Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Edited by Margareth Hagen, Randi Koppen and Margery Vibe SkagenRobots, human hybrids and fictional monsters assembled from graveyard body parts by mad scientists have haunted literature for centuries. The frightening but alluring motif highlights a long and complex love affair between literature and science; an affair filled with fascination, commonalities, differences and antagonism. Over the past decades, however, the two cultures have found common ground and interest, giving a momentum to consider the complex intersections in their historical contexts."The Art of Discovery" has evolved from this vantage point. Bringing together scholars of literature, natural sciences, and philosophy of science, the anthology spans the 19th and 20th centuries and discusses a range of different entcounters. These include Goethe's theory of colour, Darwin's 'filthy heraldries', Sigrid Undset's usage of biology, and the literary responses to the first man on the moon, Baudelaire's infatuation with magnetism, the robot as a theme in literature, and literature's moral imperative post Hiroshima.The anthology, by internationally renowned scholars, brings new perspectives to the existential, ethical, intellectual and metaphysical implications of the agelong love-hate relationship between the 'two cultures'.
I 75 år har klassisk filologi været en del af Aarhus Universitet. Den 1. august 1930 blev den kun 28-årige Franz Blatt hentet hjem fra München for at blive ansat som den første docent i klassisk filologi ved det helt nye universitet i Jylland. I denne bog fortælles historien om optakten til Blatts ansættelse og om 75 års bevæget historie, der har været præget af skelsættende begivenheder som 2. Verdenskrig og studenteroprør. Samtidig har ændrede dannelsesidealer og uddannelsespolitiske forandringer gennem tiden påvirket faget og dets udfoldelsesmuligheder markant. Det er det liv og virke, der er blevet udfoldet inden for disse rammer, som bliver fortalt: det faglige virke med undervisning, forskning og formidling, og studenterlivet med ekskursioner og fodboldkampe.
Thema der vorliegenden Abhandlung sind die religionsphilosophischen Konsequenzen der Theorie des kommunikativen Handelns von Jürgen Habermas. Obwohl Habermas seine sprachpragmatische Rationalitäts- und Modernitätstheorie als nachmetaphysisches Denken versteht, ist es bemerkenswert, dass ein Begriff von Unbedingtheit noch eine zentrale Rolle in dieser Theorie spielt. Der Verfasser versucht zu zeigen, dass dieses Moment des Habermas'-schen Denkens sich als Schnittpunkt von zwei wirkungsgeschichtlichen Linien begreifen lässt, die von Hegel beziehungsweise Kierkegaard ausgehen. In diesem Sinne lässt es sich als eine letzte säkularisierte Transformationen des Gottesgedankens verstehen.Auf diesem Hintergrund erwägt der Verfasser - wiederum im Spannungsfeld zwischen Hegel un Kierkegaard -, welche Form von Theologie das Denken von Habermas noch erlauben würde. Die Grundthese der Abhandlung ist somit, dass nur eine Theologie, die sich auf dem Hintergrund ihrer eigenen radikalen Säkularisierungsgeschichte formuliert, heute Verbindlichkeit beanspruchen kann.
Redigeret af Kurt Møller Pedersen og Peter de ClercqAstronomen Thomas Bugge (1740-1815) blev udnævnt til professor i matematik og astronomi ved Københavns Universitet i 1777. Han så det som en vigtig opgave at modernisere observatoriet på toppen af Rundetårn, og derfor foretog han en studietur gennem Tyskland og Holland til England for ved selvsyn at sætte sig ind i, hvordan man der studerede astronomi og byggede instrumenter. Han førte dagbog under hele sin rejse, og heri nedskrev han, hvad han så, hvem han mødte, og hvilke bøger og instrumenter han købte. Den er desuden fuld af skitser og tegninger, som gør den til en vigtig historisk kilde.Dokumentet befandt sig på Det Kongelige Bibliotek i København, hvor Kurt Møller Pedersen i 1969 fandt det og udarbejdede en foreløbig transskription. Nu fyrre år senere er denne dagbog tilgængelig, og er foruden Bugges originale tegninger forsynet med portrætter af videnskabsmænd og instrumentmagere og billeder af bygninger og instrumenter, hvoraf mange stadigvæk findes på museer. Denne rigt illustrerede og kommenterede udgave af Bugges rejsedagbog vil være interessant for enhver, der interesserer sig for videnskabernes og teknologiens historie i det 18. århundrede.
