Books published by Aarhus Universitetsforlag

Engang var kreativitet forbeholdt gale genier, plagede ånder og anarkistiske grænsegængere. I dag skal vi alle være kreative, og vi forventer en blomstrende kreativitet hos os selv og hinanden. For kreativitet er nu løsningen på både stort og småt. Men hvis vi alle sammen forlader os på den samme idé, er ingen af os vel specielt kreative? Det skulle da lige være Jan Løhmann Stephensen, Aarhus Universitets mest kreative sjæl. Han kan rent faktisk tænke et par selvstændige tanker om, hvorfor kreativitet ikke nødvendigvis er svaret på alting.

Kronisk eller længerevarende sygdom kan sætte en stopper for det liv, et menneske havde travlt med at leve. Pludselig er alt forandret, og man sidder tilbage med fysiske følger og med depression, angst, sorg eller skam. Alligevel overses den psykologiske og personlige dimension ofte i behandlings- og rehabiliteringsforløb."Rehabiliteringspsykologi" fokuserer på nødvendigheden af at håndtere psykosociale følger efter sygdom og tab, støtte mennesker i at komme sig som mennesker og fremme deres livskvalitet og sociale deltagelse. Bogen er det første danske bidrag til rehabiliteringspsykologien og introducerer til feltet med udredningsmodeller og behandlingsmetoder, blandt andet med fokus på tredje generation kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og brugen af dyr. I bogen finder professionelle og studerende inden for psykologi, medicin, pædagogik, sygepleje, fysio- og ergoterapi redskaber til at arbejde med de personlige, identitets- og følelsesmæssige udfordringer, der følger med, når sygdom rammer.

Magt og storhed i middelalderen var ikke kun forbeholdt konger. Også middelalderens dronninger var magtfulde og handlekraftige. Ofte udøvede dronningen sin magt bag kulisserne, gennem private samtaler med kongen og hemmelige kontakter. Men dronninger optrådte også som formyndere for umyndige kongesønner, stedfortræder for fraværende konger - og endda som rigets regent.I "Dronningemagt i middelalderen" sætter forskere spot på middelalderens dronninger i Norden og diskuterer deres betydning, liv og virke. Dronningen skulle være from, rettroende og moderlig, hun skulle sikre tronarvinger og garantere alliancer mellem to riger. Men det var sin sag at udfylde den ophøjede rolle, og eftertidens fremstillinger har ikke altid ydet kvinderne retfærdighed. I bogen får vi et nuanceret billede af berømte middelalderdronninger som prinsesse Ingeborg, der blev gift med Filip 2. August af Frankrig, den politisk kyndige Agnes af Brandenburg og den magtfulde Margrethe 1. Vi kommer også tæt på nedvurderede eller oversete danske dronninger som Elisabeth af Østrig og Lutgard af Stade. Bogen viser, hvordan dronningemagt i middelalderens Norden var større og langt mere kompleks, end vi ellers har troet.

Danmark er præget af mange kulturelle, etniske, religiøse og sproglige fællesskaber. Alligevel er dansk og danskhed normen i uddannelsessystemet, hvor tosprogethed, undervisning i minoritetsmodersmål og interkulturalitet har svære vilkår. I Uddannelsespolitik i nationalismens tegn viser Bergþóra Kristjánsdóttir, hvordan statens lovgivende og vejledende bestemmelser favoriserer en assimilationspolitik, hvor sproglige minoriteter ikke har lige vilkår med majoriteten – og i værste fald overses. Gennem en kritisk diskursanalyse belyser forfatteren curriculums monokulturelle tendens og mangel på sproglige, kulturelle og sociale rettigheder og muligheder for minoriteter. Samtidig diskuterer hun, hvordan en mere åben holdning til tosprogede børn, unge og voksne positivt kan inspirere til en uddannelsespolitisk vending, der kan rumme sproglig og kulturel mangfoldighed.

