapitler, der foreligger, bliver offentliggjort. Tak for det. Bogen er selv som torso et væsentligt værk..i enhver henseende en fornøjelse at læse...hans faglige overskud giver udslag i en eminent evne til formidling. Det er på én gang en håndbog for fagfolk, undervisere som studerende, og en opslagsbog for almindeligt litteraturinteresserede..Det gives næppe bedre...kombinerer litteraturteoretisk refleksion med enorm litteraturhistorisk viden og sikker analytisk evne..præget af personligt engagement..Preben Meulengracht Sørensen har forstået at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Det er godt, at hans efterladte værk er blevet publiceret."

Arbejde, fritid, kærlighed, møder, sundhed, ferier, skolegang og selvudvikling ser i dag ud til at flyde sammen i et stort kaos. Men i denne bog forklarer filosoffen Anders Fogh Jensen, at dette rod har sin egen orden: projektet. Vi omgås tid, rum og hinanden på nye måder - præget af midlertidighed, usikkerhed, ad hoc-løsninger, overbookninger, aflysninger og fraværet af klare forventninger. Det foreløbige 'ja' dominerer, fordi passagen er blevet et kronisk vilkår. Projektets logik findes f.eks. i dans, i forvaltning, i sundhedspolitik, i fodbold, i kærlighedslivet, i virksomheden og i det, der engang hed privatlivet. Bogen dykker ned i disse højst forskellige eksempler fra hverdagen - og stiller på den baggrund en samtidsdiagnose, der beskriver de muligheder og problemer, dagens projektsamfund byder på. Projektmennesket er en kort udgave af Projektsamfundet. Den korte udgave stiller skarpt på det menneske, der lever nu, og tager udgangspunkt i vidt udbredte hverdagsfænomener. Den fuldt udtrukne bog har et større historisk perspektiv og tegner et mere komplekst billede.

I middelalderen og renæssancen fandtes der ingen selvstændig antropologisk videnskab, men der blev reflekteret i stor stil over "de fremmede" og deres anderledeshed. Middelalderens verdens-billede var fastlagt af kristendommen, så når de romerske kristne var i krig med eller blot missionerede blandt fremmede, var det især ved hjælp af Biblen, man bestemte og kategoriserede de fremmede folk og dermed definerede sig selv. Antropologi i Middelalderen og Renæssancen analyserer teorierne om forskellige folk i perioden fra kristendommens gennemslag til og med opdagelsen af Amerika.I konsekvens af den kristne antropologiske filosofi fik hvert verdenshjørne en speciel placering i udviklingen fra skabelsen til dommedag. Dette beskrives i bogen med særlig vægt på det mystiske Østen, som var kristendommens vigtigste verdenshjørne. Det var herfra, Adam var kommet efter syndefaldet, og det var også herfra, ondskaben de sidste dage blodigt skulle komme over verden. Bogen viser, hvordan det gennem hundredvis af år lykkedes at tolke nye og overraskende erfaringer af andre lande og folk ind i den kristne grundfortælling og dermed fastholde en antropologi baseret på Biblen.

Mithradates VI af Pontos (132-63 f.Kr.) var Roms sidste alvorlige udfordring i kampen om kontrollen over Lilleasien og det østlige Middelhavsområde.  I tre krige, de såkaldte Mithradatiske Krige fra 89 til 63 f.Kr., påførte Mithradates romerne betydelige tab, og i 89 lykkedes det ham endda at erobre den romerske provins Asia. Til sidst blev han dog besejret af Pompejus den Store i 66 f.Kr. og blev fordrevet til den afsidesliggende by Pantikapaion. Efterhånden gjorde flere byer og til sidst også hans egen søn Farnakes oprør mod kongen, og i 63 f.Kr. blev den aldrende Mithradates tvunget til at tage sit eget liv. Historien skrives som bekendt af sejrherrerne, og kilderne tegner derfor generelt et billede af Mithradates som en uligevægtig, despotisk tyran. Fire antikforskere ser her med nye øjne på overleveringen om en af antikkens store personligheder.

I Radical-Local Teaching and Learning præsenteres den pædagogiske teori "radikal-lokal undervisning og læring", som vægter, at børns hverdagsliv og kulturtraditioner bliver integreret i undervisningen: Børn med en multikulturel baggrund lærer lettere generelle begreber, når undervisningen tager udgangspunkt i deres nærmiljø.  Bogen introducerer ideen bag teorien ved at trække på den kultur-historiske forskningstradition og beskriver dernæst et konkret undervisningsprojekt for børn med puertoricansk baggrund i East Harlem, New York.  Radical-Local Teaching and Learning viser undervisere, hvordan man laver undervisnings­forløb, der er gearet til multikulturelle skoleklasser.

