Books published by Aarhus Universitetsforlag

De fleste har hørt om det, og nogle endda set det: Unge mennesker, der klædt ud som middelalderriddere, elver og orker, udkæmper drabelige slag med store gummikøller og sværd rundt om i de danske skove. Det er sjovt, og det er rollespil - live. Men hvad er rollespil egentlig? Rollespil dækker over en række af aktiviteter, hvor mennesker helt eller delvist påtager sig andre identiteter (roller) inden for et afgrænset tidsrum og inden for rammerne af en fælles fortælling. Formålet kan være pædagogisk, kunstnerisk eller terapeutisk, men rollespillet er i stigende grad også fritidsbeskæftigelse.  Denne antologi beskæftiger sig med rollespillet i dets mange facetter og analyserer rollespil som en sammensat aktivitet, der både er teater, historiefortælling, selviscenesættelse, pædagogik og selvmobiliseret fritidskultur. Antologien belyser rollespillets særlige form og karakteristika gennem konkrete analyser og teoretiske overvejelser.  Men rollespillet sættes også ind i en større kontekst, hvor der trækkes linjer mellem rollespillet som aktuel fortælleform og beslægtede pædagogiske, psykologiske, kunstneriske, religiøse og hverdagskulturelle fænomener.

Alle taler om oplevelsesøkonomi. Men hvad er meningen med oplevelser, og hvad betyder oplevelsers design i digitale medier? Inden for webdesign, multimedier, digital forvaltning, museer, turisme og andre områder understøtter digitale teknologier stadig flere oplevelser. Dermed er det også blevet relevant at træde et skridt tilbage og spørge: Hvad er oplevelsers mere almene karakter, og hvad gør oplevelser meningsfulde for os i dag? Dette er første bog på dansk, som handler om at skabe meningsfulde rum for brugere af digitale oplevelsesprodukter. Udgangspunktet er, at en stor del af verden efterhånden er indlejret i teknologi, og at vores oplevelser af verden også er det. Samtidskunsten leverer opskrifterne til, hvordan oplevelsessamfundets mange nye entreprenører og procesledere kan skabe sammenhæng i deres arbejde med digitalt design. Bogen er en opdagelsesrejse, der går gennem hjernens verden, giver indblik i, hvordan mening bliver til, og bevæger sig hen til steder, hvor menneskers perception, kategorisering og hukommelse spiller sammen med ny teknologi.

I denne antologi anskues pædagogisk antropologi som et fag under tilblivelse. Dette giver på spændende måder muligheder for at tænke nyt og anderledes. Ved dannelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet i 2000 blev det pædagogiske forskningsområde opdelt i en række nye fagkonstruktioner og institutter.  Af disse var pædagogisk antropologi nyt i en dansk sammenhæng. Det har givet anledning til et engageret arbejde med at skabe og rette sig ind til en fagkonstruktion, der p.t. befinder sig i spændingsfeltet mellem en ny potentiel monofaglighed og et multidisciplinært mødested. Fagkonstruktionen pædagogisk antropologi træder i antologien frem som en størrelse, der dels spejler sig i centrale nationale og internationale forskningstraditioner med navne som pædagogisk antropologi, pædagogik, antropologi og etnografi, dels i et udpræget tværfagligt drive henter inspiration fra cultural studies, sociologi, filosofi, æstetiske fag og mange andre discipliner. Med denne antologi gives et centralt bidrag til forståelsen af, hvor den pædagogiske antropologi er på vej hen i en dansk forskningssammenhæng. Alle bidragydere kommer fra Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogisk Universitet.

