Books published by Aarhus Universitetsforlag

Den danske narkotikapolitik har undergået betydelige forandringer til en mere restriktiv politik og et større fokus på behandling af stofmisbrugere.Narkotikapolitik er i dag langt mere end et statsligt anliggende og har bredt sig til en lang række samfundsområder. Strategier og regulering indenfor narkotikaområdet sætter i det nye årtusinde sit præg på institutioner som herberger, fængsler og skoler, ligesom en række aktører fra sportsklubber til festarrangører og lokale myndigheder har meldt sig på banen. I Drug Policy gennemgår rusmiddelforskerne udviklingen af dansk narkotikapolitik fra forberedelsen til den første lov om euroriserende stoffer i 1955 og frem til i dag, men bogen handler ikke kun om lovgivning, strategier og politikker.Bogens bidragydere har i høj grad et empirisk udgangspunkt og behandler med et antropologisk, kriminologisk eller sociologisk udgangspunkt de praktiske konsekvenser af narkotikapolitikken på både nationalt og lokalt plan. Det sker med udgangspunkt i en række casestudier, eksempelvis: Herberger for hjemløseBehandling i fængslerneNultolerancepolitikken i KøbenhavnNarkomanerne på Klostertorv i Århus Ud over beskrivelser fra Danmark indeholder bogen også eksempler fra narkotikapolitikkens konsekvenser i USA, hvor blot en mindre narkotikadom kan begrænse amerikanske borgeres ret til at modtage sociale ydelser.

Vi håber at dette nummer af Sprogforum kan bidrage til at fastholde og udvikle de gode faglige argumenter i den politiske debat for førstesproget som ressource, og at det samtidig kan give faglig instpiration til at se muligheder for at gøre brug af førstesproget som ressource i det daglige pædagogiske arbejde.

Danskerne er gode til at stemme. Valgdeltagelsen falder ikke - som det sker de fleste steder - og stemmeprocenten er højere end i de fleste andre lande. Hvad kan forklaringen være? Det er det centrale spørgsmål, som diskuteres i Gensyn med Sofavælgerne.Bogen indeholder derudover grundige analyser af de etniske minoriteters valgdeltagelse i Danmark i forbindelse med kom-munalvalgene. De etniske minoriteter stemmer ikke i samme omfang som andre valgberettigede, men de stemmer i Danmark i betydeligt større omfang end minoriteterne i andre lande, der har givet udenlandske statsborgere valgret til kommunale valg.Denne bogs undersøgelse af, hvem der stemmer, og hvem der ikke stemmer - og hvorfor og hvorfor ikke - bygger dels på et ene-stående materiale i form af valglisterne i 25 kommuner ved valg-ene i 2001 med i alt 1,4 mio. vælgere, dels på en interview-undersøgelse fra 2002. Dette righoldige materiale giver ikke blot mulighed for at sammenligne med forholdene i andre lande, men også med det danske pionerarbejde Sofavælgerne fra 1964.

Arbejdet med udsatte børn i daginstitutioner er i høj grad præget af gamle tænkemåder og ikke-bevidste erfaringer. Med Bourdieus begreber felt og distinktion bliver det muligt at gøre op med denne ikke-bevidsthed og i stedet vende blikket  mod nye områder. Ser man børnehaven som et felt med bestemte tænke- og handlemåder, bliver det muligt at reflektere over, hvorfor og med hvilke konsekvenser man handler som pædagog.