Omkring 1800 var Århus en lille, fortættet handels- og håndværksby beboet af godt 4.000 indbyggere og med torvene i byens midte som det økonomiske og sociale midtpunkt. Ved århundredets slutning var indbyggertallet vokset til flere end 50.000, byen havde spredt sig ud over de middelalderlige grænser, og dele af de omkringliggende sognekommuner og landsbyer var blevet indlemmet i købstadskommunen. Nye kvarterer var opstået med særlige beboer- og erhvervssammensætninger, og selv om der stadig var mange små håndværksforetagender, lå tyngden i byens erhvervsliv nu hos storhandelen og industrien. Byens udvikling afspejlede dermed forandringen af købstæderne landet over. Bogen er koncentreret om en række enkeltstudier, der sigter mod at give en ny forståelse af den moderne bys fremkost. Byens forandring anses således ikke for at være et resultat af til-fældighedernes spil, idet byplanlægningen og den kommunale forvaltning tillægges en særlig betydning på et tidligt tidspunkt. Nye tilgange og metoder anvendes for at forstå forandringen af byens rumlige strukturer. Med udnyttelsen af digitale kort på grundlag af massekilder viser bogen, hvordan elektronisk visualisering i højere grad end ord kan blotlægge skiftende mønstre i beboelse, erhverv og immigration.

Den etablerede sandhed om stofmisbrug er, at det er en samfundssvøbe, der skal bekæmpes med alle midler: Forbud, kontrol, krimina­li­sering, forebyggelse og behandling.Indsatsen på alle disse områder har tendens til at blive ved med at vokse: Mere overvågning, strengere straffe, flere i fængsel, flere i behandling. Allige­vel synes problemerne at vokse: Nye stoffer og brugere kommer til, og de vanskeligst stillede brugere udstødes som aldrig før. Har vi fanget os selv i en uløselig spiral? Hvor kan vi søge efter nye indsigter?I denne bog, som overvejende er skrevet af antropologer, peges der på det paradoks, at stofbrugerne selv er en overset kilde til bedre indsigt i, hvordan stoffer og stofbrug er blevet integrerede dele af livet i vores samfund - fra de unge weekend-brugere af ecstasy eller hash til de nu aldrende brugere med årtiers brug af heroin og metadon bag sig. Ganske vist er "bruger­orientering" tidens socialpolitiske modelune, men i denne bog opfordres man til at se videre end debatten for og imod "brugerinddragelse" og lade sig grundlæggende udfordre. Værdien af brugernes perspektiver er ikke nødvendigvis, at de anviser lettilgængelige og alternative "løs­ninger", men snarere at vi overhovedet kan begynde at opfatte problemerne på nye måder og stille bedre og mere pragmatiske spørgsmål til løsning af stofbrugsproblemer.

I dag opfatter mange mennesker sig som religiøse, uden at de dermed nødvendigvis tilslutter sig den kristendom, der i Vesten igennem to årtusinder har været den dominerende religion. Bogen rejser ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt oplysningen, sekulariseringen og demokratiseringen, der satte ind for et par århundreder siden, virkelig har distanceret os fra arven fra den kristne religion, eller om sekulariseringen snarere må ses som en konsekvens af kristendommen selv.Hvis man ønsker et indblik i den filosofiske og idehistoriske baggrund for denne diskussion, så er Religionens fremtid og dens dialog mellem to af nutidens største filosoffer et godt sted at starte.

