We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Audioteket

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Brock Thoene & Bodie
    £13.49

    Ni dage med død og ødelæggelse er der gået, siden den nye stat Israel erklærede sin uafhængighed. Hundreder af loyale soldater, som ikke taler det samme sprog, men er parate til at dø for Israel, anstrenger sig til det yderste for at gennembryde arabernes forsvar. Inde bag bymuren er de tapre, men dødeligt udmattede forsvarere nu på nippet til at opgive alt håb. Deres anfører, Moshe Sachar, er fanget i fjendtligt område og prøver fortvivlet at nå tilbage til dem, der endnu holder ud i det jødiske kvarter, deriblandt hans gravide kone Rachel. <br><br>Den hjertegribende fortælling om Moshe og Rachel og mange andre, som med deres tro og mod, deres lidenskab og frygt er tæt forbundet med den blodige kamp om Jerusalems krogede gader. Det er Jerusalems sten, men også Jerusalems hjerte, der kæmpes om. <br><br>Endnu en gang har Bodie og Brock Thoene på mesterlig vis kombineret deres store fortælleevne med historisk autencitet i et medrivende drama, der vil opsluge deres læsere og få dem til længselsfuldt at afvente næste bind i serien. <br>En væsentlig sidegevinst ved læsning af Zion-arven, er en større forståelse for det, som sker i Jerusalems gader i vore dage.<br>Bodie og Brock Thoenes Zion-arven er en gribende fortælling om en stats fødsel. Serien er kendetegnet ved dens ekstraordinære blanding af historisk autencitet, medrivende drama og en fantastisk fortælleevne, alt sammen fra hjertet af Israel.

  • by Birte Blønd
    £10.49

    Grænsegænger handler om Maria og hendes opvækst i Gråsten før, under og efter 2. verdenskrig. Det er en roman om at finde sig selv, finde kærlighed og en slags identitet mellem det danske og det tyske.Marias opvækst i det danske grænseland er præget af hendes rasende opposition til forældrene, præget af faderens glødende antinazisme og moderens nære tilknytning til sin tyske slægtBirte Blønds romantrilogi om Maria og hendes liv før, under og efter anden verdenskrig. Med Maria i centrum følger vi Danmarks udvikling i nogle af de mest skelsættende årtier i det 20. århundrede, hvor modstandskamp og rationeringsmærker efterfølges af nyt håb for fremtiden går hånd i hånd med nye udfordringer og problemstillinger.Birte Blønd (1932 - 2018) var en dansk digter, forfatter og cand.phil i tysk. Derudover havde hun en baggrund som folkeskolelærer og lægesekretær. og lærer i kreativ skrivning. Birte Blønd udgav blandt andet romanerne "Grænsegænger" (2001), "Skillelinjer" (2004) og "Dansen kan begynde" (2006).

  • by Erin Hunter
    £10.49

    Katten Røde kan godt lide at snuse omkring i skoven. En dag bliver han overfaldet af en vildkat, som viser sig at tilhøre en klan af katte, der lever frit i skoven. Røde klarer sig så godt i kampen, at han bliver tilbudt at blive medlem af den vilde kats klan, Tordenklanen. Den har brug for forstærkning til at samle bytte og forsvare sine jagtområder. Røde får navnet Ildpote og går i lære som jæger og kriger. Han lærer at klare sig i den frie natur, og han hører om de tre andre klaner, der har delt skoven mellem sig: Skyggeklanen, Vindklanen og Flodklanen. Men freden i skoven er brudt. Skyggeklanen har jaget Vindklanen på flugt for at stjæle bytte på dens område. Nu truer den også Flodklanen og Tordenklanen. Ildpote ledsager sin anfører, Blåstjerne, til Månestenen for at søge råd hos Stjerneklanen, som er alle klankattens forfædre. Men kan de nå hjem, inden Skyggeklanen angriber? Og kan Ildpote og de andre lærlinge stille noget op i en kamp mod skovens mest frygtede krigere? "Det er en velskrevet og spændende fortælling om klansamfundet og om eksterne og interne magtkampe. Kapitlerne har passende længde til højtlæsning. Jeg venter spændt på 2. bind." Else Lerche, lektør."...indeholder alle elementer, der skal til for at skabe en fed historie – venskab, action og forræderi" Bogblogger.dk

