We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Aarhus Universitetsforlag

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - Et ustyrligt system
    by Gorm Harste
    £8.49

    Den kan være kold, varm og hellig. Nogle gange opdeler vi tiden i før, efter og mellem, og på kloden er der altid et par stykker, der er ved at bryde ud. Vi taler naturligvis om krig, kun fire bogstaver og en stavelse, men det lille ord har både uhyrlige og ustyrlige konsekvenser."Krigen - et ustyrligt system" går bag om fænomenet og afdækker, hvordan krige altid kommer ud af kontrol, selvom alverdens magthavere hævder, at det går lige efter planen. Når de først er begyndt, er de ikke til at få afsluttet ─ antallet af civile ofre og soldater hjemsendt i ligposer er nemlig ikke afgørende. At ingen er i stand til at betale regningerne er det eneste, der kan sætte en bremse for krigens ustyrlige væsen. I analysen af ustyrligheden inddrages store analytikere som Carl von Clausewitz, og tilgangen er bred, for uden mangfoldighed i analysen misforstås og misbruges krigen.Undervejs stiller bogen skarpt på Hundredårskrigen: Den, der begyndte i 1914 med Første Verdenskrig. For ifølge forfatteren fortsatte den krig blot med et pusterum over i toeren og den kolde krig for at munde ud i nutidens utallige og asymmetriske konflikter mellem konventionelle hære, oprørsgrupper, terrorister og frihedskæmpere.

  • - Grønlandsk identitet fra kolonitiden til nutidens globalitet
     
    £20.49

    I "Fra vild til verdensborger" belyser en række grønlandske og danske forskere aspekter af grønlandsk identitet fra kolonitiden frem til i dag. Den oprindelige inuitbefolknings selvopfattelse må dog forblive et mysterium, da den opløstes i slutningen af det 16. århundrede ved mødet med europæerne i deres søgen efter Nordvestpassagen. Siden da og langt op i det 20. århundrede var grønlændernes egen identitetsopfattelse så domineret af de danske koloniherrers, at flere af dem accepterede kolonimagtens kategorisering som deres egen. I den europæiske opfattelse blev inuitter oprindeligt opfattet som vilde, senere som naturfolk og senere som primitive.

  • by Steen Thorbjørnsen
    £14.49

    Mål- og integralteori har op igennem det 20. århundrede udviklet sig til at udgøre en væsentlig del af grundlaget for matematiske discipliner som f.eks. sandsynlighedsteori, statistik, matematisk fysik, funktionel-analyse og matematisk finansiering. Denne bog giver en stringent indføring i de grundlæggende elementer af mål- og integralteorien, og den kan således danne et solidt udgangspunkt for videregående studier inden for de netop nævnte matematiske discipliner."Grundlæggende mål- og integralteori" henvender sig som udgangspunkt til læsere med en matematisk baggrund svarende til et typisk første studieår på matematik-studiet ved et dansk universitet. Basale resultater og teknikker i forbindelse med grænseovergang og kontinuitet forventes således at være bekendte af læseren, men derudover opbygges teorien gennemgående fra bunden uden yderligere forudsætninger.

  • - Underfulde billeder i kunst og litteratur
    by Camilla Skovbjerg Paldam
    £12.49

    Surrealismen er en af de avantgardebevægelser, der bliver ved med at drage og fascinere, selvom den har snart 100 år på bagen. Målet med denne bog er at give en indføring i de væsentligste sider af surrealismen gennem et fokus på surrealistisk collage i både litteratur og billedkunst.Bogens primære eksempler er forfatteren Louis Aragons (1897-1982) tekstuelle collager og Max Ernsts (1891-1976) visuelle collager, som man ved selvsyn kunne se på Louisianas imponerende Max Ernst udstilling i 2009. Mange andre eksempler vil løbende blive inddraget, herunder værker af bl.a. Salvador Dalí (1904-1989), René Magritte (1898-1967), André Breton (1896-1966) og Hans Bellmer (1902-1975). Surrealismen ændrede sig en del efter 2. verdenskrig, hvor centrale dele af bevægelsen var taget til USA, og bogen koncentrerer sig om perioden 1919-1939, hvor bevægelsen udspringer og udvikles i Paris.

