Books published by Aarhus Universitetsforlag

Anden udgave af Hans J. Lundager Jensens meget roste afhand-ling om fortællinger og ritualer i Det Gamle Testamente har nu bl.a. fået tilføjet registre. Udgangspunktet for bogen er en analyse af fortællingen om Edens have, dvs. Syndefaldsberetningen, hvis centrale kode eller metafor er føde og spisning. Med føden som ledetråd undersøges vigtige temaer rundt om i Det Gamle Testamente, temaer, som hidtil ikke har stået i centrum for beskæftigelsen med Det Gamle Testa-mente.Afhandlingen vil bl.a. vise, at der findes et tematisk univers i Det Gamle Testamente, der angår de fundamentale betingelser for at leve, og leve godt, som menneske på jorden. Dette tematiske univers eksisterer i kraft af et netværk af tekster, der omfatter både fortællende og rituelle tekster, både myter og legender og regler for fx ofringer og renhed. Undersøgelsen fører bl.a. til den guddommelige ild på Sinai  bjerget, hvor der, som mange andre steder i Det Gamle Testamente, kan fornemmes spor af en mytologi, der langt overskrider den gammel-testamentlige verdens grænser.

På plejehjemmet spørger skoleelever mennesker med demens om deres dagligdag. I fødevarelaboratoriet forsøger de at få hold på enzymerne i en kemisk proces, mens andre laver opslag for den lokale optiker på sociale medier. Det lyder ikke umiddelbart som undervisning i den danske grundskole, men det er netop, hvad det er – langt fra udenadslære og terperi, men tæt på en moderne verdens komplekse krav. Håndbog i scenariedidaktik giver en grundig introduktion til, hvordan scenariedidaktik kan praktiseres i folkeskolens fag. Med et væld af eksempler fra forløb som Marsbasen, Naturfagsmaraton og Vismandsspillet fortæller 40 forskere, praktikere og læremiddeludviklere om deres erfaringer med scenariedidaktik i dansk, matematik, naturfag, sprogfag, historie, samfundsfag og teknologiforståelse. Bogens forfattere viser, hvordan lærere med scenariedidaktik kan gøre undervisningen aktuel og relevant for eleverne ved at engagere dem i virkelighedsnære eller forestillede problemstillinger. Metoden trækker omverdenens praksisformer ind i klasselokalet og introducerer eleverne til de konkrete kompetencer, som kommunikationskonsulenter, byplanlæggere, raketforskere og plejehjemsassistenter bruger i deres dagligdag. Alt sammen med et nysgerrigt og selvkritisk blik for scenariedidaktikkens muligheder og begrænsninger som en ny måde at lære på i den danske grundskole.

Den 6. juli 1535 bliver Thomas More, kansler, katolik og forfatter til værket Utopia, henrettet som landsforræder af kong Henry VIII. Mores forbrydelse består i, at han insisterer på at følge sin egen indre overbevisning og nægter at anerkende kongen som kirkens nye overhoved. Begivenheden vidner om et ændret forhold mellem det enkelte individ og den politiske øvrighed og om en ny bevidsthed om selvet som både moralsk autoritet og politisk problem, der i de følgende århundreder viser sig i den europæiske litteratur. Europæisk litteratur 1500-1800. Selvet undersøger, hvordan litteraturens fremstilling af den enkeltes selv udvikler sig fra reformationen og frem mod romantikken. Gennem læsninger af blandt andet Teresa af Avilas selvbiografi, Racines skuespil om kejser Neros magtfuldkomne selv og Goethes brevroman om den unge Werthers selvmord optegner norske og danske forskere en art selvets litteraturhistorie for perioden. De afdækker blandt andet en sammenhæng mellem selvfremstilling i den europæiske litteratur og fremkomsten af den moderne stat i århundrederne før år 1800. De viser også, at periodens forestillinger om selvet ret beset trak på modeller og forestillinger, der var langt ældre, men måtte tilpasses nye historiske vilkår. Dette er fjerde og afsluttende bind af serien Europæisk litteratur 1500-1800. Tidligere er udkommet Verden. Fra Columbus til Napoleon (2014), Staten. Fra utopi til bureaukrati (2016) og Samfundet. Fra hoffet til byen (2019).