Først en diskant, en skinger og spændingsopbyggende lyd. Et næsten fysisk ubehag som negle mod en tavle. Så en kraftigere lyd, der løsner og afspænder som et suk. Og endelig en klang som et tørt, pappet klarinettrup, der har en organisk karakter og kan minde om et skrydende æsel. Sådan lyder noget af underlægningsmusikken til tv-dokumentaren En minister krydser sit spor, der handler om den tidligere indenrigsminister Birthe Weiss' jagt på en bosnisk krigsforbryder.Udsendelsen er en af de fem, der næranalyseres i denne bog. Lyt til tv åbner læserens ører for, hvordan underlægningsmusik i tv-dokumentarer skaber eller understøtter følelser og stemninger - som for eksempel rædslen og vreden, da Birthe Weiss overværer åbningen af en massegrav.Myten om, at underlægningsmusik kun er manipulation, skydes i sænk, og i stedet præsenteres analyseredskaber, der gør det muligt at beskrive musikkens virkning præcist. Næranalyserne suppleres med en omfattende dataindsamling, så i alt 37 dokumentarprogrammer fra år 2000 inddrages. Tilsammen giver undersøgelserne et klart billede af, hvordan lydsiden fungerer som en del af programmernes helhed.Konklusionen er vidtrækkende: Underlægningsmusikken spiller en stor rolle i dokumentarprogrammets formidling af problemer og begivenheder - og kan i sidste ende være med til at forme vores opfattelse af og indstilling til verden omkring os.

I bogen præsenteres de første resultater fra et forsknings- og udviklingsprojekt med sundhedsplejen i Københavns Kommune. Vægten lægges på at beskrive og analysere de dominerende værdier og problemstillinger, der hersker inden for skolesundhedsplejen. Målet er at giveen klarere beskrivelse af sundhedsplejens værdigrundlag. Bogen konkluderer bl.a., at den traditionelle modstilling mellem sundhedsfremme og forebyggelse er ufrugtbar og ude af trit med praksis, og at der inden for begge områder er behov deltagerorienterede processer og ekspertviden. Endvidere beskrives "målgruppe"-deltagelse som fundamentalt element i sundhedsplejens værdigrundlag, og det dokumenteres, hvordan deltagelse kan forstås, beskrives og anvendes i forskellige former inden for arbejdet med skolesundhedsplejen. Denne første fase følges op af en næste fase, hvor en række nye principper og strategier udvikles, afprøves og dokumenteres.

Evidensbegrebet er et nyt begreb i dansk uddannelsespolitik, men det har haft stor international gennemslagskraft inden for især medicin og public management, hvilket på godt og ondt er med til at præge det. Ad den vej er det nu kommet til uddannelsessystemet.  Denne bog bidrager til en afklaring af, hvad man kan mene, når man siger, at en praksis eller en viden er evidensbaseret, således at man bruger evidensbegrebet med respekt for det særegne i enhver pædagogisk praksis.  Evidensbegrebet blev sat på dagsordenen af OECD-reviewet af den pædagogiske forskning i Danmark fra 2004, som både Undervisningsministeriet og Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling har læst og kommenteret med stor interesse. Man kan derfor forudse, at begrebet vil få stor betydning for dansk uddannelsespolitik.  Bogen henvender sig til politikere, forskere, undervisere og praktikere i uddannelsessektoren.

Bibel og etik behandler spørgsmålet om, hvilken autoritet man skal tillægge Bibelen i forbindelse med aktuelle etiske problemstillinger. Spørgsmålet drøftes ud fra en analyse af konkrete emner og principielle overvejelser. I bogens konkrete del undersøges seks emneområder: forholdet mellem fattige og rige; vold, ikke-vold og fjendekærlighed; de kristne og staten; kvinde og mand - underordning eller ligestilling; homoseksualitet samt ægteskab og skilsmisse. På nogle områder er der væsentlige forskelle mellem de bibelske udsagn. Det er derfor nærliggende at spørge, om det er muligt at skelne mellem forpligtende og ikke-forpligtende udsagn. Hvilke tekster og hvilke perspektiver ønsker vi at prioritere og hvorfor? I den principielle del af bogen drøftes en række etiske modeller. Her overvejes især Bibelens forhold til tre andre etiske kilder: tradition, fornuft og erfaring. Endelig gives der i bogens sidste del en analyse af etikken i spændingsfeltet mellem menighed og samfund. Nytestamentlig etik er først og fremmest en fællesskabsetik, og det medfører, at den etiske refleksion må have karakter af en fælles læreproces. Det er nødvendigt at finde en model for, hvordan man sammen kan tackle uenighed om etiske problemstillinger.