  •  
    £9.99

    Find det private Jerusalem med Martin Krasnik. Smag på gudernes sexede spise med Poul Joachim Stender. Kig på jøder med Heidi Laura. Sadl apostlenes heste og følg i Jesu fodspor med Kasper Bro Larsen. Grav dig under jorden og leg arkæolog med Søren Holst. Find den rette tro og dens kirker med Peter Lodberg. Få øjnene op for palæstinenserne med Naser Khader. Vær cool i de hippe kvarterer med Allan Sørensen. Få blik for nutidens tragiske opdeling med Herbert Pundik. Læs med, når Michael Bach Henriksen læser Jerusalems forfattere over skuldrene. Gå med Steffen Jensen gennem byens mange kvarterer. Besøg muslimernes hellige klippe med Jakob Skovgaard-Petersen. Opdag den indre jøde med Pia Tafdrup.

  • by Helge Kragh
    £4.99 - 4.49

    Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid være ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din løgnedetektor styres heldigvis hverken af børn eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tænkt sig at sige dig et par sandheder.

  • by Dorthe Berntsen
    £4.99 - 4.49

    Glemmer du, så husker ... erindringsforsker Dorthe Berntsen ved Aarhus Universitet dig på, at erindring er menneskets x-faktor, den helt unikke evne, der gør os i stand til at knytte bånd, føle ansvar, frygt og taknemmelighed. Var det ikke for erindring, ville vores identitet blafre i vinden, ethvert samfund falde fra hinanden og vores familie og venner være reduceret til tilfældige fremmede. Uden erindring ville 11. september blot være en dag i kalenderen, og ingen ville gide at uploade et eneste foto på Facebook. Vi er vores erindring - husk det nu.

  • by Anne Marie Pahuus
    £4.99 - 4.49

    Kærligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et videnskabeligt faktum. Spørg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. Kærligheden er i det største som det mindste: Vi elsker vores børn, og vi elsker is, nogle elsker endda Jesus, andre den danske sommer. Kærlighed er limen i alle parforhold og kernen i ethvert samfund. Den spænder vidt, fra lykke til lidelse, fra kedelig til kvalmende. Den kan overvinde alt og give evige sorger. Men siden tidernes morgen har hverken prædikanter eller popsangere været i tvivl: Størst er kærligheden.

  •  
    £9.99

    "Mens du læser dette, er der med stor sandsynlighed en person et eller andet sted i verden, der bliver dræbt. Måske er det en kniv, der gennemskærer en legemspulsåre, et projektil, der gennembryder en kranieknogle, eller en hånd, der strammes om en hals? Måske foregår det på den anden side af Jorden, et sted i Europa, eller i Danmark, tæt på dig? Måske står drabsmanden lige bag dig? Det er uhyggeligt at tænke på, men det er ikke noget nyt. Sådan har det været siden tidernes morgen. At et menneske dræber et andet menneske. Den værst tænkelige forbrydelse."Sådan lyder indledningen i Viden om drab, Aarhus Universitetsforlags nye bog i Viden om-serien til landets gymnasier og AT-undervisningen: En lettilgængelig og tværfaglig bog med fokus på, hvordan drab behandles inden for de retsmedicinske, kulturelle og samfundsvidenskabelige områder.

  • by Mikkel Thorup
    £4.99 - 4.49

    Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving. Det kildrer lidt i maven, når vi møder fjendskab i hverdagen. De fleste af os er så artige og velopdragne, at lidt følelsesmæssig intensitet kan være en kærkommen afveksling, måske især hvis vi kan stå sikkert på sidelinjen til en fodboldkamp og råbe ad dommeren, høre om vennens kvaler med ekskæresten eller sladre om en ond og manipulerende chef, der gør arbejdslivet surt. Fjendskab er et godt stof, når der skal lukkes luft ud og opbygges fællesskaber, og det sker hele tiden.Fjendskab er med andre ord kommet for at blive, så det er en god idé at blive lidt klogere på det. Idéhistoriker Mikkel Thorup, lektor ved Aarhus Universitet, svinger kyndigt kniven og dissekerer fjendskabet, så dets barske anatomi blotlægges. Det afslører overraskende sammenhænge mellem bl.a. fjendskab, fællesskab og talentudvikling.

