Books published by Aarhus Universitetsforlag

I 1951 blæste en dansk journalist til kamp mod en invasion. Det var hverken Dybbøl eller Dannevirke, der var truet, men modersmålet, som var under angreb fra Amerika. Frygten for, at ”ameridansk” skulle sprede sig, varede ved i årtier, og forargelse har været en fast følgesvend, når nye ting og tanker fra Guds eget land er nået hertil. Samtidig har mange set USA som et forbillede eller ligefrem en mulig fremtid. I over 100 år har danskerne været storforbrugere af amerikansk populærkultur, og også samlebånd, supermarkeder og sociale medier har vi hentet over there. Skepsis over for fx overforbrug og våbenlovgivning har dog gjort Atlanterhavet bredere, og i fremtiden vil færre måske synes, at oversøisk import er cool.Tag med Nils Arne Sørensen, professor i historie ved SDU, på tur mod solnedgangen i det dansk-amerikaniserede landskab.

I Danmark har vi et vidtforgrenet net af frihedsrettigheder, der historisk har været samlet under begrebet ”åndsfrihed”. Vi har frihed til at tro, mene og sige, hvad vi vil, så længe vi respekterer andres ret til det samme. Alligevel stiller vi i dag spørgsmål, der berører åndsfrihedens kerne: Skal ytringer være frie? Må man bruge demokratiets goder til at forsøge at undergrave demokratiet? Hvad er forskellen mellem at tale og at handle frit? Og hvordan er forholdet mellem stat og borger?I Åndsfrihed diskuterer forskere fra teologi, filosofi, pædagogik, idéhistorie og samfundsvidenskab begrebets historie, idé og aktualitet og giver et indblik i åndsfrihedens vilkår i det moderne samfund.

Lige siden vores forældres celler smeltede sammen til et nyt verdensmirakel, har cellerne delt sig. Tarmceller deler sig ofte, nerveceller sjældent, mens strenge kontrolsystemer altid råber vagt i gevær, når en rask celle forvandler sig til en syg. For kræft er en uønsket følgesvend til alle flercellede organismer. Selv dinosaurerne blev ramt. Kimen til kræft sås i bare én af vores 50 billioner celler. Og enten ofrer den syge celle sig i ren kamikazestil, eller også løber den løbsk forbi et utal af barrierer for at ende som alt fra bryst- til knoglekræft. Mens vi beskyder syge celler med deres eget våben, og rammer dem på evnen til at dele sig, har hvaler og elefanter taget helt andet skyts i brug. Naturen gemmer uden tvivl på flere hemmelige strategier, og i fremtiden kan vi måske endda bekæmpe sygdomme, allerede inden de opstår.

I kunstig intelligens prøver computere at afkode, hvad vi siger til dem. Efter mange års forsøg er det ved at lykkes, og de intelligente maskiner hjælper os nu med at oversætte vores e-mails, fylde vores kalendere ud og parkere vores biler. Teknologien er for længst flyttet ind bag skærmene lige foran os. Alligevel forbinder de fleste den med talende robotter og hurtigvækstende startups. Bagfra ser kunstig intelligens helt anderledes ud: Algoritmer tygger sig igennem millioner af data og regner baglæns for at lære af egne fejl. Og måske kan computerens sorte boks afsløre lige så meget om os selv som om kunstig intelligens og åbne vores øjne for, hvorfor en teknologi, der skulle gøre informationer til allemandseje, ender med at bære brænde til ulighedens bål.