Nobelpristageren Gao Xingjian skriver på kinesisk, men er ikke kinesisk statsborger, og hans bøger udkommer ikke i Kina. Salman Rushdie har indisk baggrund, men hans foretrukne sprog er engelsk, og hans emner er kosmopolitiske. Jorge Luis Borges er argentiner, men hans bøger er på spansk og handler især om engelske forhold. Alle skriver de tre forfattere verdenslitteratur: Litteratur, der opstår på kanten af nationale grænser, mellem det lokale og det globale, i krydsfeltet mellem forskellige sprog og kulturer.Denne antologi rummer de mest grundlæggende kritiske og teoretiske tekster om begrebet verdenslitteratur, der også præsenteres i en fyldig introduktion. Hele feltet fra klassiske artikler til de nyeste gennembrud dækkes - fra Georg Brandes til David Damrosch og fra Goethe til Orhan Pamuk.Goethe lancerede i 1827 ideen om verdenslitteratur, og inden for de seneste år har hans tanker fået ny aktualitet. Det har ført til øget åbenhed og nysgerrighed i studiet af litteratur og banet vejen for en nytænkning af bl.a. samspillet mellem det lokale og det globale, oversætttelsens rolle, læsningens praksis - ligesom hidtil underbelyste forfatterskaber er kommet i forkus.

Denne bog fortæller historien om, hvordan betalingsformen i Danmark skiftede fra vikingetidens vægt- og naturalieøkonomi til udbredt brug af kongens mønt. Krige, afgifter, nye landbrugsmetoder, stærke biskopper og nye skibstyper gjorde de ca. 250 år, processen strakte sig over, til en turbolent periode, og overgangen til pengeøkonomi og begyndende nationalstatsdannelse var langtfra nem.Møntbrug behandler møntfund ud fra en arkæologisk metode og tegner derfor et samlet billede af de økonomiske forhold i alle samfundets sociale lag: by- og landbefolkningen såvel som bondestanden og håndværkerne. De få skriftlige kilder fra perioden handler derimod udelukkende om den sociale elites brug af penge.I bogen behandles alle møntfund fra Sjælland, Lolland og Falster. Det er dermed det første regionale studie, hvor danske møntfund gennem knap 250 år tolkes i både lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.

Vikingeskjaldenes lovprisninger af fyrster, flåder og tapre mænd er mere og andet end ren hofpropaganda - fyrstedigtningen vidner om forhold og forandringer i de oldnordiske samfunds militære og civile organisation. Det er udgangspunktet for oldtidhistoriker Rikke Malmros' forståelse af vikingetidens og den tidlige middelalders hofpoesi - og omdrejningspunktet for denne bog.I en række forskelligartede artikler betragtes vikingetidens samfund gennem fyrstedigtningens rige kildemateriale, der længe har været overset som gyldigt historisk vidnesbyrd. Myten om den nordiske oldtids brede folkestyrer spillede en væsentlig rolle i udviklingen af Skandinaviens moderne demokratier, skønt den ikke har belæg i fyrstedigtningen. Gennem inddragelsen af skjaldenes vigtige, men forbigående digtning tegner Malmros et levende og nuanceret billede af det gamle Nordens skiftende politiske magtforhold, og historievidenskabelige konventioner underkastes en anderledes, kildekritisk behandling.Denne samling af artikler henvender sig til vikingeforskere af enhver art: historikere, arkæologer og filologer, og til alle med interesse for de nordiske rigers tidligste militære, sociale og politiske historie læst i lyset af et nyt og rigt kildemateriale. Nordens oldtid har sjældent taget sig så livskraftigt sprudlende og personligt nærværende ud, som den gør for skjaldene og Malmros' blik.

‘Show a little respect!’. We hear those words quite often. A need for respect is being reclaimed more and more frequently. Respect for nature, respect for life, respect for other people, for autonomy, for integrity, traditions, dignity, and so on. Some speak of respect between cultures, and respect is definitely an issue in the discourse of education. Maybe because we miss it? The constant talk about showing respect is a paradox. We actually show respect to phenomena that are not respectable. And that makes the respect less respectable. In the schools, according to Lars-Henrik Schmidt, this problem partly has to do with our teachers’ current impossibility of indignation. Today’s moral dogma of pupil recognition must be replaced by a new reflection of teacher interventions. And we should think of schools in terms of, say, the responsibilities of dance, because dance requires incredible discipline, and because it can tell a story, it being so ritualized – even when it is free in its expression.Lars-Henrik Schmidt is a philosophy professor at Aarhus University’s Faculty of Arts.

