Books published by Aarhus Universitetsforlag

Tidsrummet mellem to begivenheder er afhængigt af, hvor hurtigt en observatør bevæger sig. Det er en af de besynderlige konsekvenser af Albert Einsteins specielle relativitetsteori fra 1905, der er en grundsten i den moderne fysik. I Speciel Relativitetsteori forklarer Ulrik Uggerhøj tid og rum. Han udleder bl.a. fundamentet for fænomener som tidsforlængelse, længdeforkortning og Lorentz-transformationerne, undersøger tyngdens indflydelse på tidens gang, sorte huller og gravitationsbølger og præsenterer løsninger på flere af teoriens tilsyneladende paradokser. Bogen indeholder forslag til læseforløb fra gymnasiale studieretningsprojekter til det avancerede universitetsniveau.

Børnefamilier har kalenderen fyldt og hænderne fulde. Og forældre skal holde tungen lige i munden, for selvom en stor del af deres børns opdragelse sker uden for hjemmet, holdes de ansvarlige for afkommets opførsel og trivsel. Børn er blevet en spejling af forældrenes indsats. I Overskudsfamilier undersøger antropologen Dil Bach, hvordan velhavende forældre opdrager deres børn, og hvordan deres idealer smitter af på alle andre. På baggrund af tre års feltarbejde hos 15 familier i Nordsjælland viser hun, at de rige stik imod alle fordomme ikke forsømmer børnene. Tværtimod drosler mødrene ned for karrieren og investerer den så kostbare tid i 'projekt børn'. Ressourcestærke forældre fylder deres børn med kundskaber, kærlighed og sociale kompetencer, og de bidrager aktivt til fællesarrangementer med hjemmebagte kager og andet godt. Med deres engagement former de familiens identitet og status - men medvirker ogstå til en eksklusion af mindre stærke familier. Overskudsfamilier træder ikke kun ind i hjertet af velhavende familer, men tager pulsen på generelle opdragelsestendenser og forestillinger om det gode børne- og familieliv.

1900-1950. Et halvt århundrede, der gør Danmark moderne og helt igen, for Sønderjylland kommer hjem i 1920.Det politiske system knæsætter parlamentarismen, mens funktionalismen blomstrer. I resten af Europa raser Første Verdenskrig, mens vi giver kvinderne valgret. Til gengæld bryder Niels Bohr verden ned i atomer og modtager Nobelprisen i fysik.PH lyser op, og aborter og orgasmer kommer på nogles læber. Mange taler nu om den velfærdsstat, Stauning og co. begynder at opbygge. Endda imens krisen kradser. Den kommer fra USA, der også eksporterer forbrug og livsstil. Til gengæld må vi en aprildag acceptere en tvangsimport af tyskere, for Anden Verdenskrig er allerede i gang, og forude lurer NATO og den kolde krigs dommedagsscenarier i horisonten.I "Danmark bliver moderne" udfolder forskere år for år og i 51 små fortællinger Danmarks udvikling. Men forfatterne er ikke mere nærsynede, end at de har et skarpt blik for, hvordan kultur, samfundsudvikling og åndsliv henter næring uden for landets grænser. Det var jo også den benzin, som motorcyklisten og Nobelpristageren i litteratur Johannes V. Jensen brugte til at give baghjul til sine konkurrenter.

"Farverne er usande (…), og Tegningen er ikke videre solid", skrev Politikens anmelder i 1884 om L.A. Rings maleri Banevogteren. To år senere blev det solgt på auktion for 75,- kroner og hang uset i en lejlighed i København indtil 1951. I dag er maleriet et af de mest anerkendte danske kunstværker fra sidste halvdel af 1800-tallet. Trods maleriets ikoniske status står en række spørgsmål alligevel ubesvarede hen. I På sporet af banevogteren. Et ikonisk maleri fra 1884 rejser lektor emeritus i teknologihistorie Henry Nielsen og tidligere lektor i billedkunst Dorte Fogh tilbage til byen Ring for at optrevle maleriets usædvanlige historie og få svar på deres spørgsmål. Undervejs gør de holdt ikke kun ved det frembrusende damptog og banevogteren. De standser også ved maleriets receptionshistorie, ved Rings sandhedssøgen og ved jernbanens kulturhistoriske betydning. Maleriet bliver dermed forfatternes afsæt for en fortælling om land, by, brud og forandringer i 1800-tallets Danmark.

