Books published by Batzer & Co

»Det er den bedste bog der rendte med Nordisk Råds Litteraturpris. Islandske Audur Ava Ólafsdóttirs vinderroman er en perle. Den er legende let fortalt ... alvorlig og dybsindig men også morsom ... en selvmordsroman der peger mod livet, fællesskabet og kærligheden.« Politiken 5 hjerter »Den går lige i hjertet.« Litteratursiden Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Romanen Ar handler om Jonas Ebe­neser, en mand i slutningen af fyrrerne som efter en traumatiserende skilsmisse beslutter at begå selvmord. Han afhænder sin virksomhed og rejser til et fjernt land som kort tid forinden har været skueplads for en heftig borgerkrig. Jonas har altid været en handyman og hjælper hotellet han bor på med forefaldende reparationsopgaver. I sin sparsomme bagage har han nemlig medbragt en boremaskine – i den tro at han på et tidspunkt skulle skrue en krog i et loft. Langsomt begynder den selvmordstruede at finde tilbage til livet. “Ólafsdóttirs speciale er de små rejser vi foretager for at redde os selv og dem vi holder af. Hun er hjertets fornemste kartograf.” – Sjón Auður Ava Ólafsdóttir er født i 1958 i Island. Hun debuterede i 1998. To af hendes romaner er udkommet på dansk: Stiklingen (2009) og Svaner bliver ikke skilt (2016). Hun har modtaget flere priser, både i Island og i udlandet, og fik Nordisk Råds Litteraturpris for Ar.

6 stjerner Jyllands-Posten5 stjerner Berlingske og Børsen 5 hjerter Politiken SØNDAG, SEPTEMBER 1992. Telefonen ringer tidligt om morgenen i Arvid Jansens lejlighed på Bjølsen i Oslo. Det er Turid, hans ekskone, hun er ude af sig selv og har brug for hjælp, men hun ved ikke hvor hun er. Arvid finder hende ved den nedlagte jernbanestation på Bjørkelangen og kører hende hjem til rækkehuset på Skjetten, hvor hun har boet med deres tre piger det sidste år. Inde i huset genkender Arvid intet af det liv de har haft sammen. Han er som udslettet. I det år der er gået siden Turid flyttede, har Arvid flakket om fra bar til bar i Oslo centrum, drukket sig fuld, tjekket damer ud og taget med dem hjem, eller kørt rundt i Mazdaen, hvor han også tilbringer nætterne når sengen bliver et umuligt sted. I løbet af denne søndag i september skal han måske finde svar på hvorfor alting blev som det blev. Vigdis, hans ældste datter, ser hvad for en mand Arvid egentlig er, og derfor må hun tage afstand fra ham. Men samtidig er hun også den der har mest brug for ham. Mænd i min situation er et ømt og skånselsløst portræt af et liv i opløsning. PER PETTERSON (f. 1952) er en af de største norske forfattere i vores tid. Hans bøger er oversat til mere end halvtreds sprog. Han har fået en lang række litterære priser, bl.a. Brageprisen, Nordisk Råds Litteraturpris, Bokhandlerprisen og Independent Foreign Fiction Prize. I 2007 modtog han som den første norske forfatter The International Dublin Literary Award. Hans bestsellerroman Ud og stjæle heste er filmatiseret og filmen fik en Sølvbjørn på filmfestivalen i Berlin. ANMELDERNE SKREV »Der er et dragende sug nedad mod mørke, skibskatastrofer og pludselig død i Per Pettersons nyeste og fabelagtige roman Mænd i min situation. Den norske forfatter kan som ingen andre skrive om afbrændte eksistenser og forsagte længsler, så det giver stød langt ind i sjælen.(-) Per Pettersons sprog er som altid krystalklart, på én gang stramt realistisk og blidt poetisk. Mænd i min situation er stor kunst« – JYLLANDS-POSTEN 6 stjerner »Mænd i min situation« er nok den bedste bog, Per Petterson har skrevet siden »Ud og stjæle heste« ... et mesterværk af en samtidsroman om skilsmissernes og de opløste familiers tidsalder og med et portræt af den enlige, ensomme og usikre mand, der står med en sjælden skarphed.”.« – BERLINGSKE 5 stjerner »Per Pettersons livsværk bare vokser og vokser. Per Petterson er en i allerhøjeste grad nær-og nuværende forfatterstemme, men alligevel synes jeg, at det giver mening at se ham som et bindeled i norsk litteratur. Bag ham ligger Aksel Sandemoses alter ego Esben Arnakke og den tidligere arbejderforfatter Dag Solstad. Foran ham ligger Tomas Espedal og Karl Ove Knausgård, der har taget alter egoet et skridt videre med den nøgne autofiktion. Per Petterson passer ind i det selskab. Binder det sammen på midten.« – POLITIKEN 5 hjerter

I Historien om Asta følger vi Asta, hvis navn betyder kærlighed på islandsk, og netop kærligheden kommer til at skabe ravage gennem Astas liv.I starten af romanen møder vi Astas forældre, Helga og Sigvaldi, som forelsker sig hovedkulds i hinanden. Deres kærlighed er stormfuld og de har et brusende og lidenskabeligt sexliv. Helga er lidt af en femme fatale, hun er umådelig smuk og driver mændene til vanvid og en dag forlader hun pludselig manden og sine to små piger. Sigvaldi lammes af Helgas svigt og formår ikke at tage sig af sine to døtre, så Asta ender i pleje hos en varm og godhjertet kvinde. Men da hun brækker næsen på skolens mest populære fyr, sendes hun på sommerophold på vestlandet hvor hun møder Josef med de smukke øjne, og han bliver starten på Astas omtumlede kærlighedsliv.Historien fortælles dels set med Sigvaldis øjne og dels gennem de breve Asta skriver. Helga går i hundene og Sigvaldi falder ned fra en stige og mens han ligger på fortovet passerer hans liv revy.Er det virkelig nødvendigt at falde ned fra en stige og slå sig halvt fordærvet for at finde ud af hvad der er det vigtige i tilværelsen?“I det hele taget er den på sin vis bedrøvelige historie om Asta og hendes underskønne mors kamp med drifterne brolagt med spids humor og samfundsvinkler, der gør romanen til en af årets bedste fangster fra Nordatlanten. Læs Jón Kalman Stefánsson og bliv fortryllet af sproget og den skiftevis legesyge og alvorlige kærlighedshistorie.” – WeekendavisenJón Kalman Stefánsson (f. 1963) er en af Islands allerstørste forfattere. Han debuterede i 1988, har udgivet flere digtsamlinger, noveller og romaner. Kalman har været slagteriarbejder, arbejdet i fiskeindustrien, studeret på universitet, undervist på højskole og arbejdet som bibliotekar. Boede i København i årene 1992-95. Siden 2000 forfatter på fuld tid. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris fire gange, senest i 2015 for romanen Fisk har ingen fødder.