Hvad fortæller videnskabelige teorier os om verden ud over, hvad vi kan observere? Dette filosofiske spørgsmål er særdeles påtrængende i lyset af kvantemekanikken. Og dets besvarelse er grundlaget for kvantefilosofien.Kvantemekanikken er fysikernes teori om atomerne og deres mindste dele. Ingen fysisk teori har vist sig mere succesrig i sine forudsigelser end den. Men siden Werner Heisenberg formulerede teorien i 1925, har der blandt fysikere og filosoffer hersket uenighed om, hvordan den nærmere skulle forstås. Især dens måde matematisk at repræsentere atomerne på voldte vanskeligheder, som det blandt andet sås i diskussionerne mellem Bohr og Einstein sidst i 1920'erne og 1930'erne. Og baggrunden for konflikten er fortsat lige til i dag.Det særegne ved atomerne er øjensynligt, at de opfører sig meget anderledes end større ting som kanoer, kanonkugler, katte og kakerlakker. Når man måler på atomare objekter, opdager man, at de kan "føle" hinanden over store afstande, at de kan optræde som en bølge eller som en partikel, og at de vekselvirker med hinanden - uden vi altid bagefter kan skelne deres gøren og laden. Alt sammen på grund af virkningskvantet. Alt til forskel fra den klassiske fysik.Vanskelighederne med at forstå kvantemekanikken har affødt mange, meget forskellige udlægninger: Nogle går ud på, at visse kvantemekaniske beskrivelser er komplementære, og andre handler om, at det er fysikerens bevidsthed, der indvirker på måleprocessen. Andre igen antager, at der findes skjulte variable, som får dem til at "føle" hinanden, mens endnu andre mener, at verden - hver gang vi observerer en bestemt tilstand hos det atomare objekt - opdeles i et utal af verdener. Bogen "Kvantefilosofi" redegør for første gang på dansk for disse mangfoldige fortolkninger, sætter dem ind i deres historiske fremkomst og forholder sig kritisk til dem.

Her fremlægges for første gang de arkæologiske resultater fra de dansk-amerikanske udgravninger i årene 1989 og 1995-97 ved Smakkerup Huse i nærheden af Kalundborg.   Bopladsen ved Smakkerup Huse stammer fra ældre stenalder, som traditionelt er blevet anset for at være en periode med kulturel tilbagegang i Nordeuropa. Det var først, da de mere oplyste landsbyboere fra yngre stenalder dukkede op på scenen og efterlod sig tegn på landbrug, at tilbagegangen blev vendt.  De sidste 30 års arkæologiske fund har dog fået forskerne til at se på den ældre stenalders jæger-samlere som langt mere komplekse kystboere, der gav perioden fornyelse, og som dygtigt tilpassede sig et hastigt skiftende miljø.  Fundene fra udgravningerne ved Smakkerup Huse er med til at tegne dette anderledes billede. På udgravningsstederne har man bl.a. fundet en anløbshavn for stammebåde og knogler fra det måske ældste kendte tamkvæg i Danmark, hvilket vidner om en gradvis overgang til agerbrug. Et af de allervigtigste fund er en lille bemalet sten, som muligvis forestiller en skildpadde. Mønstret på stenen er gengivet på forsiden. Bogen indeholder også et resumé på dansk.

Kort før den tyske genforening i 1990 blev det afsløret, at den østtyske sikkerhedstjeneste, Stasi, siden 1980 havde givet dække og nye identiteter til 10 eftersøgte vesttyske terrorister fra Rote Armee Fraktion. Det stod hurtigt klart, at der i længere tid og på mange flere områder havde været kontakter mellem de to parter hen over jerntæppet.Bogen handler om disse forbindelser mellem de oprørske røde terrorister og de regimetro østtyske Stasi-ansatte. Med baggrund i kildemateriale fra især Stasi-arkivet fortæller den historien om, hvordan og hvorfor de mødtes. Hvem var de? Hvad troede de på? Hvordan udformede kontakten sig mellem dem? Og hvad var deres respektive motiver?Samarbejdet mellem terroristerne og Stasi var affødt og præget af de helt specielle politiske forhold i samtiden, og bogen er derfor også historien om et splittet studenteroprør, en type terrorisme, som nu er fortid, den kolde krig, det delte Tyskland - og stormagtspolitikkens konsekvenser for både enkeltpersoner og politiske systemer.