Glem alt om glidebaner hen imod og frygten for et overvågningssamfund. For det er her allerede. Endda mere omfattende end Big Brother kunne drømme om. Men ifølge Anders Albrechtslund, årvågen overvågningsovervåger ved Aarhus Universitet, kan vi slet ikke undvære overvågning. For takket være overvågning kan vi ikke bare styre og kontrollere os selv, men hele befolkninger. Vores samfund minder nærmest om fængsler, vi ikke kan undslippe. Heldigvis har vi ikke noget imod at dele hvert et skridt og andre intime detaljer med hinanden. Det er kun chefen, der ikke må kigge med.

Sprog er alfa og omega. Det er ved hjælp af symboler som dem her i bogen, at vi kan finde ud af at leve sammen og forstå hinanden. Eller misforstå. Sprog er med andre ord skyld i både krig og kærlighed. Takket være sproget kan vi endda samle tankerne om en tænkepause. Sprog har gjort os til mennesker - og som mennesker unikke i dyreriget. Og sprog fortsætter med at forme os. For ifølge Mikkel Wallentin, sprognørd og hjerneforsker ved Aarhus Universitet, tyder noget på, at vi op igennem evolutionen har fremelsket vores talegaver. - Sprog er nemlig også sexet.

Den 5. juni 1915 blev Danmark moderne. Mellem 12.000 og 20.000 kvinder marcherede gennem hovedstaden for at fejre, at de havde fået valgret, og at ligestilling skulle være den nye målestok for dansk demokrati.Ligestillingen mellem mænd og kvinder blev den dato skrevet ind i grundloven. Det skulle være det princip, som fremtidens Danmark skulle bygges op om. Og allerede i tiåret fra 1915 til 1925 vedtog de danske politikere ambitiøse reformer for at gøre drøm til virkelighed: Kvinder opnåede lige løn- og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor, og i ægteskabet fik de samme rettigheder som manden.Men lighed for loven førte ikke altid til reel lighed. Såvel i Danmark som i resten af verden var kampen for ligestilling langtfra afsluttet. På den internationale scene satte førende danske feminister markante fingeraftryk på FN's epokegørende ligestillingspolitik, og på hjemmefronten opfordrede medlemmer af Dansk Kvindesamfund i 1946 til, at kvinder blev arveberettiget til den danske trone. Deres indsats medvirkede til en ny revision af grundloven i 1953, og det er dem, vi kan takke for, at Margrethe 2. i 1972 kunne udråbes som landets dronning.Det er denne banebrydende epoke fra 1915 til 1953, som bind 2 i "Dansk ligestillingshistorie" undersøger. - Fire årtier, hvor den første generation af kvindelige politikere trods deres ringe antal fik stor betydning for udviklingen af det ligestillingsdanmark, vi kender i dag.