”Hende med præventionskassen og en masse gode råd om at spise rigtigt og røre sig ...” – det billede af en skolesundhedsplejerske vender denne bog op og ned på. I stedet træder hun frem som en iderig og lyttende person, der sætter gang i skolebørns egne tanker om, hvad sundhed er.Skolesundhedsplejersker fra Randers Kommune har i samarbejde med forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole udviklet en række nytænkende arbejdsredskaber ud fra en deltagerorienteret tilgang til børn og unges sundhed. Metoderne fokuserer ikke på et enkelt barns sundhedsproblemer, men lægger op til gruppeforløb med henblik på at styrke børnenes selvværd og handlekompetencer.Bogen giver konkrete eksempler på, hvordan man ud fra dette perspektiv kan arbejde med problemstillinger knyttet til f.eks. overvægt eller skilsmisse. Samtidig formidler sundhedsplejerskerne deres erfaringer med at bryde med vante arbejdsgange og tænkemåder. Hvad gør man, når man skal snakke om pubertet og kroppens udvikling med børn på 2.-3.-klassetrin? Og hvad mon der sker, hvis vægt og målebånd bliver til rekvisitter i et ’Sundhedscirkus’, hvor folkeskolens mindste klasser lærer om sundhed gennem leg?I hjertet af skolesundhedsplejen indledes med en introduktion til sundhedspædagogisk udviklingsarbejde og afrundes med et kapitel om betydningen af sundhedsplejerskernes kollegiale sparring. Bogen lægger således op til forankring og videreudvikling af en pædagogisk tilgang til børn og unges sundhed.Redigeret af Helle Merete Nordentoft og Karen Wistoft

Bogen afspejler professor Jens Genefkes mangesidige berøringsflader og hans mang­e­årige arbejde i brydningsfladen mellem virksomhedsledelsens teori og praksis.   Bidragyderne har i flere tilfælde brugt mulig­heden for at fremlægge anderledes synsvinkler på udviklingen inden for ledelse og organi­sation.  De 14 bidrag rækker således fra en generel kritik af den nationale satsning på teknologi (Agersnap) til specifikke diskus­sioner af ledelsesteoretiske emner såsom budgettets ændrede betydning samt nye krav til organisationsstruktur, "boundary spanning" og mangfoldighedsledelse (Bukh, Sørensen, Søndergaard, Hildebrandt). I tre bidrag reflekterer praktiserende konsulenter over deres erfaringer med organisationsændringer og personaleledelse (Holmgren, Andersen, Engelbrecht), og tre andre handler om at identificere muligheder og at skabe betingel­serne for "entrepreneur­ship" (Blenker, Nielsen, Rind Christensen). De sidste bidrag handler om markedsføring med duale distributions­kanaler, det økologiske marked og de nye tiders publicering (Mols, Vestergaard, Hørlück).

I vor kultur er der en tæt forbindelse mellem litteraturen og det hellige. Hele litteraturens område har fået stadig større betyd­ning for vores opfattelse af det religiøse. Både skønlitteraturen og litteraturvidenskaben spiller i dag en afgørende rolle for vor opfattelse af den hellige tekst og af den religiøse livstydning.Interessen for litteraturen og det hellige skal ses som et kritisk gensvar på udfordringen fra såvel fundamentalismens nidkære bogstavtro som modernismens afvisning af den religiøse dimensions værdi for vor livsforståelse.

Folkemord. Overfald. Terrorisme. Mord. Tortur.Begrebet om ondskab holdes i live af ondskabens konstante tilsynekomster i verden, fra ekstreme begivenheder og handlinger til mere trivielle tilbøjeligheder, vi alle møder hos os selv og andre, som ligegyldighed og hensynsløshed.I antologien belyses ondskabsbegrebet ud fra fire centrale spørgsmål: Hvordan kan vi forholde os til konkret ondskab, når aktiv handling ikke er mulig, fx i forbindelse med terrorisme? Hvordan bør vi handle moralsk og politisk, når vi konfronteres med ondskaben, som overtrædelser af menneskerettighederne? Hvordan anvendes ondskabsbegrebet inden for politiske diskurser til at skabe en radikal opfattelse af andre mennesker, fx i form af kriminelle? Og hvordan kan det onde begrebsliggøres i et moderne, sekulariseret samfund, hvor ondskabs-begrebet anvendes til at beskrive det ubeskrivelige?Følelsen af, at "verden er af lave", og at "ondskaben er over os", har altid været en del af menneskets bevidsthed og er ikke kun et moderne fænomen. Men i det moderne samfund er ondskabsbegrebet i høj grad gået fra at være et religiøst til at være et politisk begreb.

Globaliseringen er en udfordring, der skaber både vindere og tabere. Indtil 2008 var de små nordeuropæiske lande blandt vinderne, da de traditionelt er gode til at tilpasse sig ændringer i den internationale politiske økonomi. Men hvad er faktorerne i deres succes, hvad er betydningen af staten i en globaliseret økonomi, hvordan forklarer vi den differentierede virkning - og hvad skete der efter den seneste økonomiske tilbagegang?"The Nation-State in Transformation" søger at besvare spørsgmål som disse og hævder, at globaliseringen forvandler nationalstaten. De små stater tjener som eksempler og referencer for en mere generel diskussion om aktuelle tendenser.