Sofokles' tragedie Antigone, som opførtes første gang i Athen for knap 2500 år siden, har ikke siden op­hørt med at inspirere både ved læsning og op­fø­relser. Tragedien er bearbejdet af talrige dramatikere og in­struk­tører og er stadig i sin problemstilling så aktuel som ved sin førsteopførelse. Og ingen bearbejdelser er bedre end originalen.Problemet som tragedien behandler, er forholdet mellem statens berettigede krav om at loven holdes, og den enkeltes ret til at handle i overensstemmelse med sin samvittigheds bud. Denne konflikt kan ramme os alle, og har i så fald ofte ingen anden løs­ning end tragedie for alle.Men som al stor kunst i grunden er munter, er også Sofokles' tragedie be­friende ved at give, ikke en løsning på, men en tolk­ning og formulering af grundvilkår i menneske­livet. Den gør det lidt lettere at komme videre. Deri består dens "rensende virkning", som Aristoteles et århundrede efter dens fremkomst talte om.Otto Steen Dues oversættelse er udarbejdet til opførelse, altså i bevidstheden om at replikkerne skal kunne stå uden nogen form for noter.Dues gen­gi­velse af Sofokles' mesterværk er mundret dansk, og det støv som unægtelig hviler over forgæn­ger­nes oversættelser, er grundigt pustet væk. Den vil utvivl­somt vække betydelig opmærksomhed i den litterære verden og i lighed med hans øvrige værker få mange læsere.

Dette nummer af Sprogforum er det tredje i en række, der tager afsæt i forløbet i Almen Sprogforståelse, som indgår i grundforløbet i det almene gymnasium efter reformen fra 2005. Vi har i dette nummer sat fokus på flere aspekter: hvilken gavn kan eleverne have af at få sproghistorisk indsigt, og hvordan kan man bygge bro mellem gymnasiets undervisning og de videregående uddannelser? Flere af artiklerne i dette nummer peger i den sammenhæng på det paradoksale i, at man stort set har afskaffet disciplinen sproghistorie på de videregående sproguddannelser, mens man har indført den som noget helt nyt i gymnasiet. Et andet aspekt har været ønsket om at inddrage sprogtypologi som et emne, der vil kunne give eleverne nogle helt andre tilgange til begrebet sprog. I de fleste klasser i folkeskolen og i gymnasiet sidder der i dag elever med en baggrund i sprog, der ikke hører hjemme i det indoeuropæiske, og som har helt andre måder at opbygge ytringer på. Med fokus på sprogtypologi vil man kunne få eleverne til at få indsigt i og reflektere over sprogenes forskellighed. Dertil kommer, at der i ungdomsuddannelserne også undervises i ikke-indoeuropæiske sprog, hvor det sprogtypologiske automatisk kommer på banen.

This book brings together recent international scholarship on the links between education and health, and recent research evidence evaluating the processes and outcomes of health promoting schools initiatives. The book arises out of the Education and Health in Partnership conference, which took place in Egmond aan Zee, the Netherlands in September 2002. The key aims of the conference were to focus on effective partnership working for health in schools and to consider the evidence base for health promoting schools programmes. A significant outcome of the conference was the Egmond Agenda, which outlines the principal components for success in establishing health promoting schools.Contributors from across Europe, the United States, South Africa and Australia present findings from national health promoting school projects, with a particular emphasis on the promotion of mental health.The volume will be of interest to all education and health professionals interested in the contributions of schools in promoting health, empowerment, action competence and wellbeing of young people.

Mithridates VI Eupator, the last king of Pontos, was undoubtedly one of the most prominent figures in the late Hellenistic period. Throughout his long reign (120-63 BC), the political and cultural landscape of Asia Minor and the Black Sea area was reshaped along new lines. The authors present new archaeological research and new interpretations of various aspects of Pontic society, its contacts with the Greek world and its eastern neighbours and investigate the background for the expansion of the Pontic Kingdom that eventually led to the confrontation with Rome.

Social ulighed sætter tidligt ind i livet. Vi er alt for godt klar over, at børns livschancer og muligheder ikke er ens, men afhænger af forældrebaggrund. Samtidig ved vi fra internationale studier, at massive interventioner over for socialt udsatte børn har målbare og vedvarende effekter. Det omgivende samfund kan faktisk gøre en forskel. Spørgsmålet er, hvad der virker på dansk grund.I denne bog fremlægges den første danske undersøgelse af, hvordan samfundet gennem en tidlig indsats i daginstitutioner kan bidrage til at bryde de negative mønstre, som er forbundet med ulighed. Med særlig fokus på lærings- og kompetenceperspektivet undersøges effekterne af en bestemt indsats. 'Handlingskompetencer i pædagogisk arbejde med udsatte børn' (HPA-projektet), som er udviklet og afprøvet i 60 daginstitutioner i to kommuner i Danmark. Ved at gennemføre et randomiseret, kontrolleret eksperiment opnår man viden om, hvorvidt denne pædagogiske indsats faktisk virker, og hvilke faktorer der har størst betydning for et positivt resultat.