Toilettet, telefonen, pengene og bogtrykkerkunsten. Teknologiens 50 største og vigtigste opfindelser er på én gang både ekstraordinære, dagligdags og uovertrufne. Og det er ikke tilfældigt, for de største opfindelser har alle haft gennemgribende betydning for os mennesker og vores samfund: Civilisationen begyndte med ploven og ølbrygningen, opfindelsen af krudtet ændrede verdens gang for altid, mens telegrafens, fjernsynets, radioens og computerens langt nyere historier viser, hvordan verden er blevet både større og mindre. Allerede papiret og bogtrykkerkunsten medførte radikale ændringer i vores måder at interagere og kommunikere på, og de er nu igen under hastig forandring.50 opfindelser - højdepunkter i teknologien er en teknologiens udviklingshistorie fortalt i en række gode historier af syv forskere, der viser, hvordan opfindelser ofte bliver til som små forbedringer og udviklinger. Vægten er derfor lagt på opfindelsernes historiske forudsætninger, deres betydninger og konsekvenser.Bogen er 3. bind i serien 50 højdepunkter, der er forlagets forskningsbaserede serie om de væsentligste og mest markante højdepunkter inden for en række fagområder. Hvad er verdens største opfindelse?Sammen med Jyllands-Posten kårer vi i øjeblikket den opfindelse, som har haft størst indflydelse på os og vores samfund. Kig ind på jp.dk/50 opfindelser, hvor du kan læse om alle 50 opfindelser, se billeder fra bogen og finde interviews og artikler om højdepunkterne.

Ofte tænker vi natur og byer som to adskilte verdener. Når vi f.eks. forestiller os København, er det formentlig menneskemylderet ned ad Strøget og ikke de grønne bugtninger langs Christianshavns bastioner eller Amager Fælled, vi ser for os. Men det grønne er også en del af bybilledet og naturen ikke bare noget, vi kan vælge at opsøge langt væk i Thy. Den er lige for næsen af os midt mellem storbyens asfalt, beton og mursten og er en lige så uundværlig del af byen som butiksgader, palæer og rådhuspladser.I Byens grønne struktur. Natur og miljø i bylandskabet fortæller forfatterne om den blågrønne strøm af natur, som løber gennem alle byer, store som små. I gårdhaverne griller vi om sommeren med vennerne, rundt om Søerne dyrker københavnerne motion året rundt, og i parkerne kigger vi på sommerfugle, solsorte og rhododendroner med vores børn. - Uden disse blågrønne skud af natur ville kun de færreste af os have lyst til at tilbringe størstedelen af vores liv i byen.Alligevel er vi ikke gode nok til at tænke by og natur sammen. Vi ødelægger levestederne for dyr og planter, og vi prioriterer en ny parkeringsplads over en gammel gårdhave. Måske lider vi under den misforståelse, at naturen kan tage vare på sig selv og ikke kræver ordentlige vækstbetingelser. I så fald er det på tide at få øjnene op for, at by og natur ikke er hinandens modsætninger - og at byen kun er værd at leve i, hvis naturen i den trives.

Det var farlig tale, da de danske dagblade i december 1830 berettede om sære franske fremtidsvisioner for en ny verden bygget på kærlighed, harmoni og fred. Enevælden frygtede for de revolutionære gnister, som kunne fænge i en atmosfære af kulturkrise, uro og konflikt. Det gamle samfund var i opløsning, og det ukendte nye vakte både rædsel og fascination. Tidens forestillinger om et bedre samfund var ikke bare fjerne drømme. De var også kritikker af det moderne kapitalistiske samfund, formet af fælles historiske erfaringer og romantiske idealer. De krydsede landegrænser med største selvfølgelighed og fandt nye hjemsteder. Også i Danmark. I Kærlighedens samfund bevæger historikeren Bertel Nygaard sig på tværs af 1800-tallets samfund og vender sig mod tidens forandringer, politiske projekter og sociale forhåbninger for at undersøge historiske kulturudvekslinger i et dansk perspektiv. Ved at trække datidens bud på en bedre fremtid ud af glemslen udfordrer han ikke blot vores forståelse af guldalderens Danmark, men også vores egen tids selvfølgeligheder.