I 14-1500-tallet gjorde europæiske rejsende verden større. Ikke bare fordi de opdagede ukendte kontinenter, men fordi deres observationer af den nye verden også indledte et opgør med antikke og religiøse tekster som primær kilde til sandheden. Denne øgede vægt på konkrete erfaringer, iagttagelser og eksperimenter lagde samtidig grunden for den videnskab, som europæerne benyttede til at befæste og udvikle et globalt herredømme de næste århundreder. Men europæernes fokus på empiri gjaldt ikke de nye land­områders oprindelige befolkninger. Disse folkeslag blev fortsat registreret i overensstemmelse med ideer fra først kristendom­mens religiøse verdensorden, så oplysningstidens fornuftsbaserede udvikling og siden modernitetens fokus på intelligens og civilisation. De skiftende kategoriseringer skulle passe ind i tidsåndens skiften. ’Den vilde’ i europæisk idéhistorie viser, hvordan europæere i blandt andet rejseberetninger og filosofiske afhandlinger fra antikken og frem til den moderne videnskab placerer menne­sker fjernest fra Europa yderst på den menneskelige skala. Som var de kun halvt mennesker, menneskelignende dyr eller bare de mennesker, der genetisk set er længst væk fra europæerne.

Klik, klik, klik = skilt. Fra den 1. juli 2013 kunne danske par logge ind med NemID på borger.dk og opløse deres ægteskab på få minutter. NemID-skilsmisse var kulminationen på en lang udvikling, der i løbet af 1900-tallet ændrede skilsmisse fra en sjælden, besværlig og ofte skamfuld begivenhed til et massefænomen. Ægteskabet viser sig i perioden som en kampplads mellem stridende opfattelser af god moral, forskellige samlivsformer og barnets tarv. Nogle sætter lighedstegn mellem skilsmisser og sædernes forfald og frygter, at de underminerer samfundets sammenhængskraft. Andre tolker dem som et tegn på øget ligestilling, frigørelse fra indskrænkede kønsroller og en stræben efter et bedre liv.Slå følge med Karen Vallgårda, lektor i historie ved Københavns Universitet, når hun skiller mere end 100 års ægteskabelig lykke ad stykke for stykke.

Generalen, forfatteren og politikeren Gajus Julius Cæsar var en af historiens helt store personligheder, og han skabte grobunden for det kejserlige Romerrige. Han var en genial feltherre, der trods sine grusomheder på slagmarken i Gallien blev berømt for at vise nåde, og han var en mester i selviscenesættelse og kendt for sine one-liners, som fx ”Jeg kom, jeg så, jeg sejrede” eller ”terningerne er kastet”.Hans person og historie har både inspireret adskillige mere eller mindre fantasifulde fremstillinger og forårsaget forskere hovedbrud i årtusinder. I Cæsar – manden og myten præsenterer en række danske eksperter Cæsars liv og hovedpunkterne i hans efterliv. Bogens første del handler om Cæsar i antikken – hans forhold til Cicero, hans litterære værker, hans krige og triumfer, hans brug af portrætkunsten og hvordan han satte sit præg på Rom og brugte byens rum til at sætte sig selv i scene. I anden del hører vi om forholdet til Kleopatra, historikernes syn på Cæsar op igennem tiden, middelalderens fantasifulde forståelse af ham, renæssancens debat om, hvorvidt drabet kunne forsvares eller ej, og vi kommer også til Danmark, for Cæsar dukker op i værker af Saxo, Søren Kierkegaard, Sophus Claussen og H.C. Andersen.

This book investigates how the emergence of the Arctic as a new geopolitical arena affects and reshapes the area known as the North Atlantic: Greenland, Iceland, the Faroe Islands and coastal Norway. The relationship between the center of the former Danish empire and its subordinates have rested on (varying degrees of) asymmetric power relations, that are intertwined with political as well as emotional bonds. With climate change a whole new reality is emerging in the Arctic and sub-Arctic areas. Power is moving north, and new connections and partnerships are being developed. As the North Atlantic countries share a history as being part of a Danish empire, some of the hierarchies and mindsets inherited from the past still affect the present. This calls for an in-depth understanding of the cultural history of the North Atlantic as well as current relations. What narratives make up the foundation for contemporary cooperation? How are historical relations and narratives being reinterpreted today? How do postcolonial relations affect decision-making concerning natural resources? How do North Atlantic communities envision the future? A team of historians, literary theorists, art historians, ethno - graphers and culture and communication scholars with profound insight into the histories, languages and cultures of the North Atlantic have collaborated on this study of the North Atlantic countries as an emerging new center in the North.