  • by Sophie Kinsella
    £13.49

    Emma er præcis som alle andre unge kvinder – hun har et par hemmeligheder, som hun holder for sig selv.Det er fredag eftermiddag, og Emma har lige oplevet sit livs fiasko. Nu sidder hun skrækslagen om bord på et fly, der er i voldsom turbulens. Da hun tror hendes sidste time er kommet, mister hun selvkontrollen og fortæller rablende alle sine hemmeligheder til den fremmede (meget lækre) mand i sædet ved siden af.Overbevist om at hun aldrig skal se ham igen, føler hun sig sikker på, at hendes hemmeligheder stadig er velbevarede – lige indtil mandag morgen, hvor den øverste direktør kommer på uanmeldt besøg. Til sin skræk opdager Emma, at det er manden fra flyet. Panik!Selvom hun føler sig totalt blottet over for ham, kan hun ikke modstå ham, da han inviterer hende ud. Med alt det han ved om hende, burde de få en perfekt date. Den engelske forfatter Madeleine Sophie Wickham (f. 1969) er bedst kendt for "Shopaholic"-serien skrevet under pseudonymet Sophie Kinsella. De første to romaner i serien, "En shopaholics hemmelige drømmeverden" og "En shopaholic i New York", er blevet filmatiseret under navnet "Confessions of a Shopaholic" med Isla Fisher i hovedrollen. Madeleine Sophie Wickham har også skrevet bøger under sit rigtige navn.

  • by Kate Long
    £6.99

    Året er 1997. Tony Blair kommer til magten i England. Prinsesse Diana dør. Og Charlotte bliver gravid. Det sidste påvirker både Charlotte, hendes mor og mormor. De tre kvinder lever tæt sammen i en lille, engelsk soveby, og bølgerne kan godt gå højt, når de diskuterer manglen på mand og uddannelse. Charlottes mor har svært ved at acceptere, at hun skal være bedstemor som treogtrediveårig, Charlottes mormor får sværere og sværere ved at huske, hvor hun er, og Charlotte selv har nok at gøre med at formilde sin mor og holde styr på sin mormor, mens graviditeten bliver mere og mere tydelig.Kate Long (f. 1964) er en engelsk forfatter. Hun debuterede i 2004 med bestselleren "Håndbog for ravnemødre", der blev nomineret til en British Book Award. Siden har hun udgivet en lang række romaner, der alle har det til fælles, at de kredser om forholdet mellem mor og datter.

  • by Joan Dansberg
    £10.49

    Mia glemmer alt om fornuft og ansvar for sine to døtre, da hun involverer sig i den charmerende, men uberegnelige Peter. Hun oplever en hidtil ukendt erotisk besættelse, som fører hende ud på et sidespor, hvor hun igen og igen lader sine egne grænser overskride. Peters brogede opvækst lader sig ikke fornægte, og det varer ikke længe, før Mia er fanget i et net af løgn, selvbedrag og vold. Hun finder sig i konstante ydmygelser og hverken hører eller ser de faresignaler, som familie og venner prøver at gøre hende opmærksom på.

  • by Celia Walden
    £10.49

    Anna er ung, i Paris og på egen hånd for første gang. Her indleder hun et nært venskab med den tyve år ældre Beth. Beth er tiltrukket af Annas uspolerede entusiasme over alt, hvad Paris har at tilbyde – små butikker, charmerende pladser og elegante parker – og Anna er fascineret af Beths livskloge og karismatiske udstråling. Men da Beth møder Christian på en natklub og bliver svimlende forelsket, har Anna svært ved at glæde sig på hendes vegne. Hun mærker en snigende jalousi og begynder langsomt at teste styrken af deres kærlighed – og sine egne evner som forførerske. Men hvem er hendes egentlige rival, Christian eller Beth? Og hvad risikerer hun at miste? På sikker afstand giver et stemningsfuldt portræt af Paris i den trykkende sommerhede og en indfølende skildring af ungdommens tankeløse naivitet. Celia Walden (f. 1975) er en britisk journalist og forfatter.