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) gik aldrig i skole, selvom der på den tid hvor han levede, ligefrem var skolepligt for alle børn mellem syv og fjorten år. Grundtvig blev, fordi han i lighed med mange andre bedre folks børn dengang fik hjemmeundervisning, fritaget for at gå i den offentlige almueskole – og havde således ingen vej til skole.Når bogen alligevel hedder Grundtvigs skolevej, er det fordi han efter sin død faktisk fik en vej både til friskolen og til folkeskolen. Hans tanker om undervisning og oplysning fik stor indflydelse på den måde, den danske folkeskole udviklede sig fra omkring år 1900 og frem. Dette skete i forening med den såkaldte reformpædagogik, der kom til Danmark i 1920’erne, og som på flere områder havde fælles træk med grundtvigsk skoletænkning – tilsammen gjorde de den danske folkeskole enestående i international skolesammenhæng. Især blev tiden fra 1930 til 1960 en ’grundtvigsk guldalder’, hvor to folkeskolelove, to skoletilsynslove og to love om læreruddannelse blev gennemført under stærk påvirkning fra Grundtvigs tanker. Bogen behandler disse seks loves vedtagelse og undersøger den skolepolitiske diskurs i såvel folketingets forhandlinger og de centraladministrative love, bekendtgørelser, udvalgsrapporter mv. som blandt de professionelle skolefolk og skoleforskere gennem en analyse af deres udsagn i tidsskrifter, aviser og bøger.Som baggrund for undersøgelserne og analyserne foretager bogen en udredning af begrebet virkningshistorie – og etablerer og gennemfører en metode til undersøgelse af konkret virkningshistorie. I dette tilfælde med særligt henblik på Grundtvigs forhold til folkeskolen. Resultatet er bl.a., at det i virkeligheden ikke er Grundtvig som person, men en fortolket forståelse af personen og hans tanker – eller påståede (!) tanker – som fik en virkningshistorie i folkeskolen. Hvem denne ’Grundtvig’ er, og hvordan vedkommendes virkning udfolder sig, gør bogen grundigt rede for.

Det er en skrøne, at myter bare er vandrehistorier. Selv om myter er mere fulde af fup end fakta, er de faktisk også sande. Thors buldrende torden og Moses’ brølende hav fortæller nemlig fabelagtige forhistorier om alt det væsentlige i menneskers liv: Hvem vi værdsætter, hvad vi frygter, og hvor vi vil hen. Ifølge Karen Bek-Pedersen, folkelig folklorist ved Aarhus Universitet, genopstår gamle myter som flyvske Føniksfugle, når hver ny generation giver dem ny mening. Og historien er ikke færdig med at antage mytiske dimensioner. For dagens helt bliver måske til morgendagens halvgud.

Ved jorden at blive, det tjener os bedst, siger de rodfaste. Men faktisk har vi ikke noget valg. For tyngdekraften forhindrer kaffekopper, tennisbolde og børnebørn i at svæve ud i tomrummet mellem stjerner og planeter. Den bøjer lyset, baner vejen for månen og holder på atmosfæren, så vi kan trække vejret. Ifølge Sofie Marie Koksbang, jordbunden astrofysiker på Syddansk Universitet, former den sågar galakserne og fortæller insekter, hvor store de kan blive. Alligevel er den tiltrækkende naturkraft en af videnskabens uløste gåder. Og det hele starter med et æble, der falder.

”Goal by Simonsen!” Den 21. september 1983 besejrede det danske fodboldlandshold helt uhørt England 1-0 på det ikoniske Wembley Stadium. Straffesparket i kampens 36. minut viste sig enormt vigtigt: Sejrsrusen var euforisk og skabte et fællesskab uden lige – hele Danmarks landshold var en realitet. Det rød-hvide firserholds succes skyldtes ikke bare et stærkt forbund eller en træner med den rette re-seppt, men generationer af boldglade bønder og byboere. Amatørfodbold havde stået stærkt, lige siden en læderkugle trillede over grønsværen første gang i 1883. Og i over 100 år har fans og fæ hujet sig hæse i skummende debatter om amatører vs. professionelle, om fairplay og diktaturer, om kvinder og fodbold – og om dansken er bedre end svensken.Ph.d. Christian Tolstrup Jensen dribler os gennem dansk fodboldhistorie. Vi skal ikke hjem, vi skal videre.

Matematikundervisning er i dag langt mere end færdigheder og talforståelse. Børn skal ikke bare lære at regne. Matematik er vigtig for elevernes demokratiske dannelse, ikke mindst i en verden med digitale omvæltninger og et klima i krise. Derfor må lærere vide, hvordan de underviser i matematik med mening.

”Det er vist kun almindeligt husspektakel” noterede Kriminalpolitiet i 1949 og sendte sagen retur til Ordenspolitiet. Sagen handlede om en kvinde, der var blevet slået og truet på livet af sin fraseparerede mand, men hendes sag – og mange andre kvinders sager – blev ikke efterforsket som voldssager. I stedet blev de typisk henlagt som husspektakler.HUSSPEKTAKLER OG VOLD MOD KVINDER 1945-1970 er den første større historiske undersøgelse af vold mod kvinder i Danmark. Den giver et unikt indblik i politiets såkaldte husspektakelsager, der langtfra kun handlede om harmløse skænderier. Ofte udfoldede de et hændelsesforløb, hvor den kvindelige part var blevet udsat for vold og trusler af sin mand. Bogen følger familiernes møde med politiet i en periode af danmarkshistorien, hvor indgroede kønsnormer bidrog til at reducere mænds vold mod kvinder til enkeltstående scener fra et ulykkeligt ægteskab.METTE FRANSISKA M. SEIDELIN er arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om seksuelle overgreb mod børn inden for familielivet.