Forskning i social arv har grundlæggende bevæget sig i to retninger; en såkaldt ‘individretning' og ‘strukturretning', der fokuserer på henholdsvis det enkelte udsatte barn og de samfundsmæssige og institutionelle risikofaktorer for udsathed. I HPA-projektet kombineres de to retninger med det mål at fastsætte interventioner, der tager højde for både individuelle problemer og de sociale og positionelle problemstillinger, som negativ social arv drejer sig om.

Sortehavsområdet var i antikken storleveran­dør af både saltet fisk og garum, en fiske­sovs, som var meget populær overalt i middelhavs­området. Garum blev transporteret over store af­stande i amforer, og var slet ikke så dyr som frisk fisk - man kan måske sammenligne med vore dages tomat­ketchup i forhold til friske tomater. Bogen gør op med antagelsen om, at fiske­produkter kun spillede en marginal rolle i old­tidens økonomi. Forfatterne ser nærmere på den nyeste forskning om fiskeriet i antikken og under­­søger dets betydning for Sortehavs­områdets øko­nomi og bosættelsesmønstre, især i perioden med de græske kolonier på den nordlige kyst.

Vi befinder os altid her og nu, et eller andet sted i rum og tid. Men hvad er rum og tid egentlig? Verdensbilleder fortæller historien om, hvordan vores opfattelse af rum og tid har ændret sig i takt med fysikkens og den tekniske udviklings fremskridt. De gamle grækere troede, at Jorden stod stille i midten af kosmos. Totusinde år senere fremsatte Kopernikus den tanke, at Jorden i virkeligheden bevæger sig rundt om Solen. Kikkertens udvikling bekræftede Kopernikus' idé, men afslørede også, at Solen blot er én stjerne blandt mange andre i mælkevejen - og at disse blot danner én galakse blandt utallige spredt ud i et ufatteligt stort verdensrum. Den næste store revolution kom, da Einsteins teorier viste, at rum og tid ikke er adskilte, men i virkeligheden er en rumtid. I dag er vores her og nu derfor ikke længere, hvad de har været, og mennesket har endnu engang skulle finde sig i et nyt verdensbillede.

Hver sjette ung har udsigt til en fremtid som evighedszapper mellem forskellige uddannelser, aktiveringsprojekter og løse job. Det drejer sig om unge, der er uafklarede, ikke kan tage sig sammen, har koncentrationsproblemer, er krævende, har belastede baggrunde, faglige problemer, vil noget andet end det umiddelbart tilgængelige osv.Svaret fra uddannelsernes og aktiveringsprojekternes side er i stigende grad at tage udgangspunkt i den enkelte unge, som skal afklare sin situation og udvikle individuelle kompetencer. Ordvalget er entydigt: den enkelte, individuel, alene. Individualiseringens retorik er for længst slået igennem på alle niveauer: på det overordnede politiske plan, i de institutionelle formålsparagraffer og i de pædagogiske metoder.Men hvordan reagerer de unge på at leve i en individualiseret tid? Hvordan oplever de deres situation? Og hvad er deres forventninger til uddannelse og arbejde?Noemi Katznelson giver i denne afhandling de unge stemme og os svar. Afhandlingen kan læses af alle faggrupper med interesse i udsatte unge, aktivering, uddannelse samt mere generelt i individualiseringen som tendens og begreb.Noemi Katznelson er forskningskoordinator ved Center for Ungdomsforskning ved Learning Lab Denmark (http://www.cefu.dk/ og http://www.lld.dk/)Learning Lab Denmark er et laboratorium for forskning i læring, tilknyttet Danmarks Pædagogiske Universitet. Vi søger at løse aktuelle udfordringer på læringsområdet gennem praksisorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

De danske universiteter kan ikke længere kun betragtes som nationale insitutioner men er i stigende grad en del af et globalt samfund. For at kunne sikre et højt niveau i undervisning og forskning er det nødvendigt for universiteterne at rekruttere internationale forskningssamarbejder og bidrage til udbud af internationale fællesuddannelser. Denne udvikling har konsekvenser for undervisnings- og forskningssproget på universiteterne, som i stigende grad er engelsk. Det har således også konsekvenser for de sproglige krav, der stilles til undervisere og studerende, og for universiteternes prioritering af andre fremmedsprog end engelsk.Dette nummer af Sprogforum handler om sprog på universitetet - sprog som den akademiske verdens arbejdssprog og sprog som fag. Nummeret beskæftiger sig med centrale emner, der relaterer sig til internationaliseringens konsekvenser for arbejdssproget på universitetet. Derudover indeholder nummeret artikler, der giver eksempler på, hvordan der arbejdes i andre sprogfag end engelsk på universitetet, og som diskuterer de udfordringer og udviklingsmuligheder, der ligger i disse fag.