Vi befinder os i Keflavik som er blevet kaldt Islands mørkeste sted og er kendt for sin amerikanske militærbase og den evige vind fra havet. Et sted der er lige så tomt og svært at blive klog på som den hjemvendte Ari. Bogens navnløse fortæller og Ari havde en gang en drøm om at redde Island med poesi, men en morgen forlod Ari konen fordi han følte han var ved at blive kvalt og slog sig ned i København som forlagsredaktør. Nu vender han tilbage fordi hans far er ved at dø og han konfronteres med alle de uløste problemer i sin egen fortid. Ingen kan gå på vandet, derfor har fisk ingen fødder.«Kalmans prosa gør himmelen højere, natten klarere, hjertet større. Det er litteratur som får livet til at spire.» – Sydsvenska DagbladetNomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2015.Det er historien om en slægt fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag, en historie om smerte og tab, om vold og et hav fuld af fisk som du ikke må fange. Centralt står Aris bedsteforældre: Oddur, arketypen på den tavse islænding, fiskeren som ikke frygter noget, og hans smukke kone Margret, poetisk, følsom og drømmende som Ari. Det er hende som siger: Hvis jeg er nøgen under kjolen, så ved du at jeg elsker dig.

Ude i verden er Per Petterson det største nordiske navn siden Peter Høeg. Per Petterson har fået flere store udenlandske priser, bl.a. IMPAC-prisen (2007), verdens største litteraturpris for en enkelt bog, og Nordisk Råds Litteraturpris (2009). Anmelderne kaldte Ud og stjæle heste ´et mirakel´ og skrev bl.a.: »Petterson beskriver så fuldkomment, at man ser landskabet, føler vinden, lugter jorden. Det er hverdagsliv forvandlet til magi.« Bogen var på listen over årets fem bedste romaner i 2007 i New York Times Book Review og Time Magazine. Bogen er oversat til 50 sprog og har solgt i mere end 1 million eksemplarer. En roman om de store eksistentielle spørgsmål - om kærlighed og svig, sandhed og død, men fortalt i et glasklart sprog fuld af poesi, livsvisdom og humor.

Hovedpersonen og fortælleren Alle er maler, enkemand og bor i Dylgja, i huset hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Alle, som også er maler.Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet.Jon Fosse, f. 1959, har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, essays, børne- og billedbøger og skrevet 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog, modtog i 2007 Svenska Akademiens Nordiske Pris, også kaldet den lille nobelpris, og i 2010 modtog han Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd."Læs den!" – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎"Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden." – Berlingske ★★★★★"… man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret." – Nordjyske ★★★★★"Syv stjerner: Fosse i fuld flamme ... en læsefest af de store. Dette værk er en ild." – BOK 365 ★★★★★★

"Et stille mesterværk." Weekendavisen»Ondaatjes vidunderlige roman er en roman om alt det gådefulde i livet og om at lade fortællinger vokse frem af det lidt, man ved med sikkerhed.« – InformationPolitiken 5 hjerter Berlingske 5 stjerner Jyllands-Posten 5 stjernerKRIGSLYS ER EN ROMAN om eventyr og kærlighed, intriger og begær. Året er 1945 og vi møder den fjortenårige Nathaniel og hans storesøster Rachel som bliver efterladt i London i Natsværmerens varetægt da deres forældre flytter til Singapore. De to søskende mistænker at Natsværmeren er kriminel efterhånden som de lærer hans excentriske gruppe af venner at kende: mænd og kvinder som har det til fælles at de var involveret i en mystisk tjeneste under krigen. De virker nu alle sammen opsatte på at beskytte og oplære Rachel og Nathaniel. Men er de virkelig det de udgiver sig for at være? Og hvad betyder det når de to søskendes mor kommer tilbage efter måneders tavshed, uden deres far, uden at forklare noget, uden at undskylde for noget?Mange år senere begynder Nathaniel at afdække alt det han ikke vidste eller forstod på det tidspunkt, og det er denne rejse – gennem fakta, minder, og fantasi – han fortæller om i dette mesterværk fra en af de store forfattere i vores tid. Michael Ondaatje blev født på Ceylon i 1943, men flyttede som dreng til England, hvorfra han i 1962 emigrerede til Canada. Han har et stort forfatterskab bag sig og fik i 2018 The Golden Man Booker Prize for Den engelske patient – som den bedste Bookerprisvinder i 50 år.»Krigslys er endnu et stilfærdigt mesterværk af Michael Ondaatje … En elegant thriller med samme magnetiske tiltrækningskraft som et mørkt eventyr.« – Washington PostFørste oplag blev udsolgt på fem dage.