Tusindvis af mennesker strømmer til Brøndby Hallen, hver gang Amma eller ”Moder” er på besøg. De kommer for at få et helende kram af den verdenskendte indiske guru og lade sig inspirere af hendes særlige form for hinduisme, som ikke er den samme, som fx de srilankansk-tamilske hinduer udøver i Abirami-templet lidt uden for Herning. Til daglig holdes der puja eller gudstjeneste i ni meget forskellige hindutempler rundtomkring i Danmark, mens yogadyrkere, Hare Krishna-munke, Amma-tilhængere og alle dem, der bare tror på karma, på hver deres måde indoptager dele af den hinduistiske kultur og religiøse tradition.Hinduisme er i dag fuldt integreret i Danmark. Men religionshistorisk er hinduisme svær at klassificere, og derfor vælges den ofte fra i undervisningen. Det er synd, for hinduisme kan ikke blot udfordre vores forståelse af religion, den udgør også et feltlaboratorium, der kan gøre os klogere på det kulturmøde og de identiteter, traditioner og forandringer, både gamle og unge står overfor i en ”glokal” verden.Hinduisme i Danmark og i verden har fokus på det nære, men tager afsæt i det fjerne. For at forstå traditionen, og hvordan den forandrer sig over tid og i nye kontekster, retter bogen først blikket mod hinduismens kulturelle og religiøse rødder og dens klassiske tekster og dernæst mod hinduismen i Danmark i dag.

Min onkel, der arbejder på en midtjysk fabrik, spurgte engang, hvornår jeg møder på arbejde. Det var hans måde at få et greb om, hvad jeg arbejder med, hvad en forsker og endda en humanistisk forsker egentlig laver. Det hjalp ikke, at jeg lidt kækt svarede: ‘En time efter jeg er stået op.’ Mit svar gjorde nok ikke andet end at forstærke hans forestilling om, at universitetet i almindelighed og humaniora i særdeleshed er et fremmed land.Denne lille bogs tema er dette fremmede land. Jeg prøver at give et bedre og i hvert fald længere svar til min onkel ved at kortlægge humanioras fortid, nutid og mulige fremtider. De sidste par års debat om humaniora har vist behovet for, at humanister ikke bare præsenterer deres resultater og indsigter, men også fortæller mere om deres metoder og arbejdsgange.Mikkel Thorup er professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet. Han forsker i politisk og økonomisk idéhistorie med fokus på nyere tid og har skrevet bøger om fjendskab, krig, demokrati, pirater, staten, kapitalisme, identitetspolitik, terrorisme, gæld, konspirationsteorier og meget andet.

Alle faggrupper, der arbejder med pædagogik, har interesse i at vide, om det, de gør, virker efter hensigten. Derfor er der talrige eksempler på forskning, der undersøger effekter af pædagogiske indsatser. Men det er ikke helt så ligetil, som det lyder. Der er stort set aldrig et 1:1 forhold mellem pædagogisk intervention og effekt.I Kausalitet og effektfuldhed viser forfatterne, at traditionelle undersøgelser af årsag og virkning ofte undervurderer den kompleksitet, som eksempelvis læreren møder i klasseværelset. Derfor erstatter de begrebet effekt med effektfuldhed og introducerer en anden og mere kompleks forståelse af begrebet kausalitet.Bogen beskriver de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser bag undersøgelser af kausalitet og effektfuldhed i pædagogiske sammenhænge og præsenterer en række konkrete undersøgelsesdesign, som kan inspirere studerende, undervisere og forskere, der interesserer sig for effektfuldhed i deres arbejde.