Det moderne demokrati befinder sig i en krise. Nye tendenser truer fundamentet for det liberale, repræsentative demokrati. De klassiske trusler imod demokratiet – statskup fra oven, revolution fra neden – er blevet sjældenheder. I dag er det ikke generaler i uniform, der proklamerer demokratiets afslutning, men politikere og andre i jakkesæt, der underminerer demokratiet i demokratiets navn. Krisen manifesterer sig som regel ikke i dramatiske øjeblikke, men snarere i længerevarende udviklinger, hvor balancen mellem det demokratiske og det ikke-demokratiske langsomt og skridtvis skubbes i retning af det ikke-demokratiske. I dag snydes der mindre på valgdagen, men snarere alle de andre dage, hvor pressefrihed indskrænkes, oppositionspolitikere chikaneres, embedsværket politiseres, korruption sikrer loyalitet, og domstolenes uafhængighed krænkes. Alt sammen i et sprog, der ligner demokratiets. Demokratier dør i dag ikke med et skrig, men med en stille hvisken. I denne bog tager danske forskere pulsen på det globale demokrati. De viser, at den demokratiske virkelighed af i dag er en mangfoldighed og undertiden en sammenblanding af demokratier og såkaldte autokratier, hvor magten er placeret hos én gruppe, der bruger og udhuler de demokratiske spilleregler til at sikre sig fortsat magt. Bogen sætter ord på de udviklinger, der truer med at kvæle det levedygtige demokrati.

Johannes Nicolaisen – af alle kendt som Nic – var dansk antropologis første og i mange år eneste professor. Han ændrede det romantiske museumsfag med rod i Nationalmuseets faglige behov til et moderne analytisk universitetsfag. Nic var den store feltarbejder. Han drog først til Lapland og senere til Sahara – og stort set uden penge. På rejserne var tobak, notesbog og fotoudstyr langt vigtigere end mad, og transport klarede han selv til fods, på ski eller æsel. Målet med feltarbejdet var ud over at forstå menneskers kultur og historie altid at svare på de store spørgsmål: nomadismens oprindelse eller menneskets oprindelige kultur som jægere og samlere. Altid skulle han derfor længst ud, hvor han mente, at den traditionelle kultur havde overlevet i størst udstrækning. For Nic var kulturrelativismen kombineret med en insisteren på, at friheden til selv at bestemme også skulle gælde minoriteter rundt om i verden. Mere og mere blev han klar over, at det liv, civilisationen tilbød os, manglede mange af de fundamentale menneskelige værdier, som han fandt under sine ophold hos såkaldt primitive folk.

Endelig befriet. Lettelsen var enorm i Danmark i foråret 1945. Men det mentale overskud var ikke stort til at hjælpe de over 200.000 tyske flygtninge, der kom til landet i krigens sidste måneder – på flugt fra Den Røde Hær. Tilfældet ville, at de havnede i Danmark, hvor de måtte leve på danske værters nåde. Her drømte tyskerne igen om livet, men Danmark var netop blevet befriet fra en hadet besættelsesmagt. Derfor var flygtningene ikke populære, og de stødte på modstand fra både danskere og myndigheder. Humanitet var en by tæt på Den Røde Hær, indtil de sidste tyske flygtninge kunne rejse over grænsen i februar 1949. De lagde deres skæbner frem i breve og dagbøger, der fortæller en evigt aktuel historie i en global verden med store strømme af flygtninge.