“Og mens jeg gik hjemad, tænkte jeg allerede på at jeg måske trods alt blev nødt til at skrive en fortælling. Og jeg tænkte at den fortælling skulle blive meget mere sand end de andre fortællinger jeg havde skrevet. Fordi vi levede i den tid vi levede i. Fordi der findes mørke, og fordi der findes lys. Og så den næste modvillige tanke: at i så fald ville jeg også blive tvunget til at møde lyset og mørket i mig selv.”ÅRET ER 1969. Fortællerens far sætter George Harrisons While My Guitar Gently Weeps på pladespilleren inden familien kører på ferie til Skogstorpet, det beskedne husmandssted de har lejet på Ramslandet med den særlige svovlgule himmel. Fortælleren er opvokset i den lavere middelklasse, men bliver i løbet af sommeren ven med den selvsikre Alex, sønnesøn af industrimagnaten Per-Olof Rabell. Senere forelsker han sig hovedkulds i Alex’ lillesøster Stella, som han får et stormende og oprivende kærlighedsforhold til – alt imens den store verden forandres og påvirker deres liv. Snart opdager fortælleren at Rabell-familien bærer på dystre hemmeligheder under den polerede overflade.Den svovlgule himmel strækker sig fra barndommens solblegede minder i 1960’erne til vores tids voksende mørke. Det er en mesterlig fortælling om hvordan kærlighed og venskab opstår og udvikles gennem livet, men også om hvordan vi præges af køn, klasse og tiden vi fødes ind i. En episk skildring af generationer og familiebånd, drømme og håb, en klassisk Westö-roman.”Det kan siges ligeud. Samme år som Finland fejrer sit 100-års jubilæum som selvstændig nation udkommer efterårets bedste svenske roman fra Finland … Det er en episk beretning som gør at man genvinder troen på den klassiske roman som kunstform – en sådan bog man længes efter mens man læser den og siden savner når den er slut.” – Dagens Nyheter

Året er 1938. Adolf Hitlers ekspansionspolitik vækker vrede og beundring, ikke mindst i den såkaldte Onsdagsklubben i Helsingfors – et uformelt diskussionsforum som består af advokaten Claes Thune og nogle af hans gamle venner. Thune står ved en korsvej i sit liv. Han er for nylig blevet skilt fra sin smukke kone Gabi som gennem et stykke tid har bedraget ham med en af hans bedste venner og nu tilmed har skrevet en vovet bog med erotiske noveller. Begge dele har fået ham til at gruble over deres samliv og hans formåen som mand, og de private problemer gør at han ikke orker at engagere sig i arbejdet på samme måde som tidligere. Til alt held har han netop ansat en dygtig kontormedarbejder, Matilda Wiik. Men fru Wiik føler ikke at hun er særlig dygtig og plages af minderne fra borgerkrigen og den interneringslejr hun sad i da hun var 16 år gammel - oplevelser hun har forsøgt at glemme lige siden. En dag indhenter fortiden hende. Da Onsdagsklubben mødes på advokatkontoret lyder der en stemme som vækker dårlige/ubehagelige minder til live. Kjell Westö viser endnu en gang at han er en af Nordens vigtigste fortolkere af vores historie og hvordan storpolitikken griber ind i menneskenes inderste liv.

I en gammel arabisk bog om menneskekroppen hedder det at menneskets hjerte består af to kamre; det ene kaldes lykke, det andet fortvivlelse. Fordi der er to kamre er det muligt at elske to personer på samme tid. Den mulighed giver kroppen os. Men samvittigheden stritter imod. Det gør indimellem livet ubærligt. Tredje og sidste bind i en trilogi hvor HIMMERIGE OG HELVEDE var første bind og ENGLENES SORG andet bind.I Himmerige og helvede mistede drengen sin bedste ven til havet og uvejret. I Englenes sorg mødte han og postbudet døden i snestormen på fjeldet. I Menneskets hjerte, som er det tredje og afsluttende bind i trilogien, bor han i landsbyen, hos Gertrud, en egensindig kvinde som må slås for sin selvstændighed mod byens stærke mænd, købmændene. I landsbyen handler alt stadig om fiskeri, men også her melder de nye tider sig, med dampskibet, telefonen og nye ideer. Menneskets hjerte er en bog om kærlighed og frihed. For hvad vil det sige at elske og blive forelsket, spørger drengen. Og hvem skal man egentlig vælge?Jón Kalman Stefánsson (f. 1963) er en af Islands allerstørste forfattere. Han debuterede i 1988, har udgivet tolv bøger, digtsamlinger, noveller og romaner. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange, senest i 2007 for romanen Sommerlys, og så kommer natten.

”Så stiger solen op som et vulkan­udbrud der udsletter himlens stjerner. Stiger langsomt op, og vi er i live.”Vi befinder os i Keflavik, denne afsidesliggende flække som er kendt for den sorte lava, den evige vind og den amerikanske militærbase, og et sted hvor solen på en stille dag står op som et lydløst vulkanudbrud. Ari, en islandsk forfatter og forlægger, vender hjem for at se sin far der ligger for døden. Det bliver et møde med fortiden, med barndommen og ungdomsårene, moren som døde, faren som drak, de gamle venner, konen som han forlod.Det er en historie om brændende lidenskab og forbudt kærlighed, om vold, sorg og svigt. Margret, Aris bedstemor, elsker sin mand højt, men længes efter den kloge rektor Torkel, som lærer hende at se på stjerner. Ari elsker sin kone, men er hende utro. Nu ligger han på et hotelværelse i Keflavik og lytter til en kvinde i naboværelset som synger: Sig mit navn som kun du kan sige det, så ved jeg at jeg er til. Hvor stor kan sorgen være? Ja, nogenlunde på størrelse med universet.Nogenlunde på størrelse med universet er en selvstændig fortsættelse af Jón Kalman Stefánssons seneste roman Fisk har ingen fødder som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.»Mesterligt« – Weekendavisen»Et seksstjernet mesterværk« – Jyllands-Posten ★★★★★★»Fejende flot og forførende« – Politiken ♥♥♥♥♥»Skærer sig ind i hjertet … Hører til de værker man ikke glemmer de første mange år«– Kristeligt Dagblad ★★★★★»Kalmans prosa gør himmelen højere, natten klarere, hjertet større.Det er litteratur som får livet til at spire« – Sydsvenska DagbladetJón Kalman Stefánsson (f. 1963) er en af Islands allerstørste forfattere. Han debuterede i 1988, har udgivet flere digtsamlinger, noveller og romaner. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris fire gange, senest i 2015 for romanen Fisk har ingen fødder.

