Books published by Arne Herløv Petersen

"simon begynder" er Gustaf Munch-Petersens eneste roman. Den fortæller impressionistisk, i korte afbrudte afsnit, om en ung mand. om den besværlige kærlighed, angst for gravidtet, flugt fra et forhold og arbejde til søs, og om drømmene om at blive digter.

Kaj Munk rejste i 1934 til Jerusalem. Undervejs besøgte han Tyskland og Italien, og han lægger ikke skjul på sin beundring for Hitler og Mussolini. Rejsebogen giver et indblik i, hvor meget store dele af de konservative og nationale i Danmark nærmede sig til fascismen i trediverne.

Adda Ravnkilde (1862-83) kom til København i september 1883. Aftalen med forældrene hjemme i Sæby var, at hun skulle gå på Zahles lærerindeseminarium, men hun ville hellere være forfatter. Hun var optaget af det moderne gennembruds ideer, havde læst Darwin og Stuart Mill, og en måned efter ankomsten opsøgte hun Georg Brandes for at få hans mening om de tre romaner, hun foreløbig havde skrevet. På hans råd opgav hun seminariet for i stedet at læse til student, men i slutningen af november tog hun sit eget liv.Judith Fürste (1884), handler om et sådant ægteskab mellem en magtfuld mand og hans modvillige, kolde hustru. Judith har de samme drømme om kærlighed og arbejde som den unge Elisabeth i „En Pyrrhussejr“, og den samme viden om umuligheden af at realisere dem som den ældre Elisabeth. Fuld af had indgår hun et forsørgelsesægteskab med den rige og magtfulde godsejer Johan Banner, fordi hun er uden midler til at forsørge sig selv. I frierscenen overgiver hun sig passivt til ham, men slutter sig samtidig inde i sig selv. „Han følte det, hendes virkelige Jeg var i samme uopnaaelige Afstand som forhen. Han havde som Ixion omfavnet Skyen“. Ixion var en græsk sagnkonge, der forelskede sig i Hera, men som i omfavnelsen fandt hende forvandlet til en sky. Talemåden 'at favne skyen' bruges om én, der tror at have fundet noget væsentligt, som imidlertid viser sig at være et fantasifoster. Judith og Banner går ind i ægteskabet „som to jævnbyrdige Fjender, parate til at værge sig eller gøre et Udfald, hvis Modstanderen skulle blotte sig“.Judith får både en rig mand, sin selvstændighed og en søn i ægteskabet, men hun begynder ikke derfor at dyrke de intellektuelle og sociale interesser, som Elisabeth drømte om. Hun længes efter sin mands kærlighed, „en evig Higen efter noget, som jeg ikke selv ved, hvad er, en brændende Anger over at forspilde noget, som jeg heller ikke forstaar, hvad er“. Efter syv års kamp og præget af sorg over sønnens død er hun klar til at „ydmyge sig og bede om Tilgivelse“. Det sender „en forunderlig nervøs Gysen gennem hende“ som tegn på, at hengivelsen til den herskesyge ægtemand forbinder sig med masochistiske træk i hendes psyke, som hun hidtil har vægret sig imod at give efter for, og som romanen også igen fortrænger. Den slutter i en romantisk vision om gensidig kærlighed, hvor Judith selv beslutter sig for at genoprette de traditionelle kønsroller. „Fordi han frivillig nedlagde Vaabnene, skulde han gjøres til Sejrherre“.(Dansk Litteraturs Historie)