PISA-undersøgelser har vist det mange gange: Etniske minoritetsbørn klarer sig dårligt i den danske folkeskole. FN’s komité mod racediskrimination, CERD, har kritiseret Danmark for forskelsbehandling af etniske minoritetselever og deres manglende repræsentation i det danske curriculum. I På ulige fod viser kultursociolog Christian Horst, at der er en sammenhæng mellem disse to forhold. Samfundets flerkulturalitet er usynlig i folkeskolens centrale styringstekster. Når de etniske minoritetselever bliver synlige i teksterne, er det i særpositioner. Den etnisk danske elev er målestok for den normale elev og sætter rammerne for en almen læringssituation, hvor de etniske minoritetselever er på ulige fod med etnisk danske elever. Derfor kan man tale om institutionel og strukturel forskelsbehandling eller diskrimination. Christian Horst belyser, hvordan universelle værdier som ligestilling og ligebehandling underlægges nationale interesser, der fungerer som et forsvar for og en legitimering af forskelsbehandling – i uddannelsessystemet og i hele samfundet. Det kommer til udtryk i fortolkningskampe om integration, der har afgørende indflydelse på etniske minoritetsbørns vilkår og muligheder i Danmark.

This is the first monograph devoted solely to the ceramics of Cyprus in the Hellenistic and Roman Periods. The island was by then no longer divided into kingdoms but unified politically, first under Ptolemaic Egypt and later as a province in the Roman Empire. Submission to foreign rule was previously thought to have diluted - if not obliterated - the time-honoured distinctive Cypriot character. The ceramic evidence suggests otherwise.The distribution of local and imported pottery in Cyprus points to the existence of several regional exchange networks, a division that also seems reflected by other evidence. The similarities in material culture, exchange patterns and preferential practices are suggestive of a certain level of regional collective self-awareness.From the 1st century BC onwards, Cyprus became increasingly engulfed by mass produced and standardized ceramic fine wares, which seem ultimately to have put many of the indigenous makers of similar products out of business - or forced them to modify their output. Also, the ceramic record gradually became less diverse during the Roman Period than before - developments which we today might be inclined to view as symptoms of an early form of globalisation.

En tidligere sø ved Alken Enge syd for Skanderborg gemmer på en af de største gåder fra oldtiden. I det nu tilgroede søbassin er der gennem årene fundet i tusindvis af menneskeknogler. Knoglerne har vist sig at stamme fra mænd, som deltog i et stort slag, der fandt sted omkring begyndelsen af vor tidsregning.På baggrund af nye arkæologiske undersøgelser giver denne bog et dybdegående indblik i fundene, stedet, den dramatiske begivenhed og de omfattende konsekvenser, den fik for nærområdet.Abstracts and captions in English.

Mange børn og unge uden for Danmarks store uddannelsesbyer bliver i løbet af deres opvækst gradvist overbevist om nødvendigheden af at forlade deres hjemegn. De rejser og forstærker dermed den fraflytningstendens, som mange lokalsamfund i provinsen er ramt af. Opvækst i provinsen sætter fokus på den skævhed mellem land og by, som præger det danske samfund, men den udforskes her fra en ny vinkel. Med udgangspunkt i børn og unges perspektiver går bogen tæt på de processer, der lærer børn at tvivle på de lokale muligheder. Baseret på et antropologisk feltarbejde på Tønderegnen viser forfatterne, hvordan daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser spiller en central rolle i denne proces.

Der var engang, hvor de fleste sværgede til solide måltider med sovs, kartofler og masser af kød som forudsætning for livskraft og styrke. ”Fleisch macht Fleisch”, sagde tyskerne, og danskerne fulgte trop. Derfor havde mange herhjemme også svært ved at tage den uortodokse læge og ernæringsekspert Mikkel Hindhede (1862-1945) seriøst, da han i 1906 fremsatte sine radikale ideer om danskernes madvaner.Som barn af et nøjsomt vestjysk bondehjem vidste han af egen erfaring, at selv en hårdt arbejdende mand kunne leve udmærket på en simpel kost af groft brød, grønsager og grød. Det var tilmed meget billigere. Han foreslog mindre kød, sukker og hvidt mel; han foreslog endda, at man spiste sine havregryn rå, og blev til grin i det ganske land. Men Hindhede har fået ret i næsten alle sine synspunkter, og i dag vender kostpyramiden faktisk den vej, han i sin tid anbefalede. Sagen er ikke længere bøf, hverken af klima- eller sundhedshensyn. Til gengæld er det hipt at hoppe på cyklen, som Hindhede også yndede som én af de første i Danmark."Mikkel Hindhede og kampen om danskernes kost" følger over et halvt århundrede Hindhedes arbejde for at forbedre folkesundheden. Med inspiration fra den livsreformbevægelse, som skyllede ind over Vesten fra omkring 1890, ydede Hindhede en pionerindsats for det, han selv beskrev som livslykke gennem livsstil og ernæring. Sideløbende hører vi om alle de kollegiale kontroverser, Hindhedes syn på alkohol, spørgsmålet om smør eller margarine, cykelløbet mellem Bøffen og Bananen og om Hindhedes gennemslagskraft og betydning i samtid og nutid.