Jón Kalman Stefánsson, f. 1963, debuterede i 1988, har udgivet tolv bøger, digtsamlinger, noveller og romaner. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange, senest i 2007 for romanen Sommerlys, og så kommer natten.Det er tre uger siden drengen kom til byen med et bind poesi som havde kostet hans ven Bardur livet. Sammen går han og landposten Jens over til Vinterkysten. Det er sidst i april og uvejret får himmel og jord til at flyde sammen og udvisker verdenshjørnerne og landskabet.I Himmerige og helvede døde Bardur på havet fordi han var så optaget af at huske en linje fra Det tabte paradis af Milton at han glemte sin skindanorak. Drengen overlevede turen på havet og går over fjeldet til Staden i en frygtelig snestorm. Mere død end levende tumler han ind på Geirtruds skænkestue for at aflevere den bog som Bardur og han har lånt af den blinde kaptajn Kolbein. Om det så skal være det sidste han gør her i livet.Egentlig havde drengen besluttet sig for at tage sit eget liv, men nu har han ombestemt sig. Geirtrud og Helga har taget ham til sig og har store planer med ham. I første omgang går han til hånde i skænkestuen, læser højt af Shakespeare for den blinde kaptajn Kolbein om aftenen og lærer sig engelsk ved at oversætte tekster. For som Helga siger: Den der kan holde på en pen og et stykke papir har mulighed for at ændre verden.Englenes sorg er andet bind i en trilogi hvor Himmerige og helvede var første del og Menneskets hjerte er tredje del.

Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 med "En vill flukt av parfymer". Han er utdannet ved Universitetet i Bergen og har i en periode boet i København hvor han begyndte at skrive for alvor. ”GÅ” er hans tiende roman. Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2007.En anderledes, dybt personlig og original roman om at gå. Gå ind i sig selv. Gå ud i verden, søge friheden, krydse broer og grænser. Gå i Rimbauds fodspor. Men det er også en roman om at gå på druk eller gå i hundene og mest af alt ligne en vagabond eller landstryger. Således er bogen en hyldest til det frie liv og til kunstneren som outsider.Tomas Espedal starter med at gå der hvor han bor, han vandrer i Bergens gader, ud på landet, besøger venner, forfattere og litterater. Han går sammen med vennen Narve gennem de arabiske forstæder ind i Paris, og senere går han fra Grækenland til Tyrkiet. Overalt hvor han kommer frem er himlen hans tag, og mens han går fører han samtaler med filosoffer og digtere som Rousseau, Wordsworth, Hölderlin, Baudelaire, Kierkegaard og Nietzsche.

To mænd mødes tilfældigt en tidlig morgen på broen over til Ulvøya i Oslo. Tommy og Jim. De har ikke set hinanden i 35 år, men engang havde de været venner så langt tilbage som de kunne huske. Et venskab der var lige så naturligt som det at trække vejret. Men hvad sker der hvis man pludselig synes man skal gøre sig fortjent til et venskab? Tilbage i nutiden: Jim står og fisker på broen, og Tommy kommer kørende i sin nye Mercedes. Er det ikke mærkeligt, siger han, at det kan blive sådan, vice versa. Fortid møder nutid i det døgn vi følger dem, i starten af september, 2006.

Eugen Ruge blev født i Uralbjergene i det vestlige Rusland, studerede matematik ved Humboldt-Universität i Berlin og fik arbejde på Det Centrale Institut for Geofysik i Potsdam. Rejste fra DDR til Vesten i 1988. Ruge har siden skrevet til og oversat for teatre og tv-selskaber og underviser jævnligt på Berlins Universitet for Kunst. Fik i 2011 Deutcher Buchpreis for I tider med aftagende lys.I tider med aftagende lys beskriver en russisk-østtysk families historie fra 1950’erne over murens fald i 1989 og frem til 2001.Bedsteforældrene er glødende kommunister og vender hjem fra deres eksil i Mexico til den unge stat DDR for at yde deres bidrag til opbygningen af en ny republik. Deres søn emigrerede som ung til Moskva og endte i en sibirisk fangelejr, og nu begiver han sig ud på den samme rejse, men fra den modsatte ende af verden, Uralbjergene. Sammen med sin russiske kone vender han tilbage til det småborgerlige Østtyskland som han håber vil kunne forandre sig til det bedre. Barnebarnet kan imidlertid ikke finde sig til rette i de snævre rammer i forældrenes og bedsteforældrenes nye hjemland, så han flygter til Vesten samme dag som familiens patriark fylder halvfems. Kommunismen som politisk utopi ser ud til at miste lidt af sin stråleglans for hver generation der går: Det er tider med aftagende lys.

Historien udspiller sig for mere end hundrede år siden på vestkysten af Island. Bardur og Drengen har været i Staden og lånt Miltons Det tabte paradis af den blinde kaptajn Kolbein. Nu er de tilbage i fiskerhytten på stranden hvor de bor syv mennesker sammen fire måneder om året, blandt andre bådsformand Petur, der kan minde om den onde selv, og hans kone Andrea, husbestyrerinden, som er lille og yndefuld og gør det ud for mange flasker kinesisk livseliksir. Bardur og Drengen driver ofte Petur til vanvid med deres forbandede læseri, og da de skal ud at fiske for første gang i fjorten dage, er Bardur helt opslugt af at huske nogle linjer fra Milton og glemmer i farten sin skindanorak. Månen kommer sejlende ind i en sort himmelvåge i skyerne med et hvidt skær i sejlet, og i døren møder han Andrea. Hans hoved er fuldt af poesi og det tabte paradis, og hun siger: Åh, hvor er du smuk, min snut. Men så genlyder mørket af Peturs stemme: Er du faldet i søvn, knægt! Klokken er tre om natten og de ror ud på havet i en åben båd med seks årer. Fire timer tager roturen og der er kun et par tynde pinde mellem dem og det dybe hav. Mens de venter på at fisken skal bide på, blæser det op. Det er marts måned, den arktiske vind er iskold og det begynder at sne. Bardur slår kuskeslag, Drengen og Bardur sætter sig over for hinanden og slår håndfladerne mod hinanden, Petur begynder at fremsige vers, først de pæne, så de slibrige, men lige meget hjælper det. Uvejret raser, vinden bider og bølgerne slår ind over båden. Den der har glemt sin skindanorak står døden nær. Intet er mig skønt uden dig, som det hedder i digtet. Poesi er vidunderlig, men ligesom havet kan den også være livsfarlig, og den der har glemt sin skindanorak står døden nær.