This book provides insight into the young generations relations and experiences with pornography. Generation P? is based on a unique and comprehensive study giving voice to the words and opinions of the young people themselves. Never before have pornography and sexualized material been so readily available and pervasive in young people's everyday life. TV programmes, advertising, and the music industry exploit and play with pornographic codes and scenarios. The sex industry launches and promotes its products via youth channels and websites.How do young people navigate through this pornographic landscape? Does the omnipresence of pornography breed curiosity or resistance? How does pornography challenge the role of parents and teachers? Generation P? provides answers to these questions and presents a unique body of new research on youth, gender and pornography. The study shows that the vast majority of young people in the Nordic countries have seen porn. But young people do not swallow the pornographic messages without resistance, and some are very critical of or actively opposed to them.It is very seldom that the voices of young people are heard in the public debate on pornography. In Generation P? focus is set on the voices, definitions and experiences with pornography of young people themselves. The book contains contributions from leading researchers from different academic fields: sociology, psychology, media research, social work and public health.

The relationship between religion, politics, and law represents one of the most important issues in contemporary discussions on the world's future. While global changes and political conflicts in many parts of the world demand seirous reflection about the role of religion in politics and in public discourse, the study of religion in post-secular societies calls for reflections about the normtive role of religion in politics and law.Through the contribution of scholars in the disciplines of theology, the science of religion, and political science, this volume presents an absorbing analysis of democracy, politics, and law, drawing upon the works of John Rawls, Jürgen Habermas, Max Horkheimer, Michel Foucault and Theodor W. Adorno.Such topics as Islam and democracy are addressed, in addition to the report by the European Council on Fatwa and Research and specific issues in which chruches have been involved in political conflicts. Case studies on communism, nazism, and apartheid, for esample, are also presented, and finally the question is addressed of how interreligious dialogue can function in secular societies in relation to the Danish cartoon crisis.

"Det er ikke så meget det, hun siger, som måden, hun siger det på." De fleste kan nikke genkendende til denne dagligdags definition af, hvad tone i sproget er. Også i litteraturens sprog fornemmer man en tone eller et tonefald. Tonen er - i denne bog - ikke identisk med en mundtlig tales intonation, men fremkommer i et nært samspil mellem sprogets indholdsmæssige og formelle kvaliteter; om tonen i et litterært værk fornemmes som legende, tøvende, øm eller seriøs vil ofte afhænge af nuanceforskelle i ordvalg og sætningsopbygning. Tonen kan være alt fra en stemning, der præger det litterære værk, til et tydeligt indtryk af en holdning, som er indskrevet i værket.Forfatteren beskæftiger sig med tone som et litteraturanalytisk begreb og anvender bl.a. begrebet til analyser af henholdsvis Henry James' "The Aspen Papers" og Raymond Carvers "So Much Water So Close to Home".

For første gang i 100 år kommer nu en dansksproget, videnskabelig "kommentar til Johannesevangeliet". Kommentaren rummer en udførlig præsentation af evangeliet og giver et klart billede af den teologi, der bærer teksten. Analysen af de enkelte beretninger er koncentreret om den foreliggende tekst mere end om historien bag den - men det forudsættes også, at evangeliet er præget af forhold og synspunkter, der hører evangelisten og hans tid til. Fortalt tid og fortælletid spiller i udpræget grad sammen i Johannesevangeliet.Kommentaren vil være en vigtig og længe savnet hjælp for de teologistudrende i deres arbejde med Johannesevangeliet og for præsterne specielt i arbejdet med de johannæiske prædiketekster. I undervisningsinstitutioner som seminarier og gymnasier vil ikke mindst underviserne have glæde af bogen.Kommentaren til Johannesevangeliet er fjerde bind i serien "Dansk kommentar til Det nye Testamente" (DKNT, redigeret af Sigfred Pedersen), og er således en pendant til Mogens Müllers "Kommentar til Matthæusevangeliet", der udkom i 2002. I serien er hidtil udkommet "Skriftsyn og metode" og "Den nytestamentlige tids historie", ligesom flere bind er på vej.