Universitetet - det er jo kendetegnet af selvstyre, forskningsfrihed og ikke mindst enhed af forskning og undervisning. Eller hvad? De seneste år er en stor del af universiteternes ideologiske arvesølv blevet solgt til lavpris. Eller er universiteterne nu kommet tilbage i samfundets favn, til gavn for både erhvervsliv og demokrati? Debatten har været rødglødende, men har manglet retning og historisk forankring. Det råder denne antologi bod på. Den præsenterer oversættelser af de vigtigste nøgletekster i det moderne universitets idehistorie - og er forsynet med en fyldig introduktion, der giver et samlet overblik over 200 års tanker bag universitetet. Læseren får dermed mulighed for at danne sig en mere kvalificeret mening om den rivende universitetspolitiske udvikling i disse år. Historien begynder omkring år 1800 med Immanuel Kants og Wilhelm von Humboldts undfangelse af universitetets idé - og fortælles videre med Michael Gibbons' og senest Katrin Käufers og Claus Otto Scharmers forlag til, hvad der kunne blive de bærende tanker for universitetet i det 21. århundredes videnssamfund. Det viser sig, at de grundlæggende ideer om, hvad et universitet egentlig er og bør være, har været særdeles standhaftige.

Redigeret af Vibeke Asmussen Frank og Helle Vibeke DahlHvad er forbindelserne mellem kriminalitet og illegale rusmidler? Umiddelbart tror vi, at de er oplagte: Stofferne er ulovlige, fordi de er farlige. Når man er afhængig af fx heroin, fører forbruget til berigelseskriminalitet. Og de mange penge, som er involveret i salg af illegale stoffer, fører til organiseret kriminalitet.Men den samfundsmæssige kriminalisering af rusmidler som heroin, kokain og cannabis er ikke blot udtryk for en logik, de forholder sig til visse rusmidlers sundhedsmæssige skadevirkninger. Kriminaliseringen er også et udtryk for både politiske og samfundsmoralske standpunkter, der har ændret sig meget over tid, og som har foranlediget en række offentlige tiltag over for rusmiddelproblematikker. Det drejer sig både om kontrolindsatser, men også om forebyggende og behandlingsindsatser.Kriminaliseringen skaber dermed også kategorier som narkoman, stofmisbruger, bagmand, pusher, behandlingstrængende og kriminel. Kategorier, der skaber identiteter, som kan være belastende for den enkelte og svære at slippe af med igen.I "Kriminalitet og illegale rusmidler" gennemgår forfatterne både teoretiske, politiske og historiske perspektiver på de komplekse relationer mellem kriminalitet og rusmidler. Bogen viser, at kriminalisering af rusmidler har både tilsigtede og utilsigtede samfundsmæssige konsekvenser.

Hvorfor spilde tiden på skønhed i en verden fuld af problemer? Med dette provokerende spørgsmål indleder filosof og idéhistoriker Dorthe Jørgensen sin undersøgelse af, hvad skønhed er, og hvordan den kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Hun fortæller ikke bare om, hvad kunstnere og tænkere forstår ved skønhed. Hun undersøger også, hvilke skønhedsforståelser, der findes inden for f.eks. natur- og sundhedsvidenskab, organisationsteori, teologi, pædagogik og marketing. Dorthe Jørgensen argumenterer for, at skønhed er meget mere, end vi som regel tror. Skønhedserfaringer er ikke bare sanselige oplevelser af lækre former. De kan åbne verden på en måde, så vi fornemmer dimensioner, vi i almindelighed blot overser. Skønhedsfilosofien sætter vor forståelse af os selv og verden i perspektiv. Den giver stof til overvejelser over, om vi lever, som vi har bedst af, og tænker, som vi bedst kan.