Gennem ti år fulgte en gruppe forskere fem klasser fem forskellige steder i Danmark for at blive klogere på, hvordan læse- og skriveundervisningen kan tilrettelægges, så den tager højde for den stadigt stigende sproglige diversitet i uddannelsessystemet. Forløbet strakte sig, fra eleverne begyndte i 0. klasse i 2008, til de gik ud af 9. klasse i 2018. I Tegn på sprog. Literacy i sprogligt mangfoldige klasser præsenterer Helle Pia Laursen, der var leder for forskningsprojektet Tegn på sprog, centrale resultater herfra. Bogen indeholder næranalyser af børnenes interaktion med skrift og af klassernes skriftsprogspraksisser og peger herigennem på konkrete pædagogiske udviklingsmuligheder. I forlængelse heraf udfolder forfatteren to vigtige pointer: Vi skal se børn som sociale aktører, der aktivt udforsker skriften og dens muligheder, og vi skal bringe forskning i læsning og skrivning og forskning i andetsprogstilegnelse og flersprogethed i tættere kontakt med hinanden.

Trivsel og læring går hånd i hånd for dygtige og usædvanlig højt begavede elever i skolen. Faglige udfordringer er en forudsætning for, at de føler sig hjemme i klassen og blandt deres kammerater. Derfor er der brug for differentieret undervisning – og den skal helst være for alle. Med ABC-modellen får lærerne et praktisk redskab til, hvordan de planlægger deres udfordrende undervisning.

Omkring Første Verdenskrig undergik alle kunstneriske udtryk store forandringer. Den russiske maler Wassilij Kandinskij opløste enhver genkendelighed til punkter og linjer. Hans landsmand, komponisten Igor Stravinskij, forkastede den klassiske ballets lethed og erstattede yndefulde spring med stampende, indadvendte fødder. Digtere skrev værker fulde af meningsløse ord som ”gaga blung” og samlede sig i en bevægelse af multikunstnere, de kaldte for Dada, mens irske James Joyce og engelske Virginia Woolf forlod de traditionelle romanformer og hengav sig til litterære karakterers associative bevidsthedsstrømme. Den gamle kunst mistede sin selvfølgelighed. I Modernismens ansigter undersøger professor emeritus Peer E. Sørensen, hvordan værdisammenbruddet i kølvandet på krigens ekstreme rædsler skabte grobund for modernismens radikale brud med fortiden. Bogen viser både, hvordan revolutioner, fascisme og vold gennemsyrer modernismen, og at den som kunstnerisk strømning er mere og andet end krig og kaos. Den rummer skelsættende visioner, æstetiske og eksistentielle eksperimenter samt en rigdom af nye kunstneriske udtryk. ”Hele denne litteratur er stormløb mod den sidste jordiske grænse”, skrev forfatteren Franz Kafka i sin dagbog. Modernismens ansigter handler om dette stormløb og om alle de erfaringer, der gjorde det umuligt at vende tilbage til kunsten før modernismens gennembrud.

Secrecy and the act of concealing and revealing knowledge effectually segregate the initiated and the uninitiated. The act of sharing or hiding knowledge plays a central role in all human relations private or public, political or religious. This volume explores the concept of secrecy and its implications in Antiquity, Late Antiquity and the Renaissance in eleven cross-disciplinary contributions using both textual and archaeological sources. By exploring the revealing and concealing of knowledge across different social contexts, time frames and geographical locations, the book provides insight into the concept of secrecy and its potential for illuminating the agendas behind identity constructions, political propaganda, literary works, religous practices and shared history.