Sommerlys, og så kommer natten foregår i en lille søvnig landsby på Islands vestkyst hvor der sker de mest utrolige ting. Direktøren for Trikotagefabrikken bor i landsbyens største hus, han har to biler, han lader sit tøj skræddersy, og hans kone er så smuk at folk vil gøre hvad som helst for bare at få et glimt af hende. En dag begynder han at drømme - på latin, og da han forstår hvad drømmene handler om, ofrer han huset, bilerne, konen og karrieren og bruger alle sine penge på at købe sjældne bøger af bl.a. Galileo Galilei og Johannes Kepler om stjernerne og verdensrummet hjem fra Europas antikvariater. Direktøren er blevet til Astronomen, han køber et lille hus, maler det kulsort bortset fra nogle hvide prikker som danner de stjernebilleder han holder mest af. Direktørens historie er bare en af mange i denne fantastiske roman. Det er magisk realisme på islandsk.»Det er kærlighed ved første blik, eller hvordan man nu skal udtrykke det, når man forgabt og fortumlet vælter bagover af begejstring. Sommerlys, og så kommer natten er fuldstændig og totalt uimodståelig. Et svimlende møde med islandske lidenskaber, spøgerier, sorger, glæder, skuffelser og tragedier ... Jón Kalman Stefánsson har endnu ikke modtaget Nordisk Råds Litteraturpris, men det kan bestemt ikke vare længe.« Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten 6 stjerner»Det er skarpt skrevet. Næsten kynisk. Uden den mindste snert af sentimentalitet. Meget maskulint. Og nordisk. Der findes lykkeligvis mange gode bøger, men denne vil lyse længe. Det er svært at se, at det kan gøres bedre. Bare han dog snart skriver mere...« Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende 6 stjernerDen store islandske litteraturpris. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.

Året er 1963. Hekla er en ung kvinde opkaldt efter den berømte vulkan og vokser op i Dalir, et isoleret fiskersamfund ude på landet. En dag bryder hun op, pakker sine få ejendele og en Remington­­skrivemaskine og tager hun afsted mod Reykjavik med en drøm om at blive forfatter. Hun flytter ind hos sin homoseksuelle barndomskammerat Jon John og får job som serveringsdame på Hotel Borg, så hun kan skrive om natten, i al hemmelighed. For vi befinder os i en tid hvor forfattere er mænd og en smuk kvinde får at vide at hun hellere skulle stille op i konkurrencen om at blive Miss Island. Med en underspillet humor undersøger Auður Ava Ólafsdóttir hvordan det var at være en ung kvindelig forfatter og en bøsse i et snæversynet islandsk samfund i tresserne. "en overdådig roman." – Jyllands-Posten ★★★★★★ "Det er et tidsbillede med kant, humor og ømhed." – Weekendavisen "... den bedste bog hun har skrevet ... Det er et værk som vil leve videre." – Fréttablaðið "Som et poetisk og subtilt stykke musik, på en gang sart, melankolsk og stærk, maler forfatteren et lysende portræt af en ung kvinde som er forelsket i friheden og det absolutte." – Lire "... sobert og ømt om mennesker som vil frigøre sig for alt, undtagen deres drømme." – Livres Hebdo "... en krans af fortryllende ord, poetisk og følsomt... En magnetisk roman." – L’express Prix Médicis Etranger 2019

Bådehuset handler om den sommer som netop er forbi og ungdommen som fortælleren og Knut havde sammen. Om rockbandet de startede, og det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer. En historie om venskab, kærlighed og jalousi, spændende som en kriminalroman, og fortalt på Fosses karakteristiske og musikalske måde. I foråret 2007 modtog Fosse Svenska Akademiens nordiska pris, ´den lille nobelpris´. Jon Fosse (f. 1959), har siden debuten i 1983 udgivet omkring 35 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet mere end 20 dramaer som flittigt opføres på Europas teaterscener. Bådehuset (1989) er Fosses mest læste roman og indgår i dag som pensum i norske skoler. I udlandet er Fosse mest kendt som dramatiker, og han kaldes ofte vor tids Ibsen. Bådehuset handler om det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer da Knut og konen kom hjem på ferie. Fortælleren og Knut voksede op sammen, mødtes i Bådehuset, deres hemmelige mødested, og startede et rockband, men nu har de ikke set hinanden i ti år. Knut flyttede fra bygden, blev musiklærer, fik kone og børn. Fortælleren derimod er ikke rigtig blevet til noget. Han bor stadig hjemme hos sin mor selv om han er over tredive, og ud over at tage nogle småjobs spiller han en gang imellem op til dans med Torkjells duo. Men siden sidste sommer er der kommet en uro over ham som han nu prøver at skrive sig ud af. Uddraf af anmeldelser: »... romanen fra 1989 rammer lige dér i centralnervesystemet, hvor den norske mester ud i puritanisme og repetitioner har sat sig som en art velklingende tinnitus siden det første danske Fosse-boom på 1990´ernes teaterscene. Og pludselig hører man atter det hele, skærende klart og uafviseligt som en postmoderne, nordisk komposition - fjorden, der giver og tager, bruser og tier og lever sit dobbeltbundne symbolske liv med hilsener til salig Ibsen.« - Lise Garsdal, Politiken »Jon Fosse har en nærmest henkastet, hviskende og diskret forfatterstil, og allerede i denne tidlige roman, som er blevet en norsk nyklassiker, havde han udviklet det lavmælte til perfektion.« - Klaus Rothstein, Weekendavisen