Det nye nummer af Sprogforum er på gaden med artikler om blandt andet fremmedsprogspædagogik, sigtet med en sproglov, sociolingvistik, dansk som andetsprog og såkaldt lørner-autonomi. Lige fra Sprogforums første nummer har tidsskriftet været redigeret som temanumre. Vi har dog også modtaget artikler der ikke direkte har relateret sig til et temanummer, og som vi har bragt under den faste rubrik Åbne Sider. Til vores store glæde er antallet til Åbne Sider steget i løbet af årene, hvilket vi ser som et resultat af at Sprogforum er blevet mere kendt og anvendt i de sprog- og kulturpædagogiske undervisnings- og forskningsmiljøer. Da vi imidlertid kun bringer én Åbne Sider-artikel pr. nummer, har vi haft en del artikler på lager som risikerede at blive ret gamle inden vi kunne bringe dem. Vi har derfor med dette nummer valgt at bringe flere af disse artikler og gøre hele nummeret til Åbne Sider.

As indicated by the title, this volume focuses on an area of conflict that became decisive for the development of Christianity, i.e. which group of texts should be regarded as normative for the preaching of the Christian faith, and how these texts should be interpreted. Several centuries were to pass however before there was consensus in the Church on this matter. There were no foregone conclusions and a great number of disputes arose. The most viable opinions therefore are reflected in the texts that, together, form the New Testament canon.Through many years, Christians as a religious and social group established their own identity, giving preferential treatment to a certain collection of texts which became normative for the lives and worldview of the believers. Frictions can arise however, even in a religious community that agrees on the delimitation of the texts that form the basis of their faith. These frictions were expressed in interpretations of the canonical texts.The aim of this volume is to elucidate the processes in the history of early Christianity that became important for the formation and interpretation of the New Testament canon. The first part of the book deals with theoretical questions, while the second part provides examples of concrete discussions about the formation and interpretation of the normative biblical canon. The last chapter in addition presents a process parallel to the formation of the biblical canon, namely the formation of the Mandaean corpus of normative texts.

Til dette nummer af Sprogforum har vi samlet en række artikler hvori forfatterne beskriver og analyserer sprogprofessions- og professionaliseringsudviklingen inden for forskellige dele af uddannelsessystemet, og fortæller om hvordan sproglærere har oplevet og arbejdet med udviklingen af en ny professionalisme inden for deres fag. Vi håber temanummeret kan bidrage til en yderligere diskussion af betingelserne for og strategierne i den fortsatte udvikling af den professionelle sproglærer.

Hvem skal have velfærden - skal vi eller vores oldebørn? Et stadig mere aktuelt spørgsmål i en verden med begrænsede ressourcer. Velfærd nu eller i fremtiden? gennemgår økonomiteoretiske metoder til at arbejde med retfærdig fordeling af velfærd mellem nulevende og fremtidige personer. Centrale emner er diskontering og analyse af mulighederne for at udforme samfunds- og miljømæssigt bæredygtige udviklingsforløb.Bogen indeholder en grundig indføring i de seneste årtiers forskning i retfærdig prioritering over tid og afrundes med en kritisk diskussion, hvor forfatteren giver sit eget bud på, hvorledes den tidsmæssige prioriteringsproblemstilling bør løses.Velfærd nu eller i fremtiden? kan både bruges som vejledning for økonomer, der gennemfører konkrete velfærdsøkonomiske analyser, og som lærebog ved kurser i velfærdsøkonomi, cost benefit-analyse og miljø- og resourceøkonomi.