  • by Andreas Monrad Pedersen
    £10.49

    Schalburgkorpset – historien om korpset og dets medlemmer 1943-45Schalburgkorpset er blevet synonym med terroren under besættelsen og har givet navn til "schalburgtagen" – besættelsesmagtens hævnaktioner mod modstandsbevægelsens sabotage. Korpset var forhadt af befolkningen allerede fra den første levetid. På grund af forbindelsen til de danske nazister og den tyske besættelsesmagt, på grund af de talrige brutale sammenstød med befolkningen og fordi Schalburgkorpsets medlemmer var danskere!I denne bog får vi for første gang den samlede fremstilling om Schalburgkorpset og dets medlemmer. Vi følger korpset fra dets grundlæggelse i 1943 til nedlæggelsen i foråret 1945. Det er historien om, hvordan den tyske besættelsesmagt med Werner Best i spidsen kom på kollisionskurs med den danske ledelse af Schalburgkorpset, anført af den tidligere kommandant for Frikorps Danmark, Knud Børge Martinsen, og hvordan korpset blev skubbet ind i den begyndende tyske terror fra vinteren 1944. Specialuddannede tyske og danske enheder tog sig af selve udførelsen af sprængninger, tortur og drab, men det var afdelinger inden for Schalburgkorpset, som stod for rekrutteringen af mange af gerningsmændene samt for udvælgelsen og opsporingen af ofrene.Bogen fortæller også historien om de menige medlemmer, de godt 1000 socialt deklasserede unge mænd, som lod sig hverve til Schalburgkorpset. Vi følger på baggrund af et stort statistisk materiale suppleret med interviews, schalburgmændene fra skole- og barndomstiden, gennem indmeldelsen og tiden i korpset til retsopgøret efter befrielsen, som gjorde schalburgmændene til nogle af de hårdest dømte danskere fra besættelsestiden.Andreas Monrad Pedersen (f. 1967) er uddannet historiker og gymnasielektor. Han har udgivet flere historiske bøger om besættelsestiden samt enkelte fiktive romaner.

  • by Hugo Karlsen
    £10.49

    Havets brænding og lyset over Fanøs klitter spiller en stor rolle i Hugo Hørlych Karlsens skildring af sønderhoningen Ann Katrinn og romaen Mathis. Vi er i de sidste årtier af 1500-tallet. Mågernes skrig blander sig i Mathis‘ violinspil, og musikken og vinden synger i skibenes rebning og sejl. Mathis‘ spil har rødder i de fjerneste lande, og Anders Sørensen Vedel, dansk renæssancedigtnings store skikkelse fra Ribe, er en hyppig gæst på Fanø, når sønderhoningerne danser og Mathis spiller. Sønderhoningerne er et folkefærd præget af havets rytme, årstidernes skiften og fiskenes vandringer. Hertil kommer romaen Mathis. Sønderhoningerne hører deres liv i hans spil og tager ham til sig, ligesom han tager den stolte og lidenskabelige Ann Katrinn. Sammen med foråret kommer ripenserne hvert år til Fanø for at fiske og handle. De bringer fest og ny viden til Sønderho – men også farer og fristelser for unge elskende.Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

  • by Henry James
    £10.49

    En ung præstedatter ankommer til et idyllisk engelsk landsted for at tiltræde stillingen som guvernante for de to forældreløse børn Miles og Flora. Godset tilhører børnenes onkel, en travl forretningsmand fra London, hvis eneste krav er, at han ikke bliver forstyrret. Den unge guvernante indser dog snart, at det netop er forstyrrelser, godset myldrer med. Hun begynder at se to mystiske, tavse skikkelser rundt om på området, og samtidig viser de to børn, som ellers har været de rene engle, pludselig tegn på andre, mere ubehagelige sider. Sammen med uhyggen kommer også tvivlen snigende. For kan hun stole på sine indtryk, eller er de i virkeligheden indbildning og udslag af hendes ensomme situation og stadig mere nervøse tilstand?Den amerikanske forfatter Henry James (1843-1916) skrev mellem 1870 og 1904 en række romaner og noveller, der har givet ham status som en af epokens største prosaister og en eminent skildrer af den menneskelige psyke. Ved siden af sine realistiske værker som "Europæerne" og "Portræt af en dame" skrev Henry James også adskillige spøgelseshistorier. Han var optaget af genren, men ønskede at flytte den fra det kulørtovernaturlige over i det mere raffinerede og subtile, hvor det uhyggelige grænser lige op til det almindelige og hverdagslige.