Da skolen blev sin egen. 1920-1970 handler om en tid, hvor folkeskolen blev den fælles skole for langt de fleste børn, og hvor stadig flere elever fortsatte deres skolegang efter 7. klasse. Nye reformpædagogiske ideer om en skole med barnet i centrum og en mindre autoritær lærerrolle tonede frem i skyggen af de to verdenskrige, men mange steder forandrede skolens hverdag sig kun lidt. I takt med at land blev til by, økonomien blev bedre, og de nye ideer fik øget gennemslagskraft, begyndte undervisnings- og omgangsformer dog at ændre sig - og spanskrøret blev afskaffet. Kirkens århundredlange indflydelse på skolen svandt gradvist, mens nye psykologiske ekspertgrupper kom til. Med dem fulgte en udbygget særundervisning til de svageste elever. Sammen med periodens mange skoleforsøg og en længere og mere akademisk læreruddannelse skabte det en egen respekt om skolen. Andre kræfter skubbede også på udviklingen, hvad enten det var forældre, der ønskede mere uddannelse til deres børn, eller erhvervsliv og politikere, som talte for intelligensreservernes mobilisering i vækstens, velfærdens og demokratiets navn.

Der findes mange forskellige slags forskere. Biologer, teologer og litterater for blot at nævne et par stykker. De studerer vidt forskellige genstande og problemer. Men til deres undersøgelser bruger de alle en form for metode til at afgrænse og definere den måde, de udfører deres forskning på: enten den kvantitative metode eller den kvalitative. De to metoder medfører to vidt forskellige tilgange til forskernes materiale.Siden 1980'erne har det typisk været forskere inden for humaniora og de mellemlange uddannelser, der har benyttet sig af den kvalitative metode. Deres emne kræver ofte mere indlevelse, end den kvantitative metode kan tilbyde. I de seneste år har den imidlertid også vundet indpas i de tidligere højborge for kvantitativ forskning som sundheds- og samfundsvidenskab. Men spørgsmålet er, om den kvalitative metode i den proces nu er begyndt at ligne den kvantitative, som den ellers opstod som et alternativ til?

"Da skolen blev sat i system. 1850-1920" handler om en brydningstid, hvor der gradvist kom mere statslig kontrol med skolerne, men hvor det nye demokrati samtidig gav lokale beslutningstagere større indflydelse. Med den kraftige befolkningstilvækst skulle der skaffes undervisning til stadig flere børn, især i byerne, og det gav kvinderne nye muligheder for at få fodfæste som lærerinder, alt imens nye skolebygninger blev opført, og årgangsdelte klasser blev almindelige. På landet var forandringerne mindre synlige, men herfra udgik stærke bevægelser, der også kom til at præge skolen. Kristen og national vækkelse gik hånd i hånd, nye friskoler blev oprettet, og dansk blev et rigtigt skolefag. Nypædagogiske strømninger, som ville sætte barnet i centrum, spirede frem, og nye eksperter var med til at sætte fokus på skolebarnets krop og hygiejne. Ved periodens slutning var der fortsat forskellige skoleformer, men ideen om en fælles folkeskole havde fået stigende betydning. Grundskolen var blevet en uomgængelig del af ethvert barns liv og en af demokratiets og nationalstatens bærende søjler.

Fra runeristning til smartboardteknologi. Da læreren holdt skole. Tiden før 1780 er det første bind i en stort anlagt serie om skolens historie i Danmark fra middelalderen og frem til i dag. "Vi undersøger, hvordan skolehverdagen konkret har formet sig, og hvilken betydning skolen har haft for elever, forældre og lærere. Ambitionen er at gøre skolehistorien til et kulturelt og skole-politisk aktiv ved at levere stof, der kan kvalificere og perspektivere debatten inden for skoleområdet - nu og i fremtiden", udtager Ning de Coninck-Smith, lektor, dr. phil. og hovedredaktør på projektet. Seriens fem bind belyser den mangfoldighed, der har karakteriseret det danske skolesystem siden dets begyndelse med store forskelle mellem skoler på landet og i byen, i kolonierne og helstaten, for drenge og piger, høj og lav, og for børn med forskellig etnisk baggrund. Det rigt illustrerede værk er den første samlede fremstilling af dansk skolehistorie og henvender sig til de mange mennesker, der i dag er med til at forme og forvalte de danske skoler: Lærere, forældre, administratorer og politikere.