Nathansens romanproduktion kulminerede i serien Af Hugo Davids Liv som i firebind fortæller om en moderne jødes forsøg på både at være sig sinrace og kultur bevidst og blive accepteret i det danske samfund.Forsøget mislykkedes og Hugo David der har kæmpet for at bliveanerkendt som skuespiller, søger efter en række ydmygelser ognederlag tilflugt i barndommens provinsby. N. har givet hansdesillusion både perspektiv og resonans ved at analysere den påbaggrund af erkendelsen af altings forgængelighed. Man oplever idette værk både gennem sin tanke, sin følelse og sin sansningtidens gang, man lærer at kende ikke blot kulminationspunkterne ien menneskelig tilværelse, men også de lange, de træge, de usikretidsrum, hvor skæbnen famler, forbereder sig, tager tilløb som denatter opgiver. Værkets vedholdende undertone af smerte trædertydeligst frem i det fine portræt af Hugo David, hvis stemningsliv,lyrisk ømfindtlige gemyt, længselsvemod og erindringstungsindpåfaldende minder om Johs. Jørgensens, uden at der bliver tale omnogen direkte litterær påvirkning.(Dansk Biografisk Leksikon)

Oehlenschlägers debut var en af de store begivenheder i dansk litteratur. Den indvarslede en helt ny periode, romantikken. "Guldhornene" er stadig et hovedværk, der tåler en genlæsning, og det afsluttende Sankt Hansaftens spil er lige så lyst og levende, som da det blev skrevet.

Peter Nansens novellesamling "Troskabsprøven" blev i samtiden opfattet som dristig. Det kan måske være svært at se i dag, men den kynisk-elegante tone gør stadig indtryk, og Peter Nansen kan betragtes som en slags dansk udgave af Guy de Maupassant.

"Mendel Philipsen & Søn" er en slægtsroman om det jødiske borgerskab i København i tiden før første verdenskrig. I forlængelse af Goldschmidts romaner giver den en indgående beskrivelse af et miljø, der ikke er skildret så mange andre steder. Hovedpersonen i bogen er den unge Sofie, der forelsker sig i en ikke-jødisk maler, men i stedet ender i et kærlighedsløst ægteskab med sin fætter. Bogen blev i 1992 filmatiseret af Liv Ullmann som "Sofie". Hovedrollen som Sofie blev spillet af Karen-Lise Mynster.

"Gyldholm" fra 1902 om arbejdernes vilkår på en herregård er blevet kaldt for Danmarks første arbejderroman.Den verden, Skjoldborg skildrede, havde ikke tidligere været beskrevet i litteraturen."Der skal imidlertid også research til, så Johan Skjoldborg lader sig fæste på herregården Aakær i nærheden af Gyllingnæs øst for Horsens. Her lærer han sig, hvad det vil sige at arbejde i det store kollektiv af landarbejdere, karle, fodermestre, piger, tyende og knægte, som udgør folkeholdet ved en stor herregård.(Dansk Litteraturs Historie)"Allerede fra begyndelsen af romanen ridses bogstaveligt talt to spor op – et højt og et lavt: da gruppen af arbejdsmændene kommer ridende, må de vige af sporet på vejen for godsejeren og hans vogn....Fra starten beskrives arbejderne med stor indlevelse, varme, individuelle kendetegn og interne skærmydsler, hvilket står i kontrast til den ensartede arbejdende masse, som de bliver til i deres arbejde på godset. Ikke kun arbejdernes tøj og fattige ydre fremtoning står i kontrast til deres herrer, men også sproget bliver en skelsættende faktor, hvor dialekten afslører undersåtten, mens det rigsdanske tilhører herrerne.... Men så ankommer en ny husmand og med ham det socialistiske budskab om sammenhold, faglig forening og rettigheder til Gyldholms måbende og skeptiske arbejdere. For første gang i romanen indtræder her en dialog mellem to af de høje herrer – en dialog nødvendiggjort af den nye husmands skaben røre i andedammen. Kammerherren forviser husmanden, som lader sin harmonika spille oprørske toner, der tilsyneladende forsvinder med ham – og dog. For herefter indtræder romanens klimaks, da Per Holt mister to børn i en brandulykke. To børn ud af mange, der er ladt alene hele dagen, fordi også mødrene arbejder fra morgen til aften på godset. Ulykken bliver romanens stærkt kritiske kommentar til arbejdernes ringe vilkår, der her koster menneskeliv. Begravelsen bliver vendepunktet, hvor byarbejdere forener sig med landarbejdere for sammen at udtrykke sorg og protest over misforholdet. Vendepunktet iscenesættes i kirken, hvor den gamle tro symboliseret ved præsten og hans traditionelle og her meningsløse ord bliver afløst af den nye tro, socialismen, der via en talsmand ved begravelsen italesætter de rigtige og meningsfulde ord: placerer ansvaret for ulykken hos herremændene. ..Per Holt står herefter i spidsen som agitator for den socialistiske tro: "Er dette da ikke et Slaveliv? - Men vi mærker det ikke tilsidst. Saadan lever vi op, saadan levede vore Forældre, og saadan lever vore Børn - og tilsidst kan vi hverken høre eller se, eller fatte eller føle!" Sanserne vækkes bogstavelig talt til live og Per Holt ser nu misforholdene omkring sig.(Litteratursiden)