Maria har været gift med Floke i 11 år, og sammen har de tvillingerne Bjørn og Bergtora på to et halvt år. Maria arbejder med at hjælpe børn fra ulande der er blevet ofre for landminer. Floke er et matematisk geni og forsker i kaosteori. Han er Marias drømmemand, og hun har ikke nogen mistanke om at han vil forlade hende. Men nytårsaften vælger han at fortælle hende at han i virkeligheden er homo­seksuel og vil forlade hende for at flytte sammen med sin elsker.I kælderetagen i Maria og Flokes hus bor dværgen Perla, som gerne vil være forfatter. Hun arbejder som psykolog og giver sig også ud for at være ghostwriter for en kendt krimiforfatter. Perla har en særlig evne til at dukke op fra kælderen når Maria har brug for at tale med nogen, og de får efterhånden et ganske nært forhold til hinanden. Perla har en drøm om selv at være forfatter og er netop ved at skrive en roman om en kvinde som minder påfaldende meget om Maria.«Auður Ava Ólafsdóttir skriver fortryllende, og hendes nye roman er en skøn, skøn fortælling om skilsmisse og overlevelse.» Henriette Bacher Lind, JYLLANDS-POSTEN 5 stjerner«Det er en dejlig bog, poetisk, vittig, klog som dværgen i Marias kælder.» Thomas Thurah, INFORMATIONAuður Ava Ólafsdóttir er født i 1958 i Island. Hun debuterede med romanen "Upphækkuð jörð" i 1998, har siden udgivet romanerne: "Rigning í nóvem­ber" i 2003, "Afleggjarinn" i 2007 (på dansk: "Stiklingen", 2009) og i 2012 "Undantekningin" (på dansk: "Svaner bliver ikke skilt"). Ud over romanerne har Auður Ava Ólafsdóttir også skrevet et bind med poesi og fire teaterstykker. Hun har modtaget flere priser for sine romaner, både i Island og i udlandet, og været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Der hvor vi gik engang fører læseren gennem en omtumlet periode i Finlands og Europas historie: Eccu, Allu, Lucie og deres vennekreds er født ind i La Belle Époque, men oplever både en verdenskrig og den blodige og brutale finske borgerkrig mellem de røde og hvide, ”de brølende tyvere” og krakket på Wall Street før de fylder tredive. Borgerskabet forsøger at leve som om ingenting er hændt. Jazzen syder, synden blomstrer, og spritten flyder trods alkoholforbudet, alt mens det moderne samfund tager form og et nyt Helsingfors vokser frem med sit caféliv, sin kultur og arkitektur. Der hvor vi gik engang er en fortælling om de drømme som vi alle deler: drømme der sommetider går i opfyldelse, men oftere bliver knust. Eccu Widing og Allu Kajander vokser op i Finlands hovedstad Helsingfors i starten af det 20. århundrede, Eccu i den hvide og velhavende del, Allu i den røde og fattige. Mens Allu stikker til søs som 16-årig for at forsørge sin familie og senere bliver en stjerne på fodboldbanen, forsøger Eccu at glemme sin tid i den hvide henret­telsespatrulje i den finske borgerkrig ved at begrave sig i arbejde i sit nyåbnede Atelier Widing. I al hemmelighed begynder han at tage nøgenbilleder af Helsingfors’ rigeste og mest prominente kvinder. En ting har de to til fælles: fascinationen af den charmerende, uafhængige og flygtige overklassepige Lucie Lilliehjelm. «Der hvor vi gik engang er et panorama hvor alt fra bilmærker til jazzmelodier og bogtitler trækkes ind i skildringen, til tider med en befriende humor.» – Dagens Nyheter Finlandiaprisen 2006

Den navnløse kvindelige fortæller er flyttet fra storbyen til et digelandskab ved havet hvor der dufter af kamille, tør jord og salt. Som ung arbejdede hun på en cigaretfabrik og takkede nej til jobbet som oversavet dame hos en tryllekunstner der rejste verden rundt. Nu bor hun alene i et forfaldent hus, arbejder som servitrice på sin brors café og skriver breve til eksmanden, en manisk samler der har viet sit liv til at forberede sig på verdens undergang.Fortælleren får en veninde det nye sted, den uforfærdede livsnyder Mimi, der er vokset op på egnen. Hun elsker at bade nøgen i havnebassinet og lave sine eksperimenterende kunstværker. I nærheden bor svineavleren Arild, Mimis bror. Han lugter af grisestald og aftershave, går omkring i arbejdstøj og med morgenhår dagen lang og taler i enstavelsesord, men fortælleren falder for ham. En roman om nogle skæve eksistenser som søger et sted hvor de hører hjemme.Den tyske udgave har titlen Daheim, et ualmindeligt ord på tysk, nærmest uoversætteligt og lidt eventyragtigt for det sted hvor man hører hjemme og har sine rødder, et utopisk sted som måske ikke findes i virkeligheden, men kun i en selv. Med sin klare, lavmælte og poetiske stemme mestrer Hermann antydningens kunst, og i Hjem skriver hun noget mytisk, drømmeagtigt frem i den umiddelbart realistiske fortælling om de her hjemløse og lidt skæve eksistenser. Det er fascinerende, gribende og humoristisk læsning.