  • by Erin Hunter
    £10.49

    Katten Røde har forladt sit hjem og er blevet medlem af Tordenklanen – en af de fire klaner af vilde katte, der lever frit i skoven. Røde er nu blevet uddannet som kriger og har fået navnet Ildhjerte. De fire klaner har delt skoven op imellem sig, men nu hvor vinteren nærmer sig, har Skyggeklanen jaget Vindklanen helt ud af skoven for at overtage dens jagtområde. br br Det er et brud på freden mellem klanerne, og Ildhjerte og hans ven Gråstribe får til opgave at søge efter den forsvundne Vindklan for at føre de fordrevne katte tilbage til deres retsmæssige land. Men freden holder ikke længe. Det bliver en hård vinter for kattene i skoven. Floden fryser til, skovbunden dækkes af sne, og det bliver sværere og sværere at finde bytte. Der er hele tiden uro og fjendskab mellem klanerne, og samtidigt er venskabet mellem Ildhjerte og Gråstribe sat på en alvorlig prøve. br br Gråstribe er begyndt at mødes med en hunkat fra en anden klan, men det er forbudt, og da Skyggeklanen retter et nyt angreb mod Tordenklanen, ved Ildhjerte ikke længere, om han kan stole på sin ven... br br ILD OG IS er det andet bind i den spændende serie om KRIGERKATTENE.

  • by George Mastras
    £10.49

    En fantastisk spændende roman om den rygsækrejsende Nick, der sammen med sin kæreste er på tur gennem stammeområderne i Pakistan. Da hun omkommer, bliver han anklaget for at have myrdet hende. Det lykkes ham at flygte, og han begiver sig ind i Khasmir. Her møder han smugleren Fidali, der kender en hemmelig vej gennem bjergene. Nick kommer ind i den indiske del af Khasmir, hvor han møder den smukke Aysha i en idyllisk landsby. Her bliver han konfronteret med splittelsen mellem islam og vesten."'Fidalis' vej er en særdeles spændende og medrivende fortælling fra et af verdens hotteste konfliktområder, Kashmir, det omstridte grænseland mellem Pakistan og Indien." ... "'Fidalis vej' er en sugende smuk fortælling med masser af spænding og dramatik. Der er krig og kærlighed, jalousi, svig og snigmord. Højdepunkterne i romanens slutning funkler af uhyggelig intensitet, psykologiske gys og forløsning." - MetroexpressGeorge Mastras (f. 1966) er en prisbelønnet, amerikansk forfatter, manuskriptforfatter og Tv-producent. George Mastras har været manuskriptforfatter på alle fem sæsoner af den populære tv-serie "Breaking Bad". "Fidalis vej" er George Mastras' første roman.

  • by Andrej Kurkov
    £10.49

    Livet har sin pris, og den er ikke særlig høj. Slet ikke i Kiev i årene efter kommunismens og Sovjetunionens fald. Tolja lever en formålsløs tilværelse i en lille et-værelses i et samfund, der er faldet fra hinanden. Han tjener sine penge i tvivlsomme jobs, f.eks. som falsk vidne. - Det er længe siden, hans kone har haft brug for ham, og han for hende. Hun har fundet en anden, mens han leder efter en effektiv og farbar vej ud af tilværelsen. Tolja er imidlertid ikke en modig mand, men med vennen Dimas hjælp lykkes det ham at finde frem til en pålidelig og dygtig "killer". God ven af liget er sort, humoristisk og absurd. I den ny samfundsorden, som er opstået efter kommunismens sammenbrud, er enhver moral enten relativ eller klunset bort, sorte penge styrer livets gang, og korruption er de hæderliges eneste beskyttelse.Andrej Kurkov (f. 1961) er en ukrainsk forfatter og tænker, der har udgivet en lang række romaner, børnebøger, dokumenterer og TV- og filmmanuskripter. Andrej Kurkovs roman "Døden og pingvinen" er blevet en internationel bestseller. Hans forfatterskab er oversat til 37 sprog og udgivet i 65 lande. Andrej Kurkovs forfatterskab beærer præg af sort humor, post-Sovjet tematikker og surrealisme.