Lyrikeren L.C. Nielsen (1871-1930) er mest kendt for fædrelandssangen "Havet omkring Danmark, vort moderlige have". Men hans tidlige digtsamling "Mit land" fra 1898 viser et ganske andet billede. Her har kun hån og foragt til overs for det Danmark, der ikke vover at tænke stort:Der er saa fattigt i Danmark/paa Mænd med store Maal;/vover de sig en Fodsbred frem,/saa fyldes Længslernes Skaal.//Vinder de blot en Fodsbred frem,/saa bliver de staaende dér./Ingen himmelhøj Stræben/og intet Sejrsbegær.//Ingen grænseløs Higen/ud over Rum og Tid./Man dyrker sin egen Boelslod/med megen Kunst og Flid.//Man dyrker sin lille Boelslod/Med baade Korn og Kaal./- Der er saa fattigt i Danmark/paa Mænd med store Maal

Skram havde en „Livsanskuelse grundet paa Elskov“, som han skrev til Georg Brandes, der havde udbedt sig biografiske oplysninger til brug for Det moderne Gjennembruds Mænd. I den korte roman "Agnes Vittrup" fordyber han sig i kærlighedens psykologi, i kærighedens lov, der for ham står over alle andre love.

En dag i maj 1902 befinder Eigil Holst sig i de nordsjællandske skove. Overanstrengt og stresset af storbyen København har han besluttet sig for at tage en fridag og nyde forårets pragt. Den unge mand, der er tidligere løjtnant, er til daglig en ærgerrig overbetjent ved opdagelsespolitiet i København.Ved en skovsø nord for Esrum møder Holst en forhenværende ritmester ved de skånske dragoner og ikke mindst dennes yndige datter, Ulla. For at underholde pigen kaster Holst en sten i søen. Vandet kommer i uro, og frem dukker et barnelig. Et trist, men ikke usædvanligt eksempel på desperationen over en uønsket graviditet. Men som nidkær opdager går Holst videre og lader søen tømme. Og da er det, at et endnu mere alvorligt fund dukker op:»Vandet sank, og medens Blodet stivnede i hans Aarer, saa han Liget af en fuldstændig nøgen Kvinde, strakt paa Ryggen, holdt nede ved to svære Sten, hvoraf en var bunden om Fødderne, en om Halsen«.Ikke uden grund er Holst detektiv. Ganske som forbilledet Sherlock Holmes mestrer han deduktionens kunst, da han alene ud fra liget kan afgøre, at det er tale om en »ung Kvinde, der uden at tilhøre de egentlige løse Fugle, næppe har udmærket sig ved Dyd og Ærbarhed«. Første skridt er taget i jagten på en hensynsløs morder.Sådan foregår optakten til romanen 'Hvad Skovsøen gemte', der udkom på Gyldendalske Boghandels Forlag i oktober 1903 og senere blev bragt som en populær føljeton i Politiken.Bogens omslagsbillede er tegnet af den dansk-norske illustrator Louis Moe. Det viser en ung, velproportioneret - og ikke mindst velkonserveret - nøgen kvinde, der ligger livløs i vandkanten. Det var lidt mere gavmildt fra tegnerens side, end der var dækning for i romanen, men så var der også noget at komme efter for husarerne.Mere opsigtsvækkende er dog, at bogens håndtegnede undertitel stolt proklamerer, at der er tale om en 'Detektiv-Roman'. Det er nemlig den første danske af slagsen, og forfatteren er baron, cand.jur. Palle Rosenkrantz (1867-1941).(Benny Bødker, Politiken)