Det er marts 1969. Om bare nogle måneder vil amerikanerne lande på månen og verden blive en anden. En ung mand kommer ind på galleriet Marlborough Fine Art i London hvor der vises en udstilling med Oskar Kokoschka. Han vil høre hvad det vil koste at få den østrigske kunstner til at male et portræt af hans mormor. Bare en cirkapris, et slag på tasken.Mormoren er ingen anden end den kendte krimiforfatter Agatha Christie, og portrættet er tænkt som en gave i anledning af hendes 80-årsdag. Meget modvilligt går de to aldrende kunstnere med til projektet, og i løbet af de seks møder hvor Christie sidder model for maleren nærmer de sig hinanden, afslører hvilke rædsler og lidenskaber der former et skabende liv. Det bliver en samtale om døden, kærligheden og kunsten – i tilfældig rækkefølge. “Pleijels fiktive samtaler mellem kunstneren og hans muse virker så naturlige og autentiske at jeg indimellem føler mig som en flue på væggen.” – Göteborgs-Posten“Pleijels romaner bevæger sig altid i spændingsfeltet mellem modpoler: det krystalklare og det gådefulde, det indlevende følelsesladede og det intellektuelt analytiske, det intenst sanselige og det lidt tørt boglærde. I Dobbeltportræt har hun koncentreret handling og sprog til det yderste: romanen som haiku. Det er vidunderlig og opløftende læsning.” – Svenska Dagbladet

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle at han fik dem af Skaldepanden, så han siger at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud og spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til at han kan snakke, siger forsangeren Olve. I tredje bind hører vi også om moren som presser faren til at tage kørekort og aldrig har Asle set nogen køre så langsomt. Og hun er hele tiden efter Asle, så skal han klippes og hvis han går ud af skolen bliver han sendt ud på en ø for utilpassede unge.Om fosse og Septologien:»Jon Fosse er en af de store europæiske forfattere.« – Karl Ove Knausgård»Om Jon Fosses nye roman har jeg egentlig ikke lyst til at skrive andet end: Læs den!« – Politiken»Det er overlegen skrivekunst.” – Weekendavisen

”Ulykkelig og uden ønsker er oprørende og indtrængende. Uden tvivl noget af det bedste, den østrigske forfatter Peter Handke har skrevet til dato.” Jyllands-Posten 5 stjerner “… hans vigtigste, hans mest uomgængelige, og en bog, man absolut bør tage sig tid til at læse. Læs den!” Weekendavisen I 1971 begik Peter Handkes mor selvmord. Syv uger senere gik han i gang med at skrive Ulykkelig og uden ønsker, som udkom i 1972. Romanen er en rørende fortælling om morens tragiske liv og den dybe sorg over hendes død.Moren vokser op i en fattig østrigsk landsby med en far der ikke lader hende få en uddannelse. Hun må som andre unge piger give afkald på sine egne ønsker for i stedet at blive husmor. Hendes liv, som spænder over nazitiden og ind i efterkrigstiden, er præget af en kærlighedsaffære med en gift tysk nazist som hun bliver gravid med, og et ulykkeligt ægteskab med en anden mand som hun ikke elsker. Undervejs er fattigdom, vold, børnefødsler og selvpåførte aborter indholdet i et liv hvor hun må stille sig til tåls med for det meste ´at være uden ønsker og en smule ulykkelig'. Handke tegner et tidsbillede af en kvindeskæbne der ´fortaber sig i hverdagen´ og som kæmper med en ensomhed der bare vokser. Han skildrer hendes liv hudløst og ærligt i denne uforglemmelige fortælling. Peter Handke blev i 2019 tildelt nobelprisen i litteratur “for et indflydelsesrigt forfatterskab der med stor sprogkunst har udforsket periferien og menneskenes konkrete erfaringer.” Ulykkelig og uden ønsker regnes for et mesterværk i forfatterskabet. Anmeldelser ”Handke vil skrive om sine følelser, men hans mor har levet et liv hvor følsomhed var sjældent eller helt utilgængelig, og det er hvad bogens titel kan betyde for os: ikke bare ulykkelig uden ønsker, men en ulykke så ensom og så følelsesløs, at der ikke engang er plads til ønsker eller drømme.” – The New York Times ”Læs Peter Handke og se: det handler om førstehåndserfaring af verden. Ingen andenhåndserfaring. Det han ser, det han hører, det han føler, det han oplever, det han tænker, der er han.” – Karl Ove Knausgård “… en af hans inderligste og mest sandfærdige bøger. Og denne sørgelige histories hemmelighed er, at man læser den åndeløst. I Handkes sprog bliver inderlighed og distance, poesi og præcision til kunstfærdige forbindelser.” – DIE ZEIT

I en lille syditaliensk landsby holder to par ferie. Det franske ægtepar Sara og Jacques bor i et lejet hus med deres barn og barnepige, mens Ludi og hans kone Gina bor længere nede ad vejen med parrenes fælles veninde Diana. En trykkende varme har lagt sig som en tung dyne over byen og gør det umuligt at foretage sig noget. Man vågner sent og dårligt udhvilet inden man begiver sig til stranden, der er det eneste tålelige opholdssted indtil mørket sænker sig og brisen gør at man kan spille boule på de lokale baner. Stemningen er præget af en tragisk ulykke som fandt sted på bjerget ovenfor landsbyen. En ung minerydder er sprængt i luften og den afdødes forældre insisterer på at indsamle resterne af hans legeme og nægter at underskrive dødsattesten. En yngre mand med en motorbåd holder også ferie i landsbyen og hans interesse for Sara går ikke ubemærket hen. Man forsøder ventetiden ved at drikke campari, og det seksuelle spil lurer under overfladen alt mens man venter på at der skal ske noget som kan ophæve kedsomheden. Du har lyst til at være mig utro, ikke? spørger Jacques.Ja, ligesom dig, svarer Sara. Marguerite Duras (1914-1996) udfordrede den traditionelle romanform og skabte nye måder at fortælle på når hun opløste grænserne mellem livet og fiktionen. Hun var en kontroversiel figur i den franske offentlighed, både på grund af sit politiske engagement, sine skilsmisser, de seksuelle motiver i hendes bøger, de konsekvente selvudleveringer og ikke mindst fordi hun var en kvinde som tog sig selv seriøst som skrivende. “At synke ned i Duras’ lakoniske feriehelvede er som at fare vild i en labyrint af meningsløshed.”Amanda Svensson, Ekspressen.se