Hvorfor bliver nogle afhængige af rusmidler, mens andre ikke gør? Hvilken rolle spiller arv og miljø for udviklingen af afhængighed og misbrug? Er der tale om en sygdom? Er det samfundets skyld?Det er nogle af de spørgsmål, der belyses i denne bog. På bag-grund af en omfattende gennemgang af litteraturen på området lægger Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler et fundament til forståelse af et af de største menneskelige og samfunds­mæssige problemer i vor tid.Bogen opstiller en overordnet model, som inddrager fire hypoteser, henholdsvis dispositions­hypo­tesen, socialisationshypotesen, stresshypotesen og udbrændtheds­hypotesen. Mens der i den første og anden hypotese skelnes mellem biologisk og social arv, skelnes der i de sidste to hypoteser mellem for­skellige grader af ydre og indre stress. De fire hypoteser kan i varierende grad udgøre forklaringen på, hvorfor en bestemt person udvikler et problematisk forhold til rusmidler.I bogen konkluderes det, at ydre stress meget ofte er et element i udviklingen af et misbrug. I sam­fund, der har været udsat for økonomisk og strukturelt sammenbrud, ses typisk en eksplosion i for­bruget af rusmidler. På denne måde er misbrug/­afhæn­gig­hed af rusmidler i høj grad at betragte som et symptom på et samfunds funktion eller mangel på samme.

Grundtemaet i disse tre sammenhørende dramaer er spændingen mellem den oprindelige retsudøvelse som et anliggende for individet, familien, slægten eller klanen og det mere udviklede samfunds behov for og krav på at have eneretten til at pådømme og straffe - og til at udøve vold inden for lovens rammer.Denne konflikt er blevet reaktualiseret i Danmark og andetsteds i verden ved de folkevandringer globaliseringen af både kultur og krig har medført. Blodhævn og æresdrab finder sted for øjnene af os på Nørrebro og i Slagelse.I kong Agamemnons slægt er der en lang kæde af forbrydelser, der straffes og hævnes med nye forbrydelser. Det tragiske er, at hævneren ved at lyde sin pligt pådrager sig ny skyld og altså både har ret og udøver uret. Men kan samfundet tolerere den selvtægt? Nej, den må bryde kæden! Men afskaffe problemet kan den ikke. Den tragiske spænding forbliver fordi den er en del af selve menneskelivets vilkår.I erkendelse af at Aischylos' dramatisering af den blodige myte har noget vigtigt at sige et nutidigt publikum, har Det kongelige Teater bedt Otto Steen Due oversætte tragedierne og antaget oversættelsen til opførelse.

Denne bog handler om hiphop i Skandinavien. Om hvordan rapmusik, hængerøvsmode og håndtegn, graffiti og gadesprog præger dagens ungdoms- og populærkultur i Norge, Sverige og Danmark. Og om de særlige udfordringer og muligheder, som musikken, stilen og attituderne har givet i en skandinavisk sammenhæng - fra sproglig opfindsomhed og opgør med etablerede kunstneriske og kulturelle normer til nye og styrkede billeder af sociale og geografiske udkantsområder.Hiphop i Skandinavien råder bod på en påfaldende mangel: Hiphopkulturen har ikke tidligere fået en akademisk behandling, der modsvarer dens store kulturelle gennemslagskraft. Otte udvalgte forskere bidrager til bogen, der er den første samlede fremstilling af skandinavisk hiphop - og en manifestation af et fremvoksende forskningsfelt.

I Danmark er der i disse år en meget stor interesse for vores psykiske liv. Psykologisk viden, herunder teknikker som terapi, coaching og selvudvikling, anvendes næsten overalt i samfundet, hvor man har med mennesker at gøre. Men hvad er egentlig psyken? Og hvilken rolle spiller hjernen, kroppen, det sociale og fysiske genstande for vores psykiske liv? Det giver denne bog et svar på.Bogen formidler den nyeste viden om psyken og udvikler et teoretisk perspektiv, der integrerer en række forskellige vinkler på det psykiske - både humanistiske og naturvidenskabelige. Samtidig leverer bogen argumenter for, at ingen vinkler kan stå alene, ej heller den hjerneforskning, som i disse år ellers er dominerende.Bogen viser, at den menneskelige psyke er et produkt af både biologien og hjernens synapser samt af kultur og samfund. Forfatteren udvikler et samlet perspektiv på psyken, der bestemmes som et sæt af evner og dispositioner, som kun kan udfolde sig på baggrund af en række betingelser, som udgøres af hjernen, kroppen, samfundet og tingsverdenen.