En samling noveller af Nis Petersen fra blandt andet Færøerne og Irland...Nis Petersen havde størst held med at formidle sin fascination af Irland, når han var mindst prætentiøs. Det sker i novellen „Kelp“ (fra samlingen Dagtyve og Andre, 1941), der slet og ret er en bittersød og underholdende anekdote om Fitz Avalon og hans forsøg på at få økonomisk succes på begge sider af Atlanten. Her neddæmpes de sværmeriske ideer om det essentielt og uforveksleligt irske, som det også sker i skildringen i Spildt Mælk af IRA-ekstremisterne: Det er ved at gå i biografen og se amerikanske gangsterfilm, de har lært, hvordan man plyndrer en bank!(Dansk Litteraturs Historie)

Lauritz Petersens "Gadens Roman" fra 1896 var det første af en række krast realistiske proletarskildringer.. Skildringen koncentrerer sig om kvarteret - gaden, beværtningen, det opløste hjem.. De skildrede personers typiske livsopfattelse er en håbløs, resigneret, todelt klassebevidsthed.(Dansk littraturhistorie. 1984)

Gustaf Munch-Petersen skrev en hel digtsamling på engelsk og kaldte den "Black God's Stone". Den blev ikke udgivet i hans levetid, men kommer nu som e-bog.Digtene er anråbende og besværgende, en opfordring til broderskab og sammenhold mod undertrykkelse og ufrihed.

Et udvalg af Poul Martin Møllers digte som "Scener i Rosenborg Have" med "Hans og Trine", Aprilvise (Grøn er vårens hæk) og "Glæde over Danmark" (Rosen blusser alt i Danas Have).

"Isblink" udkom efter Mylius-Erichsens hjemkomst fra den litterære Grønlandsekspedition i 1904 og indeholder blandt andet end række digte om Grønland.***Mylius-Erichsen blev født i Viborg i 1872. Hans familie flyttede til Ringkøbing, da han var 2 år. Det vestjyske miljø med fjord og klitter dannede derfor rammen om Mylius-Erichsens opvækst. Hans far var herredsbetjent, og som sådan begyndte Mylius-Erichsen sin karriere, idet han fulgte i sin fars fodspor på det lokale herredskontor. På egnen stiftede han bekendskab med klitboerne, der trodser Vesterhavets kræfter og desuden taterfolket, som vakte hans sociale indignation. Han skildrede livet her i sine fortællinger og dramaer.Som 28-årig blev Mylius-Erichsen sekretær i Turistforeningen for Danmark, som for alvor vakte hans eventyrlyst. Han blev leder af den danske del af en tur til Island arrangeret af studenterorganisationer. Knud Rasmussen deltog også som udsending for Kristeligt Dagblad. Knud Rasmussen berettede på turen glødende om sit elskede Grønland.Efter hjemkomsten mødtes Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen igen, og de besluttede at forsøge at foretage en ekspedition til Grønland.Det var Mylius-Erichsen, der planlagde de to ture til Grønland: Den litterære Grønlandsekspedition gik til Grønlands vestkyst i årene 1902-04 Danmark-ekspeditionen gik til Nordøstgrønland i årene 1906-08På sidstnævnte rejse blev han sammen med rejsefællerne Høeg Hagen og Jørgen Brønlund overrasket af foråret, som umuliggjorde slæderejsen, og de nåede derfor aldrig tilbage til ekspeditionens base og forsyningerne, men omkom i den stærke kulde.(Wikipedia)Mylius-Erichsen drog til København og blev jurastuderende. Men studiet passede ikke Mylius-Erichsens natur, og han begyndte i stedet som journalist på Dannebrog og Politiken. Han udgav i denne tid også nogle skuespil og fortællinger. I 1890'ernes København færdedes han i miljøet omkring Café Bernina. Han omgikkes datidens kulturradikale, f.eks. Georg og Edvard Brandes og samarbejder med bl.a. Herman Bang, Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen.