  • by Sophie Kinsella
    £8.49 - 13.49

    Hun fik 13 i jura, men 03 i husgerning… Den superambitiøse advokat Samantha Sweeting har lige lavet en bommert så enorm, at hun med sikkerhed kan vinke farvel til enhver drøm om at blive partner i firmaet. Et mentalt sammenbrud er faretruende nært, så i bar frustration forlader hun kontoret i London, hopper på et tilfældigt tog og ender langt ude i det rene ingenting, hvor hun ikke kender et øje. Da hun spørger om vej ved et stort, smukt landsted, bliver hun forvekslet med en ansøger til jobbet som husbestyrerinde. Ejerne ved ikke, at hun er advokat, men pludselig er hun ansat - en lille detalje er bare, at Samantha ikke aner, hvordan man tænder ovnen. Hun kan ikke gøre rent, har aldrig tilberedt en middag eller bagt et brød, og det forbandede strygebræt vil bare ikke makke ret. Udgangspunktet er ganske håbløst, men Samantha tager en dyb indånding og accepterer udfordringen. Samantha falder langsomt til i det landlige, men da hendes travle storbyliv haler ind på hende, er spørgsmålet, om hun overhovedet savner sin gamle tilværelse?

  • by Birthe Blønd
    £10.49

    Vi er i 1950‘ernes Århus mellem efterkrigstidens optimisme og den kolde krig. Gruekedlen er udskiftet med vaskemaskinen, og det er moderne at være slank. Den følsomme og livlige Maria, der har drengen Simon med den fraværende lægestuderende Johan, mærker i en række varme somre den begyndende frihed – og dens omkostninger. I villa-kollektivet i Risskov bliver der danset foxtrot, mens ægteskabet med Johan kæntrer i takt med hans sidespring og tidens jazzmelodier. Kærligheden kører i karrusel, og der danses for at opnå den, i dette tredje og afsluttende bind i Birte Blønds trilogi om Marias opvækst og ungdom i Århus og grænselandet.Birte Blønds romantrilogi om Maria og hendes liv før, under og efter anden verdenskrig. Med Maria i centrum følger vi Danmarks udvikling i nogle af de mest skelsættende årtier i det 20. århundrede, hvor modstandskamp og rationeringsmærker efterfølges af nyt håb for fremtiden går hånd i hånd med nye udfordringer og problemstillinger.Birte Blønd (1932 - 2018) var en dansk digter, forfatter og cand.phil i tysk. Derudover havde hun også en baggrund som folkeskolelærer og lægesekretær. og lærer i kreativ skrivning. Birte Blønd udgav blandt andet romanerne "Grænsegænger" (2001), "Skillelinjer" (2004) og "Dansen kan begynde" (2006).

  • by Bob Hansson
    £10.49

    Hvad er en arbejder uden arbejde? Og hvad er det i en agurk som ikke er vand? Det får den 58-årige Gunnar god tid til at tænke over, da et nyt hjerte redder hans liv, men ikke hans job som murer. Han savner kaffepauserne i skurvognen og at være en af dem, man regner med. Men Gunnar nægter at være en af de tyttebær, man tager op af spanden og smider væk. Selvom lægen har beordret hvile, selvom han er blevet fyret, selvom han stadig sørger over sin kones død og selvom både fagforeninger og A-kassekontorer stiller sig på tværs, insisterer han på at trække sin del af læsset. Mens bossen er bortrejst, går Gunnar tilbage til byggepladsen og lader som om, han er ansat igen. Men måske er det sandt, at en hjertetransplantation kan forandre én?Gunnars tilværelse arter sig ikke helt som den plejer. En motorcykel dukker op, og muligvis også en hare. Og en børnehavepædagog med et blik, der fortæller Gunnar, at hun vil have, at han tager hende væk herfra. Men hvorhen? Som Gunnar siger: "Det begynder med had og slutter med kærlighed"Bob Hansson (f. 1970) er en prisbelønnet svensk digter, dramatiker og forfatter. Hans forfatterskab appellerer både til litteraturkendere og til et bredere publikum.