When images look like something they do so because they are different from what they resemble. This difference is not sufficiently captured by the traditional theories of representation and mimesis, and yet it is the condition for any such theory. Various contemporary image theorists have pointed out that Plato already understood that images are not what they look like. Images have their own existence, which cannot be identified with a concept, but should be examined in terms of actions.This book comprises fifteen articles that investigate what images do, particularly in relation to the disciplines of architecture, design and visual arts. It claims that it is the differentiating power of images—their actions—which constitutes their capacity to look like something they are not, as well as create something that does not yet exist. "What Images Do" address the crucial role that images might play in producing and investigating what we have not yet seen or understood in and of reality.

”Jødepak” og ”Jødefruentimmer”. Kristne danskere brugte ikke kammertonen over for jøder i 1819. Men det var ikke kun tonen, der var barsk. Også fysiske overfald på jøder og knuste ruder hørte til dagens uorden. Urolighederne har vi døbt Jødefejden. Her kæmpede danskere mod enevælde og for demokrati, men mest af alt handlede Jødefejden om retten til at være dansk. Kunne Danmark rumme jøder med slangekrøller, parykker og gefilte fisk? Det kunne landet, og jøderne blev integreret i løbet af 1800-tallet. Men fordomme om pengegriske jøder med krogede næser fyldte stadig meget og blev båret ind i det 20. århundrede. Her kulminerede århundreders afstandtagen med Holocaust, terror og jødehad.Deltag i den evigt aktuelle fejde om danskhed og mindretal med Bent Blüdnikow, redaktør og anmelder på Berlingske og tidligere seniorforsker ved Rigsarkivet.

Stofbruger, kontanthjælpsmodtager og psykiatrisk patient. Borgere med en af disse komplekse problemstillinger kan få hjælp fra det danske velfærdssystem. Men de bureaukratiske udfordringer står nærmest i kø for borgere med alle tre problemer på samme tid. For er det misbrugscenteret, kommunen eller sundhedssystemet, der skal tage hånd om den arbejdsløse stofbruger med en diagnosticeret psykose. Eller er det alle tre instanser – og måske endda samtidigt?"Rusmiddelbrugere i krydsfeltet mellem sektorer og fagligheder" undersøger i otte bidrag både de udfordringer, dilemmaer og muligheder, som myndigheder og private aktører må forholde sig til i mødet med rusmiddelbrugere, og viser, hvordan samarbejde mellem professionelle grupper kan være med at skabe nye løsninger for disse borgere. Bogen afdækker også, hvordan forskellige typer af indsatser rammesættes af uensartede politikker, at den enkelte sektor forstår borgeren og hans eller hendes problemer på forskellig vis, og at flere fagligheder intervenerer i borgerens liv på måder, der risikerer enten ikke at være tilstrækkeligt koordinerede eller i værste fald direkte modarbejde hinanden. Med det resultat, at en rusmiddelbruger, der kæmper med mere end stofbrug, kan ende som kastebold i systemet.

Er religion en privatsag? Op gennem det 20. århundrede har det været en klar opfattelse, at religion skal dyrkes inden for hjemmets fire vægge eller i kirkens hellige rum. Men faktum er, at vi konstant udstiller vores religiøse overbevisning ude i offentligheden.Religion i det offentlige rum belyser gennem 13 bidrag, hvordan religion i allerhøjeste grad sætter en offentlig og politisk dagsorden i nutidens ellers så sekulariserede samfund.Religiøse ritualer bliver synlige for alle, når den pakistanske organisation Minhaj-ul-Quran holder fredsmarch for flere tusind deltagere med koranoplæsning og fællesbøn på Rådhuspladsen i København. Og når pinsegudstjenester rykker ud i det grønne, som det er blevet en tradition rundt om i landet. Bibelreferencer oplever vi i reklamer, når Philadelphia-smøreost sammenkædes med engle, og lampefirmaer markedsfører produkter under temaet ‘Lad der blive lys’.Religion er også til diskussion, når for eksempel Immigrantmuseet og Københavns Bymuseum laver udstillinger om indvandring, og Folketinget og medierne sætter jævnligt tro til offentlig debat. Alligevel bekræfter vi ofte hinanden i, at religion er en privatsag, men som bogen viser, møder og forholder vi os til religion, hver gang vi bevæger os ud i det offentlige rum.