Jeg havde lyst til at skrive en uopdragen bog: hverken en nyttig guide til litteraturen eller en regelret videnskabelig afhandling. Men en bog som var en frigørelse fra alt, hvad jeg hidtil havde skrevet. Det blev til "Stedssans" - en bog som begyndte med mig selv og mit emne: steder. Jeg tog til Brasilien for at finde ud af, hvordan steder bliver til - og opdagede, at de opstår, når vores følelser, sanser og tanker afgrænser en lokalitet fra det store øde og forskelsløse intet.Mit kompas var litteraturen, men i en anden udgave, større og videre, end jeg før har studeret den. Ikke bare digte som i min bog om digt og rytme, men alle genrer. Ikke ét forfatterskab som mit portræt af Henrik Nordbrandt, men mange. Ikke bare dansk litteratur som i min disputats om Sophus Claussen, men verdenslitteratur. Og ikke bare litteratur, men også alt det der ligger uden for litteraturen."Stedssans" lod mig forene tre af de ting, jeg holder mest af: at læse, skrive og rejse. Bogen blev til på en rejse, hvor jeg ikke kunne trække mig selv fra: Jeg lærte, at steder ikke kun er hjemstavn, tryghed og herfra-min-verden-går - de er altid under ombygning. Ligesom identiteten. For denne bog har Dan Ringgaard fået tildelt Georg Brandes-prisen.

I denne bog redegøres for nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis. Efter to år var en stor gruppe nyuddannede lærere og pædagoger overbeviste om, at de ville fortsætte inden for det pædagogiske arbejde. Men mere end en tredjedel mente, at de - i et 3-4 årigt perspektiv - ikke ville fortsætte som lærer eller pædagog.Overgangen fra uddannelse til arbejde indeholder store udfordringer. Bogen beskriver de nyuddannedes håndtering af disse udfordringer, der sammenfattes som pædagogiske institutioners arbejdspladscurriculum.Bogen bygger på forskningsprojektet "Professionslæring i praksis" fra 1997 til 2003.

Spørgsmål om læreres "personlighed" og "personlige relationers" vigtighed for elevers læring unddrager sig videnskabelig begribelse. Didaktiske handlingsanvisninger på disse områder er i bedste fald nytteløse.Denne bog modsiger den dominerende politiske diskurs på skoleområdet: At der kan opstilles klare mål for undervisningen, som enhver lærer gennem den rette indstilling og de rette metoder kan opfylde. Med afsæt i psykoanalysen bidrager "Pædagogiske umuligheder" til en forståelse af, hvorfor det er så notorisk vanskeligt at skabe sikker viden om, hvad der virker inden for det pædagogiske felt.Antologien samler tre centrale artikler inden for feltet psykoanalyse og pædagogik, der her for første gang foreligger på dansk. De øvrige artikler giver i tilgift et bud på, hvad selve det pædagogiske ved forhold overhovedet består i med udgangspunkt i begreber som subjektet, den Anden, det ubevidste, (videns)begær, overføring og identifikation fra Freuds og Lacans psykoanalyse.

Policymakers in welfare democracies throughout the world are raising questions as to whether welfare systems deliver what the public expects, and focus attention on increasing costs. Social workers need more evidence and knowledge about an increasing diversity of social work practices.Users of social welfare are increasingly individualized and made responsible for choosing and delivering their own service through contacts, and this makes politicians, social workers and users more interested in evidence and knowledge about social services, even though these interests are often conflicting. These tendencies might be part of the reasons why the evaluation of social work practice seems to be characterized at present by a variety and diversity of research methods, approaches and theories.Politicians, social workers and researchers more and more often use the term knowledge-based instead of evidence-based when they describe the practice they aim to develop through research. This is often an expression of a broader perception of research approaches that can help to produce the required knowledge.The contributors to this book hold a diversity of positions on evidence-based and knowledge-based practice.

Siden ungdomsoprøret i 1968 har dannelse været et omdiskuteret og misbilliget begreb, der med sin dubiøse og altmodische klang blev identificeret med småborgerligt snobberi og ligegyldig viden. Imidlertid har man inden for de seneste år kunnet konstatere, at dannelse på ny er blevet noget, der diskuteres. Det betyder, at spørgsmålet, "Hvad er dannelse?", bliver stadig mere påtrængende.Det definitive svar findes sandsynligvis ikke, men denne bog giver adskillige bud på, hvordan man kan forstå begrebet dannelse. Bogen indeholder bidrag fra videnskabelige medarbejdere på 20 af institutterne på Aarhus Universitet. Bidragene tager netop udgangspunkt i, hvordan man kan tænke på dannelse, når man som forsker er tilknyttet et af de mange institutter på universitetet. Bogen indledes med en introduktion til dannelsesbegrebet af den mangeårige rektor ved Aarhus Universitet, Henning Lehmann. Derefter er bogen inddelt i fire større afsnit med overskrifterne "Dannelse i dag", "Dannelse i forandring", "Dannelse i fag" og "Dannelse i kontekst".