Skriftlighed er den hurtigt nedkradsede indkøbsseddel, den velstrukturerede, gennemredigerede artikel, e-mailen man ikke lige fik læst korrektur på før afsendelsen, eller det smukt afrundede digt, der skal citeres for helt at komme til sin ret.Det sidste eksempel peger på en sammenhæng mellem skrift og tale som man traditionelt har lagt mindre vægt på, når man i andet-/fremmedsprogspædagogikken parrede de fire færdigheder to og to: læse - skrive, lytte - tale.Imidlertid er den nyere skrivepædagogiks teoretikere og praktikere mere optaget af at støtte arbejdet med den skriftlige udformning gennem inddragelse af talesproget på forskellige tidspunkter i skriveprocessen. Hvordan det nærmere kan ske, fremgår af flere af artiklerne i dette nummer.Et andet vigtigt aspekt der er i fokus, er 'genre' som et helt centralt begreb i skrivepædagogikken. Den engelske/tyske/franske og danske stil har som en udefinerlig størrelse fået generationer til at svede ved eksamensbordet og undre sig over hvad det nu lige var for krav man som elev skulle - men sjældent kunne - opfylde. Denne stil med sin særlige genre er i et vist omfang blevet afløst af opgaver der mere præcist kræver en tekst skrevet i en bestemt genre som eleverne kender til og har arbejdet med i sprog- og litteraturfagene.I dette nummer af Sprogforum har vi endvidere valgt at introducere tilegnelsen af et meget fremmedartet fremmedsprog, nemlig kinesisk, ud fra spørgsmålet: Hvordan arbejder man i et sprogfag hvor eleverne i virkeligheden starter i '1. klasse' med at lære at skrive?

Med vedtagelsen af landets første børnelov i 1905 trådte myndighederne for alvor ind bag hjemmets fire vægge og gjorde børneopdragelse til et statsligt anliggende i sager, hvor fordrukne eller fraværende forældre slog eller ikke slog til. Det offentlige rykkede ind på de kristne filantropers og hattedamernes enemærker og har siden skabt store forandringer på børnehjem og hos plejefamilier. De politiske intentioner har været de bedste, men virkeligheden har til tider vist sig ond og grusom. Børneforsorgens historie spænder vidt – fra børnenes ven, Peter Sabroe, der for 100 år siden ”kidnappede” børn for at redde dem fra misrøgt og mishandling, til børnenes statsminister, der i 2019 sagde officielt undskyld til Godhavnsdrengene.Tag Cecilie Bjerre fra SDU i hånden, når hun fortæller om forholdet mellem stat, børn og familie gennem tiden.

Gefjon – Arkæologiske studier og rapporter er et tidsskrift for arkæologiske emner. Vi publicerer bidrag fra hele Danmark, som omhandler alt fra de ældste perioder til i dag. Bidragene kan være egentlige videnskabelige studier af arkæologiske problemstillinger såvel som rapporter, som i en mere foreløbig form behandler for eksempel enkeltstående lokaliteter, individuelle genstande, genstandsgrupper og projekter under udvikling. Både studier og rapporter bliver fagfællebedømt efter gældende praksis. Derudover modtager vi også gerne kommentarer og replikker uden for det fagfællebedømte felt.Artiklerne i dette syvende nummer handler om: • Værktøjsgrave, tekstilhåndværk og de anonyme pottemagere. En genfortolkning af ældre jernalders glittesten • Landsbyens tid. Kronologisk modellering af bebyggelsens brudflader og formationsprocesser i Køge Nord, 6.-11 årh. • De danskfundne fibler af Stora Köpingetypen • Staven. Vølvens kendetegn? • En yngre romertids boplads-begravelse fra Højby ved Lejre

Det smitter, siger vi om både latter og forkølelse. Det er nemlig ikke kun vira, der går viralt, men også vores adfærd. Når vi vil bekæmpe corona og inddæmme aids, kræver det to meters afstand og sikker sex. Jens Seeberg, gennemtestet sundhedsantropolog ved Aarhus Universitet, opsporer smittens historie og vaccinerer os mod forenklede sygdomsbilleder. For epidemier er mere end bakterier, der gør os syge. De er pestramte købmænd i middelalderens klosterisolation, og de er tuberkuløse turister på jordomrejse i dag: Epidemier er altid både biologiske og sociale. Præcis ligesom os.