Benbrud, slidgigt og stress truer hvert år hverdagslivet for tusindvis af danskere. Nogle kommer sig hurtigt med hjælp fra venner og familie, mens andre har brug for rådgivning og støtte fra fagfolk med specialviden. For begge grupper gælder, at det i sig selv er sundt at deltage i samfundsliv, netværk og arbejde – om det så er fire eller 37 timer om ugen. Alene det at være med i fællesskaber og dyrke relationer til andre mennesker kan have en sundhedsfremmende effekt, uanset om den nedsatte funktionsevne skyldes fysiske, psykiske eller sociale udfordringer. Vær med fortæller således, hvordan rehabilitering i dag ikke kun handler om at kurere en sygdom eller kompensere for et handikap, men om at se det hele menneske i dets sociale kontekst. Og lytte til den enkeltes konkrete behov. Claus Vinther Nielsen er socialoverlæge ved DEFACTUM og professor ved Sundhedstjeneste og Rehabiliteringsforskning på Institut for Folkesundhed under Aarhus Universitet. Jette Skrædderdal er kommunikationsansvarlig leder ved DEFACUM under Region Midtjylland.

Hospitalized following a mental health crisis in 1929, Louis Marcussen (1894—1985) begins a spectacular journey. He fills his room at the psychiatric institution with artworks, with tall and eloquent cut-out female figures, and he seems to invest himself deeply in his work and visions. He dissolves into a swirl of male, female, animal and divine identities. He discards the name ‘Louis’ and takes the name ‘Ovartaci’.The present book reads Ovartaci’s work through psychoanalytical notions of madness and psychosis. It is the first major monograph on an artist that through highly original artistic practices invented a new way of living.Brian Benjamin Hansen is a postdoctoral researcher at Aarhus University and senior associate professor at VIA University College.

Excavations in 1958-1963 on the island of Failaka in Kuwait uncovered a small community of Dilmun traders from the second millennium BC. Prominent among the finds were 629 beads, most of them made of semi-precious stone, such as different varieties of chalcedony (agate, carnelian, jasper, and moss agate) and quartz (rock crystal, milky quartz, and smoky quartz), and a range of other stone types, such as calcite, chlorite, lapis lazuli, turquoise and porphyry. Additionally, part of the beads was made of glass: a new prestige material of the second millennium.The study consists of a typology, a classification of materials and an analysis of the dating and distribution of the beads. Manufacturing techniques, including perforation and use-wear, are also considered. In a final discussion, the bead corpus from Failaka is compared with similar material from contemporary sites on Failaka and in Bahrain, along with some thoughts on connections and trade relations, which may be inferred from the materials and forms in the bead assemblage. The study proposes far-reaching connections with the Indus in the east and the Aegean in the west.

Nogle ved en lærkerede, andre siger ikke mere. Melodierne fra den danske sangskat hænger i ørerne, og nu er det blevet et hit at synge dem. Mest sammen og gerne på tv. Men også i kirken og på arbejdspladsen stemmer vi i. Lea Wierød Borčak, syngende musikforsker ved Aarhus Universitet, sætter tonen for sanghistoriens høje C og dybe nationale bulder. Uden halvkvædede viser fremfører hun, hvordan sang er et kulturelt udtryk og en social aktivitet, der starter med babys første pludreord. For i begyndelsen var sangen, længe før sproget. Til hverdag og fest, opvask og protest.

Stendysserne hører til blandt de ældste og mest monumentale oldtidsminder i Danmark. De over 5.000 år gamle anlæg står som fascinerende monumenter over stenalderbefolkningens arkitektoniske formåen i en fjern fortid. Siden har bl.a. guldaldermalerne gjort dem til et af vore nationale symboler.I bogen gives der en udførlig redegørelse for dyssernes opståen, deres oprindelige udseende og udvikling samt deres funktion. På grundlag af ny og velunderbygget viden gøres der op med tidligere opfattelser af disse forhold. Bogen er skrevet af arkæologerne Palle Eriksen, der er museumsinspektør ved Ringkøbing-Skjern Museum og dr.phil. Niels H. Andersen, Moesgaard Museum. Desuden har professor Chris Scarre fra universitetet i Durham skrevet et bidrag om stendysser i Frankrig og på De britiske Øer.