Sprogforum har tradition for med mellemrum at sætte litteraturpædagogikken inden for fremmed- og andetsprog på dagsordenen. I dette nye temanummer fremhæves for første gang særligt børnelitteraturen i sprogundervisningen.

Om verdslig øvrighed er Martin Luthers vigtigste skrift om forholdet mellem kristendom og politik. Her fremstiller han sin berømte sondring mellem de to regimenter, det åndelige og det verdslige. Dermed lægger han op til en klar opdeling mellem kirke og stat.  Toregimentelæren betyder dog ikke en fuldstændig adskillelse af religion og politik for Luther. Tværtimod har den kristne i sin tro et særligt grundlag for at involvere sig i det politiske, fordi den kristnes virke er præget af næstekærlighed og dermed er orienteret mod det menneskelige fællesskab. Luthers opfattelse er, at politik ikke kan bruges til at gøre mennesker kristne med, men kristne mennesker bruger politik til at gavne andre.  Bogen rummer foruden Luthers tyske tekst og den nye danske oversættelse også en historisk introduktion og en indføring i selve tankegangen, og den giver således et godt grundlag for at forstå den aktuelle diskussion om forholdet mellem religion og politik i et land med luthersk tradition.

Europa ser gerne sig selv som direkte arvtager til den klassiske antik. Men den europæiske renæssance kunne ikke have fundet sted uden araberne, der allerede i det 8.-9. århundrede overtog den græsk-romerske videnskabelige arv. Mens antikkens medicin var ukendt i middelalderens Vesten, arbejdede araberne med at udvikle og opdatere arven med egne, persiske og indiske betragtninger, der suverænt sammenkoblede filosofi og medicin. Store talenter som al-Razi, al-Madjusi og Ibn Sina systematiserede og nedskrev den medicinske kunnen og teorier i store encyklopædiske afhandlinger, der i det 11.-12. århundrede strømmede til de europæiske lærde i latinske oversættelser. Araberne var autoriteter inden for europæisk medicin langt op i det 15. århundrede, og den arabiske medicin repræsenterer således et afgørende led i den vestlige medicinske tradition."Arabisk medicin" er den første danske præsentation af medicinens videnskabshistoriske udvikling i den arabiske verden og viser overbevisende, hvordan araberne ikke blot videregav den græsk-romerske viden, men i høj grad videreudviklede feltet og gjorde væsentlige opdagelser såsom introduktionen af kejsersnittet og bedøvelse ved inhalation.

I middelalderen var øvrighedsmagten i Danmark delt mellem konge og kirke. Kongen sikrede freden, kirken gav ham den nødvendige legitimation og var selv aktiv i landets ledelse. Men konge og kirke var kun de to største i et spektrum at magthavere, og magt var lokaliseret mange steder i samfundet. Det gælder især i senmiddelalderen, hvor adelen styrkede sin position i forhold til konge og kirke, samtidig med at nye politiske og økonomiske muligheder åbnede sig for samfundsgrupper som borgeren og til dels også bønderne, der hidtil havde været uden del i magten. Bogen sætter fokus på magten i det danske samfund mellem 1350 og 1550. Den beskriver magt og magtudøvelse ud fra spørgsmålet om, hvilke materielle ressourcer magten hvilede på. De forskellige former for magtudøvelse og ikke mindst magtens iscenesættelse undersøges, blandt andet som den kom til udtryk i kirkebygninger og kunstnerisk udsmykning. Med komparativt perspektiv analyseres konges og kirkes udøvelse af øvrighedsmagt i forhold til samfundets store flertal af bønder. Endelig ser bogen den kristne religion som en samfundsmagt med betydning i talrige af dagliglivets sammenhænge, hvis kønsmæssige og sociale relationer også viser sig at have været basis for politisk magtudøvelse. Bogen slutter med en samlet magtudredning, der påpeger, hvorledes senmiddelalderens åbne samfund med dets mange magtpoler i 1500-tallet gennemgår en lukningsproces, der resulterer i det moderne samfund med kongemagten eller staten som den store, altdominerende magtfaktor.