  • - Richard Wagners hovedværker
    by Thomas Teilmann Damm
    £9.99

    "Kærlighed - tragik." Det var de sidste ord, Wagner skrev, før han døde. Og så kortfattet kan hovedtemaet i hans kunst i virkeligheden bestemmes: I alle hans operaer og musikdramaer er omdrejningspunktet den lidenskabelige, altopslugende kærlighed og dens tvetydige væsen: Den betyder både glæde og sorg, lyst og lidelse, troskab og svig.Fra værk til værk borer Wagner dybere og dybere: Fra Hollænderens trang til forløsning over Tannhäusers desperate søgen efter en sand eros til Tristan og Isoldes længsel mod natten og døden og sluttelig Parsifals gennembrud til en uselvisk, medlidende kærlighed."Kærlighedens væsen. Richard Wagners hovedværker" gennemgår Wagners musikdramatiske værker fra Den flyvende Hollænder til Parsifal. Bogen beskriver værkernes litterære forlæg og filosofiske inspirationskilder og sætter dem efter tur i relation til hovedtemaet: kærligheden som problem og kraft, som pinefuldt vilkårog strålende forløsning. I det afsluttende kapitel belyses Wagners kærlighedsbegreb i forhold til det platonske, det romantiske og det kristne.

  • by Thomas Nielsen
    £4.99 - 4.49

    Vredens følelsesmæssige stemning kender vi alle. Den består især af en indre ophidselse og fjendtlighed over for den, vreden retter sig imod, og man gribes af en trang til at hævne sig og skade fjenden. Samtidig præges vi i vredens favntag af bestemte tankemønstre og fokuserer på, at vi er blevet forulempet, forurettet eller på anden måde generet af andre, der angiveligt er skyld i denne utilfredsstillende tilstand. Undertiden er tankerne næsten tydeligere end selve følelsen af vrede, så man måske nægter at føle sig vred, men blot tænker, at man ikke vil finde sig i det, man er udsat for. I andre tilfælde er det den stemningsmæssige side af vreden, der dominerer bevidstheden, hvor man bare bliver stiktosset, uden at man rigtig tænker over, hvad det egentlig var, der skete.

  • - Historien, forklaringerne og løsningerne
     
    £10.49

    Næsten ethvert fremskridt i civilisationens historie - fra konstruktionen af oldtidens pyramider til nutidens uundværlige datakryptering - hviler på et fundament af matematisk viden. Alligevel er der gåder, der har voldt selv de fremmeste matematikere alvorlige hovedbrud i århundreder.Det var først i 1995, at engelske Andrew Wiles beviste den sagnomspundne sidste sætning af Fermat - et bevis, der ellers havde stået som alle matematikeres store drøm, siden Pierre de Fermat i 1637 gjorde et notat om den i marginen af Diofants berømte værk Arithmetika. Og der skulle gå næsten hundrede år, inden den russiske matematiker Grigori Perelman i 2003 endelig beviste den berømte Poincaré-formodning. Andre problemer inden for blandt andet talteori og dynamiske systemer henstår stadig som uløste mysterier."Matematiske mysterier" præsenterer en række af disse største og mest svimlende udfordringer inden for matematikken. Tilsyneladende paradokser i sandsynlighedsteorien og mængdelæren, primtallenes uransagelige og uhåndgribelige natur samt matematikkens pludselige og overraskende forvandling i forrige århundrede og flere andre matematiske mysterier udfoldes og løses - så vidt muligt - af matematikere og videnskabshistorikere ved Aarhus Universitet.