Natasha Lind Kontur"...en glimrende mulighed for at lære dette geografiske og historiske hjørne at kende...Ud over den energi og entusiasme Annie Christensen altid bibringer sit arbejde, har hun den helt rigtige og sjældne fagkompetence til at kunne læse, transskribere og kommentere disse breve...Det har været et årelangt arbejde [....] at klargøre materialet til udgivelsen. Med det er lykkedes, og resultatet er imponerende...Sidst - men ikke mindst - Anna Furuhjelm er en rigtig god skribent, og det gør læsningen af hendes breve til en ren fornøjelse! ...Bogen rummer megen historisk indsigt, den er en spændende kilde til kulturstudier - men man kan også bare nyde at læse den, især hvis man holder af god klassisk engelsk skønlitteratur."Nygifte Anna Furuhjelms breve til sin mor er en bevægende beretning om Annas opdagelse af to nye verdener i sit første år i Alaska som den russiske guvernørs hustru: ægteskabet og den oversøiske russiske koloni. Brevene er samtidig en righoldig kilde til dagliglivet i "Russisk Amerika" kort før salget af Alaska til USA i 1867.
In 1725 the Russian Tsar, Peter the Great, signed orders for Vitus Bering to set out on the First Kamchatka Expedition in order to establish if Asia and North America were connected, and to define the north-eastern borders of the Russian Empire. A classic among the voyages of discovery, the expedition took more than five years to complete. It moved across an immense landscape, building two vessels enroute, and claiming the lives of many men, before it set sail to reveal a passage between the two continents - the present day Bering Strait.The only surviving document to preserve the day-to-day details of the entire voyage is the journal of expedition member Midshipman Piotr Chaplin. Chaplin meticulously and impartially recorded all observations on location. His concise entries document the careful mapping of unknown land and give us a rare glimpse of Vitus Bering and the hardship borne by members of this strenuous expedition.'The Journal of Midshipman Chaplin' is the first complete publication of Chaplin's journal in any language. It includes introductory articles and commentary by specialists, and is richly furnished with both historic and contemporary maps.Redigeret af Peter Ulf Møller, Tatiana S. Fedorova, Victor G. Sedov og Carol L. Urness
This booklet contains three inaugural lectures presented at Moesgård on the 22nd October 2004. On this day three scholars were appointed to professorships at the Institute of Anthropology, Archaeology and Linguistics at the University of Aarhus: two adjunct professors - James Gramham-Campell and Claus von Carnap-Bornheim - both elected for their outstanding qulifications within early Medieval and late Iron Age archaeology respectively, and one extraordinarily appointed professor, Helle Vandkilde, whose professorship on Globalisation and Archeology was made possible through a strategic investment by the Danish Research Council for the Humanities, 2004-2009.
I gode tider bekymrer vi os ikke om penge. I krisetider forstår vi, at pengestrømme kan komme ud af kontrol. Vi tænker over, hvad penge gør ved vores liv. Men hvad er penges natur? Hvordan er penge opstået? Er der andre former for penge med andre formål end vores markedspenge?En ny doktorafhandling fokuserer på et alternativt pengesystem. I to år studerede antropologen John Liep de lokale penge på øen Rossel i Papua New Guinea. Pengene er lavet af muslingeskaller og inddelt i tyve rangklasser - fra værdifulde klenodier (der i gamle dage blev brugt til at betale for kannibalofre) til billige skaller. Pengene indgår ikke i markedshandlen, men måler værdi som statusforskelle. De bruges som brudepriser - for svin ved grisefester og for statussymboler som huse og kanoer. Det er kun gamle big men, der udveksler penge af høj rang og dominerer det økonomiske system. De forbyder, at brudepris kan betales med moderne penge og bevarer på den måde deres magt over de yngre mænd og kvinderne. A Papuan Plutocracy kaster nyt lys over penges oprindelse som tegn på forrang og magt. Bogen er rigt illustreret med talrige fotos og tegninger.