Alle mennesker starter uden. Men halvdelen af jordens befolkning udvikler snablen, køllen, sværdet, eller hvad vi nu kalder den. For det er pinligt at tale om dén i midten af manden. Det målbare vedhæng skaber myter om størrelser, selvom tallene er ens overalt i verden. Den nøgne sandhed er, ifølge Jakob Kristian Jakobsen, Aarhus Universitets ekspert i mandens ædlere dele, at normalen rummer både stort og småt, krummerikker og boomeranger. Og står det slapt til med penis, kan pumper, piller og psykologer give fornyet plads til begejstring. For alle kan støde ind i problemer.

Lolland og Falster var i vikingetid og tidlig middelalder et vigtigt grænseområde mellem slavisk og skandinavisk kultur. Slaviske stednavne og den altdominerende tilstedeværelse af slavisk inspireret Østersøkeramik dokumenterer de danske øers tætte forbindelse med det slaviske område syd for Østersøen.I denne bog undersøger Anna-Elisabeth Jensen de arkæologiske fund fra området sammen med skriftlige kilder fra den tidlige middelalder med historierne om, at Harald Blåtand i 900-tallet var gift med en kristen, slavisk fyrstedatter, og at Svend Estridsens datter Sigrid i 1000-tallet var gift med en slavisk fyrste. På trods af disse relationer var konflikter og gensidige angreb på tværs af Østersøen evindelige.Selvom Lolland og Falster i dag opfattes som en ganske almindelig del af Danmark, var de dengang den danske kongemagts bufferzone mod andre magthavere i Østersøen. De var danske; men samtidig var hele Østersøen et grænseområde præget af konflikter, forhandlinger, pirateri og gidseltagning. Det vises i bogen gennem de slaviske stednavne, det arkæologiske materiale med de mange skattefund, sejlspærringerne i bugter og vige samt manglen på magtcentre som internationale handelspladser, centrale kongeborge og tidlige klostre. Lolland og Falster var øerne midtimellem i den vestlige Østersø.

Denne bog er den tredje i en række af tematiske studier med særligt fokus på middelalderens rurale Danmark. I bogens første tema ‘landskaber og strategier’ undersøges relationen mellem landskaber, bebyggelser og ressourceudnyttelse gennem en kombination af arkæologiske og historiske kilder. Landskabet som undersøgelsesrum giver her særlig mulighed for at undersøge fortidige strategier med stor tidsdybde og i stor skala. I bogens andet tema ‘sociale miljøer og identitet’ anvendes materielle levn til at diskutere relationer og netværk i landbefolkningen og i forhold til andre dele af det middelalderlige samfund.Publikationens artikelbidrag præsenterer foredrag og posters fra de årlige konferencer arrangeret af forskningsnetværket MIRUDA – Middelalderens rurale Danmark med det formål at give et indblik i nye undersøgelser og aktuelle perspektiver og diskussioner.

En novembernat i 1286 brød marsk Stig og hans medsammensvorne ind i en lade i Finderup og dolkede den sovende konge 56 gange. Sådan lyder fortællingen i hvert fald, men faktisk er både morder, mordvåben og motiv fortsat ukendte. Og det gør kongedrabet i det mørke Midtjylland til en af danmarkshistoriens mest celebre uløste kriminalgåder. Erik Klipping var den fjerde konge på blot 40 år, der blev dræbt på tronen. Hans blå blod var knap nok størknet, før viser og vås løb gennem landet, og lige siden har munke, digtere, historikere og sågar EF-kritikere fortolket mordet. Handlede det om ære og arv? En lidt for dameglad regent? Eller var Erik en magtliderlig tyran, der fortjente sin skæbne? Mysteriet fortsætter.Tag med på detektivjagt, når historiker Thomas Heebøll-Holm fra SDU efterforsker det sidste kongemord.

Naturvidenskabelige ideer og tænkemåder bidrager til, at elever i skolen kan forstå sig selv og verden. Samtidig skal de udvikle dømmekraft, så de kan handle klogt i mødet med tidens store udfordringer. Heldigvis kan lærere i deres undervisning styrke e sådan naturfaglig dannelse.