  • - på skoler og hospitaler
     
    £12.49

    Teknologi er en uomgængelig del af det moderne arbejdsliv. Tekniske apparater udvikles og udskiftes med stadig større hastighed. Af og til bryder de sammen eller har utilsigtede konsekvenser. Man kan derfor ikke én gang for alle lære, hvordan teknologier udnyttes mest effektivt og konstruktivt i arbejdslivet. Det er en stadig udfordring at forholde sig til de komplekse og konstant foranderlige processer. Også for professionsuddannede som skolelærere og sygeplejersker.Bogen rummer en række empiriske analyser af teknologiforståelsen i praksis på hospitaler og skoler. På den baggrund giver forskerne et bud på, hvordan professionsuddannede bliver bedre til at håndtere de udfordringer, de møder på arbejdspladserne. Det er vigtigt, at uddannelserne lærer de studerende at reflektere over, hvordan teknologi påvirker deres faglighed og arbejdspraksis. En relationel teknologiforståelse - som indebærer at kunne kombinere teknisk handleviden med en social og kulturel indsigt - sætter den professionsuddannede i stand til selv at agere bevidst og innovativt inden for den organisatoriske ramme.

  • - Alternativ behandling i et bruger- og samfundsperspektiv
    by Inge Kryger Pedersen
    £8.49

    Krystaller, healing, akupunktur og meditation. Engang var det navnene på noget eksotisk, men det er det ikke længere. Over halvdelen af danskerne bruger i dag forskellige former for alternativ behandling for at holde sig sunde og for at helbrede sygdom.Bogen undersøger, hvorfor danskerne bruger alternative behandlinger - og hvad de får ud af det. For de alternative behandlingsformer er ofte meget dyre at bruge, og de står uden for den offentlige sygesikring. Samtidig er der ingen udbredt videnskabelig evidens for, at de faktisk virker helbredende på sygdomme som f.eks. kræft eller sukkersyge.Bogen belyser sociale og kulturelle aspekter ved sundhed, sygdom og behandlingssystemer, som ofte overses, når talen falder på de alternative behandlingers effekt. På baggrund af interviews med brugere af bl.a. akupunktur, zoneterapi og mindfulness-meditation konkluderer forfatterne, at der ved alternative behandlingsforløb opleves andre gode effekter end dem, man undersøger i lægevidenskaben og i det konventionelle behandlingssystem. Bogen kaster derfor også et kritisk blik på begreber som 'effekt' og 'evidens' og introducerer i stedet det processuelle begreb 'virken', da det kan give os en bedre forståelse af de alternative behandlingsformers popularitet.

  • - Representations of Yugoslavia's difficult past from 1945 to 2002
    by Tea Sindbæk
    £12.49

    When Yugoslavia was invaded by Nazi Germany and its allies in April 1941, what followed was as much a Yugoslav civil war as a war of occupation and liberation. Several hundred-thousand Yugoslav civilians were killed by other Yugoslavs in large-scale massacres or concentration camps, and the horrific events left the country ruined and deeply divided.USABLE HISTORY? examines the way in which the history of Yugoslavia's internal problematic past was presented and used politically and ideologically, and asks how a society can cope with such an "unmasterable" history. How did Yugoslav historians and politicians represent and explain their own history and how did these representations interact with the cultural developments, political demands and societal needs? By investigating political documents, historiography and popular representations of history such as films, songs and literature, the book's author reveals a deeply disturbing narrative of historical (mis)inter-pretation and (mis)use.