De første møder mellem skandinaver og grønlandske inuitter fandt sted i det sydvestlige Grønland omkring år 1300. Samtlige beretninger fra dengang og de næste par århundreder er nedskrevet af europæere og siger derfor ikke meget om, hvordan inuitterne oplevede de fremmede.Først i 1721 oprettedes en varig forbindelse mellem Grønland og Danmark, da præsten Hans Egede ankom som Frederik 4.s udsending med det mål for øje at gøre grønlænderne kristne, ligesom handelsstationer på primært vestkysten blev etableret i perioden. Det er denne tid og de næste 300 år, som er i fokus i "Grønlændernes syn på Danmark. Historiske, kulturelle og sproglige perspektiver". I bogen nærstuderer forskere fra Grønland og Danmark en række af de kilder, som giver adgang til grønlændernes noget blandede mening om danske missionærer, købmænd og embedsmænd i Grønland såvel som de meget forskellige indtryk, grønlændere tog med sig hjem fra rejser i Danmark og Europa.Tilsammen afdækker disse skrifter, myter og kunstværker det komplekse forhold, grønlændere ofte har til Danmark og danskere. Både historisk og i dag, hvor kærligheden til det danske kongehus synes urokkelig, mens det danske sprog virker som en trussel mod det grønlandske og samtidig som en åbning mod arbejde, uddannelse og fortsat kontakt med grønlandske venner og familie bosat i Danmark.

Hårde bokseslag i ansigtet, vandring gennem fossende floder og muskelkramper i benene efter 42 kilometers maratonløb. Mange mennesker er drevet af en lyst til at udfordre sig selv, og idræt giver mulighed for at overskride kropslige og mentale grænser på en måde, som kan føre til større velvære og livsmening. I "Lidenskab og livskvalitet gennem idræt" fortæller idrætsforskere og udøvere, hvordan forskellige idrætsgrene trods krav om store anstrengelser kan gøre en positiv forskel i menneskers liv. Vi går på banen med eksmisbrugerne, der finder et frirum i fodbolden med ligesindede. Vi løfter vægte i motionscentret, hvor unge mænd bygger deres kroppe og selvtillid op. Og vi cykler op ad bjerget med den midaldrende motionsrytter i lycra. Forfatterne undersøger idrætsudøvernes motivation, øjeblikkenes intensitet og idrættens socialiserende og identitetsdannende potentiale for den enkelte og for fællesskaber – i en tid, hvor vi konstant presser os selv i en foranderlig jagt på livskvalitet. Højere, dybere, bedre.

Folkeskolen er en central institution i det danske samfund. Den har ansvaret for at forberede børn og unge til at deltage i livet efter skolen. Til fortsat uddannelse og demokratisk medborgerskab. Skolens udvikling er samtidig præget af diskussioner og kampe mellem forskellige politiske og pædagogiske interesser, der ønsker at fremme bestemte formål. I "Skolepolitik og undervisningskvalitet i Danmark" analyserer Hans Dorf, i hvilket omfang skolepolitikken understøtter folkeskolens muligheder for at realisere sit mangesidige formål, og hvordan den besvarer samfundsændringer, der stiller skolen over for nye udfordringer. Med afsæt i den skolepolitiske udvikling siden 1960’erne undersøger Dorf det seneste årtis folkeskole- og læreruddannelsesreformer og vurderer den øgede indflydelse fra transnational uddannelsespolitik og ønsket om at basere skolens udvikling på forskningsviden. I forlængelse heraf belyser han, hvad god faglighed egentlig består i, hvad der kendetegner den undervisningskvalitet, som dygtige lærere udøver i praksis, og hvilke forudsætninger en professionel lærervirksomhed hviler på.