De fleste af os elsker kød, og bare tanken om fedtdryppende steaks får munden til at løbe i vand. Men kød er ikke så uskyldig en næringskilde, som supermarkederne gerne vil bilde os ind. Millioner af dyr får hver dag en boltpistol for panden og en tur gennem kødhakkeren for at tilfredsstille vores kødelige lyster, og spørgsmålet om frikadeller eller ej bringer altid blodet i kog hos gud og hvermand. Det er vist på tide, at Jonatan Leer, kødæder med samvittighedskvaler ved Aarhus Universitet, giver os ren besked om, hvad det er ved kødet, der får safterne til at stige.

Litteratur kan sige hvad som helst. Om alt muligt. Men vi læser ikke kun litteratur med en bog i hånden. I dag er bogstaverne vandret ud af de trykte bøger og over i andre medier. Det ændrer litteraturens muligheder og gør den bevidst om sig selv som mediebåret. Det stiller også krav til læserne, der skal finde vej mellem skærme, computerspil, lydbøger, apps, oplæsninger og musik. I "Litteratur mellem medier" tager 19 forskere det alvorligt, at litteratur placerer sig mellem medier – mellem skrift, lyd og billede. De bringer moderne medieerfaringer ind i analyser af aktuelle litterære fænomener og introducerer til nye interdisciplinære og mediesensitive metoder, vi kan bruge i vores egen læsning. Undervejs forholder forfatterne sig blandt andet til romaneksperimenter, filmadaptationer, amerikanske tv-serier, forfatterportrætter og interaktive fortællinger – fra Pynchon til Knausgård og fra Sailor’s Dream til Six Feet Under. Alt sammen med et nysgerrigt blik på, hvad litteratur og litterær erkendelse er, når litteraturen ikke længere kun findes på papir.

Køn er ikke bare biologi, men også kultur og vaner, som vi selv skaber. Ikke mindst i skolen. Derfor må vi undgå at komme børn og deres køn i kasser og i stedet udfordre påstande om, at skolen er for piger, eller at drengene er problemet. Det kan lærere gøre i undervisningen ved hjælp af kønsbevidst pædagogik.

Det er ikke særligt pænt at svare igen. Undtagen når det gælder ansvar. I lige præcis det tilfælde udgør vores svar bogstaveligt talt selve essensen. Det er dog op til os selv at afgøre, om vi vil sætte handling bag ordene eller blive svar skyldig. Vi har nemlig frihed under ansvar og kan selv vælge. Ulrik Nissen, rimelig ansvarsbevidst teolog ved Aarhus Universitet, ved godt, hvilken en af mulighederne han vil anbefale. For vi kan ikke leve sammen uden at leve op til vores ansvar. Men hvilket valg vi træffer, skal han jo ikke bestemme. Det er hele meningen med ansvar.

De første arkæologiske rekognosceringer og udgravninger i staten Qatar blev udført af Moesgaard Museum, Danmark, i 1956-1974. Et bind om stenalderpladserne blev udgivet af JAS i 1967, og den nærværende publikation omfatter de resterende undersøgelser. Af særlig interesse er nogle grave med jernsværd og -pile, samt dromedarer og en samtidig boplads med keramik, der viser hen til tætte forbindelser til Bahrain og den østlige provins i Saudiarabien. De første udgravninger af den tidligislamiske plads Murwab bliver præsenteret, og bogen afsluttes med et komplet katalog over helleristningerne fra Jebel Jusasiyah.