  • by Jens Mogens Olesen
    £4.99 - 4.49

    Er du utro, så har du sex med hele verden! Hvorfor? Fordi alt er netværk, og du er forbundet med alle andre nulevende mennesker. Siden 1930'erne har forskere studeret sociale netværk, men det var internettet, som for alvor fik åbnet vores øjne for betydningen af netværk, og hvor udbredte de er overalt i verden. Så du er ikke kun forbundet til andre sexede mennesker, men også til andre arter som koen, hunden, loppen og bændelormen. Derfor er udbruddet 'Hvor er verden dog lille', når vi tilfældigt støder på en bekendt i de varme lande, faktisk overraskende sandt. Antallet af links mellem ethvert menneske og fx USA's præsident er nemlig kun seks, dvs. du skal i princippet bare kontakte seks mennesker, hvor den ene kender den anden, før du får Obama himself i tale. Se dét giver et vist vingesus til den smalltalk, du har med den vindtørre bordherre til årets familiefest - hvem ved, om han kender en, som du gerne vil kende?

  • - Cities, talent and knowledge in Denmark
    by Høgni Kalsø Hansen & Lars Winther
    £8.49

    With emerging new markets and strong competition from low-wage countries, globalisation processes have transformed the economies of Denmark and Europe. As a result, 'know-how' and 'innovation' have become key focus points for many firms in their quest for economic growth. Firms not only need talented employees but also proximity to the knowledge institutions, markets, and global linkages that are available in the large urban regions. Presenting an overview and analysis of the contemporary location, distribution and dynamics of economic activity, The Urban Turn, with focus on the knowledge economy and talent, emphasises the importance of cities and city regions for the generation of economic growth in modern capitalism. The aim of the book is to examine the relationship between the knowledge economy and city regions, and the way in which this relationship challenges local and regional development.The Urban Turn will appeal to scholars and master students of human geography, urban and regional studies and planning, city planners and people with an interest in the spatial dynamics of contemporary capitalism.

  • by Anders Fogh Jensen
    £6.49

    Today work, leisure, love, health, holidays, schooling and self-development seem to be flowing together in one big, chaotic mess. But in this book, the philosopher Anders Fogh Jensen explains that this mess has its own order: the project.We are dealing with time, space and each other in new ways - marked by temporarity, uncertainty, ad hoc solutions, overbookings, cancellations and the absence of clear expectations to the individual. The temporary 'yes' dominates our daily lives as the passage from one thing to another has become a chronic condition.The logic of the project can be found e.g. in dancing, in administration, in health politics, in football, in our love lives, in corporate culture and in what used to be referred to as private life. The book delves into these highly diverse examples from everyday life - and arrives at a contemporary diagnosis on that backdrop, describing the possibilities and problems that are created by today's project society.

  • - Manual til kvalitativ mikroanalyse
    by Karen Pallesgaard Munk
    £6.49

    Den amerikanske psykolog Richard S. Lazarus indtager med copingteorien en central plads i stress-forskningen. I denne bog viser Karen Pallesgaard Munk, hvordan Lazaus' teori kan udnyttes i en systematisk kortlægning og sammenligning af individers eller gruppers måde at opleve og håndtere stress. Metoden kaldes kvalitativ mikroanalyse.Mikroanalysen repræsenterer en ny type kvalitativ metode, idet den opsætter en psykologisk-teoretisk ramme for udforskning af belastninger og stress og anvender emotionsanalyse af de udforskede cases.Bogen stiller analyseredskaber til rådighed for alle, der er professionelt interesseret i udforskningen af copingprocesser. Den kan anvendes som manual i forbindelse med større forskningsprojekter, men også af psykologi- og medicinstuderende samt bachelorstuderende inden for sundhedsområdet, som skal udføre mindre undersøgelser af stress og trivsel.

  • - Et hverdagsstudie af skole-hjem-relationer
    by Niels Kryger, Karen Ida Dannesboe, Charlotte Palludan & et al.
    £8.49

    Skole-hjem-samarbejde opfattes ofte som noget, der udspiller sig mellem skolens og hjemmest voksne ikke mindst ved de årlige skole-hjem-samtaler. Bogen Hvem sagde samarbejde? udfordrer denne forståelse ved at udforske relationerne mellem skole og hjem som en del af hverdagslivet og ud fra et barndoms- og familieperspektiv.Undersøgelsen bygger på etnografiske feltarbejder og interviewstudier i klasserum og lærerværelser, i spisekøkkener og børneværelser og på skolevejen. I tre delstudier med fokus på hhv. ind- og udskoling og folkeskolens mellemtrin analyseres tendenser, variationer og paradokser i de processer, hvor skole og hjem mødes - og muligvis samarbejder.Hvem sagde samarbejde? giver indblik i, hvor forskelligt familier oplever og håndterer skolens krav og forventninger. Med sit fokus på hverdagslivets udfordringer synliggør bogen de udfordringer skole-hjem-samarbejdet rummer for både børn, unge og forældre.