Rottehjerner, frønerver og 200 kogte strandkrabber om ugen. Nobelpristager Jens Chr. Skou var drevet af nysgerrighed, da han i foråret 1954 udførte utallige forsøg og systematisk indførte tusindvis af håndskrevne tal i sine notesbøger. Men mange andre forskere arbejder på grænsen til det ukendte, drevet af undren over det, de ikke forstår. "Videnskab er lidenskab" sætter spot på livet som forsker i dialog med syv danske mænd og kvinder, der har viet deres liv til videnskaben. Forskerne eksperimenterer, systematiserer og afprøver for at skabe forandring og for at forstå. Deres undren er uundværlig i videnssamfundet, og mens de søger ny og objektiv viden, er deres hverdag præget af konkurrence, stædighed, tvivl – og lidenskab. I bogen tager zoologen giraffens tårnhøje blodtryk, kirurgen revolutionerer forsøg med grise, og biologen folder vores gener. Videnskab er lidenskab er en fortælling om, hvad det vil sige at være forsker i dag.

Hysteriker med forfølgelsesvanvid, reaktionær parlamentariker eller profetisk intellektuel? Edmund Burke var en ledende politisk tænker i 1700-tallet og regnes for konservatismens fader. Men Burkes værk er modsætningsfyldt og svært at forstå - og han bruges og citeres ofte upræcist. I Edmund Burke. Konservatismens profet tager professor Claus Bryld livtag med Burkes komplekse forfatterskab for at forstå, hvordan Burke kunne tordne imod demokrati og rationalisme, men samtidig tale for religiøs tolerance og bekymre sig for minoriteter. Burke præsenteres i lyset af sin egen brydningsfulde samtid, og centralt i bogen står hans voldsomme opgør med den franske revolution og den efterfølgende epokegørende debat om menneskerettighederne, som han førte med Thomas Paine. Siden 1950'erne har Burke oplevet en renæssance, og analysen trækkes derfor op til i dag, hvor Burkes filosofi er blevet brugt til at legitimere vidt forskellige politiske holdninger, fra Margaret Thatcher til Tony Blair. Edmund Burke er den første biografi på dansk om konservatismens profet.

Det er ikke kun store bodybuildere, der er på steroider. Også helt almindelige unge mænd kombinerer styrke­træning i fitnesscentret med brug af doping. Motionsdoping handler om, hvordan og hvorfor især unge mænd tager anabole steroider for at få større muskelmasse – og den eftertragtede muskuløse krop. Bogen ønsker at forstå den moderne optagethed af den ideelle krop, undersøger koblingen mellem muskler, maskulinitet og identitet og beskriver de typer, der skyder genvej til en muskuløs krop ved at tage præstationsfremmende stoffer. Bogen er skrevet i et direkte og tilgængeligt sprog og bruger mange tekstbidder fra interviews med unge mænd, der bruger doping. Ved også at give plads til deres stemmer får læseren et indblik i fitnesskulturen, i hvad der kræves af livsstil for at opnå resultater, og hvad bagsiden af medaljen også er.

For 2.500 år siden, i begyndelsen af ældre jernalder, var landskabet præget af et helt usædvanligt fænomen. Kilometerlange bånd af tætliggende huller – hulbælter – strakte sig gennem landskabet.Det første hulbælte blev opdaget i 1966. I dag er antallet vokset til 41. Disse mærkværdige danske hulbælter er så godt som enestående i europæisk jernalder, da der kun kendes ét svensk og et par stykker fra Holland. Flere hundrede år senere gjorde romerne brug af noget, der lignede, i forbindelse med deres skanseanlæg.I denne bog fremlægger 38 arkæologer undersøgelser og analyser af de 41 hulbælter. Desuden sættes de ind i en større sammenhæng med udblik til England, Holland, Frankrig, Afrika, Peru og Vietnam i søgen efter svaret på hulbælternes formål: Tjente de som forsvar, skulle de kontrollere færdslen, var de anlagt for at forhindre kvægtyve, eller var de grænser, der markerede brugsretten til jorden? Eller måske var de kultiske anlæg, hinsides vor moderne tankegang?Bogen giver et grundigt indblik i en helt ny slags fortidsminde og i hidtil upåagtede sider af vor forhistorie.