Hvad har Brad Pitt i lændeklæde at gøre med Homers fortidshelt Achilleus, og hvad har Russell Crowe som kaptajn på Noahs Ark tilfælles med Bjørn Nørgaards gobeliner? Svaret er historie.Historie er fortidsbrug, en måde at bruge det fortidige på. Når vi går i biografen for at se Hollywood-blockbusteren "Noah", når vi læser "Biblens" fortælling om syndfloden eller som Nørgaard væver en fortolkning af syndflodstemaet ind i en danmarkshistorie, dannes der erindringsspor. Vi gør brug af historie, når vi gør os forestillinger om, hvad det fortidige mon har betydet for datidens mennesker, og når vi gør os forestillinger om, hvad det fortidige betyder for os i dag."Historie ─ Fortidsbrug og erindringsspor" spørger, hvad historie er, og holder de forskellige betydninger af historie op mod hinanden. Den giver svar på, hvornår og hvordan historie som aktivitetsmønster er opstået, og den beskriver de former for fortidsbrug, erindringsspor og historiebevidsthed, der er i spil i et samfund på et bestemt tidspunkt. En historiekultur kan være såvel et luksuriøst supermarked som en tarvelig discountbutik ─ og vi bestemmer selv, hvordan vi indretter og bruger den.

Din hjerne er genial. Slev om vi bttyer om på bgotasvrene, kan den satidg fnide mnnieg i odrnee. Det er ikke egnang negot porelbm, hvis vi bytt9r h3alvd9l94 af b0g8t3v9r49 ud m9d t3l. Din, min - og ikke mindst den klump havregrød, der gemmer sig under den syv millimeter tykke kranieknogle på Leif Østergaard, hjerneforsker ved Aarhus Universitet - kan endda spå om fremtiden. For hjernen afventer ikke verdens gang, men forudsiger den. Faktisk har din allerede besluttet, om du vil læse bogen her eller ej. - Din hjerne er virkelig genial, men det vidste den jo godt.

Man har et standpunkt, til ... ja, tak, den kender vi. Politikere skifter holdning, som vinden blæser. Men er vi selv meget bedre? Ikke ifølge Michael Bang Petersen, politisk psykolog ved Aarhus Universitet. For vores hjerne er ikke bygget til nutidens komplekse finansforhandlinger og paragraf 20-spørgsmål. Den tænker politik, som da vi levede i små grupper på den østafrikanske savanne for tusindvis af år siden. Så den skifter holdning på baggrund af sukker, muskler og hormoner frem for logiske argumenter. - Måske er der en god forklaring på vejrhanernes ustadige opførsel?

Etnografiske museer i Europa er ikke, hvad de har været. Deres gamle rolle som forvaltere og formidlere af koloniherrernes indsamlinger er for længst passé, og en ny identitet i en tid med andre medier for globale fortællinger synes endnu ikke helt afklaret. Tendensen går fra kolonimuseer til verdensmuseer, der både stiller skarpt på klodens kulturelle mangfoldighed og forsøger at tiltrække et større publikum ved at spejle og diskutere nutidens sociale fænomener.I byer som Paris, Göteborg og Aarhus satser man stort på etnografien og bygger nye museer, mens gamle museer i Amsterdam og Helsinki trues af lukning. For visse politikere og økonomer undrer sig over, hvad vi overhovedet skal med etnografiske museer, når de fleste almindelige mennesker kan rejse til såvel Malawi som Mongoliet og via tv eller internet kan fordybe sig i andre fremmede kulturer.Det spørgsmål, dets mulige svar og konsekvenser for de etnografiske museers fremtid undersøger en række antropologer, museumsinspektører og etnografer i "Etnografi på museum". Fælles for de etnografiske museer er, at de ikke længere ønsker at forvalte kolonitidens tankegange og magtstrukturer. Men via deres samlinger afdække nye forbindelser mellem de samfund, deres materiale stammer fra, og de steder, hvor genstandene udstilles. På den måde kan museerne bruge fortiden til at skabe deres egen fremtid.