Kongegravene ved A’ali i Bahrain har længe være omgivet af mystik, og man har antaget, at de repræsenterer det sidste hvilested for Dilmunrigets bronzealderkonger. Opdagelsesrejsende og professionelle arkæologer, der var draget af monumenternes enorme størrelse, har gennem århundreder forsøgt at trænge ind i højenes indre og fravriste kamrenes deres skatte og hemmeligheder. Denne bog omhandler alt fra den tidligste arkæologiske udforskning af A’ali til helt nye data fra den under forfatterens ledelse gennemførte Bahrain-Moesgaard Museum ekspedition til A’ali (2010 -2016). Informationer fra både gamle og nye undersøgelser præsenteres og analyseres omhyggeligt. Resultaterne diskuteres med hovedfokus på den kongelige gravplads som samfundsinstitution og med afsæt i et teoretisk perspektiv, der trækker på dødsritualers antropologi og etnografi. Fokus er ligeledes rettet mod udviklingen af en arkitektonisk typologi samt en C14-kronologi over kongegravene. Meget omfattende mængder hidtil upublicerede udgravningsdata fra Bahrains gravhøje inkorporeres i studiet for at skabe et velunderbygget og diakront billede af udviklingen i gravarkitektur, dødsritualer og den social organisation i perioden 2200-1600 f.Kr. Der fremlægges inskriptioner, som demonstrerer, at de gravlagte konger var af amoritisk afstamning. Studiet afslører, at det ved A’ali begravede amoritiske dynasti fremkom sammen med byggeriet af enorme monumentale højgrave i en de facto kongegravplads omkring år 2000-1900 f.v.t., samt at de definitivt tabte grebet om magten omkring år 1700 f.Kr.

Filosofferne skal til magten, familien afskaffes, og digterne skal ud af staten. Sådan læser mange Platons Staten. Men bogen kan læses helt anderledes: Politisk styre skal være fornuftigt, slægtsforhold og køn har ingen betydning i det politiske liv, og kunst og litteratur er afgørende for opdragelsen.Platon er ikke imponeret af demokratiet, og han er temmelig bekymret for retfærdighed og anstændighed i en verden, hvor penge og individualisme regerer. Samtidig er han bekymret for muligheden for at leve et godt liv, hvis opdragelse og oplysning ikke er statens væsentligste opgave. Et bedre samfund kan nemlig kun realiseres af bedre og klogere mennesker.At forandre verden præsenterer en læsning af Platons indflydelsesrige værk og perspektiverer til senere politisk og pædagogisk filosofi. Inspireret af kritisk teori, Marx og Freud undersøger Anne-Marie Eggert Olsen Staten og dens grundproblem: Hvis samfundet er menneskeværk, men mennesker er produkter af samfundet, hvordan kan forholdene så blive anderledes og bedre?At forandre verden er den første danske filosofiske kommentar til Staten.

In the Danish West Indies, hundreds of enslaved men and women and a handful of Danish judges engaged in a broken, often distorted dialogue in court. Their dialogue was shaped by a shared concern with the ways slavery clashed with sexual norms and family life. Some enslaved men and women crafted respectable Christian self-portraits, which in time allowed victims of sexual abuse and rape to publicly narrate their experiences. Other slaves stressed African-Atlantic traditions when explaining their domestic conflicts. Yet these gripping stories did not influence the legal system. While the judges cunningly embraced slave testimony, they also reached guilty verdicts in most trials and punished with extreme brutality. Slaves spoke, but mostly to no avail.In Slave Stories, Gunvor Simonsen reconstructs the narratives crafted by slaves and traces the distortions instituted by Danish West Indian legal practice. In doing so, she draws us closer to the men and women who lived in bondage in the Danish West Indies (present-day US Virgin Islands) in the eighteenth and nineteenth centuries.

Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

Hvad er det for en verden, der kom før os? Hvilke begivenheder forandrede fortiden, og hvorfor er de så vigtige – også for os i dag?I "50 begivenheder" bliver vi klogere på os selv og vores fælles historie, når eksperter i 50 korte og afrundede kapitler fortæller om de største verdenshistoriske begivenheder, der har været med til at forme os og den verden, vi lever i. Fra historiens ikoniske begivenheder som Den Franske Revolution, 1. Verdenskrig og 9.11. til mindre kendte, men ikke mindre skelsættende, begivenheder som Indiens samling, Meijirevolutionen og Saltmarchen.Verdenshistorien fortælles ud fra 50 udvalgte nedslag, 50 milepæle, der i tid bevæger sig fra Hammurabis lov i oldtidens Babylon 1786 f.Kr. til Kinas fremvækst som økonomisk og politisk stormagt i vores egen samtid. Ved hver begivenhed trækker forfatteren tråde frem og tilbage i tid, så de historiske forandringer fremstår i en bredere fortælling. Over 200 tegninger, fotos og malerier illustrerer kapitlerne, der kan læses efter lystprincippet enkeltvis eller i sammenhæng.Bogen er 5. bind i serien 50 højdepunkter, der er forlagets forskningsbaserede coffee-table-serie om de væsentligste og mest markante højdepunkter inden for en række fagområder. Tidligere er udkommet "50 opdagelser. Højdepunkter i naturvidenskaben" (2013), "50 ideer der ændrede verden (2014), "50 opfindelser. Højdepunkter i teknologien" (2015), "50 fund. Højdepunkter i arkæologien" (2016).

Danmark vinder nok aldrig VM i fodbold. Derimod kan vi bryste os af at være verdens bedste til at afholde valg. Det er ikke så dårlig en trøstpræmie, for ethvert folkestyre forudsætter, at magthaverne regelmæssigt står til ansvar over for borgerne. Hvis vælgerne ikke har noget reelt valg, eller hvis fusk og sjusk dominerer dagsordenen, bliver demokrati nemt til diktatur. Heldigvis er Jørgen Elklit, upartisk professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, ekspert i at tælle stemmer: Det er faktisk vores halvkedelige valg, der sikrer os sejren.

Mennesker er født til at lære. Det sker helt naturligt. Når vi lytter efter nattergalen og prøver at skelne dens sang fra skovens andre lyde, lærer vi ikke kun sangen at kende. Vi erfarer også, hvor nattergalen lever, og hvornår den synger. Og når vi balancerer på sten i strandkanten, lærer vi af bevægelsen, og mærker måske iskoldt, hvorfor det er smart at undgå de allermest algegrønne. Læring sker nemlig altid i samspil med vores omgivelser. Naturlig læring bygger på medfødte forudsætninger og er en ressource, vi kan udnytte i skolen. Både i den enkelte undervisningstime og i vores organisering af skoledagen. Det fortæller læringsforsker Theresa Schilhab og naturvejleder og lærer Bo Lindvall i Naturlig læring. I bogen tager de os med ind i de biologiske forudsætninger for vores læring – og ud i den natur, vi er født til at lære i.

Folkestyrets fæstning, foræret af Frederik 7. i faderlig forståelse, fred og fordragelighed. Sådan hylder vi Grundloven, og vi taler om frisind, danskhed og demokrati. Men faktisk fandt Grundloven fra 1849 sin form midt i europæisk borgerkrig og revolution, hvor de gamle monarkier faldt på stribe. Folkelig blev Grundloven kun gennem politisk import fra det store udland. Et rent dansk produkt ville ikke have været nær så demokratisk. Og selv om demokrat og demokrati hurtigt blev modeord herhjemme, var det nye folkestyre mest for de få. Var man fruentimmer eller folkehold, fremmed eller fallent, fattig eller forbryder – eller bare et fjols – kunne man stadig godt glemme alt om politisk indflydelse. Bertel Nygaard, lektor i moderne historie ved AarhusUniversitet, skildrer Grundlovens dramatiske fødsel og udvikling.

Læreren er den vigtigste brik, når børn skal spille computerspil i timerne. Faktisk er der ikke grænser for, hvordan spil kan bruges i undervisningen, når blot lærere og pædagoger ved, hvad de gør, og hvordan de gør det. Så kan både Minecraft og Game of Thrones blive til meningsfulde spil i skolen.