En samling aforismer af Nis Petersen.Et af dem lyder:Mus og fugle kommer tillidsfuldt til den, der sætter sig ned og venter; - mus, fugle, lykke og venner.

I Maria forfører en inkarneret Don Juan den jomfruelige Maria i den hensigt senere at forlade hende, men hun får magt over hans følelser og bringer ham til brudeskammelen. Tonen er dels lyrisk som i „Højsangen“, dels ironisk vendt mod tidens katolske og konservative strømninger. Romanen var en kærlighedserklæring til skuespillerinden Betty Müller, som blev Nansens anden hustru i 1896 og en fremtrædende fortolker af moderne kvindeskikkelser.(Dansk Litteraturs Historie)

I Et Hjem (1891) forfører en ungkarl sin vens hustru uden at sætte venskabet med ægtemanden overstyr. Han trækker sig, da hun får en ny elsker, og ser et par år senere som ægtemand sin egen hustru stå på kærlighedskarrusellen..Forfatterskabets morale udtrykkes i Et Hjem: „Om man handler rigtigt eller urigtigt her i Livet, maaler man ene og alene efter de Virkninger, Ens Handlemaade skaber“.(Dansk Litteraturs Historie).

Ludvig Mylius-Erichsen var leder af Danmarks-ekspeditionen til Nordøstgrønland og omkom i 1907 sammen med ekspeditionens øvrige deltagere. Mylius-Erichsen stammede fra Vestjylland og havde et indgående kendskab til fiskernes liv og de farlige redningsaktioner, som han skildrer levende i "Strandingshistorier", der er tilegnet kunstnerparret Michael og Anna Ancher.

"solen finns" er en digtsamling, som Gustaf Munch-Petersen skrev på svensk. Den blev ikke udgivet i hans levetid, men er optrykt i de Samlede Skrifter, der udkom i 1959.I bogens sidste digt forklarer Gustaf Munch-Petersen digterens rolle således:diktaren är han, somantingen är en dåre eller en vis,han, somvarje timme väljer,om han vill leva elleralltid ha varit död -

"Livets lyst", der udkom året før Peter Nansens død, er præget af en desillusioneret holdning til ægteskabet, der ikke overlever forelskelsens død, og en afvisning af ligestilling og frigørelse - kvinden forekommer tilsyneladende Nansen mest tiltrækkende, når hun er ufri.

"Æventyr om små og store" er skrevet året før Peter Nansens død og viser en hel anden side af ham end den elegante verdensmand eller dygtige forretningsmand. Her er han den kærlige far, der skriver om spædbarnets første tid, om en elsket kat og en hund og om hvordan Gud ville have en engel uden vinger.

Enakteren "Før Cannae" fra 1943 er Kaj Munks skuespil. Samtalen mellem erobreren Hannibal og den gamle romer Fabius kunne i samtiden ikke ses på anden måde end en historie om anden verdenskrig - om hvordan Hitler kunne vinde store sejre, men i det lange løb ville de tålmodige britiske ledere vinde.