Mm, åh, ih. Tre nydelsesfulde udtryk, som vi udstøder jævnligt. For vi elsker at nyde. Nogle guffer en plade chokolade eller kigger på skyerne en sommerdag. Andre lader sig piske i en swingerklub. Åh, hvilken vidunderlig smerte. Ryggen brænder og bløder. For de fleste lyder det som ren tortur. Det er det måske også, men ifølge Rasmus Ugilt, filosof fra Aarhus Universitet, er der nogle gange end ikke en hårfin grænse mellem nydelse og den smertefulde modsætning. Af og til er der bare mere nydelse i av end både mm, åh og ih.

Der findes mange forskellige slags forskere. Biologer, teologer og litterater for blot at nævne et par stykker. De studerer vidt forskellige genstande og problemer. Men til deres undersøgelser bruger de alle en form for metode til at afgrænse og definere den måde, de udfører deres forskning på: enten den kvantitative metode eller den kvalitative. De to metoder medfører to vidt forskellige tilgange til forskernes materiale.Siden 1980'erne har det typisk været forskere inden for humaniora og de mellemlange uddannelser, der har benyttet sig af den kvalitative metode. Deres emne kræver ofte mere indlevelse, end den kvantitative metode kan tilbyde. I de seneste år har den imidlertid også vundet indpas i de tidligere højborge for kvantitativ forskning som sundheds- og samfundsvidenskab. Men spørgsmålet er, om den kvalitative metode i den proces nu er begyndt at ligne den kvantitative, som den ellers opstod som et alternativ til?

I slutningen af det 20. århundrede troede de fleste, at radioen ville blive fortidens medium i kraft af web-mediets sejrsgang. Men i dag lever radioen i bedste velgående på nye præmisser, og den er med stor succes blevet integreret i det 21. århundredes digitale medieplatforme."Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver" består af en række nedslag i radioens sammensatte historie, som den har udfoldet sig i Danmark siden begyndelsen af det 20. århundrede. Tilsammen danner bidragene en anderledes kulturhistorie, der afdækker lydens og lytningens rolle i det moderne Danmark lige fra, hvordan radioen skabte nye musikalske og journalistiske genrer til, hvordan Danmarks Radio kom til at indtage en nøglerolle i et demokratisk samfund under store forandringer. Og - måske vigtigst af alt - afslører bogen, hvem der kan tage æren af at være den første dj, der præsenterede danskerne for The Beatles.I denne indføring i Danmarks radiohistorie anlægger bogens forskere ikke kun et tilbageskuende blik. De udfolder også radioens rolle på det 21. århundredes digitale scene: Takket være podcasts og web-radio har vi ikke blot fået nye lyttevaner, vi har også fået adgang til mange af fortidens radioudsendelser og dermed til en helt ny og glemt del af vores kulturarv, hvis stemmer langt om længe er blevet tilgængelige. Både radioens nutid og dens fortid er forandret. "Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver" stiller skarpt på et medie, vi troede, vi kendte.

Folkeskolereform, læreruddannelsesreform, gymnasiereform og så videre. Det danske skole- og uddannelsessystem er under forvandling. Det samme er pædagogikken. I dag har vi spændt pædagogikken for konkurrencestatens vogn, og vores uddannelsessystem skal reformeres, så flest muligt kan bidrage til at sikre samfundets fortsatte vækst i en globaliseret verden. Konkurrenceevne er pædagogikkens slutmål, og ideerne om almendannelse og skolen for livet er i fare for at blive skyllet ud med badevandet. Konkurrencestatens pædagogik beskriver, hvordan vi i takt med samfundets udvikling fra industrisamfund og velfærdsstat til konkurrencestat er ved at miste vores fælles fortælling om kultur, nationalitet og verdensborgerlighed. Vores børns uddannelse og opdragelse er på vej til at blive løsrevet fra det filosofiske og etiske grundlag, der siden 1700-tallet har kendetegnet pædagogikken. Bogen optegner den store fortælling om pædagogikkens historie og tilbyder med afsæt i Kierkegaards kærlighedsbegreb et normativt alternativ til konkurrencestatens pædagogik.

Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? - Gud ske tak og lov, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortælle os, om der er nogen at takke.

Om den vanskelige vej til demokrati. Om kulturel evolution i jødedom, kristendom og islam. Om håb som en undren, godhed som et menneskeværk og historie i historieløshedens tid. Om mennesket som dyriske masser. Om ondskab, synd og global krise. Om usynlig magt og pompøs vælde. Om kunstværk, kritik og kontekst. Om kærlighed, verdensløshed og kropslig intimitet. Om lykke som en showstopper. Om stort og småt i modernisme og postmodernisme. Om suverænitet og fodfæste i nation og stat. Om Folket og fællesskabet. Om værdien af penge og det irrationelles rationalitet. Om pulsslaget i realisme og sandhedens umulighed. Om underet i skabelse og skønhedens salighed. Om lighed og velfærd, ånd og almen dannelse. Om sjælen og kroppen, om terror og tyranner.Ideer giver livet struktur, mening og retning. Ideer præger og forandrer, sammenbinder og splitter verdens befolkninger ─ men vi glemmer dem, og vi glemmer, hvad de vil os. I denne bog tager 32 forfattere livtag med 50 ideer, der har ændret verden.

For snart hundrede år siden blev der ved en arkæologisk udgravning på Herjolfsnæs i Grønland gjort et sensationelt fund af tekstiler. Dette fund blev dengang betegnet som den største tekstil-historiske begivenhed i Europa. Heroppe højt mod nord havde man fulgt den europæiske mode ligesom tilfældet var sydpå i Europa. Med Herjolfsnæsfundet kunne man se velbevarede eksempler på middelalderens dragter, og se hvordan børn og voksne gik klædt for 8-900 år siden.Denne bog er en praktisk, og længe ventet bog for alle som vil sy sin egen nordbodragt. Bogen indeholder snitmønstre af alle fundne hele dragter, hætter og strømper fra Herjolfsnæs, tegnet af Lilli Frandsen. Af praktisk information, skriver væver Anna Nørgård om spinning af tråd, farvning, væveteknikker, tilskæring og syning.Bogen findes også i en engelsk udgave.

Genstande. Rum. Kroppe. I årtier har kulturforskningen fokuseret på sproglige konstruktioner og tegnenes spil. Men nu er tingene og det materielle for alvor vendt tilbage. Det kræver analyser af det materielle som dynamiske og betydningsproducerende processer, relationer og praksisser: som materialiseringer.I denne antologi stiller otte forfattere fra forskellige forskningsområder skarpt på genstandenes, rummenes og kroppenes materialiseringer ved at analysere, hvad og hvordan materialitet 'gør' og 'gøres'. Inspireret af nye materialitetsteorier og især af Actor Network Theory indkredser forfatterne, hvordan teorierne kan omsættes til analytiske greb i mødet med empirien. Det metodiske fremstår kommenteret imellem artiklernes empiriske analyser, der spænder fra undersøgelser af historisk erindring i Stalin's World, en østeuropæisk oplevelsespark, kroppenes pinagtige tilstedeværelse på en akademisk konference, flyvemaskinens redefinering af nationale rum i det tidlige 20. århundrede, praktiserende lægers håndtering af tid, fransk rødvins geografi og til 28.000 udstillede pillers overvældende tilstedevær på British Museum. En fyldig introduktion præsenterer forskningsfeltet og placerer antologiens artikler i en overordnet teoretisk sammenhæng.