Hvis vi havde 50 milliarder dollar ekstra til at bruge på en bedre verden, hvor skulle vi så sætte ind først? Det var det store spørgsmål til otte topøkonomer - hvoraf flere nobelpristagere - på konferencen Copenhagen Consensus i København den 24.-28. maj 2004. Bogen præsenterer konferencens resultater - i et fængende og forståeligt sprog. I ti koncentrerede artikler tages verdens store problemer under behandling: Handelsbarrierer Underernæring og sult. Global opvarmning og klimaændringer. Borgerkrige. Finansiel ustabilitet Migration. Smitsomme sygdomme. Uddannelse. Kloakering og vand. Dårlig regeringsfølelse og korruption Hver artikel giver et bud på den bedste løsning af problemet. Bogen rummer desuden "drømmeholdets" samlede konklusion på, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind, samt en udførlig begrebsforklaring. Indledningen er skrevet af Bjørn Lomborg.
How did Denmark avoid a macroeconomic catastrophe in the 1980s and 1990s and still manage not only to maintain but also expand its welfare state? Critics of the welfare state identified the vices behind Denmark's macroeconomic troubles as its enormous, thoroughly unionized, and unresponsive public sector combined with the large numbers of people who relied on the welfare state for their livelihood and thus made programmatic cuts politically difficult. Taxes for this welfare state compressed investment, eroding both fiscal and current account balances. Yet by the mid-1990s, public support for the welfare state was as high as ever, while fiscal and current accounts were essentially in balance, and in the 2000s Denmark emerged as one of Europe's strongest economies.The authors of this book suggest that most of the vices the traditional welfare state scholarship identifies are also virtues. The book uses analyses of general macroeconomic policy, center-local relations, budgeting, labor market, and welfare state transfers and services in three critical areas to present a comprehensive picture of the governance of and interactions between the Danish welfare state and political economy at all levels. A critical introductory survey of the welfare state literature and a synthetic conclusion frame these studies.
"Jeg vil vide, hvordan Gud skabte verden. Jeg ønsker at kende hans tanker - resten er detaljer." Sådan sagde Albert Einstein (1879-1955), og han stod ved sit ord. Mere end nogen anden var Einstein arkitekten bag det 20. århundredes nye verdensbillede, hvor begreber som tid og rum fik en radikalt anden betydning end tidligere.I Einsteins univers redegøres for den berømte fysikers placering i videnskabshistorien, og hovedtrækkene i hans vigtige bidrag til relativitetsteori, kvantefysik og kosmologi forklares. Bogen gennemgår også Einsteins filosofiske og religiøse standpunkter, ligesom den beskriver hans samfundsmæssige engagement og politiske holdninger. For selv om fysikken var det vigtigste i Einsteins liv, så følte han en stærk moralsk pligt til at engagere sig i verden uden for videnskaben.
Efter 451 (Chalcedon-synoden) kom syrisk-sprogede kirker til at repræsentere det ikke-ortodokse. Forud gik 150 år, hvor kirkesproget i Syrien nok primært var græsk, men hvor en sproglig, kulturel og kirkelig mangfoldighed, af og til spændinger, gjorde sig gældende - ikke mindst når de bibelske skrifter skulle oversættes og fortolkes. Denne periode og de meget forskelligartede kilder til forståelse af den (på græsk, syrisk, latin og armenisk) har været genstand for en stor del af Henning Lehmanns forskning - i denne bog i form af 15 artikler fra årene 1969-2008.
I 1898 sagde en ganske almindelig sibirisk bonde til den lokale agronom, at han foretrak sine malkekøer frem for alle Sibiriens guldminer. Ordene faldt under et stort økonomisk opsving i Rusland mellem 1890erne og 1914, som i Sibirien intetsteds var så markant som inden for mælkerivæsnet. Sibiriske bønder var begyndt at holde malkekvæg og levere mælk til nyoprettede mejerier, der fremstillede smør til eksport. Smørret blev købt op af indenlandske og udenlandske købmænd og fragtet ad den nyanlagte sibiriske jernbane til Vesteuropa. Pejlemærket var den kolossale efterspørgsel på smør, der udgik fra det danske, engelske og tyske marked. Det danske islæt var betydeligt. Indtil handelens ophør under Første Verdenskrig dominerede danske købmænd den, skarpt forfulgt af engelske og russiske firmaer. Den største enkelteksportør af sibirisk smør til Vesteuropa var det danske Sibiriske Kompagni under ledelse af direktør H.P. Hjerl Hansen. Da smør var guld er et studie i den sibiriske smørbranches udvikling i dens Gründerzeit mellem 1895 og 1905, en fortælling om, hvordan lokale bønder og mejerister og indenlandske og udenlandske købmænd, embedsmænd og ministre skabte et erhvervsforetagende af globale dimensioner, som var indbringende for de involverede parter i indland såval som udland.