Den 15. august 1943 stormede en flok børn ind på Danmarks første skrammellegeplads. De voksne havde fyldt græsarealet i Emdrup op med gamle brædder og trætte trillebøre, og snart var der jordhuler, murstenshuse og tårne overalt. Idéen viste sig at være så god, at den har holdt sig i mange generationer. Politikere, pædagoger, arkitekter og kunstnere tog den fri, skabende leg til hjertet, i håbet om at børnene kunne blive fremtidens fredselskende bygmestre. Allerede rundt om 1800-tallets sandkasser diskuterede man, om byens børn kunne lege sig til at blive gode samfundsborgere, og i dag er legepladser blevet big business.Hop på, når Ning de Coninck-Smith, professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, tager os på en karruseltur gennem legepladsens kulturhistorie.

“We are the champions – of the world!” This line from a chart-topping rock ballad could have come from Mette Frisk Jensen, corruption expert at Aarhus University. A constitutional monarchy with a queen of its own, Denmark has long been among the world’s top-five least corrupt countries. Fortunately, kickbacks and pay-offs are not dissolving its social glue, which is more than a lucky blend of trust and democracy. But people might not expect to find Denmark’s way to the top paved by absolute monarchs, wars with Sweden, and even national bankruptcy.

This man has found happiness. His, yours, and mine. Unlike the rest of us, Christian Bjørnskov, happiness researcher at Aarhus University, knows what we mean when we talk about being happy. There is the fleeting kind – like when our team wins, for once. The crucial long-term kind. The kind we find with that special someone or feel when reality surpasses our expectations – until we raise the bar, again. There is even the kind of happiness money can buy, provided we spend it on or with other people. Except our children, who don’t really make us happy until they move out.

We love democracy, but few of us can explain this affection. That is probably why dictators can pose as true democrats, and why the subdued can see despotism as the answer to their prayers. But a government of, by and for the people does not always make prudent decisions. It is contentious and unfair, and it cannot magically solve all the world’s problems – although it does keep tyrants at bay. Luckily, Svend-Erik Skaaning, democracy scholar at Aarhus University, is not afraid to speak up: We love democracy because it is less flawed than all other forms of rule

Creativity was once seen as the mark of mad geniuses, troubled souls, and avant-garde eccentrics. Today, however, we expect to find the trait thriving in and around us. In Creativity, Jan Løhmann Stephensen provides a historical and contemporary view of creativity and explains why it is not always the answer to every problem. From van Gogh to Springsteen, Løhmann Stephensen explores the creative process of artists to craft a new theory of creativity, one rooted in collectivism and fluidity.

Play is not just for kids and the young at heart. Boring grown-ups play too, but we only unleash our imagination with close friends and family. Still, our propensity to play is nothing to be ashamed of, according to Marc Malmdorf Andersen, play aficionado at Aarhus University. In fact, play is a sort of scientific process, and by testing one hair-brained idea after another we not only become better, more creative adults. We can also make love grow, and maybe even save the world. This might not be as crazy as it sounds, and it’s guaranteed to be a barrel of fun.

Et glas vin på fortovscaféen, en joint i parken, en ecstasypille på diskoteket eller et skud heroin i baggården. Det sociale liv i byen er ofte forbundet med brug af rusmidler. Nogle steder er indtagelse af rusmidler endda definerende for den gode oplevelse af byrummet i bestemte tidsrum, som når store mængder alkohol indtages i weekendens nattetimer i centrum af store og mellemstore danske byer. Men når nattelivet gør tilværelsen svær for beboerne, eller når der foregår åben indtagelse og salg af illegale stoffer, så giver brug af rusmidler også anledning til konflikter og kampe om byens rum. Legale og illegale rusmidler og indtagelse af dem er derfor også årsagen til, at livet i byen bliver reguleret.Byen og rusmidlerne. Oplevelser, konflikter og regulering sætter fokus på, hvordan byen og rusmidlerne på forskellig vis er vævet sammen. Bogens syv bidrag undersøger, hvordan forskellige grupper af rusmiddelbrugere og andre mennesker i byen oplever og forholder sig til hinanden, og hvordan byen som både politisk, social og fysisk ramme har betydning for vores håndtering af rusmiddelrelaterede problemstillinger.