Universitetet - det er jo kendetegnet af selvstyre, forskningsfrihed og ikke mindst enhed af forskning og undervisning. Eller hvad? De seneste år er en stor del af universiteternes ideologiske arvesølv blevet solgt til lavpris. Eller er universiteterne nu kommet tilbage i samfundets favn, til gavn for både erhvervsliv og demokrati? Debatten har været rødglødende, men har manglet retning og historisk forankring. Det råder denne antologi bod på. Den præsenterer oversættelser af de vigtigste nøgletekster i det moderne universitets idehistorie - og er forsynet med en fyldig introduktion, der giver et samlet overblik over 200 års tanker bag universitetet. Læseren får dermed mulighed for at danne sig en mere kvalificeret mening om den rivende universitetspolitiske udvikling i disse år. Historien begynder omkring år 1800 med Immanuel Kants og Wilhelm von Humboldts undfangelse af universitetets idé - og fortælles videre med Michael Gibbons' og senest Katrin Käufers og Claus Otto Scharmers forlag til, hvad der kunne blive de bærende tanker for universitetet i det 21. århundredes videnssamfund. Det viser sig, at de grundlæggende ideer om, hvad et universitet egentlig er og bør være, har været særdeles standhaftige.

I Danmark er der i disse år en meget stor interesse for vores psykiske liv. Psykologisk viden, herunder teknikker som terapi, coaching og selvudvikling, anvendes næsten overalt i samfundet, hvor man har med mennesker at gøre. Men hvad er egentlig psyken? Og hvilken rolle spiller hjernen, kroppen, det sociale og fysiske genstande for vores psykiske liv? Det giver denne bog et svar på.Bogen formidler den nyeste viden om psyken og udvikler et teoretisk perspektiv, der integrerer en række forskellige vinkler på det psykiske - både humanistiske og naturvidenskabelige. Samtidig leverer bogen argumenter for, at ingen vinkler kan stå alene, ej heller den hjerneforskning, som i disse år ellers er dominerende.Bogen viser, at den menneskelige psyke er et produkt af både biologien og hjernens synapser samt af kultur og samfund. Forfatteren udvikler et samlet perspektiv på psyken, der bestemmes som et sæt af evner og dispositioner, som kun kan udfolde sig på baggrund af en række betingelser, som udgøres af hjernen, kroppen, samfundet og tingsverdenen.

Livets hemmelighed blev afsløret i 1953, hvor James D. Watson og Francis Crick offentliggjorde en model af DNA-molekylet.Modellen har siden haft en kolossal indvirkning på videnskaben og samfundet.Indlejret i molekylets yndefulde kurver lå nøglen til en helt ny videnskab, molekylærbiologien, der over de efterfølgende 50 år har givet os en forbløffende indsigt i vores arts biologi. Ligeså betydningsfuld har indvirkningen været på lægevidenskaben, fødevareproduktionen og retssystemet. DNA er ikke længere noget, der kun interesserer forskere i laboratorier; det vedkommer os alle.Mennesket. Den genetiske arv giver i et letlæseligt sprog og ved hjælp af pædagogiske illustrationer sin læser redskaberne til at forstå den basale genetiske teori om DNA og det humane genom. Med udgangspunkt i denne teori tager forfatteren læseren på en spændende rejse, der belyser spørgsmålene om menneskets oprindelse, udvikling og sygdom. Bogen slutter med et bud på den fremtidige evolution inden for biologi.Peter K.A. Jensen er ledende overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han har tidligere udgivet populære bøger om menneskets oprindelse.

Litteraturens epoke er forbi. Vi har forladt Gutenberg-galaksen og er rejst ud i det uendelige digitale univers, hvor andre medier med lynets hast har overhalet bogen ─ og med den litteraturen, som vi kender den.Men litteraturen lever videre, påstår Dan Ringgaard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet. Den er ikke forbeholdt hvide sider mellem et nydeligt omslag. Litteratur er den kunst, vi til hver en tid laver med sproget. Og så er den en særlig måde at læse verden på, som er værd at holde fast i, uanset hvilke nye kredsløb vi går ind i.