  • - Kompetence i en professionel sammenhæng
    by Bjarne Wahlgren & Vibe Aarkrog
    £8.49

    Hvordan skabe sammenhæng mellem teori og praksis? Det er professionsuddannelsernes vigtigste spørgsmål, og transfer er nøglebegrebet, der knytter sig hertil.Transfer betyder 'anvendelse af viden og kunnen lært i én sammenhæng til at kvalificere handling i en anden sammenhæng'.Bogen er den første samlede indføring i transfer på dansk. Kommende pædagoger, lærere , sygeplejersker, jordemødre, socialrådgivere, offentlige forvaltere og andre studerende ved en professionshøjskole får her en introduktion til videnskaben om det at handle kompetent og professionelt. Bogen er relevant både i grunduddannelserne og i efteruddannelserne.Transfer kan anvendes som et praksis-filosofikum. Den giver en systematisk indsigt til den studerende, der spørger: Hvordan kan teoretisk viden bruges til at reflektere over handlinger i situationer, der passer til min fremtidige arbejdsplads?

  • - Verdensbilleder fra kugleskaller til kvanteskum
     
    £8.49

    Jorden er ikke verdens urokkelige centrum, men derimod en planet i kredsløb om Solen. Denne kætterske påstand fremsatte astronomen Nikolaus Kopernikus i 1543. Gennem de næste århundreder forfulgte fremtrædende videnskabsmænd som Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei og Isaac Newton indædt tanken om 'en jord i bevægelse' - trods massiv modstand fra ikke mindst den katolske kirke. Lars Becker-Larsens dokumentarfilm Den bevægede Jord, der følger med bogen i form af en indlagt dvd, fortæller historien om, hvordan ikke bare et nyt verdensbillede - en ny himmel - men også den moderne naturvidenskab opstod ud af dette skelsættende forløb.Filmen er anledningen til bogen, hvori 10 eksperter inden for videnskabshistorie, religion, filosofi, fysik, astronomi, litteratur og historie uddyber og perspektiverer filmens fortælling. Læseren sendes ud på en rejse fra antikkens tanker om planeternes kugleskaller til den moderne fysiks teorier om kvanteskum - men turen går også over de politisk-religiøse forhold i Tycho Brahes Danmark, forbi det nye verdensbilledes indvirkning på engelsk og dansk litteratur og rundt om konflikten mellem Intelligent Design og naturvidenskab i nutidens USA. Undervejs stilles principielle spørgsmål til, hvordan tro, viden og videnskabelig metode spiller sammen - og det er lige så påtrængende at afgøre i dag, som da Tycho Brahe gjorde sine observationer på Hven i 1500-tallet.