Navnet L.C. Nielsen er nok ukendt for mange, men prøv at nævne hans sange "Havet omkring Danmark, vort moderlige hav" og "Jeg ser de bøgelyse øer over havet spredt" - så kan de fleste nynne med.L.C. Nielsen (1871-1930) "debuterede med en samling fortællende digte, Tre Mænd, 1897, en forherligelse af de store oprørere Kain, Judas og Spartacus. Den revolutionære tone dominerer ligeledes digtrækken Mit Land –, 1898, rettet mod den tilstand af politisk og åndelig forsumpning der for N. karakteriserede samtiden. Efter systemskiftet 1901 antog hans digtning en lysere klang og på en måde gjorde N. i sine næste digtsamlinger dét realistiske og folkelige gennembrud med, der samtidig fandt sted i hjemstavnslitteraturen. Vaardigte, 1901, Rejsen til Rom, 1904 og navnlig den centrale samling Vandringer, 1905 udstråler en ungdommens optimisme, dens længsel mod fjerne mål og nye oplevelser der kommer til udtryk i et stort antal rejsedigte. Men undertiden forbliver målet uopnåeligt – "Hvad jeg har set er intet; hvad jeg vil se er alt" – og livsbekræftelsen overskygges af et mismod der forstærkes af en bevidsthed om alle tings forgængelighed. Digteren bliver et hjemløst menneske, hos hvem udve og hjemlængsel afløser hinanden og således udgør forfatterskabets kunstneriske spænding. Denne antager i N.s anden betydelige samling Sange mod Solnedgang, 1920 der har sin forudsætning i en svær sygdomskrise, en forklaret tone af resignation i digte over menneskelivets utilstrækkelighed og dødens uafvendelighed."(Dansk Biografisk Leksikon)

Peter Nansen går nye veje i denne novellesamling fra det år, han døde. Han kommer ind på antisemitismen, som han tidligere som assimileret jøde havde bevæget sig uden om. I titelnovellen skriver en gift kvinde med uindfriede forfatterdrømme glødende kærlighedsbreve til en fremtrædende litteraturforsker, der minder om Brandes. Og i samlingens sidste novelle følger vi sammenstødet mellem nyrige og dem med gamle formuer.

Ungdomsoprøret i 1870'erne var lige så radikalt som det hundrede år senere. Når vi kan have svært ved at se det, er det fordi de krav, de unge stillede dengang, forekommer os så selvfølgelige: At der skulle være ligeret mellem kønnene, at sex før ægteskabet kunne være tilladeligt, at man selv skulle kunne bestemme, om man ville tro på Gud eller ej, at litteraturen havde lov til at skildre virkeligheden realistisk.Men hvor hårde kampe og opgør, oprøret dengang kunne medføre, kan man læse i Peter Nansens debutbog, novellesamlingen "Unge mennesker" fra 1883, hvor vi bl.a. møder en far, der selv på sit dødsleje nægter at se sin søn, fordi han er frafalden og ikke længere tror på Gud.

Gustaf Munch-Petersens efterladte digte, alle de digte, der ikke kom med i hans udgivne digtsamlinger, er her samlet i én e-bog.

"Korte veje" er en samling små noveller og situationer, hvor Peter Nansen ofte rammende og træfsikkert beskriver mennesker gennem nogle få ord eller handlinger. I det sidste afsnit - "I Medaillonformat" - samler han ti ganske korte historier eller rids, der tilsammen kaster lys over den periode, hvor novellerne blev skrevet.

Adam Homo er en stor og grum historie om manden, der opgiver kærlighed og sig selv for at mase sig frem og gøre karriere. Den kan minde om Pusjkin og Gogol - versformen om Eugen Onegin og indholdet om Døde sjæle - om Balzac og Thackerays Vanity Fair. Typen er heller ikke ukendt i dag, og man kunne have en stor tv-serie over bogen.Det kan virke uvant at læse en roman på vers, men man bliver hurtigt fanget inde af de lette og glidende ottaver.***Adam Homo, versroman i tre dele (1842-49) af Fr. Paludan-Müller. Beslægtet med Byrons Don Juan og ligeledes skrevet i ottaver, en versform, der udnyttes til både vittig pointering og moralsk-satirisk ræsonnement. Hovedpersonen Adam Homo er kompromisets og de udvendige ambitioners mand, der svigter i alle menneskelige relationer og kun frelses af Almas kærlighed i et himmelsk efterspil. Adam Homo-figuren er i dansk litteratur et modstykke til Aladdin-skikkelsen. Henrik Ibsens Peer Gynt er en anden, senere version af typen, ledsaget af en tilsvarende kvindedyrkelse.(Store Danske Encyklopædi)