På østsiden af Viborg Søndersø ligger en af Danmarks ældste kirkebygninger. Asmild Kirke er et hovedmonument i den tidlige danske arkitektur, og få kirker i landet har en så kompliceret bygningshistorie.I 350 år fungerede den som klosterkirke for et nonnekloster, og netop forbindelsen mellem kloster og kirke er et af emnerne i denne dybdegående gennemgang af bygningernes rige historie, der på trods af tidligere udgravninger og undersøgelser først er samlet i en udgivelse nu.Hans Krongaard Kristensen, født 1947, lektor emeritus ved Aarhus Universitet er uddannet som cand.mag. i historie og middelalderarkæologi. Han har skrevet en lang række artikler og bøger om byarkæologi og middelalderlige klostre – herunder hovedværket Klostre i det middelalderlige Danmark fra 2013.Asmild Kirke og Kloster er udgivet i samarbejde med Viborg Museum.

Dommedagsuret slog sit første slag i 1947. Med urets visere på syv minutter i midnat prøvede bekymrede videnskabsfolk at råbe verden op. Det lykkedes ikke. Vi er tættere på midnat end nogensinde. Aldrig har vi haft mere træfsikre kernevåben. Aldrig har vi haft så langtrækkende raketter. Hele ni stater råder over kernevåben, og endnu flere drømmer om superbomben. Men hvordan er vi endt her?Minutter i midnat fortæller den globale historie om kernevåben. Fra kernefysiske gennembrud i 1930’erne med danske Niels Bohr som en af frontfigurerne til nutidens nukleare brændpunkter i Indien, Nordkorea og Iran. Fra et åbenlyst våbenkapløb mellem Øst og Vest til et lyssky pakistansk atomnetværk. Kernevåbnene trækker endda spor helt ind i vores viden om faretruende klimaforandringer.I takt med verdens begivenheder bevæger det ikoniske og politiske urs store viser sig frem og tilbage, mens videnskabsfolk, fredsbevægelser og nedrustningsaftaler forsøger at forhindre, at klokken slår midnat overmenneskeheden.Casper Andersen er lektor i idéhistorie ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.Henry Nielsen er lektor emeritus ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.

Vi lever det meste af vores tilværelse inden døre. Antropologen Cecilie Rubow undersøger i denne bog, hvad den livsform betyder for vores forståelse af naturen og vores håndtering af verdens økologiske kriser.Forfatteren følger i fodsporene på strandmennesker, fuglefolk, miljøforkæmpere og klimaaktivister. Den rejse, fuld af magi, overraskelser og kritik, fører til erkendelsen af, at der ikke blot er én natur, men flere, og at naturen er, hvor vi mindst venter det.Bogen er samtidig en introduktion til ny antropologisk tænkning om, hvordan de økologiske kriser kalder på nye måder at begribe naturen på.

Stegt flæsk med persillesovs gjorde rent bord, da danskerne i 2014 stemte om en nationalret. Afgørelsen blev krydret med en delikat gang mundhuggeri om mormormad, kønsroller, frikadeller i børnehaven og nationale tilhørsforhold. For mad er langt mere end kalorier og vitaminer. Den er sovset ind i traditioner, idealer, fordomme, kultur og teknologisk udvikling. Nutidens idéer om ægte dansk mad er en smagfuld stuvning af både mælkecentrifuge, skåneærmer, konserves, dybfrost, madpyramider og seks-om-dagen-kampagner. Og mon ikke fremtidens anretninger – på vores lille planet – byder på flere grønne certifikater, insekter og bæredygtige superfoods. For du er, hvad du spiser.Sæt dig til bords med Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek, som serverer en appetitlig lille bog om dansk madkultur og kulinarisk egenart. Velbekomme.

Det var næsten ikke til at stride sig frem for usle betlere i byerne, og på landet gik de klynkende fra dør til dør. Noget måtte gøres. Frederik 4. var i fuld gang med at rydde op i riget, og i 1708 kom turen til tiggerne. Løsningen var simpel: Tiggeri forbudt! Men problemerne meldte sig hurtigt. Hvad nu hvis Gud så, at man ikke gav en skærv? Og hvor gik grænsen mellem uværdige fattige, der var dovne og fordrukne og skulle tvinges i arbejde, og værdige fattige, som blot var ramt af sort uheld og fortjente en hjælpende hånd? I dag kan vi stadig møde mennesker, der beder om et par håndører, når vi kommer ud af supermarkedet med fyldte indkøbsposer. Og trods større velfærd jager og straffer vi også nutidens tiggere.Tag imod en oplysende almisse fra ph.d. Peter Wessel Hansen, der er arkivar ved Københavns Stadsarkiv, når han fortæller om de fattiges prøvelser.