  • by Hans-Jørgen Schanz et.al.
    £4.49

    I et samarbejde mellem DR, Aarhus Universitet og Århundredets Festival i Aarhus udgiver Aarhus Universitetsforlag nu et nyt flermedialt, elevhenvendt undervisningsmateriale til gymnasiet. Det dækker 13 forskellige fag. Lige så mange gymnasielærere har deltaget i udviklingsarbejdet sammen med 18 forskere og forfattere. Resultatet udkommer i 200.000 eksemplarer.Hvordan blev spiren lagt til vor tids videnskabelige viden om universet? I hvilken type økonomi kunne en fæstebonde arbejde sig op og blive en globalt orienteret købmand? Hvornår defineres folkesuveræniteten, som mange anser for truet i dag, og hvorfor handler dansk films nye og hidtil største satsning om en dronning, en konge og hans livlæge fra 1700-tallet?"1700-tallet sort på hvidt" er på 80 sider og formidler århundredets kontraster med 18 modsatrettede miniartikler om "Oplysningen" og "Modoplysningen", "Verdens orden" og "Libertinerens uorden", "Ligeretten" og "Ulighed og kolonialisme", "Kosmologien" og "kaos og vildskab" etc.Bogen og e-bogen er opbygget som en spejlkomposition ved helt bogstaveligt at følge et sort og hvidt-princip ned til mindste detalje, også typografisk: Den er trykt sådan, at man vil komme til at læse om "Tanker, der forandrer", hvis man åbner fra den 'lyse' side, mens man ved at åbne bogen fra den anden side vil blive præsenteret for "Ideer, der korrumperer".Artiklerne, links til DR's arkiv, nye tv-udsendelser over bogen (Danskernes Akademi) og det tilhørende undervisningsmateriale er henvendt til elever. Det opfylder kravene til AT og egner sig også til andre temaforløb af minimum 4 dages varighed for følgende fag: fysik, dansk, historie, samfundsfag, religion, biologi, billedkunst, filosofi, drama, musik, engelsk, tysk og fransk.

  • - Tilsløring og demokrati i en globaliseret verden
    by n/a n/a
    £8.49

    Det muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum."Tørklædet som tegn" sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør.Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet."Tørklædet som tegn" giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.

  • by Anne Lorentzen et al
    £12.49

    Oplevelser er blevet et moderne velfærdsgode. Samtidig er steders udbud af oplevelser blevet et konkurrenceparameter i konkurrencen om nye borgere, besøgende og arbejdspladser. Hvem planlægges der for, og hvad kræves der for at udvikle oplevelsessteder og lave oplevelsesbaseret vækst? Virker det og kan alle være med?Der laves for tiden meget politik og planlægning i Danmark baseret på en opfattelse af, at oplevelsesøkonomi rummer potentialer for udvikling af byer og lokalområder. I bogen "Planlægning i oplevelsessamfundet" præsenteres helt ny forskning, som kritisk diskuterer oplevelsesbaserede strategier, projekter og planer. Bogen bidrager med nye begreber, teorier og analytiske værktøjer om stedbundet oplevelsesøkonomi og dens potentialer for lokal-, regional- og byudvikling. Bogen rapporterer kritisk fra store og små projekter i Roskilde, Billund, Frederikshavn, Thisted, Øresundsregionen, Wolfsburg og Dresden i Tyskland og Nyköping i Sverige - alle steder hvor stedbundet oplevelsesøkonomi udvikles i et spændingsfelt mellem målsætninger om vækst og velfærd.

  • - Hverdagens mirakel
    by Hans Arndt
    £8.49

    Målet med bogen er at fortælle om sproget - hvordan det er bygget op, og hvordan det bruges. Om lyd og skrift, ord og udsagn. Om historien bagved, om sproget i samfundet, om det videnskabelige studium af sproget. Sproget er et stykke værktøj, det fineste og mest komplicerede, vi har. Alligevel håndterer vi det med stor behændighed, blot fordi vi er vokset op med det. Det er det, der er mirakuløst.Bogen er skrevet for den almindelige sproginteresserede læser, og eksemplerne er hovedsagelig danske, selv om der undervejs også, til orientering og sammenligning, henvises til andre sprog. UNIVERS vil hvert år præsentere nye titler, hvori førende forskere vil præsentere deres forskningsfelt under en bred overskrift. Bøgerne bliver relativt lettilgængelige og vil først og fremmest henvende sig til velorienterede personer uden for det enkelte forskningsområde - eller med en fremtid inden for det.UNIVERS bygger på en tro på, at topforskerens faglige overblik og specialviden er den rigtige basis for at skrive om bredere emner og sætte et personligt præg på fremstillingen. Bøgerne bliver altså personlige, men ikke polemiske; de skal kunne læses med udbytte om fem eller ti år, selvom diskussionerne i forskningsmiljøet har flyttet sig.UNIVERS er et forsøg på at genopvække eller stimulere en tradition for dannelse, dvs. for bred tværfaglig indsigt, der kan danne udgangspunkt for kvalificerede diskussioner om samfundsforhold og udviklingen.