Moderniteten truer det muslimske samfund. Perversion, respektløshed, materialisme og ugudelighed vælter ind fra det moderne Vesten - hvis man skal tro den fundamentalistiske muslim. Men han kæmper mod et fantom. Det moderne og det sekulære er ikke identiske. Religion er nok amoderne, men behøver ikke at være antimoderne. Og det moderne ligner ikke sig selv længere.Denne bog leverer en idéhistorisk analyse af forholdet mellem religion og modernitet og påpeger, at den senere tids blodige konflikt mellem islamisme og vestlig modernitet ikke blot er ulykkelig, men også paradoksal. For netop inden for de sidste to årtier har det moderne antaget en selvindskrænket form, der principielt er fuldt forenelig med religion: Vor tids modernitet giver plads til, at det moderne ikke skal og ikke kan dække alt.Modernitet og religion definerer kernebegreberne og fortæller, hvorfor totalitarismer som nazisme, stalinisme og fascisme er en del af moderniseringen, men ikke er moderne. Den gør det desuden klart, hvorfor menneskerettighederne ikke kan have et religiøst grundlag - og hvorfor Karl Marx' religionskritik må revurderes.

I Renæssancen og humanismens rødder tegner idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsen et signalement af den kalejdoskopiske vifte af tanker og idéer, der kommer til udtryk i renæssancen. Her mødes, brydes og forenes en række traditionelle modsætningspar som hedenskab og kristendom, alkymi og videnskab, frihed og slaveri, kætteri og kirke - menneske og Gud. I renæssancen krydser opdagelsesrejsende oceaner og kontinenter, bogtrykkerkunsten skaber en kommunikationsrevolution, naturen romantiseres og mytologiseres, mennesket bliver universets centrum - og ud af denne kulturelle smeltedigel opstår rødderne til den verdens- og menneskeanskuelse, som senere får navnet humanisme. Renæssancen og humanismens rødder afdækker epokens brudflader og paradokser i kontrast til middelalderkirkens og reformationens verdensforsagende træk. Reformationen anskues som et punktum for den europæiske renæssance, men samtidig belyses den egenartede blanding af humanistiske tendenser og reformatoriske bestræbelser, som udspiller sig i Danmark i det 16. århundrede, indtil den lutherske ortodoksi endegyldigt slår igennem.

Polyfoni er et begreb hentet fra musikken. Det er også et vidtfavnende tektuelt begreb. Og denne bog handler om sproglig polyfoni: Hvordan kan polyfoni begribes fra en sproglig synsvinkel? En række svar på dét spørgsmål findes i Sproglig polyfoni. Centralt står den skandinaviske sproglige polyfoniteori, la ScaPoLine, som professor Henning Nølke har udviklet - og lektor Nina Møller Andersens arbejde med at videreudvikle og præcisere den russiske litteratur og sprogforsker Michail M. Bachtins sproglige begreber.Bachtin indførte i 1929 den musikalske metafor om polyfoni i sit værk om Dostojevskijs romaner. Han har siden inspireret utallige tekst- og sprogforskere, ikke mindst den franske sprogforsker Oswald Ducrot hvis teorier har dannet afsæt for skabelsen af ScaPoLine.Sproglig polyfoni henvender sig til den læser, der er interesseret i polyfoniteori, og som samtidig gerne vil have udpeget anvendelsesmuligheder og se konkrete analyseeksempler.