This German doctoral thesis challenges the orthodox view that the South-Caucasian culture of the Late Bronze Age played a decisive role in early iron production. The region is characterized, on the contrary, as a traditionally-bound aristocratic society with an impressive bronze industry. It was the underestimated nomad population of South-Eastern Turkey that first made use of the new metal and discovered the art of steel making. Climatic changes forced a southward migration, which not only brought the two cultures into contact, but also into conflict, with each other. A process of successful acculturation finally resulted in the creation of the Urartian Empire. For some time the neighbouring Assyrian and Neohittite states remained hesitant towards the adoption of advanced iron technology, but this soon changed as they recognized the opportunity for cheap mass-production. Text in German.

Modersmålsundervisningen er et kontroversielt emne i den aktuelle politiske og pædagogiske debat. Beslutninger om at tilbyde modersmålsundervisning skal fremover være et kommunalt anliggende. Det bestemte man i foråret 2002 fra centralt hold. Følgen blev, at et flertal af kommuner - ikke mindst af økonomiske grunde - bestemte sig for ikke længere at tilbyde denne undervisning. Samtidig blev det dog også udmeldt, at regeringen ville støtte en indsats inden for modersmålsundervisningen i førskolealderen med ét år. De analyser, der gennemføres i denne bog, hvor der også sammenlignes med Sverige, peger på, at der er en række områder, hvor vi i Danmark ikke er gode nok, og den lægger dermed op til debat om en ændret indsats.

I denne kulturhistorisk anlagte fremstilling af træk af nordisk idræt siden ca. 1780 er det hovedtanken, at idrætten ikke kan ses som en særlig institution ved siden af de nordiske samfund, men som en integreret og formativ del af dem. Body, Sport and Society belyser idrættens forhold til det omgivende samfund og leverer samtidig et bidrag til en sammenlignende nordisk idræts­historie, hvor forskelle og ligheder mellem de nordiske landes idrætshistorie er i fokus. Bogen kommer omkring idræt, nationalisme og folkeoplysning fra 1780 til ca. 1890, Norden i de glade fremskridtsår i tiden 1900-1914 samt mellemkrigstiden, hvor idrætten brugtes som led i opbygningen af velfærdssamfundet. Sidst, men ikke mindst, undersøges forholdet mellem idræt og politisk kultur.

"Du kan ikke forstå, hvad krigen har gjort ved os. Ved første øjekast ser alt normalt ud, men det er det ikke. Intet er normalt. Krigen forandrede alting". "Politikerne bliver ved med at fortælle os, at vi ikke kan leve sammen. Men på trods af det, så gør vi det".Udtalelserne stammer fra mennesker, der overlevede krigen i Ex-Jugoslavien, og som vi møder i Post-war identification. Bogen er et unikt studie af livet efter krigen i en etnisk blandet by i Bosnien-Hercegovina. Under krigen i 1990´erne blev den lokale muslimske befolkning drevet ud af byen, men i dag er de vendt tilbage for at leve sammen med deres tidligere fjender. Disse mennesker forsøger nu at stykke et liv sammen af brudstykker, der består af traumer, nationalistisk propaganda, en ødelagt økonomi og minder fra tiden før krigen. Men i en ellers fortvivlet verden er der vokset en anti-nationalistisk diskurs op, som giver håb for fremtidig sameksistens.Bogen viser, at forsoning ofte skabes nedenfra og op, snarere end i de politiske magtkorridorer. Dens forkus på hverdagsbaseret modstand yder et særdeles relevant bidrag til nyere tids antropologiske diskussioner af forholdet mellem diskurs, magt, nationalisme og vold.

Dette arbejdsmateriale præsenterer den model for deltagerstyret udviklingsarbejde, som skal anvendes i det lokale udviklingsarbejde ved HPA-projektets institutioner. I tre hovedafsnit gennemgås henholdsvis fire grundlæggende principper for vellykket udviklingsarbejde, en række generelle teoretiske pointer om menneskelig udvikling og selve udviklingsarbejdets organisering og forløb i den enkelte institution. Den type udviklingsarbejde, som denne model beskriver, er kendetegnet ved, at institutionens ansatte ‘udvikles ved at udvikle' deres praksis.