  • by Stephen Read & Crispin Wright
    £6.49

    Formel logik er en grundlæggende, lettilgængelig indføring i klassisk doms- og prædikatslogik beregnet til undervisning på universitetsniveau. Den fokuserer på de semantiske metoder - sandhedstabeller og semantiske træer - frem for bevisteori. Derved giver den et klart og let tilgængeligt overblik over logiske nøglebegreber som gyldighed, formalisering, fortolkning, model og modeksempel. Dens kontante og præcise form såvel som de mange pædagogiske eksempler og øvelser har gjort den til en populær lærebog til introducerende logikkurser i gymnasiet og på videregående uddannelsesinstitutioner i Storbritannien, Australien og USA.  Med denne oversættelse foreligger den nu for første gang på dansk.

  • - - grene på ideernes træ
    by Ole Togeby
    £10.49

    Hvordan skaber man tekster, hvor emner, argumenter og forestillinger står lysende klart frem? Denne bog svarer, at topisk tænkning kan lære os at nå hele vejen rundt om en sag, når vi skriver. Det græske ord topos betyder sted, og kunsten er netop at tænke rumligt - den topiske tænkning viser eksempelvis, hvordan områder som redegørelse, klassifikation og analyse grænser op til hinanden i tænkningens geografi. Bevidstheden er et landskab, hvor opmærksomheden bevæger sig rundt fra sted til sted - og bogen kortlægger det vidt forgrenede net af begreber eller tankeskemaer, der strukturerer den flydende tanke.Med "Steder i bevidsthedens landskab" får læseren et sproganalytisk redskab, der gør det nemmere at tænke fornuftigt og skrive godt på én gang. Bogen kan læses og bruges alle steder, hvor man ønsker at styrke fagligheden gennem den generelle metodelære og træning i udtryksfærdighed - fra gymnasiets danskfag til universiteternes undervisning i sprog, filosofi og formidling.

  • - Fra superstrenge til stjerner
    by Steen Hannestad
    £8.49

    Kosmologi er et fag i rivende udvikling. Inden for de seneste år har man eksem-pelvis opdaget, at vores univers udvider sig hurtigere og hurtigere, i modsætning til hvad man tidligere troede. Bogen indeholder kapitler om vores nuværende viden om universets egenskaber, fra stjerner og galakser til den kosmiske baggrunds-stråling, den sidste rest af stråling fra Big Bang. Der er også en gennemgang af de spektakulære fysiske fænomener, der optrådte i de første brøkdele af et sekund af universets eksistens, en epoke, hvor fysikkens almindelige love brød sammen. Bogen sammenfatter først den klassiske kosmologi og beskriver siden den rivende udvikling faget i øjeblikket befinder sig i. Sidste halvdel af bogen former sig som en rejse tilbage i tiden, mod den meget varme tilstand, universet befandt sig i, kort efter sin opståen.UNIVERS vil hvert år præsentere nye titler, hvori førende forskere vil præsentere deres forskningsfelt under en bred overskrift. Bøgerne bliver relativt lettilgængelige og vil først og fremmest henvende sig til velorienterede personer uden for det enkelte forskningsområde - eller med en fremtid inden for det.UNIVERS bygger på en tro på, at topforskerens faglige overblik og specialviden er den rigtige basis for at skrive om bredere emner og sætte et personligt præg på fremstillingen. Bøgerne bliver altså personlige, men ikke polemiske; de skal kunne læses med udbytte om fem eller ti år, selvom diskussionerne i forskningsmiljøet har flyttet sig.UNIVERS er et forsøg på at genopvække eller stimulere en tradition for dannelse, dvs. for bred tværfaglig indsigt, der kan danne udgangspunkt for kvalificerede diskussioner om samfundsforhold og udviklingen.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.