Humor er ingenting i sig selv, men en snylter af værste skuffe. – Måske endda lidt af et skuffejern? – Det sagde hun også i går! … Nej, spøg til side: Humor er meget mere end platheder, der kan aflede enhver samtale. Humor sætter et perspektiv på livet, os selv og hinanden, hvis pointe især selvhøjtidelige magthavere ikke fatter: Vi er alle latterlige. Det mener Stefan Kjerkegaard, seriøs sprogspiller ved Aarhus Universitet, og han er ikke engang særlig sjov. Det er hans onkel til gengæld. Han er lige til at grine ad.

Måske praler vi ikke af at se porno. Men porno er verdens største kulturområde. Dens sprog og virkemidler påvirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne nyde bøger og film med seksuelle aktiviteter, når man fik lyst. Porno var nu ikke et nyt fænomen. Faktisk har der eksisteret porno i mange hundrede år. Men legaliseringen i 1969 og senere internettet sprængte alle dæmninger, og bølgerne gik højt. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb. Tag på tur i pornoens fortid, nutid og fremtid med Søren Hein Rasmussen, historiker i firmaet MegaNørd.

Handling, adfærd og præg. Det er de tre hovedtyper i det mentale liv, som professor emeritus Boje Katzenelson præsenterer i denne bog. Her samler han 35 års psykologisk-filosofiske studier og beskriver essentielle emner som gensidighed, moral og dyd, det gode og det onde, empati, kærlighed og altruisme, frihed og nødvendighed. Alt sammen med ambitionen om at samtænke natur-, human- og samfundsvidenskaberne og genindsætte psykologien i skæringspunktet mellem naturvidenskab og åndsvidenskab.

Køn er ikke kun biologi. Køn er også en social kategori, vi hele tiden konstruerer og forhandler. Det gælder ikke mindst, når vi bruger rusmidler.I "Køn og rusmidler". Brug, behandling og kontrol undersøger forskere, hvordan individer iscenesætter køn og tilhørsforhold gennem rusmidler. I bogens første del viser forfatterne, hvad stofbrug betyder for etniske minoritetspigers møde med dansk fest- og alkoholkultur og for "vilde" unge pigers hverdag. De belyser marginaliserede kvinders salg af seksuelle ydelser og diskuterer, hvordan kønsnormer former mænds og kvinders fortællinger om deres cannabisbrug. I bogens anden del undersøger forfatterne, hvordan køn og depression kædes sammen i psykiatrien, og hvordan køn spiller ind, når fængslede kvinder behandles for misbrug, mandlige kriminelle stofbrugere mødes af det sociale system, og dørmænd kontrollerer unge i storbyens natteliv.

Vi sejler op ad åen og sikke'n fest. Vi danskere er i samme båd; få har for meget og færre for lidt, og alle har ret til en fed velfærd. Det er næsten for godt til at være sandt, og det er det også. For glansbilledet af den danske velfærdsstat krakelerer, når Carsten Jensen, skattebetalt velfærdsekspert ved Aarhus Universitet, sætter under lup: Vi elsker godt nok velfærd og åbner gerne pengepungen for at få endnu mere. Men netop kun af den velfærd, vi selv bruger. Alle dem, der ikke abonnerer på villa, Volvo og vovhund, kan sejle deres egen sø.

For 500 år siden sprængte Martin Luther kirken ved at slå 95 teser om aflad, bod og syndsforladelse op til debat på en kirkedør i Wittenberg. I dag er skærsilden ikke længere vores største bekymring. Men behovet for at gentænke og diskutere hverdagen og aktuelle tematikker trænger sig stadig på.I "95 nye teser" slår 30 forskere, politikere og kulturpersonligheder nutidens væsentligste begreber og udfordringer op til debat i 95 små artikler om store emner. Fra magt, medier og sundhed over klima, Jorden og byen til økonomi, videnskab og teknologi. Tanken er ikke at forkaste det kendte, men at inspirere til at gentænke det samfund, vi lever i.

Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hitte rede i. Mange af os tror sågar, at det var den kriseramte munk Martin Luther, som slog de 95 teser mod kirkens afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg og dermed for evigt forandrede alt mellem himmel og jord. Men det er løgn og latin - det var pedellen, der gjorde det. Gudskelov kan Bo Kristian Holm, ganske systematisk teolog ved Aarhus Universitet, skabe lidt orden i det herrens til roderi.

Rent vand, blåt flag ved strandene og fisk i havet har stor betydning for os alle. Men de danske have og vores godt 7.000 km kystområder er ikke kun til lystfiskeri og solbadning. Havet omkring Danmark er også en vigtig ressource for udviklingen i erhverv og samfund, og vi bygger vindmølleparker, øger skibstrafikken og lokker flere og flere turister til. Blandt meget andet.Mens vi gerne vil sikre gode udviklingsmuligheder for de maritime erhverv, skal vi tage hensyn til klima og miljø. Det blå hav er ikke en uudtømmelig ressource, og pladsen er trang i de danske farvande. Hvem, der fremover må udnytte de begrænsede arealer, er et påtrængende spørgsmål.I "Havets ressourcer" præsenterer otte forskere den nyeste viden om havets betydning og potentiale for økonomi, jobskabelse og velfærd. De stiller skarpt på en række vækstområder, tegner muligheder, begrænsninger og konflikter op og viser, hvorfor det er så vigtigt at holde fast i havet som en værdifuld og bæredygtig ressource.

I dag kommer danske børn til verden med en smartphone i hånden. Desværre er deres digitale dannelse ikke medfødt. Den er ellers nødvendig. Livet online giver adgang til fantastiske muligheder, men farefulde vildveje lurer også ved hvert klik. Lærere og pædagoger må vise eleverne vej. Den digitale dannelse hører hjemme på skoleskemaet.

Livet udvikler sig; det er en kendsgerning, de færreste kunne drømme om at anfægte. Men det kan være lidt sværere at forstå og acceptere, at livet er et resultat af 4 milliarder års formålsløs udvikling. Derfor har kreationister de sidste par årtier forsøgt at så tvivl om evolutionslærens gyldighed, til trods for at teorien om udvikling gennem naturlig selektion som den eneste teori også i praksis besvarer, hvordan livet i alle sine former er blevet til. Nye metoder og bedre analyser giver tilmed hele tiden mere og mere præcise svar på, hvordan livet gradvist har udviklet sig.I "Evalutionsbiologiske milepæle" sætter forfatterne fokus på 11 vigtige emner, der belyser livets historie: Fra hvordan de første organismer opstod for milliarder af år siden til, hvordan livet fortsat trives og udvikles på Jorden.

1955. Det er det tal, Suresh Rattan kan læse på sin fødselsattest. I den alder banker forfaldet på hos enhver, men han føler sig ikke så gammel. Faktisk har han det som en tyve år yngre vårhare, og han ved godt hvorfor, men han er jo også aldersforsker ved Aarhus Universitet. Takket være evolutionen kan vi ikke forestille os selv ældre end 45, og biologisk set burde vi bare opgive ånden, når vi har opdraget et par tro kopier af os selv. Til alle os, der gerne vil leve lidt længere, har Suresh opfundet formlen for evigt liv. Lad os håbe, den virker.

Middelalderen er en af de vigtigste perioder i dansk byhistorie. Her blev de første danske byer grundlagt, og mange af dem er i dag landets største. Og selvom byerne og bylivet i dag er et helt andet urbant netværk end dengang, går vi stadig fra centrum ad de samme gadenet forbi middelalderens store monumenter, dens kirker og klostre.I "Danmarks byer i middelalderen" tager forfatterne læseren med på en historisk byvandring gennem danske byer fra år 700 frem til reformationen. Her fortæller de om de nyeste forskningsresultater, så vi andre ikke går vild i byen.