»Is-slottet er i enhver forstand et eventyrligt nordisk mesterværk.« – Jørgen Johansen, Berlingske ★★★★★★ »Is-slottet er den vildeste roman, jeg har læst i årevis.« – Nanna Goul, Information »Noget af det mærkeligste, uroligste og fineste, jeg længe har læst.« – Klaus Rothstein, Weekendavisen »Is-slottet er en læseoplevelse ud over det sædvanlige.« – Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad ★★★★★ ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ – Politiken »How simple this novel is. How subtle. How strong. How unlike any other. It is unique. It is unforgettable. It is extraordinary.« – DORIS LESSING »Den bedste bog jeg har læst i mit liv.« – Helle Helle TARJEI VESAAS (1897-1970) var den største norske forfatter i det tyvende århundrede sammen med Knut Hamsun og fik som den første nordmand NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS for romanen IS-SLOTTET i 1964. IS-SLOTTET handler om et venskab mellem to piger, Siss og Unn. Da Unns mor dør flytter Unn til bygden og bor hos sin moster. I skolen møder hun Siss, som hun inviterer hjem til sig og inde på værelset bag en lukket dør lægger Unn op til at hun vil fortælle Siss noget, en hemmelighed, som dog forbliver usagt. IS-SLOTTET er en roman om spirende følelser, om at være alene og fremmed i verden, om at være barn og stå på tærsklen til en voksende bevidsthed, og om det mørke grænseland i sindet hvor mange kræfter, drømme og drifter kæmper om magten.

“Handke er en af de største udi den kunst at male billeder med sproget og frembringe tanker gennem sprogbilleder. (–) Ordene falder på en måde, som man aldrig havde kunnet forestille sig, men som forekommer fuldstændig indlysende.” – Lilian Munk Rösing, Politiken 6 hjerter Under en julegudstjeneste sidder barnet mellem sine forældre i den hjemlige kirke med de kendte julesalmer i ørerne, omgivet af lugten af tøj og vokslys og bliver overfaldet af trætheden. Ligesom nogle sygdomme kaldes ondartede er denne træthed en grim lidelse som forvrænger omgivelserne. Salmesangen bliver uigenkendelig og prædikenen forvandles til et fremmed ritual. Den overvældende træthed afføder en skyldfølelse i barnet over at svigte fællesskabet, en pludselig skamfølelse over trætheden. Og siden hen i studietiden trætheden over professorer og docenter som mangler sjæl, som om de er udstoppet med savsmuld. Og på det lejede værelse i byens udkant, alenetrætheden. Og så den træthed der kunne følge af samværet med en kvinde, parforholdstrætheden, den var nærmest skræmmende. Den ramte ikke bare manden, men også kvinden, som et omslag i vejret. I sit uregerlige sprog springer Handke ind og ud af en svimlende strøm af erindringer, i et forsøg på at belyse hvordan trætte øjne skærper det sanselige nærvær og åbner en verden for den skrivendes blik. Peter Handke, f. 1942, østrigsk forfatter. Med sin righoldige produktion som fortæller, lyriker, dramatiker, essayist og oversætter er Peter Handke en af de tysksprogede landes mest markante, men også mest omdiskuterede forfattere. Fik Nobelprisen for 2019.

6 stjerner Berlingske5 hjerter Politiken5 stjerner Jyllands-Posten Elsken er en roman om døden. Den gode død. Romanens hovedperson, som hedder Jeg, glæder sig til at dø, han har fået nok af livet. Men hvor og hvordan skal han dø? Han giver sig selv et år at leve i. Og det år bliver det mest intense i hans liv, netop fordi hver årstid og hver måned og hver dag som går, vil blive den sidste. Elsken er en roman om døden og om hvor intenst livet kan være. "... noget af det bedste, Espedal har skrevet.« – Kristin Vego, Informatio "Espedal er en brilliant stilist." – Dagbladet "Elsken giver indsigt i en kompromisløs skønhedslængsel og er romankunst på højeste niveau." – Vårt Land "Espedals præcise, klare og årvågne sætninger fletter livsglæde, sorg og smerte sammen til en udholdende og underholdende fortælling." – Dagsavisen Tomas Espedal (f. 1961) bor i Bergen og debuterede som forfatter i 1988. Han har udgivet en række romaner, og har været nomineret tre gange til Nordisk Råds Litteraturpris. Han har modtaget Brageprisen, Kritikerprisen og Gyldendalprisen, og hans bøger er oversat til 23 sprog.

Den indiskfødte forfatter Neel Mukherjee har begået en kalejdoskopisk roman om et indisk samfund i dyb konflikt med sig selv. De andres liv dissekerer en nations sjæl mens den udfolder en families historie og giver læseren et sanseligt og dybdegående indblik i det stærkt traditionsbundne og ulige indiske samfund i 1960-1970’erne. I De andres liv møder vi familien Ghosh. På traditionel vis bor de tre generationer i samme hus, den aldrende patriark der har svært ved at slippe tøjlerne i familievirksomheden, de tre sønner som med vekslende interesse og dygtighed skal redde den gennem svære tider og arbejderuroligheder, og alle kvinderne som styrer det daglige liv og tjenestefolkene. Uden at familien har bemærket det er Supratik, et af børnebørnene, blevet involveret i ekstremistisk politisk aktivisme. Anført af en idealistisk trang til at ændre sit liv og verden omkring sig, efterlader han sig kun et brev før han forsvinder. Det er en tid præget af turbulens, af uundgåelige forandringer, kløften mellem generationerne og mellem de rige og de fattige har aldrig været større. 5 stjerner Kristeligt Dagblad “Mukherjee forfærder og henrykker os på en gang.” – A.S. BYATT, THE GUARDIAN “En fremragende roman: fængslende, medfølende og kompleks, levende, musikalsk og vild.” – ROSE TREMAIN “Det er vildt, hensynsløst og brutalt ærligt.” – ANITA DESAI På shortlisten til Man Booker-prisen