En ny ungdomskultur er undervejs i det moderne Mellemøsten. Denne kultur er baseret på et ungdomsbegreb fra sidst i 1800-tallet, som spillede en rolle i den anti-koloniale kamp, og som påvirker, hvordan ungdommen iscenesætter sig selv i forhold til traditionelle værdier og til Vesten.
Dette bind af Black Sea Studies handler om den indfødte befolkning ved Sortehavet og om romaniseringen af området. Bogens ni bidragydere diskuterer mange aspekter af romersk identitet og kulturel interaktion - en enkelt artikel sammenligner med den aktuelle situation i Irak og USA's tilstedeværelse der - og samtidig ser bogen også på modstanden mod romerne og på Romerrigets problemer med at holde fred i regionen efter koloniseringen.
Redigeret af Henning Laugerud og Laura Katrine Skinnebach.Sekulariseringen af den vestlige kultur er om ikke en myte, så betydeligt overvurderet. I dagens aktuelle debatter om religiøsitet, anerkender langt de fleste kristendommens indflydelse på Europas historie, filosofi og kultur."Instruments of Devotion" er en tværfaglig antologi skrevet af internationalt anerkendte forskere fra The European Network on the Instruments of Devotion, ENID, og i 11 artikler fokuseres specifikt på de instrumentielle aspekter af andagt og fromhedspraksis i perioden fra det 14. århundrede og frem til i dag. Artiklerne diskuterer relationen mellem den materielle kultur og det religiøse liv; hvordan musik, bønnebøger, litteratur og billeder har udtrykt og intensiveret fromhed og pietet i den kristne kultur i et historisk perspektiv.Antologiens mange forskelligartede indgangsvinkler spænder fra middelalderens visuelle teorier til postmodernismens perspektiver på katolicismen og illustrerer således det komplekse mønster af ændringer, kontinuitet og sammenhænge i den europæiske kultur- og pietetshistorie.
Maleren og grafikeren Arne Haugen Sørensen har udviklet sig til at blive en af Danmarks mest værdsatte kunstnere. Med sine farvestærke figurative malerier og karakteristiske kirkeudsmykninger har han formået at appellere stærkt både til kunstkritikeren og det bredere publikum. I denne bog med smukke farvegengivelser af 70 af Haugen Sørensens kendte og mindre kendte værker tegner kunsthistorikeren Lise Gotfredsen et helt nyt billede af Haugen Sørensens kunst. Lise Gotfredsen sætter spot på to afgørende perioder i malerens liv og kunstneriske udvikling - de første 28 år fra 1932 til 1960 og årene i Spanien fra 1981 til 2000. Det demonstreres, at der i kunstnerens liv og virke findes en rød tråd, der fører frem mod de modne værker og deres fantastiske syner med indblik i menneskets dunkle sider og tilværelsens absurditeter. Haugen Sørensens forskelligartede kunst kan anskues som eksperimenter, der har bragt ham frem til - eller tilbage til - en række af den europæiske kunsts klassiske temaer. Lise Gotfredsen behandler indgående nogle af disse temaer i Haugen Sørensens værker, bl.a. Leda og svanen, bøddel og offer, korsfæstelsen - og det tilbagevendende tema hos Haugen Sørensen: vandringsmanden. Gennem billedernes spejl er dermed på en gang en oversigt over Arne Haugen Sørensens kunstneriske produktion helt frem til 2005 og en tematisk introduktion til kunstnerens helt specielle billedunivers.