  • by Anne Chaplet
    £10.49

    Efter en succesrig karriere i reklamebranchen i Frankfurt og et mislykket ægteskab flytter Paul Bremer ud på landet. Her bliver han trukket ind i et håbløst kærlighedsforhold til den kølige og hemmelighedsfulde Anne, der som han også er tidligere bybo. Men i den landlige idyl sker der ildspåsættelse, hesteskænderi og mord. Paul får hjælp af sin veninde, statsadvokaten Karen, og sporene fører tilbage til det tidligere Østtyskland."... en bemærkelsesværdig debut. Anne Chaplets roman er et lykketræf for den tyske kriminallitteratur".- Der Spiegel"Caruso synger ikke mere er langt mere stringent og vittigt fortalt end nogle bøger af så elskede krimidamer som Martha Grimes og Elizabeth George".- Süddeutsche ZeitungAnne Chaplet er pseudonymet for den tyske forfatter Cora Stephan (f. 1951), der gennem de sidste årtier har slået sig fast, som én af Tysklands helt store krimiforfattere. Både i 2001 og 2004 modtog hun Den Tyske Krimipris. I Danmark er det blevet til hele 5 krimiromaner under pseudonymet Anne Chaplet.

  • by Evelio Rosero
    £10.49

    Langt oppe i bjergene i det frodige Columbia bor den pensionerede lærer Ismail med sin kone. Mens han plukker sine søde saftige, modne appelsiner i formiddagssolen, krydres hans rolige dagligdag af naboens kone, som solbader nøgen i sin have, af naboens unge pige, som bliver yppigere og yppigere, og af hans egen kone, Otilia, som skælder ham ud for at stå og lure. Det har han gjort i mange år, men mere diskret end nu. Men en morgen kommer borgerkrigen til byen, og naboen og hans kone bliver deres ofre. I forvirringen kommer Otilia og Ismail væk fra hinanden, og hans bekymring over det vokser, da flere af landsbyens beboere forsvinder, mens virkelighedens jernhånd griber om den gamle mands sanselige, sensuelle verden. Ismail vil ikke flygte som de andre landsbyboere, ikke uden sin kone, og han bliver nu et ufrivilligt vidne til den meningsløse vold, der snart hærger hans land. Ismael rammes af en virkelighed, han ikke længere forstår, og hans historie er sørgeligt aktuel i en uvirkelig og uafvendelig borgerkrig, hvor mennesker forsvinder sporløst i hænderne på navnløse soldater, guerillaer, paramilitære og den såkaldte ordensmagt – alle sammen hære i en hallucinatorisk malstrøm af opbrud.Evelio Rosero Diago (f. 1958) er en prisbelønnet, colombiansk forfatter og journalist.

  • by Carsten Clante
    £10.49

    Efter et langt og broget liv blandt jyder og københavnere, fiskere, præster og kapellaner, tømrere og købmænd, skolelærere, journalister og filmfolk, sygeplejesker, læger og irakiske flygtninge bokser Hans Hartmann stadig med sine kvababbelser over et muligt fejtrin i sin ungdom, hvor han som landsbyskolelærer i Vestjylland har været lidt for tæt på en af sine kvindelige elever. Eller har han? Vi får historien fra dengang. Trakasserierne mellem den purunge københavnervikar og fiskerbefolkningen, hans hovedkuldse flugt tilbage til studierne i København og fristelserne fra popverdenen og de lettjente penge. Det bliver også fortællingen om Hans Hartmanns senere Virum-liv som ugeblads- og filmforfatter, hans kones voldsomme afsked med ægteskabet, hans nagende forsæt om at gøre godt, hvad han har forbrudt (hvis han har!), kompenseret ved velmenende hjælpeaktioner overfor sine nærmeste: Bl.a. eks-kommunisten og journalisten Olav og en sprød og kvæstet kvinde, der sætter sig tungt på ham med sin skrøbelighed, en strandet irakisk flygtning og en fordrukken overlæge, som kører galt og afsoner i Horserød-lejren. Ringen sluttes. Vil det omsider lykkes vor plagede helt at få ryddet op i sit liv og få gjort rent bord?"Rent bord er en roman i allerbedste danske, realistiske tradition, en velskrevet og dybt troværdig skildring af den nærmeste fortid" - Bent Vinn Nielsen, forfatterCarsten Clante (f. 1934). Forfatter og tidligere indenrigsredaktør på DR. Medredaktør på magasinet KulturNyt, og instruktør af dokumentarfilmene "Den hårde sandhed" om Tage Skou Hansens forfatterskab og "Der er stof i os" om narkomani. Carsten Clante er forfatter til fire romaner.