Elfenbenstårnet - Universiteter mellem forskning og formidling sætter fokus på en ny hverdag på de danske universiteter. Med universitetsloven i 2003 blev formidling og vidensdeling sidestillet med forskning og undervisning. Antologien samler universiteternes erfaringer med formidling af videnskabelig viden og giver dermed et godt udgangspunkt for en diskussion af, hvad en kvalificeret og reflekteret forskningsformidling er.   Den første del af antologien sætter den politiske og historiske ramme for kravet om formidling og fortæller om mediernes rolle og om forskningsformidling som fag. De resterende kapitler er forskellige beretninger om måder at anskue forskningsformidling på inden for humaniora, naturvidenskab, teologi, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab.  Bogen kan læses som universitetsverdenens bidrag til debatten om forskningsformidling og vil også kunne bruges som lærebog.

Spiseforstyrrelser, selvmord, misbrug, depression, angst, traumer, stress, udbrændthed. Selv om vi har fået mere velfærd, mere avanceret teknologi og stadig bedre behandlingsmuligheder, er lidelsen langtfra udryddet i den moderne verden.  Med udgangspunkt i sociologi, psykologi, filosofi, litteratur og medicin analyserer antologiens forfattere forholdet mellem de moderne lidelsesformer og samtidens kultur.

For oldtidens middelhavskulturer var Sortehavet tærsklen til en spændende, men også skræmmende verden med andre folk, sprog og skikke. Hinsides nomadefolkene ved Sortehavets nordkyst forestillede man sig, at der levede amazoner, menneskeædere, enøjede fabelvæsener og varulve. I denne bog præsenterer fem antikforskere en række eksempler på grækeres og romeres forestillinger om landene ved Sortehavet og følger udviklingen i deres geografiske viden fra Herodot (400-tallet f.Kr.), over Xenofon (ca. 430-355 f.Kr.), Strabon (ca. 64 f.Kr.-24 e.Kr.), Ptolemaios (ca. 100-170 e.Kr.) og til Ammianus Marcellinus (300-tallet e.Kr.). På randen af det ukendte er første bind i Center for Sortehavsstudiers dansksprogede serie, Sortehavsstudier.

Er gåden om det forsvundne Atlantis løst? Nye geologiske og arkæologiske fund på den græske vulkanø Santorini bringer en tabt kultur for dagens lys igen - måske den kultur, Platon beskrev i sin Atlantis-myte.Geologen Walter Friedrich har i mere end 30 år udforsket Santorini, og Ilden i havet er hans beretning om, hvordan vulkaner har præget øens historie, geografi og geologi. Bogens centrale tema er skildringen af, hvordan Santorinis blomstrende bronzealderkultur blev begravet under et tykt lag aske ved et af de kraftigste udbrud nogenskinde.Santorini-vulkanen minder os om, at vi er de små og naturen den store: Vulkaner lever deres eget uforudsigelige liv og kan omstyrte menneskelige kulturer på få minutter.

I lang tid har vi stillet os selv spørgsmålet om, hvordan "fremtidens skole" skal se ud. Men måske er det mere relevant at vende det på hovedet og spørge: "Hvordan ser det ud med skolens fremtid?"Det første spørgsmål ser på skolens udvikling indefra, og der fokuseres ofte på, hvad den har behov for fra sine omgivelser. Det andet spørgsmål ser på skolen udefra og fokuserer på, hvad det omgivende samfund kan få ud af skolen. Kun, hvis der er balance mellem de to perspektiver, kan skolen udvikle sig. Bogen diskuterer, hvordan en sådan balance kan etableres på tærsklen til det globaliserede vidensamfund.Bogen identificerer "strategisk ledelse" som nøglen til, at spillet om skolens udvikling kan vendes i positiv retning for demder er ansat i skolen, der skal bruge skolens produkt og der skal tage det politiske ansvar for skolens virksomhed.Strategisk ledelse handler om at involvere skolens medarbejdere og nærmeste interessenter i en forpligtende fortælling om fremtiden.Strategisk ledelse introduceres som en systematisk og transparent metode, der på et usentimentalt grundlag identificerer de realistiske muligheder og de reelle trusler.Bogen har to moraler:Hvis vi ikke ændrer kurs, så havner vi der, hvor vi er på vej hen.Forskellen på en mulighed og en trussel er, hvornår du får øje på den.