Livets hemmelighed blev afsløret i 1953, hvor James D. Watson og Francis Crick offentliggjorde en model af DNA-molekylet.Modellen har siden haft en kolossal indvirkning på videnskaben og samfundet.Indlejret i molekylets yndefulde kurver lå nøglen til en helt ny videnskab, molekylærbiologien, der over de efterfølgende 50 år har givet os en forbløffende indsigt i vores arts biologi. Ligeså betydningsfuld har indvirkningen været på lægevidenskaben, fødevareproduktionen og retssystemet. DNA er ikke længere noget, der kun interesserer forskere i laboratorier; det vedkommer os alle.Mennesket. Den genetiske arv giver i et letlæseligt sprog og ved hjælp af pædagogiske illustrationer sin læser redskaberne til at forstå den basale genetiske teori om DNA og det humane genom. Med udgangspunkt i denne teori tager forfatteren læseren på en spændende rejse, der belyser spørgsmålene om menneskets oprindelse, udvikling og sygdom. Bogen slutter med et bud på den fremtidige evolution inden for biologi.Peter K.A. Jensen er ledende overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han har tidligere udgivet populære bøger om menneskets oprindelse.
Hvad er pædagogisk filosofi? Gennem 13 forskere på området tegner bogen et billede af den aktuelle situation for filosofik pædagogik i Norden. En mangfoldighed af emner behandles, herunder ontologiske spørgsmål, værdi-teoretiske problemstillinger, videnskabsteori samt grænseområdet mellem pædagogisk praksis og teori.Filosofisk pædagogik er i dag en af pædagogikkens mest ekspansive deldiscipliner. Den er dog meget ældre end det fag, den i dag er en del af, og har sine rødder i antikkens græske filosofi. I denne bog møder vi repræsentanter for samtidig filosofisk pædagogik i de nordiske lande, og en mangfoldighed af forskellige emner behandles ud fra forskellige udgangspunkter. I bogen afspejles variationerne i bidragene fra 13 forskere, som behandler spørgsmål inden for den filosofiske pædagogiks hovedområder. Bogens første del behandler ontologiske spørgsmål, anden del værditeoretiske problemstillinger, tredje del befinder sig i grænseområdet mellem pædagogisk praksis og pædagogisk teori, og fjerde del har et videnskabsteoretisk perspektiv på pædagogisk forskning.Udfordringer i filosofisk pædagogik giver derfor et godt billede af den aktuelle situation for filosofisk pædagogik i Norden.Udfordringer i filosofisk pædagogik er beregnet til undervisning på videregående uddannelser, men henvender sig til alle, som arbejder med pædagogik og er interesserede i en dybere forståelse af pædagogikkens forudsætninger.
Sjælens ingeniører behandler i otte artikler en række bemærkelsesværdige værker, forfatterskaber og tendenser, som alle har haft stor betydning for udviklingen af det 20. århundredes russiske litteratur. Femten år efter Sovjetunionens opløsning forsøger antologien at revurdere synet på den russiske og sovjetiske litteratur, give plads til nye betydninger og påpege dialoger imellem værker og på tværs af ideologiske skillelinjer. Set retrospektivt er det tydeligt, i hvor høj grad den kolde krigs polarisering mellem to konkurrerende verdensopfattelser påvirkede den internationale modtagelse af den sovjetrussiske litteratur. De russiske værker blev ofte læst som politiske manifester, selvom de langtfra altid var det. Antologien giver et nuanceret billede af udviklingen i det 20. århundredes russiske litteratur ved både at fokusere på værkernes enestående særpræg og deres samspil med den russiske litterære tradition. De enkelte værker læses ikke udelukkende som politiske skrifter, men samspillet mellem litteratur og stat lades heller ikke ude af syne. Antologien bæres af begejstring for den russiske litteratur og et ønske om at give den en mere markant placering på det litterære verdenskort.
Både Sokrates og Jesus blev dømt og henrettet. Det er lykkedes deres tilhængere at overbevise eftertiden om, at det drejede sig om justitsmord - anklagerne var falske, og deres fjender udnyttede domstolene til at skaffe sig af med dem. I Sokrates og Jesus argumenterer Finn Jacobi for, at der kan have været mere hold i anklagerne, end vi er vant til at tro. Ser vi kun Sokrates og Jesus gennem de glødende tilhængeres øjne, er der en fare for, at de forvandles til legendariske skikkelser i en fiktiv verden. Derfor lønner det sig at gå lange omveje for at få et glimt af Sokrates og Jesus som de virkelige mennesker, de engang var. Gennem en kritisk genlæsning af de klassiske og kanoniske tekster viser Finn Jacobi os nye billeder af den historiske Sokrates og den historiske Jesus.
Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster sætter fokus på elevers mundtlige sprogbrug. Den belyser, hvordan forskellige undervisningssituationer påvirker elevernes mulighed for at bruge og udvikle deres mundtlige sprog. Bogens analyser og eksempler problematiserer spændvidden af de sprogfunktioner, der arbejdes med, og elevernes faktiske mulighed for selv at træne og bruge det mundtlige sprog i undervisningen. Klasselokalets overvejende fremstillende sprog ses i kontrast til udeskoledagens mere undersøgende sprog.Seminarie- og grundskolelærere samt lærerstuderende kan her finde ny viden og inspiration til udviklingen af undervisningen i mundtligt sprog - både når undervisningen foregår i klasselokalet, og når den henlægges til andre lokaliteter.
Litteraturen har altid rejst verden rundt, på tværs af kulturer og sprog - den har altid været globaliseret. Denne bog handler om, hvordan vi læser litteratur i en globaliseret kultur. Og den beskriver hvorfor litteraturens globalisering er enestående og uundværlig.Ludvig Holberg, Karen Blixen og Bruce Chatwins litterære værker er globaliserede, men ikke i økonomisk eller politisk forstand. De udfordrer grænser på en række andre, væsentlige områder: Kroppen, erindringen, geografien, sproget, tanken - selv sandheden - udsættes for overskridelse og nyfortolkning i litteraturen. Med sproglig fantasi og provokerende betydninger afprøver litteraturen, hvordan vi tænker og sanser.Tekster uden grænser kombinerer vigtige historiske forudsætninger og litterære grundbegreber med grundige og nytænkende tekstlæsninger. Bogen kan bruges bredt i undervisning - og af alle der interesserer sig for litteraturens rolle i dagens kultur.
Hvordan omsættes den sociale lovgivnings krav om brugerinddragelse, retssikkerhed og helhedsorienterende indsatser i praksis i forhold til udsatte grupper som misbrugere, sindslidende og torturofre? Det undersøges i Det sociale arbejdes daglige praksis, hvis bidrag bygger på etnografiske feltarbejder i det sociale arbejdes frontlinje - på væresteder, i bo- og behandlingstilbud.
Alle litterære tekster har en fortæller, som ikke er identisk med forfatteren; det blev slået fast som en ubestridelig lov, da narratologien opstod i slutningen af 1960'erne. "Fortællerfiktionen" undersøger, hvordan myten om fortælleren blev til - og giver et detaljeret billede af, hvordan den blev både forvandlet og befæstet i Gérard Genettes skelsættende fortælleteori.Denne bogs kritiske næranalyse af Genettes "Discours du récit" (1972) og "Nouveau discours du récit" (1983) viser, hvordan den franske teoretiker løser og forenkler en række centrale problemer i traditionel fortælleteori. Især med termen fokalisering leverer han et redskab til analyse af de måder, hvorpå den fortalte verdens synsvinkler arbejder i fortællende tekster.Men fokaliseringsbegrebet viser sig også at være det punkt, hvorudfra nye teorier må fortsætte. "Fortællefiktionen" udpeger og diskuterer de vigtigste nye spørgsmål: Hvordan ved vi, at det er fortælleren og ikke forfatteren, der anvender fokalisering? Er det egentlig sikkert, at alle tekster har en fortæller? Og hvad betyder det for tekstens karakter af fiktion?
The papers in this volume are based on an international conference organized by Jesper Tae Jensen, 9-10 January 2004 at the Department of Classical Archaeology, together with the Centre for Studies of Antiquities, University of Aarhus. They illustrate the interplay between the studies of classical archaeology, religion, history, and musicology. The eight papers by the young scholars and their Nestor, Richard Hamilton, offer a fresh look at various aspects of ancient Greek cult, including the use of the word cult in the academic disciplines of Archaeology and the History of Religion, the introduction of Asklepios to Athens, and a detailed study of the topography and early architecture of the same god's sancturary on the south slope of the Athenian Akropolis. The book also contains an innovative study of the sculpture and architecture of the Philippeion at Olympia as a proto-type for Hellenistic royal ideology and portraiture. Other papers include a statistical approach to the illustration of baskets on Classical votive reliefs, a theoretical study of the role of music in ancient Greek cult, and analysis of the use of the chorus as one of the most important expressions of ancient cult in Sparta.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.