  • by Helge Fjelde
    £13.49

    Berlin 1945 er en autentisk øjenvidneberetning fra en dansk SS-frivillig, der meldte sig til Frikorps Danmark i 1941, kæmpende på Østfronten og deltog i de sidste dages kampe ved Berlins fald i april i 1945. Det er fortællingen om nogle rå døgn i krigens afslutning, hvor Fjelde som dansker i tysk uniform, og dermed som tysk soldat i Waffen-SS, oplevede det tredje Riges undergang. Bogen er et tidsdokument fra en af de mest grusomme krige i menneskehedens historie, men den er også et dokument fra den del af Danmarkshistorien, der omhandler de danske frivillige og den måde, de blev behandlet på af det danske retssystem, da de vendte hjem. 6000 danskere kæmpede under 2. verdenskrig under tysk flag. Af dem faldt ca. 2000 på bl.a. Østfronten.

  • by Birthe Blønd
    £10.49

    Maria er på vej igennem det gamle grænseland på hærvejens toppede brosten. Kristof, hendes tyske kæreste, er optaget af at holde scooteren på vejen. De har set på de udbombede, tyske byer, men han har kun haft øje for den ødelæggelse, de allierede har forvoldt. Det har skabt en konflikt imellem dem – for hvad har tyskerne ikke forårsaget? Vi er i årene efter krigen. Besættelsen ligger endnu som en tung dyne over tilværelsen. Rationeringsmærker, erstatningskaffe og gule sporvogne er dagligdag –og en ung kvinde må tage vare på sig selv. Maria kommer sig hurtigt ovenpå ulykken, mens Kristof pådrager sig alvorligere skade. Ulykken bliver en skillelinie og en ny begyndelse, hvor Maria, som sine brødre, vælger at bryde op fra Sønderjylland og tage til Århus. "Skillelinier" er en roman om ungdom i 1950erne, Marias ungdom. En roman om at vælge sit liv, når noget tilsyneladende halter i den grænseløse søgen efter identitet i en splittet verden.Birte Blønds romantrilogi om Maria og hendes liv før, under og efter anden verdenskrig. Med Maria i centrum følger vi Danmarks udvikling i nogle af de mest skelsættende årtier i det 20. århundrede, hvor modstandskamp og rationeringsmærker efterfølges af nyt håb for fremtiden går hånd i hånd med nye udfordringer og problemstillinger.Birte Blønd (1932 - 2018) var en dansk digter, forfatter og cand.phil i tysk. Derudover havde hun også en baggrund som folkeskolelærer og lægesekretær. og lærer i kreativ skrivning. Birte Blønd udgav blandt andet romanerne "Grænsegænger" (2001), "Skillelinjer" (2004) og "Dansen kan begynde" (2006).

  • by Kjeld V. Nielsen
    £10.49

    Svend Tveskæg var ægte viking og en af de mest markante skikkelser i den danske kongerække. Han regerede i Danmark og til dels i Norge fra 986 til 1014 – og han erobrede England, som gik i arv til sønnen Knud, den senere Knud den Store. Romanen "Svend Tveskæg – min konge" er en spændende fortælling med et bud på, hvem dette menneske var i en tid, hvor kristendommen for alvor begyndte at få greb om sjælene – også i Danmark. Gennem den opdigtede person Ketil Thorgunsen som Svend Tveskægs nære ven tegnes et portræt af en af de største danske konger ud fra de foreliggende historiske kendsgerninger. Kjeld V. Nielsen er en dansk forfatter, der har skrevet den historie roman "Svend Tveskæg - min konge".

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.